Med den økonomiske vækst stiger vores energiforbrug igen. Det sætter 2020-målet for energi i fare

Det går den forkerte vej med EU’s energiforbrug. Stik imod det vedtagne mål og mod Parisaftalens fordringer er EU’s forbrug af energi på ny begyndt at stige. Det fremgår af netop offentliggjorte data fra Eurostat.

Også i Danmark steg energiforbruget i både 2015 og 2016. Indsatsen for energieffektivisering og -besparelser kan tilsyneladende ikke følge med den fornyede økonomiske vækst.

EU har et vedtaget mål om at reducere energiforbruget med 20 pct. i 2020, målt i forhold til det fremskrevne forbrug samme år.

For EU som helhed begyndte udviklingen at gå den rigtige vej fra 2006, hvor den hidtidige vækst i forbruget blev vendt til et fald, og hvor man derfor gradvist nærmede sig 20 pct.-målet. Tendensen fortsatte i næsten ti år indtil 2015, hvor energiforbruget i det store flertal af EU-lande atter begyndte at vokse. En stigning, der fortsatte i 2016.

Det betyder, at retningen nu er væk fra 2020-målet.

»Gennem de seneste to år er gabet vokset på ny, til fire pct. over 2020-målet,« skriver Eurostat i sin opgørelse.

Hvis den udvikling fortsætter – 2017-data ventes først om nogle måneder – kan det pludselig blive svært at leve op til det vedtagne mål.

Energiforbruget i 2016 »lå over den indikerede vej mod 2020. Det betyder, at medlemslandene er nødt til at forstærke deres indsats for at holde EU på den rette kurs mod dets 2020-mål«, advarer Det Europæiske Miljøagentur, EEA.

Agenturet kalder den seneste udvikling i forbruget forårsaget af bl.a. den forstærkede økonomiske vækst »udfordrende« for EU-landene.

Som de fleste andre lande er også Danmarks energiforbrug begyndt at stige efter en årrække med fald. I 2015 steg det endelige energiforbrug ifølge Energistyrelsen med én pct. og i 2016 med 1,9 pct.

Det voksende forbrug påvirker CO2-udledningerne fra energiforbruget. Her trækker et stigende olie- og gasforbrug opad, mens stigning i vedvarende energi og fald i kulforbrug virker modsat. For Danmark resulterede det i et fald i CO2-udledningerne i 2015, men en stigning i 2016, for første gang i næsten ti år. For hele EU var det omvendt: En stigning i udledningerne i 2015 på 0,7 pct. og et beskedent fald i 2016 på 0,4 pct. For et flertal af medlemslandene steg CO2-udledningerne dog i 2016.

En advarsel

»De nye data fra Eurostat er en klar advarsel om, at vi er nødt til at fastholde fokus på energibesparelser og -effektivisering,« siger dr.techn. og professor i energiplanlægning Henrik Lund, Aalborg Universitet.

»Der foregår en kamp i både Europa og Danmark, hvor nogle siger, at når nu den vedvarende energi er blevet så billig, er der så overhovedet grund til at spare på energien. Jeg mener, at man med det syn på tingene gør regning uden vært.

Vi kan se af vore analyser, at hvis man ikke både reducerer energiforbruget og satser på vedvarende energi, så skal der bruges uoverkommelig megen biomasse i kraftværkerne og opstilles uoverkommeligt mange vindmøller, hvis klimamålene skal overholdes. Det er billedet i Danmark såvel som i Europa.«

Henrik Lund advarer mod den kampagne for helt at fjerne den eksisterende elafgift, som bl.a. energiselskabernes interesseorganisation, Dansk Energi, fører op til de forestående danske energiforhandlinger. Argumentet for at fjerne afgiften er at gøre det mere økonomisk attraktivt at satse på varmepumper i fjernvarmesystemet og på elbiler, der begge er elementer i den grønne omstilling.

»Men fjernes elafgiften helt, bliver det også billigere at gå over til elvarme, og så kan det gå rigtig galt med forbruget. Samtidig kan det blive meget dyrt med den nødvendige ekstra udbygning af elnettet og etablering af lagerkapacitet,« mener han.

»Jeg er helt enig i, at der skal satses på varmepumper, men barriererne for dem kan fjernes, uden at elafgiften sænkes generelt.«

Henrik Lund mener således, at afgiften på el til store varmepumper kan fjernes i fjernvarmeområder, mens der i andre områder, hvor forbrugerne har individuelle varmeløsninger, i stedet bør gives anlægstilskud til private varmepumper.

Del af energiforlig?

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) blev for nylig i Folketinget spurgt af Socialdemokratiets ordfører Jens Joel, om regeringen i den kommende energipolitiske aftale vil inddrage »konkrete ambitiøse og forpligtende mål for energieffektiviseringer«.

Ministeren svarede:

»Da vi endnu ikke har fremlagt vores udspil til energiaftalen, vil jeg ikke her fra talerstolen i dag gå ned i detaljer om udspillets konkrete indhold, og jeg må derfor bede Jens Joel om at væbne sig med tålmodighed lidt endnu. Men hvis vi skal nå i mål med et Danmark, der er uafhængigt af fossile brændsler i 2050, skal der ske en indsats inden for både vedvarende energi og energieffektivitet.«

I en fælles henvendelse til regeringen har bl.a. en række brancheorganisationer inden for rådgivning, byggeri og planlægning samt store virksomheder som Danfoss, Grundfos, Velux, og Rockwool appelleret om, at ambitiøse og forpligtende mål samt en handlingsplan for energieffektivisering bliver del af energiforliget.

Den fornyede vækst i det europæiske energiforbrug udfordrer også det mere langsigtede mål for energibesparelser i 2030, som i øjeblikket forhandles mellem EU-Kommissionen, Ministerrådet og Europa-Parlamentet. Kommissionen har ved forhandlingernes start foreslået, at det hidtil vejledende mål for 2030 på 27 pct. energibesparelser skærpes til et bindende mål på 30 pct.

Efter indsigelser fra en række EU-lande vedtog EU’s Ministerråd sidste sommer at dæmpe ambitionsniveauet ved i stedet at gøre de 30 pct. ’vejledende’.

I Europa-Parlamentet anbefalede både miljøudvalget og energiudvalget i efteråret et mere ambitiøst, bindende mål på 40 pct. som redskab til at overholde Paris-aftalens klimamål. Da det i januar i år kom til afstemning i Parlamentets plenum, kunne der imidlertid kun mønstres flertal for et bindende 2030-mål på 35 pct.

Det betyder, at der nu forestår svære forhandlinger, hvor Ministerrådets vejledende 30 pct. står over for Parlamentets bindende 35 pct.

Globalt problem

Data fra Det Internationale Energiagentur, IEA, kunne tyde på, at den bekymrende europæiske udvikling også gør sig gældende globalt. IEA måler årligt den såkaldte energiintensitet, dvs. den mængde energi, der skal bruges for at sikre økonomien én BNP-enhed, f.eks. en dollar eller krone. Jo mindre energi, der skal til for at sikre samfundet en BNP-enhed, desto lavere er energiintensiteten, og desto mere energieffektivt er systemet.

I sin seneste opgørelse konstaterer IEA, at den globale fremgang i effektivisering, dvs. faldet i energiintensitet, i 2016 var den laveste i en årrække: Hvor energiintensiteten i perioden 2011-15 faldt med i snit 2,2 pct. om året, var faldet i 2016 kun 1,8 pct.

Ifølge IEA afspejler det »den svageste fremgang siden 2009« i indsatsen for at gøre energianvendelsen mere effektiv.

»En stærkere udvikling og realisering af politikken (for energibesparelser, red.) er afgørende, hvis de hidtidige niveauer af effektiviseringsgevinster skal fastholdes eller accelereres,« påpeger IEA.