Læsetid: 3 min.

Hvad med klimaet? Uge 8: Stop for prøveboringer efter olie og gas på dansk fastland – men ikke for olie og gas i Nordsøen

Irland vil helt forbyde boringer efter gas og olie, mens Danmark dropper boringer på land, men ikke i vand
Lars Christian Lilleholt (V) har meddelt, at regeringen sætter en stopper for prøveboringer efter olie og gas på det danske fastland. Der er vist alligevel ikke rigtig noget at komme efter, og det giver kun alt for meget lokalt bøvl, mener ministeren.

Lars Christian Lilleholt (V) har meddelt, at regeringen sætter en stopper for prøveboringer efter olie og gas på det danske fastland. Der er vist alligevel ikke rigtig noget at komme efter, og det giver kun alt for meget lokalt bøvl, mener ministeren.

Lars Laursen

24. februar 2018

Kunsten at suge CO2

Vi har tidligere beskrevet, hvordan klimaforskere advarer om, at de teknologiske løsninger, der er nødvendige for at løse klimakrisen, endnu ikke er opfundet. I hvert fald ikke i en form og i et omfang, hvor teknologien er rentabel eller effektiv nok til for alvor at give mening.

De manglende teknologier kaldes under ét for Negative Emission Tecnologies, NETs, hvilket dækker over metoder til at suge CO2 ud af atmosfæren – og de er nødvendige, fordi det anses som usandsynligt, at det skulle lykkes at nedbringe de globale udslip af CO2 hurtigt nok til at kunne holde klodens temperaturstigning under to grader celsius.

Én af de få gode nyheder fra den front er, at det er lykkedes det schweiziske firma Climeworks, at opfange CO2 fra atmosfæren, som efterfølgende laves om til et solidt materiale, der graves ned i jorden igen. Har man ondt i CO2 regnskabet, kan man således henvende sig direkte til Climeworks, der kan tage den mængde CO2 ud af atmosfæren, man ønsker – mod betaling naturligvis.

Amerikansk-canadisk CO2-marked

Når der endnu ikke investeres mere i disse så nødvendige løsninger til at fjerne CO2 fra atmosfæren, skyldes det ifølge forskerne, at der fortsat mangler et økonomisk incitament: Der skal en pris på forureningen med CO2 og andre drivhusgasser, ellers vil ingen betale for at få det fjernet.

Derfor er det nødvendigt med politisk fastsatte grænser for udledning af CO2 samt CO2-markeder, hvor de, der gør sig umage med at begrænse udslippet af CO2, belønnes med kreditter, de kan sælge til dem, der udleder mere CO2 end tilladt.

Onsdag åbnede verdens næststørste marked for CO2-kvotehandel mellem de canadiske provinser Ontario og Quebec og delstaten Califonien i USA. Og det giver håb:

»De viser, at det er muligt. At vi kan udvide markedet. At man kan binde markederne sammen over grænser,« lød en kommentar til Reuters nyhedsbureau fra Erick Lachapelle, specialist i energi og klima ved University of Montreal i Quebec.

Kina er ved at opbygge sit eget marked for handel med CO2-kvoter, ligesom USA forsøger med et nationalt marked. Verdens største CO2-marked er det europæiske ETS-system (Emission Trading System), der dog lider under, at prisen for CO2 er for lav, fordi der fra start blev udstedt for store CO2-kreditter.

Kina: Soldater planter træer

Den helt simple løsning på at fjerne CO2 fra atmosfæren er naturligvis at plante flere træer – og lade dem stå.

Og det har de kinesiske myndigheder besluttet at gøre. Ifølge dagbladet Asia Times skal Kina øge landets skovdække fra 21 til 23 procent for at bekæmpe klimaforandringerne og forbedre luftkvaliteten. Det skal foregå ved at plante skov på 84.000 kvadratkilometer land tæt ved landets største byer. En opgave, der skal løses af 60.000 kinesiske soldater.

Irland dropper jagten på olie og gas

Det irske parlament har stemt for, at Irland skal droppe al udvinding af fossile brændsler. Ikke kun på land, men også offshoreboringer langs den irske kyst forbydes.

Dermed bliver Irland det fjerde land i verden, der helt forbyder national produktion af fossile brændsler. Foruden Irland har også Frankrig og de to mellemamerikanske lande Costa Rica og Belize forbudt boringer på land og langs deres kyster.

Danmark fortsætter i Nordsøen

Danmarks energi- og klimaminister, Lars Christian Lilleholt (V), har meddelt, at regeringen sætter en stopper for prøveboringer efter olie og gas på det danske fastland. Der er vist alligevel ikke rigtig noget at komme efter, og det giver kun alt for meget lokalt bøvl, mener ministeren.

Til gengæld vil de danske politikere på ingen måde opgive olie og gas i Nordsøen. Det er fortsat en alt for god forretning, og olien er der brug for, lyder det.

»Danmark er et olie- og gasland og skal fortsat være det, og udvinding af olie og gas skal ske i Nordsøen,« siger Lars Chr. Lilleholt.

Hårdt vejr forude

Fortsætter de globale udledninger af drivhusgasser som hidtil, vil op imod 90 procent af landområderne i Nordamerika, Europa og Asien opleve store problemer med hedebølger, tørke og perioder med ekstrem nedbør. Det viser forskere i et nyt studie publiceret i tidsskriftet Science Advances, hvor samme forskere advarer om, at det er en situation, vi slet ikke er klar til.

»Vi er ikke forberedte på vor tids klima – heller ikke, hvis kloden kun bliver én grad varmere,« siger én af studiets forfattere, professor Noah Diffenbaugh fra Stanford University.

Serie

Hvad med klimaet?

I august 2017 udkom en rapport, der konkluderede, at verdens lande havde 1.000 dage tilbage, hvis ambitionerne i Paris-aftalen skal indfries. Næsten alle verdens lande har underskrevet klimaaftalen, men det kniber ofte med at følge ambitionerne op med handling. I denne serie vil vi bringe en oversigt over de store og små skridt, der tages i henholdsvis den rigtige og forkerte retning

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Man læser de forjættende ord om at tage CO2 ud af atmosfæren.

”Har man ondt i CO2 regnskabet, kan man således henvende sig direkte til Climeworks, der kan tage den mængde CO2 ud af atmosfæren, man ønsker – mod betaling naturligvis.”

Som næsten altid vrimler det med glorværdige drømme.
Den lille maskine der ses på net-siden kan næppe hamle op med andet end CO2 fra et par kakkelovne.
”Grønne Tyskland” udleder ca. 560 g CO2 per kWh
Eller sådan 300 millioner ton CO2 per år.
Og det er virkeligt meget at grave ned eller fragte til Island.
Og noget mere når man husker den mærkelige jord, der skal binde den megen CO2
(Ret mig hvis jeg har regnet forkert)
”Atom Frankrig” nøjedes med væsentligt mindre.

Men lige meget hvad vil det nok være billigere at købe et par atomkraftværker fx i Korea og derved spare på udledningen – helt naturligt og endog uden hjælp fra Climeworks.
Blot et af disse forkætrede kraftværker kan spare vel over halvdelen af det der spares med de Danske vindmøller – tilsammen.

Martin Madsen
Ja og Nej
Så længe sol og vind kan fortsætte som parasitter og bruge ”systemet” som gratis backup.
Så JA
Det kan man i lille Danmark – vi køber vandkraft i Norge for sådan det dobbelte af hvad vi får når vi eksporterer overskud.
Men det kan man ikke på Europæisk plan.
Jeg har samlet lidt data, som jeg endog har bearbejdet.
Det forfærdelige resultat kan findes på https://wp.me/s1RKWc-4u

A-kraft er blevet dyr – ja i Europa.
Af grunde du kan finde lidt nede på http://wp.me/p1RKWc-KH gik man i panik.
Nu er initiativet overtaget af Kina, Rusland og Korea.

Hvis formålet er at spare CO2 vil disse tal nok få hårene til at rejse sig på selv de mest grønne hoveder.
Tyskland genererede 545 TWh og udledte ca. 560 g CO2 per kWh
Frankrig genererede 530 TWh og udledte ca. 58 g CO2 per kWh

Helt generelt er det nødvindigt at vi frigør os fra årtiers fejlagtig propaganda.
En lille prøvesmag kan findes på http://wp.me/p1RKWc-p2

Alle forbindelser i el-nettet kan risikere at blive afbrudt, og alle produktions-enheder kan risikere at stoppe produktionen eller blive koblet af nettet pga. fejl. Uanset om det er et kernekraftværk, et gas-drevet el-værk eller en vindturbine, skal der være en produktions-enhed der kan tage over for den største effekt-mængde der kan blive frakoblet nettet på én gang. Sådan undgås strømafbrydelser groft sagt, og selvfølgelig er det vigtigt at have et system, der modvirker strøm-afbrydelser hos kunderne.

Men, behovet for "backup" der står til rådighed, målt i effekt-reserve (der kan tage over øjeblikkeligt), ændrer sig vist ikke særlig meget ved at tilføje vind og sol til nettet. Behovet for hvor tit der er brug for effekt-reserven kan ændre sig, men den skal jo altid være der.

Hvis man i stedet bruger ordet "backup" om den el-produktion der skal supplere de varierende kilder som vind og sol for at dække forbruget, kommer denne op-supplering til varierer i takt med de varierende kilder. Det er selvfølgelig et noget andet produktions-mønster en hvad de store el-værker fra sidste årtusinde er bygget til.

Der er ikke noget "backup" der er gratis, set fra en el-forbrugers synspunkt, for alle omkostninger havner i sidste ende på el-regningen (nåja, udtagen den PSO-støtte til VE der omlægges fra PSO-afgift på el-regningen til betaling fra stats-kassen).

Det er ikke el-producenter, der har behov for reserve-kapacitet eller el-værker der kan producere efter behov og lave el ud fra lagret energi, men el-systemet og forbrugernes ønske om at undgå strømafbrydelser.

Hvorfor bruge ord som "parasitter" og "gratis backup"? Er der noget, der giver mere eller mindre fossil afbrænding og forurening? For mig at se falder brændsel-mængden der futtes af i et fyr, mens energi høstet uden brug af fyr stiger med mængden af vindkraft. Skulle udbygningen af sol og vind forsinke udfasningen af fossile brændsler?

Ord som "parasitter" og "gratis backup" dækker over at udgifter til backup overføres til systemet og ikke medtages når sol og vind skal glorificeres.
For lille Danmark går det så nogenlunde med hjælp fra Norge og Sverige.
Når vi køber fra vore gode naboer betaler vi KUN omkring det dobbelte af hvad vi får når vi eksporterer overskud.
Tyskland er et stort land og er på vej ind i en håbløs blindgyde.
Se http://wp.me/p1RKWc-f8

Nikolai Beier
Du skriver helt rigtigt:
"Alle forbindelser i el-nettet kan risikere at blive afbrudt, og alle produktions-enheder kan risikere at stoppe produktionen eller blive koblet af nettet pga. fejl."
Men djævlen ligger som bekendt i detaljen.
- Solkraften afbrydes dagligt og har til tider svært ved at komme i gang næste morgen.
- Ca. hundrede dage om året kører vindmøller i tomgang, hvis de ikke står stille.
Når vindhastigheden halveres så falder udbyttet til en ottendedel.
Til gengæld nøjes A-kraft værker med u-planlagte ned-lukninger mindre end et hvert andet år.
Jeg tillader mig ikke at medregne politisk bestemte ned-lukninger.