Læsetid: 1 min.

Holland gør alle til organdonorer

Fremover skal hollænderne aktivt sige fra, hvis de ikke vil donere organer
17. februar 2018

Hvis du kommer ud for en ulykke i Danmark og bliver erklæret hjernedød, skal du forinden have taget stilling til spørgsmålet om organdonation. Organdonation er dermed et aktivt tilvalg og ikke et aktivt fravalg.

Sådan har det indtil nu også været i Holland, men ikke længere. Denne uge besluttede hollandske senatorer at vedtage en lov, der gør alle til potentielle organdonorer, fra de fylder 18 år – medmindre de selv fravælger det.

I den kommende tid vil den hollandske befolkning modtage et brev, hvor man kan svare ja eller nej til, om man ønsker at være organdonor. I brevet kan man også vælge en række andre muligheder, eksempelvis at ens samlever må beslutte det for én.

Undlader en borger at give en tilbagemelding på brevet og en efterfølgende rykker, bliver borgeren automatisk betragtet som organdonor. Ordningen kaldes »et formodet samtykke«.

Direktøren for Hollands Nyreforening, Tom Oostrom, siger til AP, at loven er »et gennembrud for patienterne på landets ventelister«.

Holland følger dermed eksemplerne fra en række EU-lande som Sverige, Finland, Belgien og Spanien, der også har gjort stillingstagen til organdonation obligatorisk. Reglerne om formodet samtykke har ført til en stigning i antallet af organdonorer i landene.

I Danmark døde 32 mennesker sidste år, mens de ventede på et nyt organ. 440 står lige nu på ventelisten viser den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik.

Ifølge en opgørelse fra Sundhedsstyrelsen i sommeren 2016 havde 3,6 millioner voksne danskere ikke registreret deres holdning til organdonation, mens 942.000 havde registreret deres holdning.

I 2016 havde 80 procent givet fuld tilladelse til at donere deres organer. 16 procent havde givet en delvis tilladelse. Og seks procent havde afvist at organdonere.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Så varer det nok ikk længe, før den handlekraftige VLAKregering gør det samme.
Altså hvis de kan blive enige om, hvor mange skattelettelser og muslim-stramninger de kan få puttet ind under den hat.

Jeg mener som udgangspunkt ikke at et menneskes organer tilhører andre mennesker, sundhedssystemet eller staten. Mennesker er ikke reservedels-lagre.

Annemette Due, Lillian Larsen, Trond Meiring og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Lise Lotte,
Det har allerede været oppe at vende i Danmark. Socialdemokratiet er varme fortalere, mens DF - ihvertfald foreløbig - er imod.
Det med det mere eller mindre uniformerede samtykke breder sig. Borgere er ved at blive statens ejendom. Det ser vi også med udrulningen af et Nationalt Genomcenter, der skal opbevare alle danske borgeres DNA, og kunne samkøre dette med alle vores sundhedsoplysninger.
Hollænderne er dog så venlige at sende et brev. Det gør man ikke herhjemme med DNA-registret.
Her skal man på meget bøvlet vis selv framelde sig hos vævsanvendelsesregistret. Og det ved jeg kun, fordi nogle samvittighedsfulde skribenter har gjort opmærksom på denne mulighed.
Officielt har ingen myndigheder spurgt.
Så det varer nok ikke længe, før vi bliver organdonorer også.

Lise Lotte Rahbek

Ikke mig, Eva S. Jeg har forlængst registreret mig som ugenerøs kropsmonopolist.
Men måske er organtransplantationer stadig så omkostningstunge for sundhedssystemet, at VLAK trækker en omkalfartrering af hvem der har retten til borgernes kroppe lidt endnu.

Lillian Larsen

Det er især måden, hvorpå man forsøger at overtale folk til at tillade organdonation. Man har da lov til at sige nej. Men hvis folk skal tage stilling, nytter det ikke, at man i propagandamaterialet først og fremmest argumenterer for donation og undlader at drøfte forbud på lige fod med tilladelse. Et væsentligt problem er netop dette, at man tenderer mod at betragte borgere som reservedelslagre og statens ejendom.
Det vækker modvilje og får folk til at skubbe spørgsmålet fra sig. Især når så mange andre forhold i samfundet peger i samme retning.

Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar