Baggrund
Læsetid: 5 min.

Trumps afvisning af ny russisk påvirkningskampagne foruroliger sikkerhedselite

Cheferne for USA’s efterretningsagenturer vurderer, at Rusland vil prøve at påvirke udfaldet af kongresvalget til november gennem hacking og en kampagne med falske nyheder på sociale medier. En tværpartisk rapport opfordrer til modforanstaltninger. Intet tyder dog på, at Trump vil reagere
Udland
16. februar 2018

NEW YORK – Hvordan kan det hænge sammen, at seks chefer for USA’s mægtigste efterretningsagenturer kan stille op til en årlig høring i Senatet og afvige radikalt fra præsidenten i deres vurdering af truslen fra Vladimir Putins Rusland mod amerikansk demokrati?

Det spørgsmål er på alle iagttageres læber i kølvandet på det enstemmige vidneudsagn fra de seks chefer – FBI, CIA, aflytningsagenturet NSA og præsidentens efterretningskoordinator. Rusland har gang i en elektronisk påvirkningskampagne i indgangfasen til midtvejsvalgene til Kongressen i november.

Kampagnen skulle i omfang og karakter minde om russernes angivelige bestræbelser på at overbevise amerikanske vælgere om at sætte kryds ved Donald Trump under præsidentvalget i 2016.

Det Hvide Hus’ efterretningskoordinator Dan Coats lagde i sit vidneudsagn i Senatet ikke fingrene imellem.

»Ærligt talt. USA er under angreb af enheder og institutioner, der benytter cybervåben til at gennemtrænge snart set alt, hvad der bliver kommunikeret i USA. Der bør ikke herske tvivl om, at Rusland opfatter tidligere påvirkningskampagner som succesrige og derfor anser midtvejsvalgene i 2018 som et oplagt mål,« sagde Coats.

Denne vurdering bliver delt af tre andre efterretningschefer, Trump selv har udpeget, nemlig FBI’s Christopher Wray, CIA’s Mike Pompeo og NSA’s Michael Rogers.

I en medfølgende rapport, The Worldwide Threat Assessment, præciserer spioncheferne, hvad den russiske regerings formål med kampagnen skulle være.

»Moskva skyder kiler ind overalt for at undergrave tiltroen til demokratiets mekanismer, svække vort partnerskab med europæiske allierede, underminere vestlige sanktioner, incitere til antiamerikanisme og hindre vores bestræbelser på at optage Ukraine og tidligere sovjetiske satellitstater i europæiske institutioner,« hedder det i rapporten.

Efterretningscheferne konkluderer, at Rusland formentlig vil optrappe sine påvirkningskampagner mod vestlige demokratier ved at yde »finansiel og politisk støtte til populistiske og ekstremistiske partier i Europa«.

Det er en vurdering, der uforbeholdent deles af USA’s sikkerhedspolitiske og udenrigspolitiske elite. Kun præsident Trump og hans nærmeste rådgivere i Det Hvide Hus ser anderledes på truslen. I tweets har Trump afvist håndfaste beviser på russiske agenters og internetselskabers hacking af e-mails og spredning af falske nyheder på sociale medier til at mobilisere opinionen imod Hillary Clinton ved præsidentvalget i 2016.

Præsidentens påstand er simpel og deles utvivlsomt af langt de fleste af hans trofaste tilhængerskare: De mener, at Demokraterne og deres støtter i forbundsbureaukratiet vil så tvivl om legitimiteten af Trumps valgsejr i 2016, hvor han vandt to mio. færre stemmer end Clinton.

En perpleks elite

Denne teori har givet anledning til stor forbavselse i en bred skare af USA’s sikkerhedspolitiske elite.

»Det efterlader mig perpleks. Jeg kan ikke forklare det,« sagde Robert Blackwill, der har arbejdet for begge Bush-præsidenter, under en debat i USA’s udenrigspolitiske selskab i denne uge. Anledningen var en rapport, Blackwill har skrevet sammen med Philip Gordon, der har tjent præsidenterne Clinton og Obama.

I den tværpartiske rapport fremsætter Blackwill og Gordon en stribe anbefalinger til foranstaltninger, de mener, forbundsregeringen bør sætte i sving for at imødegå Ruslands påvirkningskampagne. Blandt dem hører flere og strengere sanktioner rettet mod individer i Rusland, der skulle være ansvarlige for »cyberangreb« på amerikansk demokrati.

De to sikkerhedspolitiske eksperter foreslår endda at benytte »hård magt« som afskrækkelsesmiddel. USA skal således true Putin-styret med at give USA’s pansrede brigade, der roterer ind og ud af Polen, permanent status. Traktaten med Rusland fra 1990 om konventionelle styrker udstationeret i Europa bør opsiges af USA.

De anbefaler endvidere at tvinge journalister fra de to statsstøttede russiske tv-stationer, Sputnik og RT, til at registrere sig i USA som agenter for en udenlandsk magt. Begge tv-stationer har licens til at sende i USA og kan – ligesom al-Jazeera fra Qatar – ses på kabel-tv overalt i landet.

Men de to forhenværende sikkerhedsrådgivere for demokratiske og republikanske præsidenter lyder ikke optimistiske, når det gælder sandsynligheden for, at deres anbefalinger bliver taget op af Trump og Kongressen.

»Det er praktisk talt umuligt at iværksætte modforanstaltninger og forsvare USA uden lederskab fra præsidentens side,« sagde Blackwill under debatten.

Trumps grønne lys

Trumps og republikanske lovgiveres modvilje mod at gå i offensiven mod den russiske kampagne er efter nogle iagttageres mening motiveret af valgpolitiske hensyn.

Den teori blev i hvert fald fremsat af The New York Times’ lederskribent i går.

»Nogle har sagt, at Trump har en egeninteresse i at give grønt lys til Ruslands stræben efter at manipulere valgresultatet i 2018. Det ville engang have lydt som en absurd påstand. I dag kan man ikke afvise det a priori,« lyder det.

USA’s førende avis vil altså ikke udelukke, at præsidenten af frygt for at miste sit partis flertal i Kongressen bevidst undlader at lægge hindringer i vejen for en fjendtlig magts bestræbelser på at påvirke udfaldet af kongresvalget til november.

Denne teori afspejler Demokraternes og amerikanske mediers påstand: At medlemmer af Donald Trumps valgkampagne skal have slået folderne sammen med russiske påvirkningsagenter i 2016.

Til Trumps forsvar fremhæver ledende republikanske lovgivere, at ingen har fremsat beviser for den russiske påvirkningskampagnes succes.

»Vi ved, at Rusland prøver at blande sig i andre landes valg. Jeg tror ikke på, at Rusland gjorde noget, der havde indflydelse på Trumps valgsejr eller vælgernes præference,« sagde Kevin McCarthy til en tv-station sidste efterår. Han er republikansk flertalsleder i Repræsentanternes Hus.

Denne tolkning deles af røster på den radikale venstrefløj i USA.

Tidligere chefredaktør for Nation Magazine, Victor Navasky, har f.eks. i en artikel sidste år anført, at beskyldningerne mod Trump for at have samarbejdet med russerne minder ham om senator Joseph McCarthys heksejagt mod amerikanske kommunister i 1950’erne, der var beskyldt for at infiltrere statsapparatet og de demokratiske institutioner.

Krelmnologen og klummeskriver Stephen F. Cohen har flere gange i Nation Magazine beskrevet en udbredt »russofobi« og »ny-mccarthyisme« i USA’s politiske elite og medier. Cohen advarer mod en tilbøjelighed til at overdrive truslen fra Rusland, hvilket kan resultere i en ny Kold Krig.

Cohens advarsel synes bekræftet af den tværpartiske rapport offentliggjort af USA’s udenrigspolitiske selskab tirsdag. Heri opfordrer Blackwill og Gordon amerikanerne til at anerkende, at en ny Kold Krig er startet mellem USA og Rusland. Rivaliseringen handler ifølge dem ikke længere om ideologi, men snarere om geostrategisk indflydelse.

Efter deres mening påkalder en ny Kold Krig en inddæmning af Ruslands »imperiale ambitioner« svarende til den amerikanske diplomat George Kennans vejledende princip til bekæmpelse af Sovjetunionen i 1950’erne og 1960'erne.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jens J. Pedersen

Trump er Ruslands præsident i USA?