Læsetid: 6 min.

Kinas indflydelse i New Zealand viser, hvad der venter os i Europa

Kina bruger både pression og soft power til at sikre sig international indflydelse. Et indbrud hos en kendt Kina-forsker i New Zealand sender ildevarslende signaler om, hvad der kan vente Europa, når Kina skruer bissen på for at få opbakning til sin politik
Fejringen af det kinesiske nytår med røde lanterner på strøget i København er tegn på, at Kina i dag i højere grad bruger kinesere uden for Kina som et værktøj til at varetage kinesiske interesser i udlandet. Og det er udtryk for, at den kinesiske stats rækkevidde uden for Kina er blevet større. 

Fejringen af det kinesiske nytår med røde lanterner på strøget i København er tegn på, at Kina i dag i højere grad bruger kinesere uden for Kina som et værktøj til at varetage kinesiske interesser i udlandet. Og det er udtryk for, at den kinesiske stats rækkevidde uden for Kina er blevet større. 

Anne Bæk

26. februar 2018

Tre computere blev i sidste uge stjålet fra den newzealandske Kina-forsker Anne-Marie Bradys hjem. Det er anden gang på bare tre måneder, at hun oplever et mystisk indbrud.

Den anerkendte Kina-forsker, der har skrevet flere bøger om kinesisk soft power og Kinas udenrigspolitiske ambitioner, mener selv, at indbruddet er »forbundet til den kinesiske regering«, som hun udtaler til lokale medier.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Toke Kåre Wagener
  • Toke Andersen
Toke Kåre Wagener og Toke Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Laura Dombernowsky

Så er det da heldigt for kineserne, at EU opererer med et konsensusprincip i beslutninger vedrørende udenrigspolitik, herunder menneskerettigheder.

Torben K L Jensen

Nåh,ja - Hvad med Indiens boycott af Danmark fordi vi beskytter en - I Indiens øjne - terrorist.
Og klart er det at Kina med initiativer som "Belt and Road" eller den nye Silkevej om man vil,bruger sin økonomiske magt. Så - helt ærligt - foretrækker jeg Kinas form for soft power frem for USA der i virkeligheden gik ud på at plyndre den tredje verden for råstoffer og fordi den kinesiske investerer i den altafgørende infrastruktur - i hele verden.

- Jo Kina kommer mere og mere ind på den internationale scene, - ikke storskrydende som amerikanerne om deres enevældighed som "verden eneste supermagt" i deres eget selvforståelsesbillede.

Et billede der udelukker deres fejltagelser, og dårlige sider i forståelsen af andre lande på kloden, og deres ligegyldighed i øvrigt overfor dette.

Kina fylder mere og mere i verdensbilledet næsten overalt, - og der skal som bekendt "to til en tango", - noget Amerika ikke forstår og i øvrigt slet ikke ser i deres selvforståelse af verden, som deres og alene deres.

Primært skyldes det nok deres militære magtbrynde som de igennem årtier har ført sig frem med overalt og overfor alle, - men de tider syntes at være forbi.

- Og jo, jeg læste artiklen for nylig om forskellen mellem det kinesiske millitær og det amerikanske i måden de fungerer på logistisk, og afstanden ned til det kinesiske niveau stadig var langt.

Men er det den "banehalvdel" der spilles på(?), - NEJ, ikke fra Kinesiske side, og endnu heller ikke med den magbrynde som amerikanerne ellers er vant til.

Jovist har Kina invaderet Thibet, - men havd fanden, Amerika invaderede Irak, og Aghanistan, og er nu i Syrien og Libyen, - sådan er der så meget!

Kina bryder sig næppe om Amerikas pagt med Sydkorea, og nok endnu mindre om øen Formmosa, der forøvrigt tidliger var anerkendt som en del af det kinesiske rige, - og som de vil have igen.

Det er de amerikanske raketter i disse lande som kineserne ikke bryder sig om, - ganske som Amerika ikke brød sig om de russiske raketter på Cuba i sin tid, - det var sgu for tæt på Amerika.

Derimod var de amerikanske raketter i Tyrkiet ikke for tæt på Rusland - mente amerikanerne, og så stod de der mest af forsvarsmæssige årsager, og selvfølgelig alene for fredens skyld, - sådan som amerika refærdigt fortolkede freden.

Amerika har mistet tillid blandt sine venner og allierede igennem årenes løb, - og det er amerikanernes egen skyld, deres magtbrynde har de brugt for længe og for voldsomt overalt på klodens, og skabt mindre handlefrihed rundt omkring sig for venner og allierede, og det er hovedårsagen til det tabte diplomatiske terræn internationalt,

Krigsmæssigt er Amerika stadig meget stærkt, men deres dronekrige - hvor de selv er både opklarende og dømmende i én og samme krigsmaskine uden forsvar for den enkelte, er også en menneskelig anstødssten for mange, - individet retsstilling er tilsidesat af det mægtige Amerika.

Men ikke nok med det, for det viser også at Amerika har tilsidesat det internationale samfunds interesser, samtidig med de påkalder sig deres medviden og -virken til dets handlinger rundt omkring i verden.

Her ligger også en af grundstenene til omverdenens stilfærdige afstandstagen til Amerika som "et moralsk og etisk lys" for menneskeheden, og ved forsat benyttelse af magtbrynde, vil forståelsen for Amerika svinde mere og mere ind globalt.

Modsat ser vi et Kina der blot passivt ser på det sker, og udnytter dette til egen fordel, - "for andres fejl er jo ikke at foragte" ved samme lejlighed!

Småskærmydslerne i det Kinesiske øhav om de småøer der findes der, er kun begyndelsen, men det betyder også at Kina ikke vil have de Amerikanske raketter i Sydkorea så tæt på deres land, og det helt samme gælder om Formosa, - det er den venlige diplomatiske besked til amerikanernes i øjeblikket, og som Amerika ikke bryder sig om.

Kineserne ønske disse raketter lige så langt væk fra deres nærhed, - som Amerika ikke ville have russiske raketter på Cuba i sin tid.

Lige nu er det cyberkrig i højeste gear, og Amerika er ikke så langt foran, og verden er også bekendt med Amerikas egen cyberspionage, som mange venner og allierede har fået at føle, da det gik op for dem hvad NSA foretog sig bag deres ryg, - her sad den kniv som "den store ven fra Amerika" havde stukket i ryggen på dem under foregivende af venskab i demokratisk ånd for frihed for mennesker i den vestlige verden.

Samarbejdet mellem Kina og Rusland er også et problem, til trods for Rusland er svækket, - men også fordi den amerikanske russefobi fra McCarthy tiden i Amerika, og det seneste valg til præsident for Amerika har ikke bestemt ikke ændret dette - tværtimod.

Havde Amerika i stedet for deres stædige holdning imod et Europæisk samarbejde med Rusland handelsmæssigt, så havde den kinesisk russiske alliance næppe været det den er i dag, men når man driver folk væk fra sig så finder de andre samarbejdspartnere, ganske som det er sket.

Den amerikanske politik er destabiliserende for dem selv og for EU og resten af verden, - hvis man frygter en totalitære verdensorden, som er anderledes end den demokratiske, og anderledes end den amerikanske totalitære verdensorden.

"Riget i midten" handler tålmodigt, og lader tiden arbejde stille for sig, - om Amerika har eller vil forstå dette er spørgsmålet, men det er også et spørgsmål om det er for sent at rette op på de mange fejl i tidens løb fra Amerikas side, og vise andet end magtbrynde.

Toke Kåre Wagener og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Espen Bøgh: Flot forsvarstale for et land, som vi ikke kan løbe fra og hvis arbejdskraft vore forretninger m.v. lystigt bruger. Men lige om de er så uskyldige i Afrika og styring der stiller jeg et stort spørgsmål ved.