Læsetid: 4 min.

Tøvejr på toppen af Grønland, mens danskerne fryser

Man oplever for øjeblikket tøvejr nogle steder på Grønlands østkyst, og mens der i Danmark er bidende kulde, er temperaturen i Arktis 20 grader højere end normalt, og på verdens nordligste vejrstation målte man søndag fire graders varme. De ekstreme vejrfænomener har sammenhæng med den globale opvarmning, der får den arktiske is til at smelte og havet til at afgive varme, hvilket forstyrrer vejret, siger forskerne
Den for tiden særligt varme luft i Arktis er således en del af forklaringen på, at der i denne vinter kan registreres en markant svagere tilfrysning af de arktiske havområder end tidligere. Satellitmålinger viser, at havisens udstrækning i øjeblikket ligger mærkbart under det seneste rekordår – 2011-2012 – og markant under gennemsnittet for perioden 1981-2010.

Den for tiden særligt varme luft i Arktis er således en del af forklaringen på, at der i denne vinter kan registreres en markant svagere tilfrysning af de arktiske havområder end tidligere. Satellitmålinger viser, at havisens udstrækning i øjeblikket ligger mærkbart under det seneste rekordår – 2011-2012 – og markant under gennemsnittet for perioden 1981-2010.

Ritzau Scanpix

27. februar 2018

Fryser du? Så tag op og besøg Slædepatruljen Sirius. På Station Daneborg på Grønlands østkyst, hvor Sirius holder til, var der i går morges et par minusgrader, varmere end i Danmark, hvor der blev målt morgentemperaturer på fem-seks graders frost.

»Inden for de seneste dage har vi rundet én plusgrad, nedbøren er faldet som slud, og det drypper fra tagene,« siger Tobias Kolhorn, leder af Sirius-patruljen, i telefonen fra Østgrønland.

»Det er et tungere slædeføre at køre rundt i, og vores telte og tøj er beregnet på frost, så det er ikke så vandafvisende. Normalt ligger vi på et par og tyve minusgrader på denne tid af året.«

Hvis man havde opholdt sig på den absolut nordligste, landbaserede vejrstation i verden, Kap Morris Jesup på toppen af Grønland, kunne man have haft det endnu varmere. Flere gange i februar har temperaturen bevæget sig op over frysepunktet – i søndags blev der målt over fire graders varme.

»Gennemsnitstemperaturen for februar måned i perioden 1980-2010 var for Kap Morris Jesup minus 32,9 grader, så det, vi har oplevet nu, er usædvanligt højere temperaturer,« siger klimatolog John Cappelen, DMI.

Til dato ligger gennemsnitstemperaturen for februar i år på minus 21,2 grader for Kap Morris Jessup. Holder det måneden ud, bliver det ifølge DMI varmerekord for måneden på dette nordligste punkt i Grønland.

Varmen i det nordligste Grønland og kulden i Danmark er billeder på de ekstreme temperaturforhold, der i øjeblikket præger store dele af Arktis og Europa. I Arktis nord for den 80. breddegrad er der netop nu 20 grader varmere end gennemsnittet for perioden 1958-2002.

I Nordamerika nåede varmebæltet helt ned til New York, hvor der i sidste uge blev målt 24 grader i Central Park.

Samtidig er det ekstraordinært koldt i Skandinavien og store dele af det øvrige Europa. I Finland røg termometret søndag ned under 30 graders frost, mens Rom blev ramt af et snefald, der bl.a. lukkede flere skoler.

Overophedning i Arktis

Den daglige temperatur ligger i øjeblikket 20 grader over gennemsnittet for 1958-2002.

Kilde: DMI

’Global warming bullshit’

En kuldebølge som denne har fristet til udsagn om, at den globale opvarmning må være på retur. Det var f.eks. tilfældet tilbage i 2014, da samme ekstreme vejrmønster optrådte, dengang med New York som del af det hårdt kulderamte område.

»Dette meget dyre GLOBAL WARMING-bullshit må høre op. Vor klode fryser, temperaturerne er rekordlave, og de globale opvarmningsforskere sidder fast i isen,« tweetede dengang den daværende byggematador og milliardær med hovedkvarter i New York Donald Trump.

Realiteten er imidlertid ifølge klimaforskere, at tingene passer udmærket sammen. De ekstreme temperaturudsving kan forstærkes af den globale opvarmning.

Det underbygges f.eks. af en videnskabelig undersøgelse under ledelse af Marlene Kretschmer, Potsdam Institute for Climate Impact Research, og for nylig offentliggjort i Bulletin of the American Meteorological Society.

Her forklares, hvordan jetstrømmene i den såkaldt polare hvirvelvind, der i stratosfæren blæser rundt om de høje nordlige breddegrader, normalt holder de kolde luftmasser isoleret fra de varmere, mere sydlige luftmasser. På grund af denne barriere og det arktiske mørke i vinterhalvåret falder temperaturen markant mod nord, uden at det slår voldsomt igennem mod syd.

»Hvis de stærke vinde, der cirkler rundt om Arktis, bliver svækket, kan kold polarluft undslippe og forårsage ekstreme, vinterlige kuldebølger på dele af den nordlige halvkugle,« forklarer Potsdam-instituttet.

En sådan svækket barriere betyder samtidig, at varme luftmasser fra syd kan trænge længere mod nord end normalt og forårsage de bemærkelsesværdigt høje temperaturer i dele af Arktis.

»Vi har fundet, at der er sket et skift i retning af mere vedholdende perioder med svækkelse af den polare hvirvelvind,« oplyser Marlene Kretschmer.

Svækkelsen kan ifølge forskerne forklare de fleste af de episoder med ekstrem vinterkulde i dele af Europa og Rusland, der er registreret de seneste tre årtier.

Selvforstærkende proces

Når svækkelsen er blevet mere udtalt, hænger det sammen med, at den globale opvarmning får mere is til at smelte mod nord, hvorved mere varme kan undslippe fra det isfri hav. Denne varme stiger til vejrs og opvarmer luften omkring den polare hvirvelvind, og når temperaturforskellen mellem nord og syd i disse højder bliver mindre, bliver hvirvelvinden som barriere svækket. Dermed er der åbnet for, at bølgerne af kold luft fra Arktis kan strømme mod syd i tunger af kulde, mens varme luftmasser finder vej mod nord.

»Mange typer ekstreme vejrfænomener bliver hyppigere med klimaændringerne, og vores undersøgelse tilføjer dokumentation for, at dette også kan gælde de kuldebølger, der optræder som en ubehagelig overraskelse i disse regioner,« siger Judah Cohen, klimaforsker ved MIT og medforfatter til studiet.

Det særligt ubehagelige er, at årsagssammenhængen kan gælde begge veje, det vil sige, at processerne kan være selvforstærkende.

»Atmosfæren og havet samarbejder i virkeligheden om at holde havisen nede,« siger Mark Serreze, direktør for US National Snow and Ice Data Center (NSIDC), til klimasitet Inside Climate News.

Den for tiden særligt varme luft i Arktis er således en del af forklaringen på, at der i denne vinter kan registreres en markant svagere tilfrysning af de arktiske havområder end tidligere.

Satellitmålinger offentliggjort af NSDIC viser, at havisens udstrækning i øjeblikket ligger mærkbart under det seneste rekordår – 2011-2012 – og markant under gennemsnittet for perioden 1981-2010.

»Der er aldrig målt mindre havis i januar end i år,« skrev DMI i en pressemeddelelse i januar, og billedet er det samme i februar.

»I gennemsnit har området mistet 52.000 kvadratkilometer is hvert år siden 1979,« oplyser Rasmus Tonboe, isforsker ved DMI.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lillian Larsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Jesper Eskelund
  • Toke Andersen
  • Hanne Pedersen
  • Niels-Simon Larsen
  • Torben Bruhn Andersen
  • Ejvind Larsen
  • Poul Erik Riis
Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Jesper Eskelund, Toke Andersen, Hanne Pedersen, Niels-Simon Larsen, Torben Bruhn Andersen, Ejvind Larsen og Poul Erik Riis anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jørgen Wind-Willassen

I øjeblikket står der i artiklen.
Er 2018 i øjeblikket?
Nej. De sete variationer er set før og vil ses igen senere.
http://ocean.dmi.dk/arctic/meant80n.uk.php
Se år 1976.
Eller 1989 og 1990. To nabo år, men med store forskelle.
Det er jo derfor et gennemsnit ikke udtrykker andet end summen af variationen -og IKKE er udtryk for det NORMALE.
Kunne en klog klimatolog redegøre for årsagssammenhængen, altså den bagvedliggende mekanisme, ja så ville Nobelprisen nok være på plads.
Den kendes desværre ikke.
At koble temperaturudviklingen sammen med CO-2 udledning er et bud, men nok ikke et særligt godt bud.
Det forhindrer dog ikke os mennesker i at opføre os energimæssigt fornuftigt, men dommedags scenariet skal naturen nok selv klare uden menneskelig indblanding.

Niels-Simon Larsen

At dømme ud fra de to kommentarer eksisterer de menneskeskabte klimaproblemer åbenbart ikke, og der er heller ikke noget at gøre ved det, så det behøver vi ikke snakke mere om.
Tak til jsn for en oplysende artikel og utrættelig indsats.
Samtlige partier har erkendt, at temperaturstigningen er et alvorligt problem - dog ikke så alvorligt, at vi skal gøre noget alvorligt ved det. Danmark kunne gå foran og vise en ansvarlig holdning. FN’s 17 verdensmål og Parisaftalen viser jo en del af vejen.

Eva Schwanenflügel, Peter Knap, Janus Agerbo, Torben K L Jensen, Anders Sørensen, Hanne Pedersen og Christian Nymark anbefalede denne kommentar
Birgitte Lumholtz

Når kulden kommer fra øst, dvs. Sibirien, er der koldt i DK, mens vejret i Grønland bliver mildt. Når vi har haft strenge vintre i DK, har de haft så milde vintre i Grønland at de har måttet aflyse skimesterskaber!

Frank Klevenhaus

Er det ikke i sydgrønland ved kysterne det kan blive vedvarende mildt, når vi har det meget koldt ?
Vel næppe på Station Nord , hvor det I dag er -25 graders frost. Den var over nul forleden kortvarigt I dagtimerne

Jørgen Wind-Willads. Du kan få dit ønske om redegørelse af en klog klimatolog om forholdene på Kap Morris Jessup.
Gå ind på DMIs hjemmeside. Klik på fanen for Grønland. Klik øverst i højre spalte på plusgrader i Nordgrønland. Rigtig god læselyst.

Eva Schwanenflügel og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Nej Danmark ( Excl. Grønland og Færøerene )er ikke ramt af bidende kulde. I 1982 havde vi kulde rekord i Danmark Fredag den 8 Januar med -31,2 C målt i Thy. I Sverige, Norge, og Finland når temperaturene i løbet af en vinter ned i nærheden af -40 C. Den 2. Februar 1966 blev der målt -52,6 C i Norrland SE. I går blev der målt -30,4 C på Tysklands højeste bjerg Zugspitze 2.962 m.oh. Der har du som turist mulighed for at bo i iglo på Ishotel, hvis kulden og bjerge af sne frister. Vi har en normal Februar måned med et rask lille kuldefrembrud, som skyldes et Højtryk over Skandinavien, der trækker kold polarluft ned over store dele af Europa. Nyd det smukke vintervejr så længe det varer i denne omgang. Det føles koldt på grund af blæsten, men bidende koldt det er det ikke sammenlignet med tidligere isvintre.

Niels-Simon Larsen. Jeg er enig med dig. DK var i hine tider foregangsland for miljøbeskyttelse, så kom vi in i EF, senere EU, så fik det en ende, det er ihvertfald min erindring og opfattelse. Handel og vækst fremfor alt. Pludselig var alt det vi tidligere havde forbudt af giftstoffer OMA igen lovligt, grundet konkurrenceevne.

Niels-Simon Larsen

Denne artikel ligesom så mange andre i Inf. fortæller os, at der er noget galt, og at det skyldes os selv. Imod denne opfattelse er der dem, der ‘ved bedre’, og så hele den store gruppe, der dårligt nok spørger, hvad vi skal gøre ved det. Jeg har ikke selv svaret ud over småting som at slukke lyset efter sig og gå til miljømøder. Tænk engang hvis hele befolkningen turde indrømme, at der var et problem, men der er vi slet ikke kommet til endnu. Det kræver en stor psykisk styrke at turde indse, at løbet er kørt, og det hele nu drejer sig om, hvordan vi skal opføre os på vejen ned. At forbinde vækst med temperaturstigning er ikke erkendt, og gjorde man det, fik forbrugskulturen et knæk, og vi skulle finde på noget andet end at forbruge, og hvad er så det? Det er jo der, problemet dybest set ligger. Sliklandforretninger af alle slags har altid været målet, alt andet er kedeligt. Krig (når man vinder) er sjovere end fred. Børn legede krig i gamle dage, nu foregår det det med computerspil. Fred er møghamrende kedelig. Vi har brugt fantasien til at opfinde våben, ikke til at opfinde det fredelige liv. Derfor svinder isen.