Læsetid: 3 min.

Våbenkapløbet mellem øst og vest er i gang. Kina kritiserer Trumps ’moderne’ atombomber

USA’s nye atomvåbenstrategi møder skarp kritik fra Kina, der er bekymret for de amerikanske intentioner. Det kan føre til en øget oprustning i Kina, der under Xi Jinping arbejder på at udvikle en moderne hær i verdensklasse. Et nyt våbenkapløb i gang
En militærmsnd med den taske, som følger den amerikanske præsident uanset hvor hanbefinder sig, og som bruges til at aktivere et atomangreb. Med USA’s nye atomvåbenstrategi åbner Donald Trump for mindre og mere fleksibel atomangreb. Det kan føre til nyt våbenkaplæb, advarer eksperter.

En militærmsnd med den taske, som følger den amerikanske præsident uanset hvor hanbefinder sig, og som bruges til at aktivere et atomangreb. Med USA’s nye atomvåbenstrategi åbner Donald Trump for mindre og mere fleksibel atomangreb. Det kan føre til nyt våbenkaplæb, advarer eksperter.

Doug Mills

7. februar 2018

Først 19 år efter at USA lod atombomben falde i Japan, gennemførte Kina sin første atomtest. I årtier har det kinesiske militær været USA underlegent, men i dag har Kina ambitioner om at udvikle en moderne hær, der kan måle sig med USA’s.

Så da USA fredag i sidste uge meldte ud, at Pentagon vil have moderne og mere fleksible atomvåben, der kan bruges i krig – også selv om modparten ikke har adgang til atomvåben – mødte det kritik fra Kina.

For første gang siden 2010 fremlagde USA en ny atomvåbenpolitik i det såkaldte Nuclear Posture Review. Det er et udtryk for, at USA »ser virkeligheden i øjnene« og »ser verden, som den er, ikke som vi ønsker, den skal være«, lød det fra forsvarsminister Jim Mattis, da han introducerede den nye strategi.

Men i Kina køber de ikke den forklaring.

Søndag fordømte det kinesiske forsvarsministeriums talsmand, Ren Guoqiang, den amerikanske strategi og beskyldte USA for at have en »koldkrigsmentalitet«.

Rent retorisk har Kina dog ikke skruet yderligere op for kritikken af USA, der også sidste år vakte kinesisk harme med opbygningen af det kontroversielle missilforsvar THAAD i Sydkorea.

Men den seneste udmelding fra Pentagon er et udtryk for en forværring i spændingsniveauet på tværs af Stillehavet, siger forsker Liselotte Odgaard fra Forsvarsakademiet, hvor hun er ekspert i asiatiske forhold. Mens der under Barack Obama var en forhåbning om, at USA og Kina kunne blive strategiske partnere, der sammen kunne finde fælles fodslag, er håbet om en amerikansk-kinesisk forbrødring i en ny verdensorden skudt til hjørne.

»Der er et gryende våbenkapløb i gang. Og vi kan forvente at se en eller anden form for modsvar fra både Kina og Rusland,« siger Liselotte Odgaard.

»Det er i dag tydeligt, at Kina og USA er strategiske modstandere, der har fundamentale interesseforskelle. De har ikke fundet en måde at stabilisere deres relation og håndtere konflikter, så det ikke kommer til magtanvendelse.«

Det kommer til udtryk i forhold til Nordkorea og i stigende grad også i forhold til Kinas interesser i Det Sydkinesiske Hav, siger Liselotte Odgaard.

Med USA’s nye strategi introduceres to nye typer atomvåben, der omtales som små og fleksible, men i sprængkraft svarer de til de bomber, som USA i 1945 kastede ned over Hiroshima og Nagasaki som afslutning på Anden Verdenskrig. Det er moderne krigsførelse, lyder det fra Pentagon, der understreger, at den nye strategi ikke er et opgør med USA’s ambition om at arbejde for en atomafrustning.

Modernisering

Også i Kina er moderniseringen af forsvaret i fuld gang. Under ledelse af præsident Xi Jinping, der også er formand for Kinas Centrale Militærkommission, har Kina i løbet af de sidste fem år fremlagt ønsker om at skabe en moderne hær.

Det har på den ene side betydet en reduktion i antallet af soldater, men også en øget indsats for at udvikle kinesiskproducerede våben, heriblandt udviklingen af missiler, der kan bære atomsprænghoveder.

Det kinesiske militær offentliggør ikke, hvor meget det bruger på atomvåben, men beløbet er formentlig lavere end de amerikanske investeringer. Et estimat fra Stockholm International Peace Research Institute viser, at Kina bruger 100 milliarder dollars mindre end USA.

På Kinas Kommunistiske Partis 19. partikongres sidste efterår understregede Xi Jinping ambitionen om, at Kina skal have et militær i verdensklasse inden 2050. Det er det amerikanske militær, der er Kinas målestok for, hvad den kinesiske hær skal kunne, siger adjunkt Camilla Tenna Nørup Sørensen, der forsker i kinesisk udenrigspolitik ved Forsvarsakademiet. Det er derfor naturligt, at den seneste udmelding fra USA kommer til at øge behovet for at opbygge et kinesisk militær, der kan måle sig med det amerikanske.

»Når amerikanerne styrker deres atomvåbenarsenal og begynder at åbne op for at kunne bruge dem i nye sammenhænge, er det naturligt, at Kina ser det nødvendigt at følge med.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Toke Kåre Wagener
Toke Kåre Wagener anbefalede denne artikel

Kommentarer

Poul Erik Riis

USA’s syn på ”Verden, som den virkelig er” er en militærmands syn på Verden. Den, der ikke har andre redskaber end en hammer, tror ethvert problem er et søm. USA burde bruge langt flere penge på diplomati og langt mindre på militæret.

Og selvfølgelig skal man arbejde meget mere målrettet for at få alle atomvåben skrottet. USA fortsætter en tendens til nukleær oprustning, der har stået på siden George Bush, hvilket bare betyder, at de, der er udråbt til fjender, påvirkes i samme retning. Det tjener våbenindustrien selvfølgelig penge på, men det globale samfund bliver mere fattigt af det. Man kan ikke spise våben. Der er stadig 800 millioner, der er underernærede.

Udgifterne til våbenkapløb skal måske vurderes højere, end de normalt bliver, eftersom de - i hvert fald i lande, der er mindre teknisk udviklede – tærer hårdt på knappe tekniske ressourcer. Jævnfør Sovjetunionens elendige udvikling på andre tekniske områder end våben. Heldigvis har Kina ikke tradition for at være militært aggressivt.

USA kontra Rusland og Kina ligner en fremtidig kold krig mellem de 15% rigeste og de 85% fattigste. Det er for dumt. Alle lande burde være vores og USA’s ”strategiske partnere”.

Niels Duus Nielsen, Anders Graae og Kenneth Jacobsen anbefalede denne kommentar
Mogens Nielsen

Poul Erik. Nu er det heller ikke fordi verden bliver rigere af at der sidder en diktator i Moskva der insistere på at trolle hele verden. Invaderer sine naboer, annekterer lidt hist og pist, lyver om store militærøvelser og holder observatører væk.

Det hjælper heller ikke at kineserne gør hvad det passer dem når andre lande også mener at have krav på de områder de nu har annekteret og lavet om til betonøer for flåden og luftvåbenet.

nu har både Kina og Rusland - sågar Indien og Pakistan oprustet og moderniseret igennem en lang årrække så det er vel kun logisk at USA ønsker at bevare sin position. england og Frankrig er da også godt i gang.

Niels Duus Nielsen

Udgangspunktet for enhver nedrustning er tillid, bakket op af kontrol. Den verserende kampagne mod Rusland opretholder mistilliden på sikkerhedsområdet. Det lykkedes i sin tid at finde en balance omkring atomvåben (MAD-doktrinen), men denne balance udfordres af nye våbentyper og nye spillere. Vi kan enten acceptere mistilliden og opruste, eller forsøge at genskabe tilliden og nedruste.

Hvad jeg ikke fatter er, at almindelige, tilsyneladende fornuftige danske civilister her i spalterne hælder benzin på stormagternes og militærindustriens bål. Det er i mine øjne selvdestruktivt vanvid at forsvare oprustningen. Vanvid som i MAD.

Mogens Nielsen

Det er nærmere Ruslands kampagne med at teste alle nabolandes luftforsvar der nu bider fra sig.

Oh jooo så kan man jo føge ulovlig annektering, brød på øvelsesregler og invasion af Ukraine dertil. En hård tone over for Rusland er mere end berettiget.

Bare lad Putin bruge alle sine penge på forsvar. Det er hans valg at udsulte sin befolkning. Det ender aldrig godt. Bare vent og se. Det vil blive sværere og sværere at holde sammen på det land og at holde uddannede folk indenfor Moder Ruslands uproduktive grænser.

Niels Duus Nielsen

En hård tone kan forsvares, men en oprustning af materiellet kan ikke - med mindre man har aktier i våbenindustrien. Eller lider af ideologiske vildfarelser, som er så massive, at de tilsidesætter den grundlæggende selvopholdelsesdrift til fordel for en gensidig dødsdrift. Hvis det bare var en råbe konkurrence ville jeg ikke bekymre mig overhovedet.

hvad med modernisering Niels Nielsen...? Russerne har som Kina, Indien og Pakistan jo gang i det helt store, og det påvirker skam også magtbalancen.