Læsetid: 3 min.

Hvad med klimaet? Uge 8: Stop for prøveboringer efter olie og gas på dansk fastland – men ikke for olie og gas i Nordsøen

Irland vil helt forbyde boringer efter gas og olie, mens Danmark dropper boringer på land, men ikke i vand
Lars Christian Lilleholt (V) har meddelt, at regeringen sætter en stopper for prøveboringer efter olie og gas på det danske fastland. Der er vist alligevel ikke rigtig noget at komme efter, og det giver kun alt for meget lokalt bøvl, mener ministeren.

Lars Christian Lilleholt (V) har meddelt, at regeringen sætter en stopper for prøveboringer efter olie og gas på det danske fastland. Der er vist alligevel ikke rigtig noget at komme efter, og det giver kun alt for meget lokalt bøvl, mener ministeren.

Lars Laursen

24. februar 2018

Kunsten at suge CO2

Vi har tidligere beskrevet, hvordan klimaforskere advarer om, at de teknologiske løsninger, der er nødvendige for at løse klimakrisen, endnu ikke er opfundet. I hvert fald ikke i en form og i et omfang, hvor teknologien er rentabel eller effektiv nok til for alvor at give mening.

De manglende teknologier kaldes under ét for Negative Emission Tecnologies, NETs, hvilket dækker over metoder til at suge CO2 ud af atmosfæren – og de er nødvendige, fordi det anses som usandsynligt, at det skulle lykkes at nedbringe de globale udslip af CO2 hurtigt nok til at kunne holde klodens temperaturstigning under to grader celsius.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Man læser de forjættende ord om at tage CO2 ud af atmosfæren.

”Har man ondt i CO2 regnskabet, kan man således henvende sig direkte til Climeworks, der kan tage den mængde CO2 ud af atmosfæren, man ønsker – mod betaling naturligvis.”

Som næsten altid vrimler det med glorværdige drømme.
Den lille maskine der ses på net-siden kan næppe hamle op med andet end CO2 fra et par kakkelovne.
”Grønne Tyskland” udleder ca. 560 g CO2 per kWh
Eller sådan 300 millioner ton CO2 per år.
Og det er virkeligt meget at grave ned eller fragte til Island.
Og noget mere når man husker den mærkelige jord, der skal binde den megen CO2
(Ret mig hvis jeg har regnet forkert)
”Atom Frankrig” nøjedes med væsentligt mindre.

Men lige meget hvad vil det nok være billigere at købe et par atomkraftværker fx i Korea og derved spare på udledningen – helt naturligt og endog uden hjælp fra Climeworks.
Blot et af disse forkætrede kraftværker kan spare vel over halvdelen af det der spares med de Danske vindmøller – tilsammen.

Martin Madsen
Ja og Nej
Så længe sol og vind kan fortsætte som parasitter og bruge ”systemet” som gratis backup.
Så JA
Det kan man i lille Danmark – vi køber vandkraft i Norge for sådan det dobbelte af hvad vi får når vi eksporterer overskud.
Men det kan man ikke på Europæisk plan.
Jeg har samlet lidt data, som jeg endog har bearbejdet.
Det forfærdelige resultat kan findes på https://wp.me/s1RKWc-4u

A-kraft er blevet dyr – ja i Europa.
Af grunde du kan finde lidt nede på http://wp.me/p1RKWc-KH gik man i panik.
Nu er initiativet overtaget af Kina, Rusland og Korea.

Hvis formålet er at spare CO2 vil disse tal nok få hårene til at rejse sig på selv de mest grønne hoveder.
Tyskland genererede 545 TWh og udledte ca. 560 g CO2 per kWh
Frankrig genererede 530 TWh og udledte ca. 58 g CO2 per kWh

Helt generelt er det nødvindigt at vi frigør os fra årtiers fejlagtig propaganda.
En lille prøvesmag kan findes på http://wp.me/p1RKWc-p2

Alle forbindelser i el-nettet kan risikere at blive afbrudt, og alle produktions-enheder kan risikere at stoppe produktionen eller blive koblet af nettet pga. fejl. Uanset om det er et kernekraftværk, et gas-drevet el-værk eller en vindturbine, skal der være en produktions-enhed der kan tage over for den største effekt-mængde der kan blive frakoblet nettet på én gang. Sådan undgås strømafbrydelser groft sagt, og selvfølgelig er det vigtigt at have et system, der modvirker strøm-afbrydelser hos kunderne.

Men, behovet for "backup" der står til rådighed, målt i effekt-reserve (der kan tage over øjeblikkeligt), ændrer sig vist ikke særlig meget ved at tilføje vind og sol til nettet. Behovet for hvor tit der er brug for effekt-reserven kan ændre sig, men den skal jo altid være der.

Hvis man i stedet bruger ordet "backup" om den el-produktion der skal supplere de varierende kilder som vind og sol for at dække forbruget, kommer denne op-supplering til varierer i takt med de varierende kilder. Det er selvfølgelig et noget andet produktions-mønster en hvad de store el-værker fra sidste årtusinde er bygget til.

Der er ikke noget "backup" der er gratis, set fra en el-forbrugers synspunkt, for alle omkostninger havner i sidste ende på el-regningen (nåja, udtagen den PSO-støtte til VE der omlægges fra PSO-afgift på el-regningen til betaling fra stats-kassen).

Det er ikke el-producenter, der har behov for reserve-kapacitet eller el-værker der kan producere efter behov og lave el ud fra lagret energi, men el-systemet og forbrugernes ønske om at undgå strømafbrydelser.

Hvorfor bruge ord som "parasitter" og "gratis backup"? Er der noget, der giver mere eller mindre fossil afbrænding og forurening? For mig at se falder brændsel-mængden der futtes af i et fyr, mens energi høstet uden brug af fyr stiger med mængden af vindkraft. Skulle udbygningen af sol og vind forsinke udfasningen af fossile brændsler?

Ord som "parasitter" og "gratis backup" dækker over at udgifter til backup overføres til systemet og ikke medtages når sol og vind skal glorificeres.
For lille Danmark går det så nogenlunde med hjælp fra Norge og Sverige.
Når vi køber fra vore gode naboer betaler vi KUN omkring det dobbelte af hvad vi får når vi eksporterer overskud.
Tyskland er et stort land og er på vej ind i en håbløs blindgyde.
Se http://wp.me/p1RKWc-f8

Nikolai Beier
Du skriver helt rigtigt:
"Alle forbindelser i el-nettet kan risikere at blive afbrudt, og alle produktions-enheder kan risikere at stoppe produktionen eller blive koblet af nettet pga. fejl."
Men djævlen ligger som bekendt i detaljen.
- Solkraften afbrydes dagligt og har til tider svært ved at komme i gang næste morgen.
- Ca. hundrede dage om året kører vindmøller i tomgang, hvis de ikke står stille.
Når vindhastigheden halveres så falder udbyttet til en ottendedel.
Til gengæld nøjes A-kraft værker med u-planlagte ned-lukninger mindre end et hvert andet år.
Jeg tillader mig ikke at medregne politisk bestemte ned-lukninger.