Læsetid: 5 min.

Tysk domstol står foran afgørende dom over dieselbilerne, der kan lægge pres på den skandaleramte bilbranche

I dag kigger Tysklands dieselbilejere og bilindustrien ængsteligt mod Leipzig, hvor det i højeste instans afgøres, om smogbelastede tyske storbyer kan påtvinges et forbud mod dieselbiler. I sin blødsødenhed over for den skandaleramte bilindustri har den tyske stat ikke levet op til sin basale pligt til at sørge for ren luft til borgerne, mener den klagende miljøorganisation.
Et forbud mod dieselbiler er yderst omstridt. Den tyske bilindustri vil blive sat under pres og værdien af de ca. 15 mio. tyske dieselbiler, som allerede kører på vejene, vil rasle ned i værdi

Et forbud mod dieselbiler er yderst omstridt. Den tyske bilindustri vil blive sat under pres og værdien af de ca. 15 mio. tyske dieselbiler, som allerede kører på vejene, vil rasle ned i værdi

Arnulf Hettrich

22. februar 2018

»Du kan holde op med at ryge. Men du kan ikke holde op med at trække vejret, bare fordi du bor i byen.«

Lederen af den tyske miljøorganisation Deutsche Umwelthilfe (DUH), Jürgen Resch, er ikke tvivl: Torsdagens dom ved Tysklands øverste forvaltningsdomstol i Leipzig om køreforbud for dieselbiler i en række tyske storbyer er ikke bare en typisk tysk formalitet. Den handler om det grundlæggende spørgsmål, om retten til ren luft står over retten til at forurene den.

»Årligt dør mere end 12.000 tyskere for tidligt som følge af kvælstofoxider. Knap 80 procent af den forurening kommer fra trafikken, og heraf næsten hundrede procent fra dieselmotorer,« siger han til en flok udenlandske journalister i Berlin.

»Masser af byer siger: ’Vi kan ikke overholde de her grænseværdier, vi har gjort alt – vi har lavet cykelstier, opstillet ladesøjler til elbiler og lavet programmer’. Men vi siger: ’Jo, man kan indføre kørselsforbud for dieselbiler som et sidste tiltag’.«

Præcedensdom

Trods de sundhedsmæssige følger af dieseludstødning er retssagen yderst omstridt. Det gælder en stor del af de ca. 15 mio. tyske dieselbilejere, hvis biler kan rasle ned i værdi. Det gælder bilindustrien, der vil komme under endnu større pres. Det gælder de tyske kommuner, der skal omsætte forbuddene. Og det gælder forbundsregeringen, der ikke har fundet en løsning.

Konkret handler dagens retssag om, hvorvidt forbundslandene Nordrhein-Westfalen og Baden-Württemberg med rette har afvist at indføre køreforbud for visse dieselkøretøjer i Düsseldorf og Stuttgart, som er to af de tyske byer med flest overskridelser af EU-grænseværdierne for de giftige kvælstofoxider (NOx).

Allerede i 2017 havde DUH fået medhold ved forvaltningsdomstolen i Stuttgart. Her lød dommen, at byens planer og tiltag ikke var tilstrækkelige til at overholde grænseværdierne. Samtidig blev et køreforbud for ældre dieselbiler kategoriseret som »det mest effektive tiltag«.

Dommene blev anket og behandles nu ved øverste instans. Som præcedensdom vil den her ikke kun få indvirkning på Düsseldorf og Stuttgart, men kan ramme alle de knap 70 tyske byer, hvor grænseværdierne stadig overskrides. Ifølge Ferdinand Dudenhöffer fra CAR-Instituttet ved Duisburg-Essen Universitet er det realistisk, at det ender med et forbud i ca. ti tyske byer.

Trods et let, kontinuerligt fald i NOx-overskridelserne de seneste år har hverken softwareupdates eller skrotpræmier ført til en nævneværdig reduktion, har Dudenhöffer udtalt til BILD Zeitung.

»Dermed er de eneste tiltag, der er tilbage, enten køreforbud eller ændringer af hardwaren.«

Soft- eller hardware

Dudenhöffer henviser her til diskussionen om den tyske bilindustris pligt til at udruste manipulerede dieselmotorer med f.eks. SCR-katalysatorer. Det har industrien nægtet og stemplet hardwareopdateringer som uvirksomme – for i stedet at tilbyde softwareopdateringer.

I denne uge har bilejer- og lobbyforeningen ADAC udtalt, at en opdatering af hardwaren med filterteknologi ikke bare er mulig, men at den »yderst virksomt« kan reducere udledningen af skadelige stoffer med 70-90 procent.

»ADAC’s test har endegyldigt gendrevet bilindustriens fake news,« udtalte ADAC-leder Dieter Roßkopf til Handelsblatt.

I lyset af manipulationerne er Jürgen Resch fra DUH heller ikke i tvivl om, at udbedringen må ligge ved producenten.

»Ikke staten og ikke skatteyderne, men bilindustrien bør stå for og finansiere en tilbagekaldelse af de pågældende dieselbiler og udstyre dem med fungerende filtreringsanlæg,« siger han i Berlin. Her ser han dommen i Leipzig som et muligt vendepunkt.

»Med et køreforbud kan vi skabe det instrument, der endelig tvinger bilindustrien til at handle.«

Kommunal trussel

Over for Süddeutsche Zeitung har formanden for kommunalforbundet VKU, Michael Ebling, talt meget kritisk om et muligt køreforbud som et »dybt indgreb i det kommunale liv, i den kommunale infrastruktur, i arbejde og handel«.

Også selvom bl.a. politi- og skraldevogne kan undtages, ville det ramme f.eks. håndværkere og pendlere hårdt. På det praktiske plan frygter kommunerne tilmed et kludetæppe af ordninger, hvis de ramte byer selv skal gennemføre forbuddene hver for sig.

Fra de tyske politifagforeninger er det meldt ud, at man slet ikke har kapacitet til at kontrollere forskellige typer dieselbiler i nye miljøzoner. Det foruroliger ikke Jürgen Resch fra DUH.

»Vi har utallige love og regler i trafikken. F.eks. bilkørsel med alkoholpåvirkning tjekkes jo også kun med stikprøver.«

En anden vedvarende debat handler om grænseværdierne. Den afgående leder af lobbyforbundet Verband der Automobilindustrie, Matthias Wissmann, har over for Information undret sig over, hvorfor der ved målestationerne ved vejene højest må være 40 mikrogram NOx pr. kubikmeter luft.

»I kontoret ved siden af vejen gælder en grænse på 60 mikrogram, og i værkstedet om hjørnet må medarbejderne stå i 950 mikrogram. Det hænger ikke sammen,« har han udtalt sammen med en tvivl om, hvordan disse grænseværdier er opstået i EU.

Hans Drexler, der leder det Det tyske selskab for arbejds- og miljømedicin, har hævdet, at der selv ved 100 mikrogram ikke er en påviselig negativ effekt. Det er omvendt blevet stærkt kritiseret af andre eksperter, der påpeger en lineær sammenhæng mellem NOx-koncentrationen og den sundhedsskadelige virkning.

Politisk problem

Fra partiet De Grønne har vicegruppeformand Oliver Krischer over for nyhedsbureauet DPA omtalt retssagen som en konsekvens af »massive forsømmelser« fra forbundsregeringens side.

»Kammerateriet med fupmagerne i bilindustrien gør, at problemet nu lander ved de ramte byer,« siger han.

Hans og DUH’s anklager falder i lyset af, at Tyskland og otte andre lande p.t. trues med en retssag ved EU-domstolen, fordi landene i årevis har gjort for lidt ved luftkvaliteten i op mod 130 storbyer. Den tyske miljøminister Barbara Hendricks har over for EU indrømmet, at grænseværdierne i 2020 stadig vil overskrides i mindst 20 tyske byer – på trods af et milliardtungt program til udbygning af cykelstier, flere e-busser og en forbedret offentlig transport.

I de seneste uger har forbundsregeringen endda overvejet at indføre gratis offentlig transport i fem tyske storbyer for at teste effekten. Men planerne er hverken finansierede eller konkretiserede, mener Jürgen Resch fra DUH, der affejer dem som spin over for EU.

»Grænseværdierne har stået i EU’s retningslinjer siden 1999, og de skulle være omsat til 2010. Nu har vi 2018, og der er stadig markante overskridelser i en lang række tyske byer,« siger han.

»En af statens grundlæggende opgaver er at sørge for rent vand og ren luft. I årevis er den pligt blevet tilsidesat. Det er den opgave, som nu skal for retten.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Nikolai Beier
  • David Zennaro
  • Torben K L Jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Michael Hullevad
Nikolai Beier, David Zennaro, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel og Michael Hullevad anbefalede denne artikel

Kommentarer

David vs. Goliath.

Med jævne mellemrum toppes bilindustriens skandaler endnu en gang og endnu en gang. Konsekvenser? Ingen.

Regeringens beskyttende hånd over bilindustrien skal endelig flyttes hen til de berørte borgere! Jeg krydser fingrene.

Lige én bemærkning til Mathias Sonne vedrørende denne påstand:

"Torsdagens dom ved Tysklands øverste forvaltningsdomstol i Leipzig om køreforbud for dieselbiler i en række tyske storbyer er ikke bare en typisk tysk formalitet."

... en typisk tysk formalitet. Aha. Der savner jeg mindst 1, 2 eller 3 eksempler for, hvilke domstole eller sager ellers har opfyldt dette kriterie. Og i så fald: Er det typisk tysk?

Kim Folke Knudsen

Hvornår begynder den tyske bilindustri, at interessere sig for produktionen af elbiler eller af selvkørende elbiler ?. Små elektriske biler i storbyerne forurener ikke. I Frankrig er flere firmaer langt fremme med at udvikle elbilen og teknologien bagved. Ældre dieseldrevne køretøjer ødelægger storbyens luft og er med at afkorte livet for de borgere, som bor i Storbyen. Udbyg den kollektive trafik uden diesel og invester i alternative transportformer.

@Kim Folke Knudsen, den tyske bilindustri er i gang med at konstruere el-biler. Den "konventionelle" bilindustri anført af VW-Audi, Mercedes-Benz, Fiat-Chrysler og et par japanere investerer i disse år gigantiske summer i udvikling af elbils-teknologi - beløb, der får Teslas investeringer til at ligne bagateller. Om 3-5 år er Tesla historien om bilfabrikken, der aldrig blev til noget.