Læsetid: 5 min.

Uden et teknologisk fix er målet fra Paris ude af sigte

Forskellige metoder til at suge overskydende CO2 ud af atmosfæren regnes som en del af løsningen på klimakrisen. Men der satses ikke meget på at udvikle løsningerne, og det bekymrer forskere
Lykkes det ikke at bremse den globale opvarmning, vil vejret gradvist blive voldsommere – som det blandt andet sås, da orkanen Harvey hærgede Texas sidste sommer. Derfor efterlyser forskere en større satsning på teknologier, der kan suge CO2 ud af atmosfæren.

Lykkes det ikke at bremse den globale opvarmning, vil vejret gradvist blive voldsommere – som det blandt andet sås, da orkanen Harvey hærgede Texas sidste sommer. Derfor efterlyser forskere en større satsning på teknologier, der kan suge CO2 ud af atmosfæren.

Ritzau Scanpix

28. februar 2018

Klodens politikere har en voksende hovedpine.

Alle scenarier for at undgå, at jordens gennemsnitstemperatur kommer over to grader celsius – som vedtaget i klimaaftalen fra Paris – involverer teknologi, der skal kunne suge drivhusgasser ud af atmosfæren eller på anden måde opnå negative udledninger af CO2.

Teknologierne kaldes negative emission technologies – NET’s – og udfordringen er, at de endnu ikke eksisterer. I hvert fald ikke i et omfang og på en skala, der gør, at teknologien spiller en afgørende rolle i forhold til at bekæmpe den globale opvarmning.

»Skal vi nå målet fra Paris-aftalen, altså holde klodens temperaturstigninger til mellem 1,5 og to grader celsius, skal vi have teknologien til at opnå negative udledninger, og vi skal have den klar længe inden 2050,« siger Philip Loldrup Fosbøl, der er lektor på Danmarks Tekniske Universitet, DTU, og som selv forsker i CO2-fangst og -opbevaring, kaldet carbon capture and storage-teknologi, CCS.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvis det skal have andet end symbolsk værdi skal det ikke bare skaleres op.
Der skal S K A L E R E S O P
Det vil være nødvendigt at finde brugbare depoter for de mange hundrede millioner af ton CO2 vi hældte ud i atmosfæren fordi vi sagde nej til A-kraft.
Det bliver svært og ufatteligt dyrt.

Artiklen bringer så mange påstande til torvs, at det ikke lader sig gøre at gendrive ordentligt på en kommentars plads. Så det følgende bliver tilsvarende meget i postulatets form:

Trods løfter om CCS i fuld størrelse og kommercielt leveringsdygtig, dvs. i forbindelse med kulkraftværker eller cement industri, mangler der stadig fungerende anlæg. CCS har været støttet af den største lobby, nogen teknologi endnu har haft bag sig: kul-, olie- og gas-industri; OECD, IEA, EU, FN's klimapanel, over 20 stater; energiselskaber med kul- og gaskraftværker; store rådgivnings- og ingeniørvirksomheder, universiteter og nogle miljøorganisationer.

Men CCS er ligesom andre tekniske fix ikke i stand til at modvirke udledningen af klimagasser i det omfang, der er behov for, selv hvis de pludselig kom til at virke. De er simpelthen for omkostningstunge, for enegikrævende og for lidt effektive, selv hvis ...
Så det er ikke kun fordi CCS har en negativ klang og et dårligt ry i visse kredse, at det ikke findes i dag - det er fordi man ikke kan få det til at virke i stor skala.

CCS har en lav effektivitet: hvis man ser det i forhold til hele den kraftværkssektor, som fx IEA har forestillet sig udstyret med CCS, vil det over en 40 årig periode kun betyde at ca. 10 procent af udledningerne til atmosfæren undgås. Men man hævder. at det omvendte er tilfældet: 90 procent vil undgås. Det er et tal, som måske kunne opnås på et enkelt anlæg, men så indregner man ikke den ekstra energi, der skal til opsamlingen, til infrastruktur, transport osv. osv. Og man tager ikke hensyn til at udbredelsen af teknologien (eller rettere teknologierne) vil tage årtier. I mellemtiden vil kulkraftværkerne stå og udlede på fuld damp. Derfor kaldes CCS af "visse kredse" for "nyt liv for kulindustrien".

I 2005 udgav IPCC (FN's klimapanel) en specialrapport om CCS, den eneste af slagsen for en enkelt teknologi. Ti år senere blev Parisaftalen indgået med de meget omtalte mål om højst 2 graders (og helst nærved kun 1,5 grad) gennemsnitlig global temperaturstigning og med den meget lidt omtalte forudsætning, at det kræver at det lykkes at udvikle negative emissions teknologier, NETs. Især BECCS. Men det kommer altid med en bemærkning om, at det altså ikke virker i dag - og måske heller ikke kommer til det. Man skal lede i fodnoterne i IPCC's seneste rapporter for at finde ud af, at makronbunden i Parisaftalen er BECCS eller for at sige det ligeud: et fata morgana.

Men BECCS er altså blot CCS på kraftværker, der fyrer med biomasse i stedet for kul. Storskala biomasseenergi er noget nær det værste man kan sætte i stedet for kulenergi. Man bruger planternes fotosynteses evne til at opfange CO2 og omsætte den til plantevækst som undskyldning for at rydde enorme skovarealer. CO2-neutral er det grønmalende udtryk, som skal forsvare fremgangsmåden. I regnestykket forbigår man tidsfaktoren: Et træ, der er fyrre år, brænder hurtigt, men det træ, der skal erstatte det, er mange år om at opfange den CO2, som udledes. Sådan cirka 40 år.

Hvis BECCS en dag kom til at virke, ville det kræve et landareal på 1½ gange Indiens areal for at levere brændsel i et omfang, der kunne betyde noget i klimaregnskabet. Hvor det areal skal findes, glemmer fortalerne at gøre rede for.

Det er altså ikke kun fordi CCS og BECCS møder modstand i "visse kredse" (fx økonomisk mindrebemidlede miljøorganisationer) - men der er velvoksne problemer med at få skidtet til at fungere og der er altså gedigne argumenter mod at det overhovedet duer at gå den vej. Vi har i NOAH i 2009 lavet en hjemmeside om CCS, der er både på dansk og (delvis) på engelsk, hvor de argumenter findes. se http://ccs-info.org

Vi er ikke alene med kritikken: Kevin Anderson fra Manchester University har fx her en meget klar argumentation imod at verden sætter sin lid til BECCS. Det eneste jeg ikke forstår hos ham er, at han mener at der skal forskes i NETs. Men hans hovedbudskab er, at de tekniske løsninger ikke kan hjælpe os med mindre vi sætter massivt ind på at ændre produktion/adfærd/forbrug - vel at mærke hos de rigeste 10-20 procent af jordens befolkning.

Kevin A. nævner at BECCS vil kræve at man transporterer biomasse i et omfang, der er på størrelse med den totale nuværende shipping. (Hertil kommer pipelines der skal transportere det firedobbelte antal tons i form af flydende CO2.)
Men først og fremmest er det hasard at sætte menneskehedens fremtid på højkant ved at antage, at teknologierne kan lykkes, og at alle de negative konsekvenser med landgrabbing kan trylles væk.
Kevin A. nævner til gengæld, at de 10 procent der udleder mest i verden er ansvarlig for halvdelen af de globale udledninger. Hvis denne globale elite (som omfatter rigtig mange i Danmark. Når Kevin A. taler til sit normale universitetspublikum siger han, at vi kender dem, vi ser dem i spejlet om morgenen, når vi lægger make up eller barberer os.) Hvis de 10 procent ville affinde sig med en levestandard som EU-gennemsnittet har, så ville en tredjedel af de globale emissioner undgås.

Klimaproblemet er ikke først og fremmest teknisk/teknologisk, det er i langt højere grad moralsk.
(Se Kevin A: Revealing the Naked Emperor: http://kortlink.dk/t6tf (47 min.))

Flemming Berger, Søren Rehhoff, Christian Nymark, Aksel Gasbjerg og Christian Estrup anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Teknologien er opfundet. Det moderne kondom har været i anvendelse i små hundrede år. Hvornår indser vi det er antallet af homo sapiens der er problemet?

@ Søren Christensen. Argumentet om at det er befolkningstilvæksten er oftest et forsvar for at de rige kan blive ved med at forurene atmosfæren på bekostning af de fattige. Rige får ikke så mange børn, men er ansvarlige for størstedelen af klimaforandringerne (se ovenfor). Så hvis det skal klares med kondomer skal de sættes på de rigeste 10 procent.

Olaf Tehrani, Flemming Berger, Lars Bo Jensen, Søren Rehhoff og Christian Nymark anbefalede denne kommentar

Heldigvis er A kraft , meget dyrere end alle andre løsninger.
Vind og sol, og en kraftig reduktion i forbruget er den eneste løsning

Henrik L Nielsen

Vi når ikke Paris, desværre. Vi når heller ikke de næste fem klimamål, der måtte blive sat.
Teknikken findes, den bruges ikke, forbruget stiger, lande snyder og politikerene søger genvalg og ikke langsigtede løsninger.
Der er for meget grådighed og for lidt omtanke, til at vi overhovedet kan forhindre nogen som helst form for klimaforandringer.

Så i stedet for, ville vi som en global helhed, værre meget bedre tjent med at begynde at omstille os til den nye virkelighed, som vi kommer til at se med ændringer i klima, ændringer i økosystemer og folkevandringer.

Men det er der nok heller ikke engang politisk vilje til, hverken nationalt eller internationalt.

Jørgen Kærbro Jensen, Christian Larsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Martin Madsen
Vil du spare så meget at du vil sidde med overfrakke og sivsko en kold vinteraften og vente på blæsevejr før du kan tænde for fjernsynet?
Jeg tror du vil foretrække at købe nogle atomkraftreaktorer i Korea.
De koster en tredjedel af hvad Englænderne betaler for deres reaktorer fra Frankrig.
Du spørger naturligvis:
Hvorfor denne prisforskel?
Jeg tror at du finder svaret på http://wp.me/p1RKWc-12a

Martin Madsen

@Thorkil
Så vil jeg hellere bruge pengene på isolering. Eller gøre som Marokko. Bygge fuld skala saltbatterier, til at lagre vind og sol energien.