Læsetid: 4 min.

Russernes faldende folketal udfordrer regimets selvbillede

Trods det russiske regimes snak om religiøs genfødsel og særlige russiske familieværdier føder russerne færre børn, og skilsmisseraten er højere end i samtlige EU-lande. Regimets lovprisning af familien som institution følges ikke op af handling, siger sociologiprofessor
Selvom det russiske regime har gennemført en række love, der økonomisk belønner russere, der får flere børn, falder folketallet stødt. Ikke mindst pga. af en ekstremt mange skilsmisser. Dette billede er fra en fotoserie om moderne russiske fædre.

Selvom det russiske regime har gennemført en række love, der økonomisk belønner russere, der får flere børn, falder folketallet stødt. Ikke mindst pga. af en ekstremt mange skilsmisser. Dette billede er fra en fotoserie om moderne russiske fædre.

Tor Birk Trads

23. februar 2018

Ruslands befolkningsudvikling går den forkerte vej – igen. Siden Sovjetunionens fald har lave fødselsrater, høj dødelighed og udvandring betydet, at der bliver færre og færre russere, og staten har gjort hvad den kunne for at få folk til at føde flere børn med alt fra økonomiske incitamenter til italesættelsen af selve det at lave mange børn som en patriotisk pligt.

På et tidspunkt så det faktisk ud til at virke, og befolkningstallet begyndte at stige. Men nu er det årtier lange problem begyndt at bide sig selv i halen – og det udfordrer regimets fortælling om Rusland som opretholder af de traditionelle familieværdier som modsætning til Vestens dekadente forfald.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Se om du er enig…

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kim Folke Knudsen

Historiens ironi. Ligner det forholdene i DDR inden, at muren blev opført ? Jeg ved det ikke selv, men jeg tænker. Befolkningstilvæksten i BRD var højere end i DDR, hvor folketallet svandt ind. Præsident Vladimir Putin har sin fortid i KGB og i et langt ophold i DDR. Nu flygter de veluddannede ud af Rusland på grund af dårlig økonomi et udemokratisk og dysfunktionelt styre. Løsningen ligger lige for. Det som Mikhail Gorbatjov ikke fik fuldført må en kommende russisk Præsident tage fat på igen. Reformere Rusland - Europas største nation med så mange ressourcer og muligheder. Det russiske folk fortjener et bedre politisk lederskab end det nuværende.

Torben Lindegaard

@Jesper Gormsen

Jeg kan ikke forstå dit skema over skilsmisser.

For det første er der meningsforstyrrende slåfejl - det varede i hvert fald lidt, inden jeg forstod, at skilmissetate er lig med skilsmisserate.
Har du selv læst skemaet igennem inden du gik i gang med copy/paste ??

Og hva' Dælen betyder en skilsmisserate på 4,2 ??
Det kan vel ikke være 4,2 ægteskaber ud af 10, når over halvdelen af de russiske ægteskaber går i stykker ?? Men hva' så ??
Eller er tabellen opgjort pr. person, så 1 person kan tælle med flere gange efterhånden som ægteskab indgås og efterfølgende opløses ??

Få eventuel hjælp fra Hans V. Bischoff hvis du heller ikke fatter tabellen - eller er ude af stand til at forklare indholdet.

Kim Houmøller

Hvilken kvinde ønsker sig øvrigt en alkoholiker til ægtemand? Russiske kvinder ønsker sig en ædruelig mand, der vil forsørge hendes børn. Måske ligger der her en forklaring?

Torben Lindegaard

@Svend Vendelbo Nielsen

Det forklarer jo en del - også at mere end halvdelen af de russiske ægteskaber opløses med en divorce/marriage ratio på 52% i 2011.

Man kan ikke bare fyre en statistik af uden at forklare konteksten.

Den russiske kontekst er bl. a., at ægteskab i de sidste halvfjerds år har været en udsat institution i det russiske samfund. Manglen på mænd efter 2. verdenskrig gjorde mændene til en knap ressource, hvilket betød, at de kunne vælge og vrage mellem de mange enlige kvinder. De liberale sovjetiske skilsmisselove bidrog til, at kvinder, der stillede krav til deres mænd, blev marginaliserede, så kvindebevægelserne fik aldrig rigtig et fodfæste i Rusland. Disse to faktorer har medvirket til at fastholde russisk kultur i et paternalistisk greb.

Og så er der jo den antropologiske kendsgerning, at mennesker i lande med et udstrakt sikkerhedsnet i form af sundhedsvæsen og ældreforsorg tenderer mod at få færre børn per capita end mennesker i ulande.

At disse kendsgerninger udfordrer regimets selvbillede er sikkert rigtigt nok, blot er det lidt ligegyldigt i den store sammenhæng. Regimers selvbilleder er altid mere eller mindre udfordrede, selv den danske regering bakkes ikke 100% op af befolkningen, selv om den tydeligvis betragter sig selv som Guds gave til Danmark.