Læsetid: 4 min.

Russerne plantede et flag på 4.300 meters dybde, men Danmark sikrede sig en plads ved bordet i Arktis

Den historiske Ilulissat-erklæring hyldes som grundlag for freden i Arktis, og regeringen fejrer nu dens tiårsdag ved at invitere USA, Rusland, Norge og Canada til topmøde i Grønland. Ny dansk forskning viser dog, at erklæringen også var hård magtpolitik
Den såkaldte Ilulissat-erklæring fra maj 2008 blev et skelsættende dokument, resultat af et fredsmøde blandt alle staterne med kyst mod Det Arktiske Ocean: Rusland, USA, Canada, Norge og Danmark/Grønland. Russiske ubåde havde kort forinden plantet det russiske flag på bunden af Det Arktiske Ocean netop ved Nordpolen – på 4.300 meter vand.

Den såkaldte Ilulissat-erklæring fra maj 2008 blev et skelsættende dokument, resultat af et fredsmøde blandt alle staterne med kyst mod Det Arktiske Ocean: Rusland, USA, Canada, Norge og Danmark/Grønland. Russiske ubåde havde kort forinden plantet det russiske flag på bunden af Det Arktiske Ocean netop ved Nordpolen – på 4.300 meter vand.

AP

12. februar 2018

I ti år har politikere og diplomater fremhævet den som en milepæl. Selv russiske diplomater siger, at den bør forstås som fransk vin: stadig bedre med alderen. Og nu har Danmark inviteret hele den arktiske verden til at fejre dens fødselsdag.

Den såkaldte Ilulissat-erklæring fra maj 2008 blev et skelsættende dokument, resultatet af et fredsmøde blandt alle staterne med kyst mod Det Arktiske Ocean: Rusland, USA, Canada, Norge og Danmark/Grønland.

Russiske ubåde havde kort forinden plantet det russiske flag på bunden af Det Arktiske Ocean netop ved Nordpolen – på 4.300 meter vand.

Udenrigsminister Per Stig Møller »vågnede badet i sved«, som han sagde, og så tog han et historisk initiativ. Blot otte måneder senere mødtes ministre fra de fem kystnationer, inklusiv Ruslands udenrigsminister Sergej Lavrov, i et solrigt Ilulissat i Grønland og underskrev den historiske erklæring, der siden er hyldet som vigtigt stillads for freden, samarbejdet og den nye, internationale orden i Arktis.

De fem lovede højtideligt, at de ville følge FN’s regler for fredelig grænsedragning i oceanet; stå sammen om de store udfordringer for skibsfarten og miljøet, og – som et afgørende element – at der ikke er behov for yderligere international regulering, arktiske traktater eller FN-styring i Arktis, selvom klimaforandringerne er i færd med at ændre hele regionen fundamentalt.

Ilulissat-erklæringen blev hyldet over hele verden, og først nu – i en ny, dansk udredning – træder de mere dunkle nuancer frem.

Mere end bare fred

Med perfekt timing har to danske forskere, Jon Rahbek-Clemmensen og Gry Thomasen, analyseret Ilulissat-erklæringens reelle natur. I den 61-sider lange rapport Learning from the Ilulissat Initiative tegner de to på baggrund af 24 interview med (anonymiserede) politikere, diplomater m.v. det første samlede billede af erklæringens liv.

Ilulissat-erklæringen var tænkt som fredsbevaring. Per Stig Møller ønskede at forhindre yderligere russisk magtdemonstration i Arktis, der kunne ende med ufred.

Men initiativet endte mere strategisk og kirurgisk: Ilulissat-erklæringen blev også til den forhammer, der én gang for alle skulle knuse de miljøglades ønsker om en global Arktis-traktat i stil med den, der gælder ved Antarktis. Dér er al minedrift, militær aktivitet m.v. forbudt – kun forskning og lidt turisme er tilladt. En diplomatisk verdenssucces gennem mere end 50 år.

Miljøbevægelser, forskere og EU-parlamentarikere drømte om en Arktis-traktat, og i kulissen ventede Kina, Japan og andre, der kunne true de arktiske staters forrang i Arktis. De danske jurister mente, at retten var på kyststaternes side: Antarktisk er ubeboet land; i Arktis bor mennesker omkring et hav.

De to forskere dokumenterer, hvordan Ilulissat-erklæringen slukkede alle drømme om en global traktat og i stedet cementerede de arktiske staters førsteret til at regulere i Arktis og i øvrigt udnytte olien, gassen, mineralerne, fiskene osv.

»Ilulissat-erklæringen var med til at lægge en dæmper på internationale bekymringer for et ureguleret Arktis og demonstrerede, at en Arktisk Traktat, baseret på Antarktis-traktaten, var både unødvendig og urealistisk,« skriver forskerne.

Ilulissat-erklæringen var heller ikke fra start et samlende initiativ. Sverige, Finland og især Island var rasende over at blive udelukket. De er alle medlemmer af Arktisk Råd, som er regeringernes fælles forum – men de var ikke inviteret med. Norge blev stiktosset, fordi Oslo havde et andet initiativ i støbeskeen. De arktiske folk var heller ikke inviteret med – bortset fra Grønland, der var vært sammen med Per Stig Møller.

Den danske regering opfandt i realiteten en ny international institution, i dag kendt som A5 eller Arctic Five, som stadig medvirker til uklarhed. Som forskerne skriver:

»Den arktiske orden er i stadig forandring, og stater og andre aktører er fortsat uenige om den grundlæggende institutionelle struktur i regionen.«

Erklæringen løste heller ikke problemet med Kina, Japan og andre udefra, der stadig presser på.

Per Stigs bedrift

Til maj vil Danmark og Grønland sammen med de øvrige genbekræfte løfterne fra Ilulissat-erklæringen – og Island, Finland og Sverige og de oprindelige folk er også inviteret. Enigheden er givet på forhånd. Som de to forskere skriver, anerkender alle i Arktis i dag erklæringens nytteværdi, selv om ikke alle problemer blev løst.

Forskerne anbefaler endda varmt, at Danmark fortsat støtter A5-konstruktionen, fordi den også siden har vist sig gavnlig og til dansk/grønlandsk fordel. Da et unikt forbud mod rovfiskeri i Det Arktiske Ocean blev vedtaget kort før nytår – også med Kina, Japan og Sydkorea – begyndte det netop med en aftale i A5. Forbuddet, der foreløbig gælder i 16 år og som sikrer potentielle, fremtidige fiskebestande, er i Grønlands og kongerigets klare interesse.

Per Stig Møller har fremhævet Ilulisat-initiativet som en af sine største bedrifter, og erklæringens egentlige forfattere, diplomaterne Peter Taksøe-Jensen og Thomas Winkler, stråler stadig højt på himlen.

Winkler som ambassadør i Moskva – snart Ottawa. Taksøe-Jensen, der var Per Stig Møllers nærmeste medarbejder, strøg til tops som assistent secretary general i FN, dernæst som ambassadør i Washington, nu Delhi.

I 2016 skrev han på statsminister Lars Løkke Rasmussens opfordring sit personlige bud på hele rigets udenrigs- og sikkerhedspolitik. Han slog fast, at kongeriget udgør en arktisk stormagt, og han anbefalede langt stærkere indsats i Arktis – herunder markering af Ilulissat-erklæringens ti års jubilæum.

Og hvad skete? Arktis figurerer i dag som en af de fem hovedprioriteter i Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik side om side med terrorisme, flygtningestrømme, Rusland og EU’s krise. Og regeringen har altså som nævnt nu sammen med Grønland inviteret til fejring af erklæringen i Ilulissat – den 23. maj.

Lektor, ph.d. Jon Rahbek-Clemmensen, ph.d. Gry Thomasen: Learning from the Ilulissat Initiative – State Power, Institutional Legitimacy, and Governance in the Arctic. Udkommer 19. februar på Center for Militære Studier.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • Hans Aagaard
Niels Duus Nielsen og Hans Aagaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu