Læsetid: 5 min.

Med den økonomiske vækst stiger vores energiforbrug igen. Det sætter 2020-målet for energi i fare

Efter flere års fald er energiforbruget i EU såvel som i Danmark igen begyndt at stige og fjerne sig fra målet om 20 pct. energibesparelser i 2020 og dermed fra Paris-aftalens fordringer. Den forstærkede økonomiske vækst er del af forklaringen. Fagfolk og brancher appellerer om øget indsats for energieffektivisering for at holde kursen
Efter flere års fald er energiforbruget i EU såvel som i Danmark igen begyndt at stige og fjerne sig fra målet om 20 pct. energibesparelser i 2020 og dermed fra Paris-aftalens fordringer. Den forstærkede økonomiske vækst er del af forklaringen. Fagfolk og brancher appellerer om øget indsats for energieffektivisering for at holde kursen

Lars Bahl

13. februar 2018

Det går den forkerte vej med EU’s energiforbrug. Stik imod det vedtagne mål og mod Parisaftalens fordringer er EU’s forbrug af energi på ny begyndt at stige. Det fremgår af netop offentliggjorte data fra Eurostat.

Også i Danmark steg energiforbruget i både 2015 og 2016. Indsatsen for energieffektivisering og -besparelser kan tilsyneladende ikke følge med den fornyede økonomiske vækst.

EU har et vedtaget mål om at reducere energiforbruget med 20 pct. i 2020, målt i forhold til det fremskrevne forbrug samme år.

For EU som helhed begyndte udviklingen at gå den rigtige vej fra 2006, hvor den hidtidige vækst i forbruget blev vendt til et fald, og hvor man derfor gradvist nærmede sig 20 pct.-målet. Tendensen fortsatte i næsten ti år indtil 2015, hvor energiforbruget i det store flertal af EU-lande atter begyndte at vokse. En stigning, der fortsatte i 2016.

Det betyder, at retningen nu er væk fra 2020-målet.

»Gennem de seneste to år er gabet vokset på ny, til fire pct. over 2020-målet,« skriver Eurostat i sin opgørelse.

Hvis den udvikling fortsætter – 2017-data ventes først om nogle måneder – kan det pludselig blive svært at leve op til det vedtagne mål.

Energiforbruget i 2016 »lå over den indikerede vej mod 2020. Det betyder, at medlemslandene er nødt til at forstærke deres indsats for at holde EU på den rette kurs mod dets 2020-mål«, advarer Det Europæiske Miljøagentur, EEA.

Agenturet kalder den seneste udvikling i forbruget forårsaget af bl.a. den forstærkede økonomiske vækst »udfordrende« for EU-landene.

Læs også

Som de fleste andre lande er også Danmarks energiforbrug begyndt at stige efter en årrække med fald. I 2015 steg det endelige energiforbrug ifølge Energistyrelsen med én pct. og i 2016 med 1,9 pct.

Det voksende forbrug påvirker CO2-udledningerne fra energiforbruget. Her trækker et stigende olie- og gasforbrug opad, mens stigning i vedvarende energi og fald i kulforbrug virker modsat. For Danmark resulterede det i et fald i CO2-udledningerne i 2015, men en stigning i 2016, for første gang i næsten ti år. For hele EU var det omvendt: En stigning i udledningerne i 2015 på 0,7 pct. og et beskedent fald i 2016 på 0,4 pct. For et flertal af medlemslandene steg CO2-udledningerne dog i 2016.

En advarsel

»De nye data fra Eurostat er en klar advarsel om, at vi er nødt til at fastholde fokus på energibesparelser og -effektivisering,« siger dr.techn. og professor i energiplanlægning Henrik Lund, Aalborg Universitet.

»Der foregår en kamp i både Europa og Danmark, hvor nogle siger, at når nu den vedvarende energi er blevet så billig, er der så overhovedet grund til at spare på energien. Jeg mener, at man med det syn på tingene gør regning uden vært.

Vi kan se af vore analyser, at hvis man ikke både reducerer energiforbruget og satser på vedvarende energi, så skal der bruges uoverkommelig megen biomasse i kraftværkerne og opstilles uoverkommeligt mange vindmøller, hvis klimamålene skal overholdes. Det er billedet i Danmark såvel som i Europa.«

Henrik Lund advarer mod den kampagne for helt at fjerne den eksisterende elafgift, som bl.a. energiselskabernes interesseorganisation, Dansk Energi, fører op til de forestående danske energiforhandlinger. Argumentet for at fjerne afgiften er at gøre det mere økonomisk attraktivt at satse på varmepumper i fjernvarmesystemet og på elbiler, der begge er elementer i den grønne omstilling.

»Men fjernes elafgiften helt, bliver det også billigere at gå over til elvarme, og så kan det gå rigtig galt med forbruget. Samtidig kan det blive meget dyrt med den nødvendige ekstra udbygning af elnettet og etablering af lagerkapacitet,« mener han.

»Jeg er helt enig i, at der skal satses på varmepumper, men barriererne for dem kan fjernes, uden at elafgiften sænkes generelt.«

Henrik Lund mener således, at afgiften på el til store varmepumper kan fjernes i fjernvarmeområder, mens der i andre områder, hvor forbrugerne har individuelle varmeløsninger, i stedet bør gives anlægstilskud til private varmepumper.

Del af energiforlig?

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) blev for nylig i Folketinget spurgt af Socialdemokratiets ordfører Jens Joel, om regeringen i den kommende energipolitiske aftale vil inddrage »konkrete ambitiøse og forpligtende mål for energieffektiviseringer«.

Ministeren svarede:

»Da vi endnu ikke har fremlagt vores udspil til energiaftalen, vil jeg ikke her fra talerstolen i dag gå ned i detaljer om udspillets konkrete indhold, og jeg må derfor bede Jens Joel om at væbne sig med tålmodighed lidt endnu. Men hvis vi skal nå i mål med et Danmark, der er uafhængigt af fossile brændsler i 2050, skal der ske en indsats inden for både vedvarende energi og energieffektivitet.«

I en fælles henvendelse til regeringen har bl.a. en række brancheorganisationer inden for rådgivning, byggeri og planlægning samt store virksomheder som Danfoss, Grundfos, Velux, og Rockwool appelleret om, at ambitiøse og forpligtende mål samt en handlingsplan for energieffektivisering bliver del af energiforliget.

Den fornyede vækst i det europæiske energiforbrug udfordrer også det mere langsigtede mål for energibesparelser i 2030, som i øjeblikket forhandles mellem EU-Kommissionen, Ministerrådet og Europa-Parlamentet. Kommissionen har ved forhandlingernes start foreslået, at det hidtil vejledende mål for 2030 på 27 pct. energibesparelser skærpes til et bindende mål på 30 pct.

EU’s CO2-kvotesystem blev indført i 2005 for at give elselskaber og industrier incitament til omstillingen væk fra klimabelastende fossile brændsler. Men særligt Polen har modsat sig en reform af systemet. Her polske kulminearbejdere.
Læs også

Efter indsigelser fra en række EU-lande vedtog EU’s Ministerråd sidste sommer at dæmpe ambitionsniveauet ved i stedet at gøre de 30 pct. ’vejledende’.

I Europa-Parlamentet anbefalede både miljøudvalget og energiudvalget i efteråret et mere ambitiøst, bindende mål på 40 pct. som redskab til at overholde Paris-aftalens klimamål. Da det i januar i år kom til afstemning i Parlamentets plenum, kunne der imidlertid kun mønstres flertal for et bindende 2030-mål på 35 pct.

Det betyder, at der nu forestår svære forhandlinger, hvor Ministerrådets vejledende 30 pct. står over for Parlamentets bindende 35 pct.

Globalt problem

Data fra Det Internationale Energiagentur, IEA, kunne tyde på, at den bekymrende europæiske udvikling også gør sig gældende globalt. IEA måler årligt den såkaldte energiintensitet, dvs. den mængde energi, der skal bruges for at sikre økonomien én BNP-enhed, f.eks. en dollar eller krone. Jo mindre energi, der skal til for at sikre samfundet en BNP-enhed, desto lavere er energiintensiteten, og desto mere energieffektivt er systemet.

I sin seneste opgørelse konstaterer IEA, at den globale fremgang i effektivisering, dvs. faldet i energiintensitet, i 2016 var den laveste i en årrække: Hvor energiintensiteten i perioden 2011-15 faldt med i snit 2,2 pct. om året, var faldet i 2016 kun 1,8 pct.

Ifølge IEA afspejler det »den svageste fremgang siden 2009« i indsatsen for at gøre energianvendelsen mere effektiv.

»En stærkere udvikling og realisering af politikken (for energibesparelser, red.) er afgørende, hvis de hidtidige niveauer af effektiviseringsgevinster skal fastholdes eller accelereres,« påpeger IEA.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Trond Meiring
  • Kurt Nielsen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Carsten Munk
  • Niels-Simon Larsen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Poul Erik Riis
  • Eva Schwanenflügel
  • Ejvind Larsen
Trond Meiring, Kurt Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Carsten Munk, Niels-Simon Larsen, Lise Lotte Rahbek, Poul Erik Riis, Eva Schwanenflügel og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nu tales der atter om etablering af lagerkapacitet.
Naturligvis er afbrænding af fossile brændsler en form for lagring.
OG
Hvis man har adgang til tilstrækkelig megen reguleret vandkraft er det mere end drømme.
Derudover er 98 % af al lagring af elektricitet i form af ”pumped storage”.
MEN
Nye anlæg med vandkraft kræver specielle forhold, der ikke findes i Europa.
Batterier vil være alt for dyre - selv med de lovede store prisfald.
Hvad så for at komme nærmere det grønne mål?

Vi må bide i det sure æble og erkende at vores vindkraft var en dyr fejltagelse.
På en ”super grøn side” https://windeurope.org/about-wind/daily-wind/ finder man glædestrålende oplysninger.
Men hvis man bearbejder tallene, bare en lille smule, vil man se at det glade budskab forvandles til en ond drøm.
Det har jeg tilladt mig at gøre på https://wp.me/s1RKWc-4u
JO
Atomkraft vil være mere grøn end det opreklamerede grønne fra sol og vind.
Der vil komme mindre affald, der behandles forsvarligt.
Det eneste der ikke er ansvarligt er de ”oplysninger” der kommer fra Greenpeace og eftersnakkere.

Er emnet lagerkapacitet ikke sidespor fra energibesparelser (der er relevant når det er den billigste måde at reducere afbrændingen af fossile brændsler på)?

Thorkil Søes liste af energilagre stoppede lidt brat efter vandkraft og batterier,så her er 2 til listen:
Så længe vi samler ekskrementer, fx i spildevand og fra landbrugsdyr, giver det mening af forgasse afføringen og hvad der ellers er af bionedbrydeligt materiale. Altså at producere biogas fra gylle, spildevand og andet bionedbrydeligt materiale der bliver til overs. Det ændrer sig ikke, uanset hvad man i øvrigt vil få sin energi fra, kernekraft eller ej. At lave biogas af dette "affald" er en vigtig behandling, da det sænker udledningen af drivhusgasser, særligt de mere potente såsom metan.

Metan-gas kan lagres (fx er der to underjordiske kaverner til dette i Danmark), og bruges efter behov, fx til at lave el når vind og sol mv. ikke slår til.

Desuden er der udtænkt scenarier for 100 % VE-forsyning af Danmark, og her indgår at bruge el til at lave metan og flydende brændsler, der kan lagres og bruges efter behov.

Det skal huskes at hvis der skal lagres energi til bare en dags dunkelflaute, ja så bliver der tale om meget store energimængder.
Man kan lave meget i småtingsafdelingen -- sådan mest for at pudse en glorie.
Det er muligt at lave flydende brændsler. Men det bliver svært at finde nogle der vil betale.
Gasser kan opbevares i hulrum. Man skal sikre sig at det ikke blandes med luft.

Tjah, når hverken politikere eller borgere ser et problem i at svine med energien, er der nok ingen vej tilbage:
"Siden 2009 er der kommet 366.448 flere biler på de danske veje. Det svarer til en stigning på 17,5 pct. fra 2009 til 2017. Flere biler betyder samtidig, at der i 2017 – ifølge Vejdirektoratet – blev kørt ca. 13 pct. flere kilometer på de danske veje end i 2009."

https://jyllands-posten.dk/protected/premium/indland/ECE10303389/biler-b...

.. og når man så dertil lægger alle de for-sjov-flyrejser, som folk efterhånden ser som en menneskeret at udføre, kan man vel nok have alvorlig tvivl om, hvorvidt befolkningen overhovedet ønsker en renere planet!?

Søren Fosberg, jørgen djørup, Kurt Nielsen, Carsten Munk, Lise Lotte Rahbek, Bjarne Bisgaard Jensen, lars søgaard-jensen, Poul Erik Riis, Verner Nielsen, Niels Duus Nielsen og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar

Jo vi kan spare.
Men det ændrer ikke på at vi aldrig får en STABIL forsyning med kraft fra sol og vind.
En smule biogas hjælper – meget lidt.
Vi kan importere træflis fra fjerne lande og glemme alt om at bevare regnskovene.
Man kan spare på energien og vi isolerer vore huse.
Men det ændrer ikke på det beklagelige faktum at vore vindmøller står stille eller kører i tomgang sådan hundrede dage om året.
Naturligvis ”glemmes” det at når vindhastigheden halveres, så falder udbyttet til en ottendedel.
Det er elementær fysik.

Jo vi skal spare.
Trods alt er der få der vil sidde med sivsko og overfrakke en kold vinteraften og vente på lidt blæst før man kan tænde for fjernsynet.
Danmark, skarpt forfulgt af Tyskland, har den højeste målerpris på el.
Energitunge industrier flytter. Det kan vi notere som besparelser.

Vi kan ikke spare os væk fra realiteterne.
Lille Danmark har gode naboer og nogle ikke helt så gode kulkraftværker.
Men hvis man kikker lidt længere væk ser man resultatet af det grønne eventyr.
Tyskland genererede 545 TWh og udledte ca. 560 g CO2 per kWh
Frankrig genererede 530 TWh og udledte ca. 58 g CO2 per kWh

Jeg tillader mig at sige:
Pluk den lavest hængende frugt først – Atomkraft.

Det største problem ved energieffektivisering er, at man kun kan gøre det een gang, og i Danmark er vi kommet rigtig langt den vej. De sidste få æbler hænger i toppen af træet og tæller eksempelvis en reduktion i befolkningstallet og flyrejserne.

Vi har besluttet at klodens temperatur kun må stige 1,5 - 2.0°C, og vi fejrer beslutningen som en sejr ! Så længe vi ikke vil svine jordkloden til med lav- og mellem-aktivt affald fra Thorkil Søes AKraftværker, og vi derfor ikke har fundet seriøse alternativer til kul, olie og gas, så længe vi ikke vil afskrive vores frihed til at berejse hele kloden fra Grønland til Argentina, så længe vi fragter alle vores varer fra jordens billigste produktioner til jordens rigeste forbrugere, lige så længe ligner klimapolitikken en mutation af Scientology med store åreladninger og en følelse af samhørighed om den rette tro. Hvor stor en del af vores samlede energiforbrug stammer i dag fra kul, olie og gas ?

@ Peder Bahne
Du skriver:
"Så længe vi ikke vil svine jordkloden til med lav- og mellem-aktivt affald fra Thorkil Søes A-Kraftværker"
Jeg tillader mig at henvise til http://wp.me/p1RKWc-11J
Der kan du se at det der kaldes affaldsproblemet ikke er andet end hjernespind hos - - - - - -

Jorden er radioaktiv. Brændslerne til AKraft kommer ikke ud af det blå. Det er naturligt forekommende mange steder, men problemerne opstår, når vi koncentrerer brændslet, hvilket er nødvendigt for energiudnyttelse. Hvis vi kunne dekoncentrere restprodukterne og fordele dem ud, hvor vi udvandt brændslerne, ville problemet være hjernespind, men det kan vi mig bekendt ikke. Der vil altid være behov for en eller anden form for langtidsopbevaring på et sted, mennesket ikke færdes i årtusinder. Jorden er bare for lille til AKraft.

Hvis AKraft skal være rentabel, er vi nødt til at se bort fra eller nedtone problemerne ved oprydning efter AKraftværkernes slutdato. På det tidspunkt er det nok slet ikke vores problem, men det er da ikke en sympatisk løsning. En anden ting. I Danmark er det efterhånden umuligt at rejse en landvindmølle. Hvor kunne du forestille dig, vi skulle placere det første AKraftværk ? Det har ingen gang på dansk jord.

@ Peder Bahne
Jeg tror at jeg forstår at du ikke læste det jeg henviste til i mit sidste indlæg.
Ellers ville du nok ikke ’sådan bare’ køre videre med den systemetiske fejl-information fra - - -
Lidt spøjst refererer jeg til at du skriver at ”jorden er radioaktiv.”
Det er vi alle sammen også du.
Sådan 4000 radioaktive henfald per sekund.

Men nu til sagen.
Et A-kraftværk ”efterlader” mellem ti og tyve ton radioaktivt affald per år.
Som det kan ses på det jeg henviste til behandles det 100 % forsvarligt.
Samtidigt spares årligt udledning af hundrede millioner ton af CO2 Noget der ellers ville være hældt ud i atmosfæren – Nok ikke særligt ansvarligt.
Hvad skal vi foretrække ?

Bjarne Asmussen

Før skulle vi have gang i hjulene inden vi kunne fortsætte den grønne omstilling. Nu ruller hjulene og så ruller de for stærkt til at nå det? Lorte land!

Bjarne Asmussen
Lige fra sin begyndelse var Den Grønne Omstilling et falsk drømmesyn, der blev fremført at en mærkelig blanding af ivrige aktører.
- Nogle røde, der blev grønne, og troede at de kunne redde verden.
- Kulindustrien, der i andre lande var bange for den konkurrerende A-kraft.
- Nogle politikere og journalister, der ikke kan eller ikke tør forstå realiteterne.
- Vindmølleindustrien, der fandt en vej ind i en pengekasse.