Analyse
Læsetid: 5 min.

Merkels kronprinsesse skaber ro i CDU, men forude venter en strid om konservatismen

Med udpegningen af den konservativt-pragmatiske Annegret Kramp-Karrenbauer til generalsekretær har Angela Merkel antydet sin mulige efterfølger. Den nye kronprinsesse kræver en grundlæggende debat om partilinjen, men det er åbent, om det kan tilfredsstille partiets højrefløj
Med udpegningen af den konservativt-pragmatiske Annegret Kramp-Karrenbauer til generalsekretær har Angela Merkel antydet sin mulige efterfølger. Den nye kronprinsesse kræver en grundlæggende debat om partilinjen, men det er åbent, om det kan tilfredsstille partiets højrefløj

Maurizio Gambarini

Udland
21. februar 2018

Med forkortelsen ’AKK’ havde CDU-ministerpræsidenten i den lille delstat Saarland, Annegret Kramp-Karrenbauer, allerede et praktisk øgenavn. Men efter at en usædvanligt afslappet Angela Merkel mandag overraskende udnævnte hende som kandidat til posten som generalsekretær i CDU, blev hun af både medier og politiske konkurrenter straks tildelt en hel buket nye navne som ’Mini-Merkel’, ’Merkels højre halvdel’ og ’Merkels pige’.

At de spiller på Merkel og hendes tidligere øgenavn som ’Kohls pige’, er ikke tilfældigt.

For det første er AKK kvinde og kun otte år yngre end kansleren. I de tyske partier er generalsekretærposten for det andet tiltænkt en stærk politisk profilering af partiet, hvor den 55-årige AKK ifølge CDU-politikeren Elmar Brok vil blive »mere general end sekretær«.

For det tredje er skridtet fra ministerpræsident til partifunktionær rent formelt et trin ned ad magtstigen. Langt ud over CDU’s rækker, hvor der ulmer en magtkamp om tiden efter Merkel, bliver det derfor set som et åbenlyst tegn på, at kansleren kører AKK i stilling til en stor position i CDU på forbundsplan – formentlig som sin egen afløser. I 1998-2000 sad Merkel selv på denne post, der blev hendes springbræt til posten som partiformand og kanslerkandidat.

Mini-Merkel

Ved sin optræden med Merkel prøvede AKK at affeje debatten om, hvorvidt der nu er tale om en officiel status som ’kronprinsesse’.

»Jeg har aldrig egnet mig til prinsesseroller ved karneval,« svarede hun. Hendes motivation er derimod »at skabe stabile forhold i ustabile tider«.

»Det er vores ambition at være et selvbevidst og stærkt folkeparti i midten af spektret,« lød et af hendes få indholdsmæssige statements.

Allerede ordet ’midten’ udløste en debat om CDU’s fremtid og presset fra AfD på ’højreflanken’. Men AKK lovede samtidig at tage hul på en politisk grundlagsdebat, hvor »alle fløje i partiet forhåbentlig vil deltage«.

Bl.a. fra AfD og fra lederen af det liberale FDP, Christian Lindner, faldt der forventelig kritik af AKK som en pseudofornyelse i CDU og som en »Mini-Merkel, der mener præcis det samme«.

Internt i CDU var der både overstrømmende og pligtskyldige roser til AKK, men også udefra kaldte bl.a. den toneangivende partiforsker og professor Oskar Niedermayer i Radio Saarland udpegningen for »et klogt skaktræk fra kansleren«.

AKK besidder nemlig ikke kun et diplomatisk gemyt, men er også pragmatisk, uprætentiøs, handlingsorienteret og en knivskarp analytiker – altså egenskaber, der minder om Merkels. Og samtidig regnes hun for at være mere konservativ end Merkel, om end hun mandag understregede, at hun både vil kæmpe for partiets kristeligt-sociale og dets konservative rødder.

Usædvanlige skuffer

Trods lighederne er der også store forskelle til Merkel.

Modsat den protestantiske præstedatter fra DDR, der i første omgang var fysiker, har AKK efter en katolsk opvækst i Sydtyskland studeret jura og politologi. Siden år 2000 har hun indtaget en række forskellige ministerposter i Saarland – fra 2011 tilmed posten som ministerpræsident. Som generalist med særlig ekspertise på det socialpolitiske område beskrives hun gerne som ’socialpolitisk til venstre og samfundspolitisk til højre’ eller med bindestregsbetegnelser som ’liberal-konservativ’.

Allerede i 2015 var AKK imod ægteskab for homoseksuelle. I flygtningekrisen bakkede hun principielt op om kanslerens linje, men hun er siden hen kendt for en konsekvent kurs over for migranter, f.eks. i form af hurtige udvisninger og krav om obligatoriske alderstest. Efter forbundsdagsvalget i 2017 kritiserede hun åbent CDU-ledelsens valgkamp på bl.a. asylområdet, men hun er samtidig strikt imod burka-forbud og denne slags »konkurrencer om de mest skingre positioner«, som hun udtrykte det i mandags.

»Netop derfor er hun attraktiv for så mange i CDU – fordi hun ikke passer ned i de sædvanlige skuffer,« lyder en konklusion i avisen Süddeutsche Zeitung.

I en vurdering af AKK lægger magasinet Der Spiegel vægt på, at hendes udpegning er »en afvisning af de kræfter i partiet, der vil slå et sving til højre«.

Det gælder ikke mindst den 37-årige finansstatssekretær Jens Spahn, der ofte nævnes som et bud på en kommende kanslerkandidat. Han profilerer sig gerne som Merkel-kritiker på den konservative fløj, men han kom til CDU-højrefløjens skuffelse i første omgang ikke i spil til en ministerpost. Med sin lov og orden-retorik ligger han ofte tættere op ad det sydtyske søsterparti CSU end ad sit eget CDU. Blandt politiske insidere i Berlin hedder det dog, at Spahns erklærede homoseksualitet netop for CSU taler imod ham som kanslerkandidat.

Kampen om konservatismen

En af AKK’s første opgaver bliver at skabe et nyt politisk grundlagsprogram for CDU. Det sidste er fra 2007 – altså fra før både finans-, gælds- og flygtningekriser. Det kommer til at foregå i et parti, hvor dele af højrefløjen har mere sympati for f.eks. den østrigske kansler Sebastian Kurz eller for CSU-minister Alexander Dobrindts krav om en ’borgerlig revolution’, end de har for Merkels midtsøgende kurs.

Her vil definitionen af det konservative veje tungt, mener bl.a. den 45-årige CDU-chef i Rheinland-Pfalz, Julia Klöckner, der er i spil som landbrugsminister og regnes som en anden mulig kanslerkandidat.

»Nu må CDU definere, hvad det er at være konservativ i omskiftelige tider,« udtalte hun mandag i forbindelse med sine rosende kommentarer til AKK.

Selv gav hun bl.a. det svar, at »konservativisme er at forme de forandringer, som automatisk kommer til os, på en måde så de ikke overrumpler borgerne«.

En anden stemme i den debat er CDU-ministerpræsidenten i den folkerigeste delstat Nordrhein-Westfalen, Armin Laschet, der i et stort interview med Frankfurter Allgemeine Zeitung udtalte om CDU’s fremtidige linje:

»I sin kerne er CDU ikke konservativt. Det kristelige menneskebillede står over alt andet.«

Lige som i SPD er lykken således ikke gjort med udsigten til nyt personale i spidsen. Også indholdsmæssigt er der et stort arbejde forude, kommenterer magasinet Der Spiegel.

»Den ny generalsekretær må tilbyde de konservative noget – eller i det mindste føre en dialog med dem. Bl.a. om hvad ’konservativ’ betyder – hidtil var det ofte bare et trylleord for en eller anden form for anti-Merkel-kurs.«

Fra næste uge hedder den generalsekretær formentlig Annegret Kramp-Karrenbauer, for så vidt hun som forventet vælges på CDU’s partidag. Det er i partiforskeren Oskar Niedermayers øjne samtidig et klart forsøg på at sætte CDU’s næste kandidat.

»Men det spørgsmål er Merkel ikke alene om at afgøre.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben K L Jensen

AAK er Merkel´s alter ego - om man vil hendes modsætning i så godt som alt det det hun står for.
En ægte katolsk konservativ der er nærmere CSU end SPD og en løftet finger til de ung-konservative om ikke at blive for dygtige som juso´erne i SPD.