Baggrund
Læsetid: 8 min.

Unge mænd med et dybt had. Til enkeltpersoner. Til skolen. Til verden

Gerningsmænd bag skoleskyderier praler ofte, inden de gør alvor af deres massemord. Således også den formodede drabsmand fra onsdagens skyderi på en high school i Florida. Studerende og ansatte bør trænes i at reagere på advarselssignalerne, mener amerikansk ekspert i skoleskydere
Den formodede gerningsmand ved Broward-fængslet i Fort Lauderdale, Florida

Den formodede gerningsmand ved Broward-fængslet i Fort Lauderdale, Florida

AP Photo

Udland
16. februar 2018

Han truede med at tage livet af andre studerende. Han var vild med skydevåben. Og han viste dem gerne frem på sociale medier. Den formodede gerningsmand til onsdagens skoleskyderi på Marjory Stoneman Douglas High School i Florida, en 19-årig mand, udviste en adfærd, der på flere punkter burde have fået advarselslamperne til at blinke. I hvert fald hvis man skal tro en af USA’s førende eksperter i skoleskyderier, ph.d i psykologi Peter Langman.

»I denne sag siger de studerende, at de ikke er overraskede over, at han endte som skoleskyder. Men advarslerne blev overhørt eller ikke ordentlig undersøgt,« siger Peter Langman, der i årtier har forsket i gerningsmændenes psykologi og i, hvordan man kan identificere potentielle skoleskydere.

Han har ikke alene skrevet flere bøger om emnet, herunder bogen School Shooters: Understanding High School, College and Adult Perpetrator. På sin hjemmeside har han også samlet informationer og dokumenter om over 100 skoleskydere, primært i USA, men også i Canada, Tyskland og Finland.

Skyderiet i Florida er det ottende i USA i år, der har resulteret i dødsfald, og dermed fortsætter tendensen med stadigt flere skoleskyderier. Siden år 2000 er knap 250 børn og unge blevet dræbt i forbindelse med skoleskyderi i USA – og lige så mange såret.

Nederlag eller afvisning

Et fællestræk ved gerningsmændene er et voldsomt had, forklarer Peter Langman.

»Enten nærer de et dybt had til bestemte personer, til skolen eller ganske enkelt til verden generelt. Og ulykkeligvis vælger de at udtrykke det på denne måde,« siger Peter Langman.

Ofte bliver deres frustration, vrede eller depression trigget af et nederlag eller en afvisning.

»Det kan være i forhold til skole eller kærlighed. De kan også være blevet afvist af militæret, fyret eller arresteret, hvilket hos dem har fremkaldt en voldsom reaktion,« siger Peter Langman, der også i sin forskning har fundet, at mange gerningsmænd har været udsat for betydelige tab – eksempelvis af den ene eller begge forældre.

Langman inddeler skoleskydere i tre overordnede psykologiske kategorier: psykopater, psykotiske og traumatiserede. Hvor de to første kategorier har et element af noget genetisk og personlighedsmæssigt medfødt, som kan dukke op også i mere stabile familier, er den sidste kategori karakteriseret ved en ustabil opvækst:

»Den traumatiserede gerningsmand vokser op med vold i hjemmet, misbrug, fysiske overgreb, måske endda seksuel mishandling. For den gruppe er barndommens traumer ekstremt betydningsfuldt for, hvordan de udvikler sig senere hen,« siger Peter Langman.

Hans gennemgang af skoleskydere viser, at den psykotiske er den hyppigst forekommende, og at omkring halvdelen af dem har været selvmordstruede forud for gerningstidspunktet.

Endnu er det for tidligt at sige, hvilken kategori gerningsmanden fra Florida ligger i. Det vil kræve mange flere informationer, herunder lægejournaler, før vi bliver klogere på det, siger Peter Langman.

Middelklassemyten

Gennem tiden er mange skoleskydere blevet beskrevet som hvide, unge mænd fra middelklassen. Men det er en myte, siger Peter Langman.

»Når man ser på data, er det mere kompliceret end det,« siger Peter Langman, der har undersøgt gerningsmændenes baggrund fra 1966 frem til i dag. Op til det meget kendte skyderi på Columbine High School i 1999 var 79 procent af skoleskyderne hvide mænd fra middelklassen.

»Siden har det ændret sig, og billedet af gerningsmændenes baggrund er meget mere alsidigt, både hvad angår baggrund, uddannelse og etnicitet,« siger han.

På skolen i Florida var eleverne instrueret i, hvordan de skulle reagere i tilfælde af et skoleskyderi ved eksempelvis at slukke lyset og gemme sig. Og selv om Peter Langman bifalder den type tiltag, fordi det kan redde liv, mener han, at man i højere grad bør forebygge, at det overhovedet kommer så vidt.

»Alle elever og ansatte bør instrueres i de typiske advarselssignaler, og hvordan de skal reagere. Gerningsmændene taler eksempelvis ofte om, hvad de har tænkt sig at gøre, både til familie, venner og på sociale medier, men de bliver typisk ikke taget alvorligt,« siger Peter Langman.

Mediernes rampelys

Og så er det påvist, at der i skoleskyderier er en høj grad af copy-cat-effekt. Gerningsmændene henter inspiration fra tidligere sager og refererer også til dem i afskedsbreve. Derfor skal medierne tænke sig om, når de skriver om skoleskyderier. Ligesom med selvmord kan detaljer om måden, skyderiet er forberedt eller begået på, samt beskrivelser af gerningsmanden skabe unødig inspiration.

Langman giver som eksempel skyderiet i Oregon i 2015, hvor gerningsmanden forinden postede følgende på sociale medier: »En mand, som var kendt af ingen, er nu kendt af alle … jo flere du dræber, jo mere kommer du i rampelyset.«

»Selvfølgelig skal medierne dække de her begivenheder, men man bør eksempelvis undlade at nævne gerningsmandens navn og dermed give ham en plads i mediernes rampelys. Det kan inspirere andre derude, der ønsker at blive ’kendt af alle’,« siger Peter Langman.

Skoleskyderiet i Florida er langt fra enestående. Her er de blodigste skoleskyderier siden Colombine:

Columbine High School

Sted: Colorado.
Dato: Den 20. april 1999.
Antal dræbte: 13.
Sårede: 24.
Selvmord: Ja

Den 20. april 1999 klokken 11.10 gik to unge på 18 og 19 år ind på deres skole og skød og dræbte 12 elever og en lærer. De to teenagere havde igennem flere måneder planlagt et attentat, der skulle have samme omfang som terrorangrebet i Oklahoma i 1995.

30 minutter før angrebet på skolen lavede de en sidste video, hvor de sagde farvel og undskyldte til deres nærmeste. Den ene var i behandling for depression, og af de dagbogsnotater, han skrev på sin private hjemmeside, fremgår det, at han i stigende grad udviklede vrede mod samfundet.

Red Lake High School

Sted: Minnesota.
Dato: Den 21. marts 2005.
Antal dræbte: 9.
Sårede: 5.
Selvmord: Ja

Den 21. marts 2005 dræbte en dreng først sin bedstefar, der var politibetjent i Red Lake-reservatet, og dennes kæreste. Derefter tog han til Red Lake High School, som han indtil få måneder forinden selv havde gået på. Her skød og dræbte han syv personer og sårede fem andre, før han skød sig selv.

Han brugte sort eyeliner og ofte var klædt i en lang sort frakke, og han var igennem flere år udsat for mobning. Hans far begik selvmord, da han var otte, og han blev angiveligt misbrugt af sin mors nye mand. Han var i behandling for depression med det omdiskuterede antidepressivum Prozac.

West Nickel Mines skole

Sted: Pennsylvania.
Dato: Den 2. oktober 2006.
Antal dræbte: 5.
Sårede: 5.
Selvmord: Ja

Om morgenen den 2. oktober 2006 trængte en 32-årig mand ind på en amishskole i Pennsylvania. Her beordrede han først femten drenge ud af lokalet og forsøgte derefter systematisk at henrette klassens piger, som han havde bundet med plastikstrips. Han nåede at skyde sig selv, før politiet kom.

Gerningsmanden havde ikke været i psykiatrisk behandling, men havde knap ti år forinden mistet et spædbarn. Forud for mordet havde han efterladt flere selvmordsbreve. Motivet er uklart, men han arbejdede som mælkemand og kørte med mælk for lokale amishbønder, heriblandt flere familier til de dræbte.

Virginia Polyteknisk

Sted: Virginia.
Dato: Den 16. april 2007.
Antal dræbte: 32.
Sårede: 17.
Selvmord: Ja

Den 16. april gik en 23-årig studerende ind på Virginia Polytekniske Skole bevæbnet med den 9mm Glock pistol, som han havde købt måneden forinden. Han dræbte først to studerende og gik derefter tilbage til sit værelse. Her sendte han filer med billeder og video til NBC News. Derefter skød han yderligere 30 personer og sårede 17, før han tog sit eget liv.

Han var som otteårig immigreret til USA med sine koreanske forældre. Som teenager blev han diagnostiseret med alvorlig angst og depression. I løbet af sin tid på studiet havde han gentagne gange referencer til vold i sine afleveringer.

Sandy Hook Skolen

Sted: Connecticut.
Dato: Den 14. december 2012.
Antal dræbte: 26.
Sårede: 2.
Selvmord: Ja

Den 14. december 2012 dræbte en 20-årig mand først sin mor og kørte derefter hen til Sandy Hook Skolen, hvor han med en semiautomatisk riffel dræbte 20 elever i to 1. klasser samt seks af skolens ansatte. I løbet af de 11 minutter, angrebet varede, nåede han at affyre 154 skud, inden han skød sig selv. Gerningsmanden, der er blevet beskrevet som psykisk syg, havde selv været elev på skolen.

Få år før episoden var hans forældre blevet skilt, og han boede sammen med moren, som havde en passion for våben. Politiets efterforskning har vist, at han igennem længere tid havde interesseret sig for skoleskyderier.

Oikos Universitet

Sted: Californien.
Dato: Den 2. april 2012.
Antal dræbte: 7.
Sårede: 3.
Selvmord: Nej

Midt i en undervisningstime smækkede den 43-årige tidligere sygeplejestuderende pludselig døren op og beordrede alle studerende i klassen på det kristne koreanske universitet til at rejse sig. Herefter skød han syv og sårede tre andre.

I retssagen mod ham lød hans egen forklaring, at han havde købt pistolen for at skræmme skolens ledelse, som han mente havde sat overvågningskameraer i hans hjem og forsøgt at spore hans bil. Han blev siden erklæret skizofren, men blev sidste år idømt tre gange fængsel på livstid.

Umpqua Comm. College

Sted: Californien.
Dato: Den 23. maj 2014.
Antal dræbte: 6.
Sårede: 13.
Selvmord: Ja

Efter først at have stukket tre mænd ihjel i sin lejlighed kørte en 22-årig mand en fredag aften forbi et populært barområde tæt på Santa Barbera Universitet. Her skød han omkring sig og dræbte yderligere tre personer, før han tog sit eget liv. Aktionen havde været planlagt i et år. Gerningsmanden, der allerede i sin barndom havde haft problemer med at styre sin vrede, fik som teenager udskrevet antidepressiv medicin.

Af de videodagbøger, han selv lagde op på nettet, fremgår det, at han følte sig ensom og afvist af kvinder: »Jeg ved ikke, hvorfor I piger aldrig har været tiltrukket af mig, men jeg vil straffe jer for det.«

M.S. Douglas High School

Sted: Florida.
Dato: Den 14. februar 2018.
Antal dræbte: 17.
Sårede: 14.
Selvmord: Nej

Få måneder efter en 19-årig teenager var blevet smidt ud af gymnasiet på grund af sin adfærd, gik han bevæbnet med en pistol og en semiautomatisk maskinpistol ind på sin gamle skole. Her dræbte han 17 personer og sårede 14.

Både elever og undervisere på skolen havde igennem længere tid været bekymret for hans truende adfærd. På sociale medier havde han blandt andet uploadet billeder af sig selv med sine våben.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Daniel Joelsen

De er et produkt af deres samfund.