Læsetid: 3 min.

Hvad med klimaet? Uge 5: EU skal være langt mere klima-ambitiøs i forhold til både transport og investeringerne i vedvarende energi

Inden for fem år kan kloden være blevet 1,5 grad varmere end før den industrielle revolution, advarer ny prognose
3. februar 2018

Transport er problemet

Èn af de største udfordringer i forhold til den grønne omstilling er transportsektoren. Der bliver hele tiden flere køretøjer, og langt størstedelen af de solgte biler er fortsat – og vil givetvis være det i mange år endnu – forbrændingsmotorer. Derfor pønser den såkaldte centrum-venstre gruppe (socialister og demokrater, S&D) i Europa-Parlamentet på at stramme kravene til bilindustrien.

I et udkast til en kommende regulering foreslog EU-Kommissionen i november at nedbringe udledningen af CO2 fra køretøjer med 30 procent frem mod 2030. »Lad os sætte barren til 40 procent,« foreslår Kathleen Van Brempt, der er vicepræsident i S&D gruppen.

Det mere ambitiøse krav støttes af Holland, Østrig, Belgien, Portugal, Irland og Slovenien, mens især Tyskland modsætter sig mere ambitiøse mål for transporten i EU.

Macron vs. Kul

Ganske vist stammer kun omkring én procent af den samlede energi i Frankrig fra kul, men nu skal det være helt slut. Tidligere præsident Francois Hollande satte som mål, at Frankrig senest i 2023 have udfaset al brug af kul, men nu vil præsident Macron hæve barren. Han vil have kul helt ud af fransk energiforsyning allerede i 2021.

EU og fossile brændsler I

Faktisk går det godt med at udfase kul i EU. En ny rapport fra den britiske klima-tænketank Sandbag and Agora Energiewende viser, at EU for første gang nogensinde i 2017 samlet producerede mere strøm fra vedvarende energikilder som vind, sol og biomasse end fra kul.

»Det er en utrolig udvikling, når man tager med i betragtningen, at for blot fem år siden blev der produceret mere end dobbelt så meget strøm fra kul som fra vedvarende energikilder,« konkluderer rapporten.

Sidste år steg produktionen af strøm fra vedvarende energikilder med 12 procent i EU. Største kilde til strøm er fortsat a-kraft, der står for 25,6 procent af al produktion, mens kul står for 20,6 procent og gas for 19,7 procent. Vind, biomasse og solenergi udgjorde tilsammen 20,9 procent af EU’s strømproduktion sidste år.

EU og fossile brændsler II

Til trods for kullets stadig mere ydmyge position i den europæiske energiforsyning går det faktisk ikke helt så hurtigt med udbygningen af vedvarende energi i EU, som man måske umiddelbart tror.

Som skrevet i sidste uges klimanyhedsbrev falder investeringer i vedvarende energi som sol og vind i EU. Sidste år investerede EU samlet blot 57,4 mia. dollar i vedvarende energi, hvilket er det laveste niveau siden 2006. 

Det er skidt, for behovet for investeringer i vedvarende energi er tværtimod stærkt stigende, som det lød i denne uge fra New York, da klimaorganisationen Ceres afholdt deres årlige topmøde for investorer, hvor en række af verdens største forsikingsselskaber var repæsenteret. Her var budskabet, at investeringerne i vedvarende energi skal hæves fra det øjeblikkelige niveau på 330 mia. dollar om året globalt til mindst én billion (1.000 mia.) dollar årligt, hvis verdens skal leve op til klimaaftalen fra Paris.

1,5 grad inden for fem år!

Det går nemlig hurtigere med den globale opvarmning, end de fleste formentlig forestiller sig. Således vurderer den britiske meteorologiske tjeneste (MET) i en ny prognose, at den globale opvarmning periodevis kan nå op på 1,5 grad celsius (i forhold til før den industrielle revolution) inden for de næste fem års periode (2018-2022):

»Vi har de seneste tre år oplevet globale gennemsnitstemperaturer omkring en grad over det pre-industrielle niveau. Derfor er det muligt, at den fortsatte opvarmning fra udledning af drivhusgasser sammen med de naturlige udsving vil betyde, at vi periodevis vil kunne nå over 1,5 grad inden for de kommende fem år,« skriver professor Stephen Belcher i en pressemeddelelse fra MET.

Risikoen for at nå 1,5 grad inden for fem år vurderes kun til at være ti procent, men det viser, at målet fra Paris-aftalen om at begrænse klodens gennemsnitstemperatur til mellem halvanden og to grader celsius kræver politisk handling i et helt andet format end det, der udvises i dag.

Serie

Hvad med klimaet?

I august 2017 udkom en rapport, der konkluderede, at verdens lande havde 1.000 dage tilbage, hvis ambitionerne i Paris-aftalen skal indfries. Næsten alle verdens lande har underskrevet klimaaftalen, men det kniber ofte med at følge ambitionerne op med handling. I denne serie vil vi bringe en oversigt over de store og små skridt, der tages i henholdsvis den rigtige og forkerte retning

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Frommelt

Jamen 'tillykke' EU. Jævnfør artiklen er produktionen steget 0,2% i 2017.

Andelen af vindkraft i dansk elproduktion ligger på omkring 40 %, hvilket er et af de højeste i EU.
Ser man på forbruget, ser det anderledes ud, eftersom ved blæsevejr forekommer der overproduktion og strømmen må eksporteres, som regel til ufordelagtige priser, da man skal af med strømmen her og nu.

Et andet problem er de resterende ca. 60 % som kommer fra fossile brændstoffer og fra biobrændsler, som forurener endnu mere end fossile brændstoffer, og som udvindes på bekostning af enorme naturskader. Så at man vælger at kalde 'biomasse' for VE, forstår jeg overhovedet ikke.

Et tredjeproblem er den omstændighed, at el dækker kun 18% af danskernes energiforbrug, hvilket vil sige at vind dækker omkring 7% af vores samlet energibehov.
Ifølge IPCC skal CO2 udslippet som minimum halveres inden 2050. Den eneste realistiske løsning er en massiv elektrificering, specielt af opvarmning og transport, og dækning af elforbruget med rene energikilder. Den eneste rene energikilde der kan løfte opgaven er atomkraft.

Den energiform har man bare valgt at se bort fra i folketinget. Ja, man vil ikke en gang have en høring om den udvikling der er sket, siden man i midt 80'erne valgte denne CO2 fri energiform fra.

Man undres...

https://www.electricitymap.org/?wind=false&solar=false&page=map

Thomas Tanghus

"Andelen af vindkraft i dansk elproduktion ligger på omkring 40 %, hvilket er et af de højeste i EU.
Ser man på forbruget, ser det anderledes ud, eftersom ved blæsevejr forekommer der overproduktion og strømmen må eksporteres, som regel til ufordelagtige priser, da man skal af med strømmen her og nu."

Hvilket også er en af grundene til, at der forskes intenst i, hvordan bedst man kan opbevare energi. Dette behøver ikke nødvendigvis af være vha. batterier, men kan også være noget så lav-teknologisk som at hejse en masse op, og lade den (re)generere energi, når man har brug for det. (meget simplificeret)

"Et andet problem er de resterende ca. 60 % som kommer fra fossile brændstoffer og fra biobrændsler, som forurener endnu mere end fossile brændstoffer..."

"Hvis man forbrænder det i en gammeldags brændeovn, vil PARTIKEL-forureningen givetvis være højere end acceptabelt; ikke hvis man forbrænder det i et moderne bioanlæg.

"...og som udvindes på bekostning af enorme naturskader. Så at man vælger at kalde ’biomasse’ for VE, forstår jeg overhovedet ikke."

Her regner jeg med, at du går ud fra et scenarie, hvor biomassen kommer fra f.eks. sydøstasiske regnskove, hvilket naturligvis er et no-go. Ingen grund til at slynge usubstansieret FUD ud her.

Og drop nu den snak om atomkraft. det er uddebateret. selv på https://ing.dk er der kun et par få, der pipper lidt op ind i mellem ;)

Michael Frommelt

Men biomasse er jo netop træpiller, som der fyres lystigt med i kraft varme værker.

Får træerne lov til at ligge og rode i skoven, afgiver de CO2 langsomt, i samme takt som nye træer optager den. Men ved forbrænding bliver alt CO2 frigjort i løbet af et par sekunder eller minutter, og det varer 80-100 år til et nyt træ vokser op og optager den frigjorte CO2. Desuden udledes der ved træforbrænding ca. 50 % mere CO2 per produceret energienhed end ved kulforbrænding, så det varer 32 år indtil voluminet af CO2 bliver bare den samme som hvis man havde forbrændt kul. http://www.mass.gov/.../manomet-biomass-report-full-hirez...

Problemet med vind er som du ganske rigtigt skriver - opbevaring af energien. Pt. produceres som sagt 7% af vores energiforbug via vind - ikke særlig imponerende taget i betragtning den intense forskning og statsstøtte, der ligger bagved dette sløje tal.

Din kommentar ang. A-kraft bekræftiger bare min pointe - ingen seriøse argumenter - bare nedladende tale.

Endnu en ejer af et kulfyret el-værk har besluttet at lukke produktionen ned. Denne gang i Storbritannien, med den begrundelse at værket ikke kunne få en kontrakt på at få penge for at stå til rådighed med produktions-kapacitet (effekt-reserve), en "capacity market contract". De regner med at afskedige 130 personer (i 2018?).
Kilde: https://www.theguardian.com/business/2018/feb/02/yorkshire-coal-plant-to...

Ligeledes fik to blokke på el-værket "Kilroot" heller ikke en ny kontrakt på at få penge for at stå til rådighed, og ejeren overvejer at lukke produktionen inden juni 2018, ifølge http://s2.q4cdn.com/601666628/files/doc_news/2018/KILROOT-POWER-STATION-...

Omstillingen er i gang. Hvad der tidligere var nødvendig for stabiliteten bliver gradvist gjort overflødig af nyere el-værker.

Michael Frommelt

Ifølge IPCC skal CO2 udslippet som minimum halveres inden 2050 - hvilke energikilder skal kunne klare det, hvis ikke A-kraft?