Læsetid: 3 min.

Klimaet uge 7: Mens olieselskaber begynder at investere i grøn energi, smelter isen i Arktis med rekordfart

Trumps klimarådgiver, George David Banks, som prioriterede økonomisk velstand over bremsning af klimaændringer, er røget. Til gengæld har afsmeltningen af den arktiske havis i januar sat rekord igen.
17. februar 2018

Flere oliepenge til grøn energi

Olieselskabet BP retter antennerne mod vedvarende energi. For nylig har man for 200 mio. dollar købt en andel på 43 pct. i selskabet Lighthouse, Europas største udvikler af solenergiprojekter. Yderligere investeringer i grøn energi for en halv milliard dollar er på vej.

»Vores branche ændrer sig hurtigere, end nogen af os kan erindre,« sagde BP’s vicedirektør Lamar McKay til The Guardian.

På samme måde har olieselskabet Shell for nylig købt et hollandsk selskab for opladning af elbiler, mens norske Statoil deltager i verdens første flydende havmøllepark, og franske Total er blevet medejer af det vedvarende energifirma Eren.

Ingen af firmaerne signalerer dog, at de er ved at droppe den fossile energi, og investeringerne i den grønne sektor er stadig »peanuts«, som olieanalytikeren Valentina Kretzschmar siger.

»Det er mere end greenwash, men langt fra den tilbagetrækning der stemmer overens med Paris-aftalen,« siger Jeremy Leggett, tidligere oliegeolog, nu stifter af stort solcellefirma.

Trumps klimarådgiver fyret

En af Donald Trumps ledende rådgivere på klimaområdet er røget ud. Det drejer sig om George David Banks, der bl.a. repræsenterede USA under klimamødet COP23 i Bonn i november, hvor han adspurgt om Parisaftalens to graders mål svarede: »Jeg ved faktisk ikke, hvad det betyder, to-gradersmålet.«

Banks sagde også, at det er et vigtigt mål for USA at bremse klimaændringer, men »økonomisk velstand har højere prioritet.«

Banks er stoppet i sin stilling, fordi han ikke kunne blive sikkerhedsgodkendt, fordi han har indrømmet, at han i 2013 havde røget marijuana.

Ny smelterekord i Arktis

Afsmeltningen af den arktiske havis sætter rekord igen. Dette års januar blev den måned i målingernes historie, hvor isens udstrækning var mindst. Hastigheden for afsmeltningen i januar svarer til en årlig afsmeltning på 47.700 kvadratkilometer is. Og det svarer til, at 3,3 pct. af havisen forsvinder hvert tiår, skriver US National Ice and Snow Data Center, NSIDC.

Tendensen er fortsat i februar, hvor havisens areal fortsat er rekordlavt for denne tid på året.

EU-bank støtter fossilt energiprojekt

Den 6. februar besluttede Den Europæiske Investeringsbank, EIB, at yde et lån på 1,5 milliarder euro – godt 11 mia. kr. – til den omstridte gasledning, Trans-Adriatic Pipeline, der er del af ledningssystemet, som skal forbinde Aserbajdsjans gasfelter ved Det Kaspiske Hav med Italien via bl.a. Tyrkiet, Grækenland og Albanien.

Kritikere påpeger, at det fossile energiprojekt for det første er i strid med EU’s meldinger om at flytte investeringer fra fossil energi til vedvarende energi for at kunne leve op til målene i Parisaftalen. Dertil er det ifølge kritikerne en risikabel investering, fordi vedvarende energi bliver stadig billigere, og fordi brugen af fossil energi hastigt må nedtrappes for at holde det såkaldte CO2-budget – derfor kan man ikke regne med, at gasledningen kan tjene sig hjem.

USA: CO2 så langt øjet rækker

Med en fortsættelse af den aktuelle politik vil USA’s udledninger af CO2 fra det samlede energiforbrug være højere i 2050 end i dag. Det fremgår af en fremskrivning fra den amerikanske energistyrelse, US Energy Information Administration, hvor der er regnet med fortsat økonomisk vækst og teknologisk udvikling, men samme politiske indsats som nu. Kulforbruget vil flade ud, mens især naturgasforbruget vil stige.

Det samme vil også olie- og benzinforbruget sidst i perioden. Det giver øgede CO2-udledninger fra elproduktionen, transportsektoren og industrien. Så uden en ny klimapolitik vil USA i 2050 udlede 5,3 mia. ton CO2 mod 5,2 mia. ton i 2017.

For samme periode er EU’s mål at nedbringe udledningerne med 80-95 pct.

Serie

Hvad med klimaet?

I august 2017 udkom en rapport, der konkluderede, at verdens lande havde 1.000 dage tilbage, hvis ambitionerne i Paris-aftalen skal indfries. Næsten alle verdens lande har underskrevet klimaaftalen, men det kniber ofte med at følge ambitionerne op med handling. I denne serie vil vi bringe en oversigt over de store og små skridt, der tages i henholdsvis den rigtige og forkerte retning

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

To meget store minus.
31 december midnat lukkedes den velfungerende tyske reaktor Gundremmingen B efter kun 33 års virke.
For at opretholde forsyningen efter et tab af 1284 MW
Måtte man omtrent samtidigt ødelægges landsbysamfundet ved Immerath sammen med en historisk kirke.

Greenpeace protesterede.
Naturligvis.
Ingen tænker over, at Greenpeace bærer en stor del af skylden for den fortsatte brug af brunkul.
Hvis Tyskland havde holdt fast ved atomkraften, så ville Immerath og dens kirke fortsat eksistere.
https://wp.me/s1RKWc-3r gengiver jeg et par billeder.