Læsetid: 2 min.

Kvinden, der ledte Sydkoreas tidligere præsident i fordærv, får hård straf

Den kvinde, der sidste år blev afsløret i at havde lokket Sydkoreas tidligere præsident Park ud i en omfattende korruptionsskandale får tyve års fængsel
17. februar 2018

Efter de første domsigelser i den korruptionsskandale, der sidste år tvang Sydkoreas første kvindelige præsident, Park Geun-hye, til at træde tilbage, tegner der sig et billede: Det er Parks rådgiver Choi Soon-sil, der fremstilles som den store skurk, mens personer i de virksomheder, der købte sig til indflydelse, måske slipper for lange fængelsdomme.

I denne uge blev den 61-årige Choi Soon-sil idømt 20 års fængsel for korruption og magtmisbrug. Selv om hun aldrig har haft en officiel position i Parks regering, havde hun angiveligt adgang til både fortrolige dokumenter og taler, mens Park var præsident.

Siden Park Geun-hyes mor blev dræbt af en nordkoreansk snigskytte i 1974, har Choi Soon-sil været Parks fortrolige og vandt angiveligt hendes tillid ved at ’overlevere’ beskeder fra hendes afdøde mor.

Den forhænværende præsident Park er også sigtet for bestikkelse, misbrug af statsmagten og for at lække statshemmeligheder. Retssagen mod hende begyndte i maj — to måneder efter at hun trådte tilbage og mistede sin politiske immunitet. Dommen forventes at falde senere i år.

Choi er datter af Choi Tae-min, der som grundlægger af den koreanske sekt Kirken for Evigt liv udråbte sig selv til en moderne Buddha. En amerikansk indberetning fra 2007, der blev lækket af Wikileaks, beskrev rygter om, at han havde haft »fuldstændig kontrol over Parks krop og sjæl i løbet af hendes dannelsesår«, skriver CNN.

Relationen mellem Sydkoreas præsident, Park Geun-hye, og hendes rådgiver Choi Soon-sil danner baggrund for en temmelig mærkelig korruptionssag i Sydkorea.
Læs også

Sagen mod Choi begyndte at rulle i efteråret 2016, da journalister ved det sydkoreanske medie JTBC, der har en tilknytning til CNN, kom i besiddelse af en computer, der indeholdt bevis for, at Choi havde modtaget dokumenter og blandet sig i nationale anliggender.

Korruption

Choi er dømt for at have misbrugt sin indflydelse til at afpresse nogle af Sydkoreas største konglomerater, de såkaldte chaebols, til at donere store millionbeløb til to uafhængige organisationer, som hun selv kontrollerede, skriver BBC.

En af de otte virksomheder, der har indrømmet at betale penge til Chois organisationer, er  teknologivirksomheden Samsung, men virksomheden nægter at have modtaget ydelser den anden vej.

I august blev Samsungs direktør idømt fem års fængsel for at givet donationer på i alt 224,8 millioner kroner, men tidligere denne måned sænkede domstolen i Seoul pludselig hans straf, og han har dermed allerede afsonet sin fængselstraf. Domsafgørelse kan dog ændres ved Sydkoreas højesteret.

Sagen om Choi har skabt debat om Sydkoreas økonomiske elites adgang til den politiske magt. Men korruptionsskandaler, magtmisbrug og afpresning er ikke et nyt fænomen i Sydkoreas politiske top. I 2012 blev forhenværende præsident Lee Myung-baks bror samt en række nære politiske allierede dømt for bestikkelse. Kort før sin præsidentperiodes udløb benådede præsident Lee dog 55 personer, der dermed slap for at afsone deres straf.

I dag ligger Sydkoreas nummer 52 på Transparency International’s korruptionsindeks, der måler opfattelsen af korruption i verdens landes offentlige sektor. En langt ringere placering end Japan og Hong Kong, som Sydkorea ofte sammenlignes med.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu