Efter en ugelang polemik blev et kontroversielt notat forfattet af de republikanske medlemmer af efterretningsudvalget i Repræsentanteres Hus offentliggjort i går i Washington, D.C.
I dokumentet beskyldes FBI og Justitsministeriet for at have vildledt en hemmelig domstol, der giver FBI og aflytningsagenturet, NSA, bemyndigelse til at udspionere amerikanske statsborgere.
Det konkrete tilfælde drejer sig om Trump-kampagnens Rusland-rådgiver, Carter Page. I efteråret 2016 gav den hemmelige domstol FBI lov til at udspionere Pages aktiviteter i tre måneder. En del af tiden opholdt han sig i Moskva.
Begæringen blev fornyet fem gange. Ifølge dokumentet skal FBI’s hovedbegrundelse have været et dossier udarbejdet af den tidligere britiske efterretningsagent Christopher Steele. I dette dossier nævnes Trumps kontakter i Rusland og hans to besøg i St. Petersborg i 1990’erne og i Moskva i 2014.
Steele, der råder over et netværk af russiske kontakter fra sin tid som spion i Moskva, rapporterer endvidere om Carter Pages og andre kampagnemedarbejderes forbindelser til russiske oligarker, myndighedspersoner og efterretningsagenter.
Ifølge det republikanske memorandum skal FBI’s og Justitsministeriets håndtering af ansøgningen til domstolen »vække bekymring med hensyn til det legitime og lovlige« i at undlade at have nævnt, at Christopher Steeles arbejde blev finansieret af Det Demokratiske Partis landsudvalg og Hillary Clintons kampagne.
Begæringerne skal heller ikke have nævnt, at FBI angiveligt afbrød sit samarbejde med Steele, fordi han i efteråret 2016 tog kontakt med flere amerikanske nyhedsmedier og orienterede dem om alt det kompromitterende materiale, han havde fundet om Trump, hans kampagne og deres forbindelser til Rusland.
Siden har Steele udtalt, at han gik til pressen, fordi han frygtede, at amerikanerne ville vælge en præsident, der kunne blive afpresset af den russiske regering i kraft af angiveligt kompromitterende materiale om Trump, Kreml skulle være i besiddelse af. I det republikanske notat fremstilles det imidlertid som om, Steeles motiv var rent partipolitisk og ikke sikkerhedspolitisk begrundet.
Det republikanske dokument undlader endvidere at nævne, at FBI allerede i 2013 havde haft Page i sigtekornet, da to russiske agenter i New York prøvede at rekruttere ham som informant med løfter om at skaffe ham givtige forretninger i Moskva.
Kritik af memo
I går blev republikanernes udlægning af FBI’s udspionering af Carter Page straks gennemhullet af flere partiløse amerikanske eksperter. Formanden for USA’s udenrigspolitiske selskab, Richard Haas, skrev i et tweet:
»Dette notat handler stort set om at miskreditere beslutningen om at overvåge Page, fordi en vis pocentdel af efterretningerne kommer fra en kilde, som republikanerne mener er forudindtaget (mod Trump, red.) Men dokumentet lykkes ikke med at miskreditere selve sagens substans eller at undergrave andre begrundelser for at udspionere Page.«
Det til trods er FBI nu beskyldt af præsidenten og republikanerne i Repræsentanternes Hus for at have benyttet efterretninger fra en tendentiøs kilde – Steele – til at begrunde fortsat aflytning af Carter Page uden at give domstolen en fuld orientering.
I går udpenslede præsident Trump denne beskyldning i et tweet:
»Det øverste Lederskab og Efterforskere i FBI og Justitsministeriet har politiseret et fredhelligt undersøgelsesforløb til fordel for Demokraterne og imod Republikanerne – det ville have været utænkeligt for blot kort tid siden …« (Store bogstaver er ukorrekt grammatik brugt af præsidenten, red).
Præsidentens beskyldning af FBI og Justitsministeriet for at have begået noget ulovligt er af en så alvorlig karakter, at det kan føre til afskedigelser på højeste niveau. Først i Trumps sigtekorn er utvivlsomt vicejustitsminister Rod Rosenstein. Næste kan blive særanklager Robert Mueller.
Præsidenten mener at have et politisk holdbart grundlag for at gå efter de to tjenestemænd, der i øvrigt begge er kendt som republikanere.
Det republikanske notat skulle f.eks. nævne, at det var vicejustitsminister Rosenstein og FBI’s vicechef Andrew McCabe, der i marts 2017 underskrev begæringen til domstolen om at forny bemyndigelsen til at udspionere Carter Page. De kan således beskyldes for at være ansvarlige for en vildledning af domstolen.
Sendt på orlov
I denne uge blev McCabe sendt på orlov, inden han i marts bliver førtidspensioneret fra FBI. McCabe blev udnævnt fungerende FBI-chef i maj 2017, efter at Trump havde fyret FBI-chef James Comey for at have optrådt illoyalt over for ham i affæren om Russiagate.
I august 2017 udnævnte præsidenten Christopher Wray som ny FBI-chef. Det var Wray, der tvang McCabe ud i denne uge. Der blev ikke givet nogen formel begrundelse for afskedigelsen. Men Trump har i tweets beskyldt McCabe for at være demokrat. Under et møde i Det Ovale Kontor skal Trump have spurgt FBI’s vicechef, om han stemte på Clinton. McCabes hustru er involveret i lokal politik i Virginia.
Præsidenten vejer med andre ord underordnedes loyalitet til ham højere end deres loyalitet over for FBI, forbundsstaten og forfatningen.
Vicejustitsminister Rosenstein risikerer nu at skulle følge Comey og McCabe ud af Justitsministeriets port. Han indtager en central rolle i det forspil, der førte til udnævnelsen af tidligere FBI-chef Robert Mueller til særanklager sidste forår.
Rosenstein blev udpeget til vicejustitsminister, efter at Trump havde fjernet den af Barack Obama udnævnte vicejustitsminister, Sally Yates, fra posten i februar 2017. Da Trumps justitsminister, Jeff Sessions, i samme måned erklærede sig inhabil til at håndtere undersøgelsen af Trump-kampagnens forbindelser til Rusland, faldt denne opgave i Rosenstein skød.
Præsidenten har aldrig tilgivet Sessions for at have »forrådt« ham. Det er Trumps opfattelse, at en justitsminister skal tjene som hans personlige forsvarer, selv om det er i strid med en formel afskillelse mellem Det Hvide Hus og Justitsministeriet, siden Robert Kennedy tjente som sin bror, John Kennedys, justitsminister 1961-63. Til Trumps forsvar skal dog føjes, at det kun er en praksis og ikke lovbestemt.
I første fase viste Rosenstein at være en gevinst for Trump. Han bistod præsidenten med at finde en regelret begrundelse for at afskedige FBI-chef Comey, nemlig at Comey havde håndteret Clintons e-mailsag i strid med det interne reglement. Det til trods indrømmede Trump kort efter, at hans fyring af Comey skulle ses i lyset af FBI’s undersøgelse af Trump-kampagnen.
I anden fase udløste Rosenstein et raserianfald i Det Ovale Kontor. Kort tid efter Comeys afgang besluttede vicejustitsministeren nemlig at udpege Mueller til særanklager. Han stolede efter alt at dømme ikke på, at FBI under en ny ledelse udpeget af Trump ville gå til bunds i Russiagate.
Mueller og hans advokaters opdrag var ifølge Rosensteins forordning at »undersøge den russiske regerings bestræbelser på at påvirke præsidentvalget i 2016«. I særdeleshed var særanklageren bemyndiget til at »undersøge forbindelser eller koordinering mellem den russiske regering og individer knyttet til Trump-kampagnen samt ethvert anliggende, der dukker op i forlængelse af undersøgelsen«.
Trumps ’brøler’
Trumps tidligere chefrådgiver Steve Bannon citeres i Michael Wolffs bog, Fire and Fury, for at mene, at sparket til Comey var en brøler, der ville få alvorlige konsekvenser for hans præsidentskab.
Sådan som undersøgelsen har udviklet sig siden Muellers udnævnelse kan Bannons vurdering blive profetisk. Tungen på vægtskålen bliver de republikanske lovgivere. Vil de acceptere, at Trump først afskediger Rosenstein og derefter udnævner en efterfølger, der afsætter Mueller?
Offentliggørelsen af notatet antyder, at alle republikanske medlemmer af Repræsentanternes Hus bakker op om præsidentens ihærdige bestræbelse på at kompromittere FBI og Justitsministeriet. De er villige til at gå hele vejen for Trump.
I senatet strider derimod en håndfuld Republikanere imod. De fik endog ikke lov til at gennemse dokumentet inden offentliggørelse. Endnu mere overraskende afviste Devin Nunes, den republikanske formand for efterretningsudvalget og en nær Trump-allieret, FBI-chef Wrays krav om at undlade en frigivelse af notatet eller i det mindste rette i det.
FBI indvender, at dokumentet undlader at nævne andre efterretninger end Steeles dossier, der tjente som begrundelse for Justitsministeriets anmodning om en forlængelse af overvågningen af Carter Page. FBI-chef Wray har personligt advaret Trump om, at en frigivelse vil kompromittere forbundspolitiets efterforskningsmetoder.
Det demokratiske mindretal i efterretningsudvalget har skrevet deres eget memorandum, som søger at fylde hullerne ud og altså forsvare FBI og Justitsministeriet. Men formand Nunes agter først at lade det blive offentliggjort om en uge.
Runa skriver ikke SL.
Det virker stadigvæk mærkelig, at Comey, som er tidligere minister i George Bush's regering og republikaner, før han blev direktør for FBI, lige før præsidentvalget vælger at tage sagen om Hillary Clintons private e-mailkorrespondance op, for efterfølgende at lukke sagen lige efter. Allerede her skrives der om de russiske forbindelser. Har han været et nyttigt værktøj i valgkampagnen for republikanerne og dermed Trump?. Der er ingen tvivl om, at e-mailsagen skadede Clintons kandidatur. Er Comey efterfølgede fjernet af den grund og ikke russersagen. Alle ved, at Trump har haft forretninger med russere. Om russerne har vært meddelagtige vides ikke. Vi ved at der har været en eller anden kontakt, det har Trumps kampagnefolk allerede indrømmet. Med Nunes i spidsen virker republikanernes notat som en desperat reaktion og des mere desperat de handler, des mindre lødige virker deres handlinger. Det får det brede publikum til at tænke, at de vil for alt i verden vil lukke undersøgelsen om den russiske forbindelse. Var e-mailsagen bragt op for at skjule den russiske forbindelse, under valgkampagnen. Det forlyder også, at Nunes har ændret i det udgivne dokument, efter at ordlyden af dokumentet blev vedtaget.
Det er intet under, hvorfor "fake news" er så normalt i USA: Sandhed i USA er ligesom sandhed i Rusland: Intet andet end et spørgsmål om hvem man associeres med.
Trump kan finde på hvad som helst, hvorfor slapper han ikke af, hvis der ikke er noget at komme efter, og han er ren?
Det samme kan man sige om Løkke og hans kvotekonge bekendtskaber.
Jeg synes folk skulle prøve at høre denne podcast samt læse memo selv.
Det er jo ikke Trump som er den grimme her - selvom en forudindtaget presse virkeligt forøsger at få det til at se sådan ud.
https://www.youtube.com/watch?v=7mE0xu8ECXA
Dette notat er så fejlbehæftet og hyklerisk, at det trodser enhver beskrivelse. Det er delvist udarbejdet af Devin Nunes, der tidligere har måttet erklære sig inhabil, da det kom frem at han spionerede på efterretningskommissionen for det Hvide Hus. Det svarer til at fremlægge fire brikker fra et puslespil på tusind, og mene man kan se hele billedet.
Comey er republikaner. Det er Rosenstein og Wray også, (begge udpeget af Trump), ligesom den specielle undersøger Robert Mueller er det. At de skulle have konspireret med Demokraterne og Clinton er fuldstændig på Månen.
Den hemmelige domstol FISA ville heller aldrig have godkendt 5 forlængelser af aflytningen af Carter Page, med mindre FBI kunne påvise, at de fik noget ud af aflytningerne. Steele-dossieret var bare den indledende årsag, og vi ved heller ikke om der var flere til at begynde med.
Notatet er også blevet offentliggjort på trods af flere efterretningstjenesters stærke advarsler om, at fjendtlige magter vil kunne lære noget om hvordan de opererer internt. Og det må siges at være bekymrende at præsidenten åbenbart er ligeglad, så længe han selv føler sig retfærdiggjort.
Trump vil gøre alt for at stoppe Muellers undersøgelser, koste hvad det vil.
@ Runa,
Trump har selv indrømmet i et interview, at Comey blev fyret pga Ruslands-undersøgelsen.
Håndteringen af e-mail sagen var bare en undskyldning.
Comey har også sagt under ed, at Trump krævede hans uforbeholdne loyalitet.
Det er her, vi har sagens kerne; præsidenten opfatter alle i regeringen samt statsapperatet som sine personlige ansatte.