Læsetid: 3 min.

Når vandet i Seinen stiger, er det tegn på verdens nye kampe

En parisisk skulptur af en soldat fra Krimkrigen er i bogstaveligste forstand blevet målestok for verdens nye kampe. For ’le zouave’ ved Seinens bred måler vandstanden i floden, så det giver genlyd på de sociale medier. Søndag fik den redningsvest på
Vandstanden i Seinen er i over hundrede år blevet målt på billedhuggeren Georges Diebols 5,2 meter høje statue, som står ved broen Pont de l’Alma i Paris ikke langt fra Eiffeltårnet.

Vandstanden i Seinen er i over hundrede år blevet målt på billedhuggeren Georges Diebols 5,2 meter høje statue, som står ved broen Pont de l’Alma i Paris ikke langt fra Eiffeltårnet.

Ritzau Scanpix

8. februar 2018

Nu står Zouaven i Paris atter næsten i vand til navlen.

Vandstanden i Seinen er i over hundrede år blevet målt på billedhuggeren Georges Diebols 5,2 meter høje statue, som står ved broen Pont de l’Alma i Paris ikke langt fra Eiffeltårnet.

Da broen blev indviet i 1856, prydedes den af fire statuer, som repræsenterede de fire franske regimenter, der var med i Krimkrigen. Pont de l’Alma er opkaldt efter det afgørende slag ved den lille flod Alma, hvor en koalition af franskmænd, englændere, ottomaner og tyrkere vandt over russerne. Zouavere var soldater fra franskmændenes nordafrikanske regiment.

Nu valfarter pariserne atter til Zouaven. Når vandet i Seinen stiger, er stensoldaten i orientalsk dragt nemlig den uofficielle målestok. Har han fødderne i vand, lukkes Seinens bredder for trafik; når vandet op til lårene, bliver sejlads forbudt. Så kan turistbådene ikke komme under broerne. I øjeblikket er vandet ret beset ikke nået til navlen endnu – det er de ædlere dele, Seinen strømmer viltert omkring. Det er også slemt nok.

Kæmpeområder både længere nede ad floden og langt mod øst er oversvømmede. Marnen, som lige inden Paris forener sig med Seinen, går også over sine breder. Scenerne ligner dem, vi kender fra lande langt borte. Landsbyer, hvor gaderne er blevet kanaler, og alt transporteres i gummibåde. Folk isoleret uden elektricitet i huse, de ikke vil forlade, fordi de er bange for røverier. De fandt nemlig sted i stor stil, sidst der var oversvømmelse i 2016. Vandet strømmer nådesløst ind i nyistandsatte kældre og stueetager.

Krimkrigen afsluttedes med noget, der hed Pariseraftalen. Den gjorde Sortehavet neutralt og svækkede Ruslands indflydelse i området. I dag repræsenterer ’pariseraftale’ en helt anden kamp – nemlig begrænsning af CO2-udslippet – og også her er Pont de l’Alma symbolsk. I begyndelsen af 1970’erne blev den gamle bro med fire statuer revet ned og en moderne bro bygget for at give plads til trafikken. Det var, længe før man så en sammenhæng mellem oversvømmelser, trafik og fossile brændstoffer.

Stigende hyppighed

Selvfølgelig, ville en klimaskeptiker sige, har der været oversvømmelser før. I 1910 stod Zouaven i vand til halsen, Seinens vandstand nåede 8,62 meter, og der blev sejlet i robåde i Paris’ gader. Det var, dengang Zouaven fik en mytisk plads i parisernes bevidsthed og derfor fortsat, som den eneste af de oprindelige soldater, anakronistisk læner sig op ad den moderne brostruktur.

Problemet er, at oversvømmelser kommer med stigende hyppighed. For tiden er det ikke nær så slemt som i 1910, vandstanden har foreløbig kun nået 5,5 meter. Men selv i de allermest optimistiske fremskrivninger af CO2-udslippet vil både Zouaven og hele Seine- og Marne-området rammes hårdt.

Floddeltaet har forandret sig med hundrede års urbanisering. Bebyggelser gennemkrydses af infrastrukturer, ikke kun parcelhuse, men højhuse med dybe parkeringskældre. Store industriområder vil blive ramt, når vandet stiger – adskillige virksomheder er i øjeblikket lukket. Man overvejer at grave flere af de søer, der absorberer de store vandmasser, når de nærmer sig Paris. Det vil tage årevis og kræve enorme indgreb i landskabet.

På europæisk plan ser det også slemt ud. Selv det laveste mål i Pariseraftalen vil betyde fordobling af udgifter til oversvømmelser – til mellem 15 og 16 milliarder euro om året. I værste scenarie er det næsten en million mennesker, der hvert år vil rammes af oversvømmelser i Europa, fremgår det af en rapport i Climate.

Imens tænker Zouaven sit. Overvejer sin berømmelse på de sociale medier, der oversvømmes af selfies med Zouaven. Statuen har næsten fået overtaget i forhold til en anden turistattraktion: Stedet for Prinsesse Dianas død i tunellen lige ved siden af Pont de l’Alma, der i øvrigt risikerer at lukke i disse dage, for den ligger et godt stykke under flodens overflade.

Andre tænker så også på Zouaven som symbol. Søndag gav miljøorganisationen Goodplanet stenmanden selvlysende redningsvest på.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jørn Vilvig
  • Torben K L Jensen
  • ingemaje lange
  • Eva Schwanenflügel
Jørn Vilvig, Torben K L Jensen, ingemaje lange og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer