Læsetid: 7 min.

USA har blandet sig i flere demokratiske valg i verden end Rusland

Ruslands forsøg på at påvirke udfaldet af præsidentvalget i USA i 2016 var del af et mønster, som begge lande har fulgt siden Den Kolde Krig. Både lyssky og synlige metoder er blevet benyttet til at støtte kandidater og partier, der anses for en trussel mod USA’s eller Ruslands interesser, fortæller en amerikansk forsker
24. februar 2018

Næsten hver dag i over et år har amerikanske medier omtalt en russiskledet »informationskrig«, der skal have haft til formål at påvirke udfaldet af præsidentvalget i 2016. Politikere fra begge partier og ledere af USA’s efterretningstjenester har gang på gang beskyldt præsident Vladimir Putin for at ville »destabilisere og undergrave amerikansk demokrati«.

Den eneste leder, der har tiet, er præsident Donald Trump.

Mange har gættet på, hvad Trumps motiv kunne være. En strategisk alliance mellem USA og Rusland vendt mod Kina og islamistisk terrorisme? Flere kommentatorer har antydet, at Trump Organization står i gæld til russiske oligarker, og at Trump derfor bliver blackmailet. Andre mener, Trump satser på russisk støtte til valgene i 2018 og 2020.

Men der er en helt anden og sjældent nævnt forklaring på præsidentens uvilje mod at kritisere Putin: USA er involveret i præcis samme type påvirkningskampagner rundt omkring i verden.

Tidligere CIA-agenter, der er frie til at udtale sig offentligt, undrer sig over det hysteri, der har spredt sig i medier og blandt politikere over Putin-styrets igangværende påvirkningskampagne i USA.

»Situationen har ikke ændret sig siden Den Kolde Krig. Jeg går stærkt ud fra, at USA gør præcist det samme som dengang,« sagde William Daugherty, ansvarlig for at føre opsyn med CIA’s hemmelige virksomhed indtil 1996, fornylig til The New York Times.

Steven Hall, CIA’s ansvarlige for Rusland indtil 2015, citeres for følgende konstatering i samme avis:

»Spørg en efterretningsofficer, om russerne bryder nogen regler, eller om de er i gang med noget bizart, og deres svar bliver: under ingen omstændigheder. USA har altid gjort det samme, og det håber jeg, vi fortsætter med at gøre.«

Det er ikke usandsynligt, at Trump – der hver dag bliver briefet af CIA – er vidende om USA’s hemmelige påvirkningskampagner rundt omkring i verden, herunder i Rusland. Inden han blev præsident, lagde han i hvert fald ikke skjul på en god portion kynisme i sit syn på udenrigspolitik.

I et tv-interview i 2015 blev Trump foreholdt, at »Putin myrder journalister.« Han svarede: »Nuvel, men vort land myrder også mange. Der sker en masse ting ude i verden …«

Som præsident har Trump i et tv-interview udtalt: »USA begår mord (ligesom Putin, red.). Tror du virkeligt, vi er så uskyldige. Vi har begået masser af fejltagelser …«

Præsidenten har altså for vane at ligestille USA’s og Ruslands motiver til at begå illegitime handlinger.

Tidslinje over USA’s indblanding i valg i andre lande ved hjælp af både hemmelige og åbenlyse metoder - del 1

1948 – Italien:

Det første demokratiske valg i Italien efter fascismen. USA støtter åbent de kristelige demokrater mod kommunistpartiet

1953 – Iran:

CIA iscenesætter et kup mod den lovligt valgte premierminister Mohammed Mosaddeq, som skulle være prosovjetisk. Shahen bliver indsat

1954 – Guatemala:

CIA afsætter præsident Jacobo Arbenz

1955 – Vietnam:

USA indsætter Ngo Dinh Diem som præsident for Sydvietnam, da det bliver klart, at Ho Chi Minh vil vinde en folkeafstemning om at forene Vietnam efter den første Indokinakrig

1958 – Japan:

CIA køber kompromitterende efterretninger om socialistpartiet og giver materialet videre til det liberal-demokratiske parti

Alle tricks gælder

En vigtig komponent i den ideologiske rivalisering mellem USA og Sovjetunionen i Den Kolde Krig bestod i at intervenere direkte eller indirekte – skjult eller åbent – i demokratiske valg i Europa såvel som i den tredje verden. Her blev alle midler og tricks benyttet.

Det kunne strække sig fra spredning af desinformation (falske nyheder) i medier til overførelse af store summer penge til venligtsindede partier og kandidater samt politisk rådgivning og distribution af kampagnemateriale. Løfter om udviklingsbistand eller trusler om afskæring af bistand hørte også til metoderne.

I værste fald støttede de to supermagter attentater mod ledere, de anså for en trussel. Andre gange var de involveret direkte eller indirekte i militære interventioner eller statskup.

Indtil fornylig var emnet ikke genstand for megen opmærksomhed i akademisk litteratur. Men i 2014 offentliggjorde den amerikanskfødte politolog Dov Levin sin ph.d.-tese om dette emne – nemlig, supermagternes indblanding i demokratiske valg under og efter Den Kolde Krig.

Levin konkluderede, at USA havde søgt at påvirke 81 demokratiske valg gennem skjulte og synlige operationer mellem 1948 og 2000, mens Sovjetunionen/Rusland skulle have være involveret i 36 lignende kampagner. Forskeren anfører, at adgangen til materiale er lettere i USA end i Rusland, hvorfor omfanget af den sovjetisk-russiske aktivitet kan have været større.

Måske mest opsigtsvækkende fandt Levin, at denne type kampagne ofte har den tilsigtede virkning. Ved hjælp af matematisk metode ekstrapolerede han, at påvirkningskampagner i gennemsnit har givet supermagtens foretrukne kandidat/parti en gevinst på 3 procentpoint i stemmetal.

Den amerikanske forsker tør dog ikke overføre denne konklusion til den verserende sag om Putin-styrets indblanding i USA’s præsidentvalgkamp.

»Det var et meget tæt resultat, hvor 70.000 stemmer i tre delstater afgjorde udfaldet til fordel for Trump. Det er for tidligt at sige, at den russiske kampagne var tungen på vægtskålen. Men vi vil vide mere, når FBI har afsluttet sine undersøgelser,« siger Dov Levin i et interview med Information.

Han er forskningsstipendiat på Carnegie Mellon University i Pittsburgh.

USA’s justitsministerium har flere gange understreget, at det ikke er særanklager Robert Muellers opgave at vurdere, hvorvidt den russiske indblanding i valget virkede efter hensigten. Hertil siger Levin:

»Det er mit håb, at en utilsigtet bieffekt af undersøgelsen bliver, at vi får nok efterretninger til at vurdere, hvilken effekt indblandingen kan have haft.«

Tidslinje over USA’s indblanding i valg i andre lande ved hjælp af både hemmelige og åbenlyse metoder - del 2

1960 – Congo:

CIA får ordre til at forgifte uafhængige Congos første premierminister Patrice Lumumba. Planen føres ikke ud i livet

1964 – Chile:

Til præsidentvalget giver CIA penge og hemmelig støtte til kristendemokraten Eduardo Frei imod Salvador Allende, der er leder af en folkefront bestående af socialister og kommunister

1967 – Indonesien:

USA yder hemmelig støtte til et militærkup mod præsident Sukarno i 1967, der i årene forinden havde allieret sig med kommunisterne

1973 – Chile:

Militæret afsætter den nyvalgte præsident Salvador Allende med støtte fra USA

1990 – Nicaragua:

CIA får bragt falske nyheder i tyske aviser om udbredt korruption i Sandinist-regeringen. Historierne bliver gengivet i nicaraguansk presse. Oppositionen vinder

Clinton – en trussel

I sin ph.d-tese finder forskeren, at amerikanske og russiske påvirkningskampagner i andre lande i perioden 1948-2000 generelt var motiveret af en overbevisning om, at udfaldet af valghandlingen berørte deres sikkerhedsinteresser. Derfor anså de indblandingen for legitim. Den antagelse, mener han, er stadig gyldig.

Det er i Levins øjne i det lys Putin-styrets beslutning om at føre en hemmelig kampagne mod Hillary Clintons præsidentkandidatur i 2016 skal ses.

»Putin anså Clinton for at være en alvorlig trussel mod Ruslands interesser,« siger han.

Levin nævner, at Clinton var kendt som høgen over antirussiske høge i Obamas regering. I 2008 sagde Clinton, hun tvivlede på, at Putin er i besiddelse af et sjæleliv. Som udenrigsminister i 2014 sammenlignede hun Ruslands besættelse af Krim-halvøen med Hitlers march ind i Tjekkoslovakiet i 1938.

»Putin må have gået ud fra, at en præsident Clinton aldrig ville hæve sanktionerne mod Rusland, og at hun ville yde militær støtte til Ukraine, så Kijev kunne generobre Krim og de tabte områder i østlige Ukraine,« vurderer den amerikanske politolog.

Påvirkningskampagners hemmelige og synlige karakter har desuden ikke ændret sig væsentligt siden Den Kolde Krigs afslutning i 1990. Det var således ganske almindeligt under den ideologiske strid mellem USA og Sovjetunionen, at en af de to supermagter udmalede med store bogstaver, at en sejr til en ideologisk modstander i et tredjeland ville være uacceptabel.

Tidslinje over USA’s indblanding i valg i andre lande ved hjælp af både hemmelige og åbenlyse metoder - del 3

1994 – Ukraine:

USA støtter præsidentkandidat, der er villig til at overføre atomvåben til Rusland ved hjælp af trusler om at blokere lån fra IMF og andre internationale institutioner

1996 – Rusland:

Clinton-regeringen sikrer et lån på 10 milliarder dollar fra IMF til Rusland kort inden præsidentvalget af frygt for et nederlag til Boris Jeltsin. Et hold kampagnerådgivere sendes til Moskva

2000 – Serbien:

USA sender politiske rådgivere og penge til Serbien for at hjælpe oppositionen med at besejre præsident Slobodan Milosevic

2004 – Ukraine:

USA og Rusland intervenerer på vegne af deres foretrukne præsidentkandidater. Russiskstøttede Viktor Janukovitj taber til lederen af den orange revolution Viktor Jusjtjenko

2009 – Afghanistan:

Obama-regeringen yder hemmelig støtte til Hamid Karzais modkandidater i præsidentvalget – men forgæves

2014 – Ukraine:

Rusland beskylder USA for at have ydet finansiel støtte til oprørerne på Maidan-pladsen i Kijev

Det gjaldt det første parlamentsvalg i 1948 i Italien, hvor amerikanerne lagde sig i brechen for at hjælpe Alcide De Gasperis kristelige demokrater med at vinde en overbevisende sejr over Palmiro Togliattis kommunistparti. I Polen sørgede de sovjetiske besættelsesstyrker for, at kommunistpartiet – der havde spillet en underordnet rolle i modstandskampen mod nazisterne – gennem valgfusk vandt flest stemmer.

Hermed blev etableret et mønster i varierende udgaver, alt efter lokale omstændigheder, som holdt hele vejen til Sovjetunionens sammenbrud i 1991. Nogle operationer var lyssky; andre blev ført i det åbne.

Siden har USA og Rusland benyttet mere eller mindre samme skjulte og synlige midler, siger Levin. I USA har tre institutter – det af Kongressen finansieret National Endowment for Democracy og de to politiske partiers egne institutter til fremme af demokrati i udlandet – overtaget en del af det arbejde, der tidligere blev udført af CIA. Forskellen er, at de tre institutter arbejder i det åbne.

Rusland søger derimod at holde det meste af sin virksomhed hemmelig.

»Putin må være forfærdet over, at informationskrigen på de sociale medier og hacking af e-mails fra demokraterne er blevet afsløret. Det var helt givet ikke meningen,« siger politologen.

Levin mener ikke, der er nogen afgørende forskel mellem USA og Ruslands motiver til at blande sig i andre landes valg.

»USA hævder, at det er for at udbrede demokrati, men fra 1946 til 2000 var formålet normalt et andet. Det er det formentlig stadig – nemlig at stoppe en kandidat eller et parti, der truer USA’s interesser.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Benno Hansen
  • Jan Pedersen
  • Eva Schwanenflügel
  • Espen Bøgh
  • Toke Andersen
  • Poul Erik Riis
  • Anders Graae
Benno Hansen, Jan Pedersen, Eva Schwanenflügel, Espen Bøgh, Toke Andersen, Poul Erik Riis og Anders Graae anbefalede denne artikel

Kommentarer

- Ja.., det er sket så mange gange; "Iran tilbage i 1950erne, hvor den demokratisk folkevalgte Mossadeq blev styrtet - jeg siger ikke af hvem på 3 bogstaver, siden har Chiles befolkning også set en demokratisk præsident blive vælte - af nogen der også har 3 bogstaver, generelt har hele Sydamerika oplevet hvordan deres lande er blevet demokratisk styret udefra,Irak med "masseødelæggelsesvåben" blev også invaderet og et systemskifte igangsat.

Det undergravende er i dagens lys sket via elektroniske hjælpemidler og internettet, - hvor ikke kun fjender er blevet aflyttet, - men sandelig også venner og allierede, samt de i ånden politiske og demokratiske lande i troen på det løgnagtige venskab som blev tilbudt, - de fik alle kniven i ryggen og blev anset som fjender i lighed med de rigtige fjender af demokrati, frihed og borgerrettigheder, og det sidste gjorde Amerika mod sine egne borgere selv, for de blev også anset som fjender.