Læsetid: 9 min.

Lega Nord vil erobre hele Italien med hjælp fra den voksende nyfascistiske fløj

Det indvandrerkritiske parti Lega kan blive kongemageren ved det italienske parlamentsvalg. Partiets nye leder har droppet tanken om regional selvbestemmelse. Han vil i stedet kapre hele landet med støtte fra Berlusconi og den voksende nyfascistiske højrefløj
Siden Matteo Salvini overtog formandsposten i Lega, har partiet bevæget sig fra at være i knæ til at stå til at få 14 procent at stemmerne ved det italienske valg

Siden Matteo Salvini overtog formandsposten i Lega, har partiet bevæget sig fra at være i knæ til at stå til at få 14 procent at stemmerne ved det italienske valg

Mauro Ujetto/Ritzau Scanpix

22. februar 2018

28-årige Luca Traini håbede på en politisk karriere. Sidste år stillede han op til et kommunalvalg i en lille by i regionen Le Marche på Italiens Adriaterhavskyst som kandidat for det højrenationale og indvandrerkritiske parti, Lega Nord. Han blev ikke valgt.

I begyndelsen af denne måned kørte Traini afsted i sin sorte Alfa Romeo 147. Han satte kursen mod den nærliggende by Macerata. At han netop havde udset Macerata som stedet, hvor han ville forsøge at skyde på immigranter og flygtninge, var formentligt ikke tilfældigt.

Nogle dage forinden var en 18-årige italiensk kvinde blevet fundet parteret i to kufferter i Macerata. En nigeriansk migrant blev senere arresteret og anklaget for at have begået mordet. Dagen efter skrev Legas (tidligere Lega Nord) formand og premierministerkandidat, Matteo Salvini, på Twitter:

»Hvad lavede denne snog stadig i Italien? Venstrefløjen har blod på sine hænder.«

To dage efter mordet, en lørdag formiddag, ankom Luca Traini så til Macerata. Kort efter modtog byens borgere en melding fra borgmesteren om at holde sig indendørs, da »en bevæbnet mand skyder løs fra sin bil«.

De efterfølgende timer åbnede Traini ild mod personer, som han formodede var flygtninge og migranter. Seks afrikanerne blev såret. Senere samme dag overgav han sig uden modstand og gik politiet i møde iført den italienske trikolore saluterende med den fascistiske hilsen.

Premierminister Salvini?

Siden 2014 har Italien modtaget over en halv million flygtninge og immigranter. Tilstrømningen har, ligesom i resten af Europa, styrket opbakningen til landets indvandrerkritiske højrefløj, hvor immigrant- og flygtningekrisen stjæler overskrifterne i den igangværende italienske valgkamp. Parlamentsvalget finder sted 4. marts.

Lega ønsker, sammen med den såkaldte højrealliance, at styrke bevogtningen af Italiens grænser og i særdeleshed at gøre det lovligt at sende bådflygtninge tilbage til Libyen, selv om det ville være i strid med FN’s flygtningekonvention. Herudover vil partiet beskære statens udgifter til understøttelse af flygtninge.

Højrealliancen, der er sammenlignelig med et valgforbund i Danmark, består foruden Lega af tidligere premierminister Silvio Berlusconis Forza Italia og det nyfascistiske parti Fratelli d’Italia (Italiens Brødre), der sammen med Lega ifølge meningsmålinger fra fredag i sidste uge vil få vælgerfremgang. Det er ifølge italiensk lov forbudt at offentliggøre meningsmålinger to uger inden et valg.

Flere iagttagere peger på, at højrealliancen er favorit til at danne koalitionsregering. Lige nu står de tre partier til samlet at få ca. 35 procent af stemmerne. Ifølge en nyligt vedtaget valgreform kan den andel lige akkurat ikke sikre koalitionen et flertal i Deputeretkammeret såvel som i Senatet, idet kun to tredjedele af stemmerne fordeles proportionalt, mens den sidste tredjedel tildeles efter det britiske system – first past the post.

Men stiger tilslutningen til 40 procent kan Italiens næste premierminister meget vel blive Legas formand, Matteo Salvini. Det mener seniorlektor Daniele Albertazzi ved institut for internationale studier på Birmingham Universitet.

»Det er ikke utænkeligt, at Salvini vil forlange premierministerposten, hvis hans parti bliver større end Forza Italia, og lige nu ligger de to partier side om side i meningsmålingerne. Det lader dog til, at Lega er stagneret, mens Forza Italia fortsat er på vej frem, men det er en fejl at tage for givet, at Berlusconis parti kommer til at lede en eventuel højrealliance,« siger han.

De færreste havde formentligt troet, at 43-årige Matteo Salvini kunne blive Italiens næste premierminister, da han overtog formandsposten i Lega fra partistifteren Umberto Bossi i 2013. Dengang var partiet i knæ.

Meningsmålingerne havde aldrig været dårligere, og partiet nærmede sig spærregrænsen på tre procent. I dag står Lega til 14 procent af stemmerne. Forza Italia står til 15 procent. I et interview med den italienske radiostation: Radio 24, bekræftede Salvini fornyligt, at han går efter premierministerposten. 

»Jeg er overbevist om, at Lega får flere stemmer end Forza Italia,« sagde han.

Partiet Lega vil:

  • Stoppe indvandringen
  • Deportere flygtninge tilbage til deres hjemlande
  • Forlade EU og eurosamarbejdet
  • Have et tættere samarbejde med Rusland
  • Indføre en flad skat for borgere og virksomheder på 15 procent

Bombesikkert attentat

At højrefløjen lukrerer på den stigende skepsis over landets indvandring blev bekræftet af de politiske reaktioner på Luca Trainis mordforsøg i Macerata.

Dagen efter skyderierne sagde Lega-formanden, Matteo Salvini, i et interview med det Berlusconi-ejede website Tgcom24, at hændelsen i Macerata burde ses som en ustabil mands følelsesbestemte handling mod den »ukontrollerede« indvandring og skylden på venstrepartierne.

»Der er nogle på venstrefløjen, der ønsker at erstatte italienere med immigranter, fordi de har brug for slavearbejdere. Jeg går derimod ind for et fornuftsbaseret ordenssamfund med regler,« sagde Salvini.

Også Salvinis koalitionspartner, den tidligere premierminister Silvio Berlusconi, mente, at Trainis attentat mod afrikanske immigranter var en forventelig konsekvens af Italiens åbne grænser.

På lands-tv kaldte Berlusconi den efterfølgende dag immigration for en »social bombe, der kan detonere hvert øjeblik«. Den 81-årige partileder, der på grund af en dom for skattesvig er forment at beklæde politisk embede indtil 2019, sagde efterfølgende, at kun 30.000 af  630.000 immigranter, der opholder sig i Italien, har ret til at blive. Underforstået: Andre EU-lande har et ansvar for at tage imod flere flygtninge fra Italien.

Ingen af de to politikere nævnte ofrene, ligesom ingen af dem benyttede ordet terror. Problemet var ikke attentatet, problemet var ifølge Berlusconi, at »600.000 lever af gadehandel eller kriminalitet«.

Ifølge en opgørelse fra Italiens nationale statistik sidste år opholder lidt over 5 millioner udlændinge sig lovligt i Italien. Heraf kommer 3,7 millioner fra lande uden for EU. I opgørelsen indgår dokumentløse indvandrere ikke. Ifølge FN er 30 procent af de personer, der har krydset Middelhavet, flygtninge.

Lega minus nord

»Matteo Salvini repræsenterer et nybrud i Lega,« forklarer seniorlektor Daniele Albertazzi. Han har i mere end 20 år forsket i europæisk nynationalisme med særligt fokus på sit hjemland, Italien, hvor han blandt andet har studeret Lega og dets vælgerskare.

Partiet blev grundlagt i 1989 med ønsket om større autonomi fra det i Legas øjne korrupte Syditalien – fra Rom og hele vejen ned til Sicilien.

»Syditalienerne blev dengang italesat som nogle slyngler og mafiosi, men i dag er partiets regionalistiske fundament og kamp for mere selvbestemmelse i Norditalien forstummet i landspolitik. Det har Salvini sørget for, og det betyder, at partiet har bevæget sig i en mere højreradikal retning, både hvad angår politik og retorik,« siger Albertazzi.

Skiftet fra et regionalt fokuseret til et nationalistisk parti ses blandt andet i Legas nye logo, hvor Nord er blevet slettet. I ’det nye’ Lega har Salvini droppet al snak om arbejdssky og korrupte syditalienere. Han fører valgkamp i Syditalien. Hans bredsider er i stedet rettet mod indvandrere, Bruxelles og globaliseringen.

Retorikken ligner til forveksling den, der har kendetegnet Europa de seneste år med blandt andet Front National i Frankrig, AfD i Tyskland og UKIP i Storbritannien.

Salvini har blandt andet gjort sig bemærket med ideer som at sende både med flygtninge retur til Afrika, og til britiske The Spectator sagde han fornylig, at Lega vil »deportere dem, der ikke er rigtige flygtninge – det vil sige næsten alle – inden for vores første år ved magten«.

Desuden har han for første gang i partiets historie flyttet fokus fra italiensk politik til international politik, hvor Lega har allieret sig med EU-parlamentets højrenationale og EU-kritiske partigruppe.

»Den tidligere partileder, Umberto Bossi, ville ikke have noget at gøre med Front National overhovedet. I dag sidder de i samme gruppe i EU-parlamentet. Lega er under Salvinis ledelse i tiltagende grad blevet radikaliseret samtidig med, at den ekstreme retorik mere og mere er blevet normen,« siger Daniele Albertazzi:

»Legas succes bygger på, at vælgerne har rykket sig længere til højre, men også på, at kritikken over for immigranter og flygtninge er blevet mainstream. Deres holdninger er i dag bredt accepteret i befolkningen.«

Målet for Salvini er et farvel til euroen, som Salvini konsekvent kalder D-mark.

Til gengæld skal Italien nærme sig Rusland. Ved et besøg i Moskva sidste år indgik Salvini og repræsentanter fra den russisk regering en uformel aftale om et fremtidigt sikkerheds- og handelssamarbejde mellem de to lande, når Lega en dag sidder ved magten.

Forstå Italiens nye valgsystem

Sidste efterår vedtog Italiens parlament et nyt valgsystem, der for første gang tages i brug ved valget den 4. marts 2018.

Systemet skal sikre bredere og mere stabile regeringsdannelser med større politisk pondus.

Valgsystemet blev vedtaget af bl.a. regeringspartiet PD, Lega Nord og Forza Italia og består af to dele:

1. Systemet indebærer, at to tredjedele af sæderne i parlamentets to kamre tildeles ud fra den procentuelle vælgertilslutning, som vi kender det fra Danmark. X antal stemmer i procent giver dermed x antal sæder i parlamentet.

2. Den sidste tredjedel af sæderne fordeles derimod ud fra et the-winner-takes-it-all-princip, som vi kender det fra bl.a. Storbritannien. Vinderen af en kreds får altså ét mandat uanset marginen til de øvrige partier.

Hvis ét parti alene skal kunne danne regering vil det kræve minimum 40 procent af stemmerne ved det første stemmesystem. Det har ingen partier udsigt til at få.

Neofascistiske partier står i kø

Lega og Matteo Salvinis – eller for den sags skyld Forza Italias og Berlusconis – drømme om regeringsmagten er afhængeig af det nyfascistiske parti Fratelli d’Italia, der lige nu står til fem procent i meningsmålingerne – tre procentpoint mere end ved sidste parlamentsvalg.

»Det er stensikkert, at Fratelli d’Italia kommer ind i parlamentet, og partiets succes er afgørende, hvis højrealliancen skal gøre sig forhåbninger om at danne regering,« siger Albertazzi.

Han forventer, at Fratelli d’Italia opnår større tilslutning, end meningsmålingerne viser, da færre vælgere formentlig bekender, at de agter at stemme på partiet.

Fratelli d’Italia gør en dyd ud af ikke at definere sig selv som et fascistisk parti. Det skyldes blandt andet, at det er ulovligt i henhold til Italiens forfatning. Men faktum er ifølge Albertazzi, at partiet trækker tråde tilbage til Italiens Sociale Bevægelse, der blev grundlagt i 1946 for at videreføre Benito Mussolinis fascistiske arv. 

»De er altså ikke åbne omkring deres fascisme, men de kommer under alle omstændigheder fra en fascistisk baggrund,« siger Albertazzi og definerer partiets politik som en yderligere højredrejning af Lega.

For de vælgere der måtte mene, at Fratelli d’Italias politik over for eksempelvis flygtninge stadig er for blødsøden, står flere nyfascistiske partier klar i kulissen, omend de balancerer på spærregrænsen på tre procent. Abertazzi taler om en nyfascistisk opblomstring i Italien og fremhæver f.eks. Forza Nuova og CasaPound.

Sidstnævnte optager særligt forskeren, da partiet har haft held til at mobilisere og indlemme særligt unge italienere i 20’erne og har knap 250.000 likes på Facebook. Det er flere end både regeringspartiet PD og Forza Italia.

»CasaPound har været gode til at profilere sig selv på de sociale medier. Partiet er stadig nyt, men fik hurtigt samlet nok underskrifter til at stille op til parlamentsvalget med kandidater over hele Italien,« siger han.

Det voksende støtte til de nyfascistiske bevægelser skyldes ifølge Abertazzi det opgør Italien, i modsætning til Tyskland, aldrig har taget med sin fascistiske fortid. I biograferne lige nu kan italienerne se fremtidsdystopien Sono Tornato (Jeg er tilbage), der handler om den genopståede Mussolinis politiske comeback.

Instruktøren Luca Maniero sagde i et interview til The Guardian efter premieren, at han i betragtning af den politiske situation i Italien føler sig »overbevist om, at Mussolini ville vinde valget, hvis han stillede op i dag«.

Flirtende femstjerne

Andre partier end det yderligtgående højre gør sig imidlertid også til over for Lega. I forrige uge åbnede den populistiske – og politisk isolerede – Femstjernebevægelse, der står til knap 30 procent af stemmerne, op for et samarbejde med Lega. En tanke Salvini ikke var entydigt afvisende over for. Tilsammen vil de to partier, som det ser ud nu, kunne mønstre over 40 procent af stemmerne ved valget.

Men ifølge Albertazzi bør Legas interesse for et samarbejde med Beppe Grillos Femstjernebevægelse mest anskues som opportunisme. Taktisk set giver det mening for Salvini at spille Femstjernebevægelsen ud mod Berlusconis Forza Italia for at illustrere, at Lega har andre bejlere. Derudover er det opportunt for partiet, at få Femstjernebevægelsen, hvis vælgerskare overvejende er venstreorienteret, med på den indvandrerkritiske dagsorden.

»Salvinis mål er, at få Femstjernebevægelsen til at vedtage nogle symbolpolitiske love sammen med Lega. Det kunne være at få et par krigsskibe til at sejle rundt i Middelhavet for at holde øje med flygtningene,« siger Albertazzi.

»Alt i alt er Italien er blevet radikaliseret ligesom resten af Europa. Lige nu overvejer over halvdelen af befolkningen at stemme på et populistisk parti,« siger han.

Serie

Populismens hjemland går til valg

Den 4. marts var der valg i Italien. En omfattende ændring af valgloven skulle give landet mere stabile regeringer, men to populistiske bevægelser og to populistiske partiledere har gjort magtforholdene i italiensk politik uforudsigelige.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Eva Schwanenflügel
  • Maj-Britt Kent Hansen
David Zennaro, Eva Schwanenflügel og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

750.000 illegale afrikanske i Italien. En hjemsendelses hastighed de seneste måneder, hvor det alt andet lige vil tage 4000 år at få den sidste tilbage, og vejen er banet for noget nyt.
Italien er ikke noget særsyn. Europa ligger som vi har redt.

Hvordan kan det være, at "alle" fascistiske partier i Vesteuropa gerne vil nærme sig Rusland, mens tilsvarende partier i Mellemeuropa (det, de fleste kalder Østeuropa) vil fjerne sig længst muligt fra Rusland?