Læsetid: 4 min.

Voldtægtssagerne mod islamologen Tariq Ramadan spidser til

Det er et hårdt slag for tilhængere af såkaldt moderat islamisme, at en af dens største fortalere, Tariq Ramadan, efter fire måneders efterforskning nu er varetægtsfængslet, anklaget for to voldtægter
Tariq Ramadan har som moderat muslim været rådgiver for både Tony Blair og Europa-Parlamentet i spørgsmål om religion og integration af muslimer

Tariq Ramadan har som moderat muslim været rådgiver for både Tony Blair og Europa-Parlamentet i spørgsmål om religion og integration af muslimer

Tariq Mikkel Khan

13. februar 2018

Den kendte islamprofessor Tariq Ramadan benægter selv alt og kalder det et komplot, men voldtægtsanklagerne mod ham spidser nu så meget til, at de franske myndigheder har valgt at tilbageholde ham, mens hele tre dommere gransker den følsomme sag. 

Professoren fra Oxford University blev i oktober 2017 anklaget for to voldtægter, og i forrige uge blev han for første gang konfronteret med et af ofrene, hvis vidneudsagn tilsyneladende har været afgørende for, at Tariq Ramadan er blevet varetægtsfængslet.

Den første sag angår Henda Ayari, en tidligere salafist, der nu kæmper for kvinders frihed. Allerede i 2016 beskrev Ayari overgrebet i selvbiografien J’ai choisi d’être libre – Jeg har valgt at være fri – hvor Tariq Ramadan optræder under navnet Zoubeyr. Overgrebet skulle have fundet sted i 2012.

Dagbladene Le Monde og Le Parisien har haft adgang til den politirapport, hvor overgrebet beskrives. Fremgangsmåden synes at være den samme som i det andet tilfælde, som Tariq Ramadan beskyldes for. Det skulle være foregået i 2009. Her ønsker kvinden at forblive anonym, i medierne kaldes hun Christelle.

Efter lange teologiske mailudvekslinger lokkede Ramadan angiveligt kvinderne op på sit hotelværelse, i Ayraris tilfælde med løfter om ægteskab. I det øjeblik døren lukkedes, skulle overfaldet være sket nærmest øjeblikkeligt med slag til hovedet og i maven, tvungen fellatio, sodomi og andre ydmygelser. Ayrari forklarer, hvordan Ramadan hængte hendes tøj så højt op, at hun ikke kunne nå det og dermed forlade værelset, men blev tvunget til at tilbringe natten med ham.

Rådgiver for Blair

55-årige Tariq Ramadan, der er født i Schweiz og har schweizisk-egyptisk nationalitet, har siden 2009 bestredet et professorat i moderne islamisme ved Oxford University.

Allerede fra midten af 1990’erne gjorde han sig bemærket som teolog, forfatter og debattør – især på grund af sit forsvar for Islams plads i andre kulturer. Ramadan er fortaler for en særlig europæisk islamisme, der anerkender de enkelte landes lovgivning som stående over sharia.

Med den holdning stod Tariq Ramadan i stærk modsætning til sin bedstefar, der i 1928 var grundlægger af det Muslimske Broderskab i Egypten, der betragter sharialovgivning som den ideelle statsstruktur givet af Gud.

Tariq Ramadan har som moderat muslim været rådgiver for både Tony Blair og Europa-Parlamentet i spørgsmål om religion og integration af muslimer. Samtidig har han med sin stigende popularitet blandt vestlige muslimer gjort sig uønsket i en række arabiske stater som Tunesien, Libyen, Saudi-Arabien og Egypten.

Ramadan har imidlertid også været udsat for hård kritik, især fra den franske graverjournalist Caroline Fourest, der har set kritisk på Ramadans verdslighed. I bogen Frère Tariq fra 2004 beskylder hun Tariq Ramadan for at tale med to tunger, alt efter om han henvender sig til muslimer eller vestlige medier. Og hun påviser, at han i sit syn på kvindens plads i samfundet i højere grad slægter sin bedstefar på end Vesten.

Er der hold i de to kvinders alvorlige anklager om overgreb, strider hans handlinger imod enhver lovgivning, den være sig verdslig eller religiøs.

Hullet alibi

De to kvinders advokater opfordrer i Le Monde andre mulige ofre til at stå frem.

I La Tribune de Genève stod fire kvinder allerede i efteråret frem og hævdede, at de som studerende var blevet forført af Ramadan dog uden at anlægge sag. Den yngste var 15 år, da Ramadan skulle have chikaneret hende seksuelt. Der er i alle tilfælde tale om muslimske kvinder, for hvem udenomsægteskabelige seksuelle forhold er forbudt.

Tilsyneladende har de franske dommere ladet sig overbevise af især Christelles vidneudsagn og er skredet til varetægtsfængsling. Christelle kunne henvise til et ar i Ramadans skridt, hun ikke på anden vis kunne have kendskab til.

Mistankerne drejer sig også om hans alibi. Ramadan har selv lagt vægt på, at han ankom sent til Lyon den aften i 2009, hvor en salfuld mennesker ventede ham. Det vil i så fald underminere Christelles forklaring. Men nu viser det sig, at der var et tidsrum mellem ankomsten til hotellet og hans optræden på konferencen, hvor overgrebet kan være fundet sted.

Dertil kommer, at Ramadan totalt nægter ethvert forhold til Christelle, hvilket modsiges af en række utvetydige SMS'er fra den følgende dag.

Splittede studerende

Anklagerne mod Tariq Ramadan har sat en række institutioner i forlegenhed, ikke mindst Oxford Universitet, der var sene til at sende Ramadan på orlov »efter fælles aftale«.

Det skete først i november 2017, uger efter anklagerne kom ud.

Den islamiske afdeling ved universitetet er blevet rundhåndet finansieret af Qatar, der også betalte for Ramadans professorat. Men også Qatar har nu meldt ud, at Ramadan er uønsket i landet.

Tariq Ramadan har tidligere været hyppig kommentator i The Guardian, og engelske medier har da også været tilbageholdene i sagen om anklagerne. Imens har Ramadans studerende været splittet mellem heftige forsvar for en populær lærer og klager over manglende beskyttelse mod en mulig voldtægtsmand.

Ifølge de franske myndigheder skal Ramadans varetægtsfængsling især sikre, at presset på eventuelle vidner mindskes.

På Facebook er der ifølge Le Monde dannet en gruppe, der fortsat forsvarer Tariq Ramadans påstand om, at det hele er et komplot. På engelsk, fransk og arabisk hævdes det, at stærke kræfter ønsker at ødelægge og ydmyge Tariq Ramadans navn. Gruppen opfordrer til modstand og betragter Tariq Ramadans fangenskab som politisk.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Troels Ken Pedersen
  • David Zennaro
  • Eva Schwanenflügel
  • Hans Aagaard
Troels Ken Pedersen, David Zennaro, Eva Schwanenflügel og Hans Aagaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Trist, hvis det er sandt - men er det?
Mange hard core islamister så ham sikkert gerne fældet.
Det må da være muligt at kortlægge mandens seksualitet - og at nå frem til sandhed her ; - (

Flemming Berger, Michael Hullevad og Henrik Rasmussen anbefalede denne kommentar

Det er relevant for "moderat islam" hvis en af dens centrale figurer bliver fjernet, og det er relevant for #metoo hvis bevægelsen nu for alvor bliver brugt som et politisk våben.

Niels Duus Nielsen

Jeg kan ikke se det relevante som andet end nyfigenhed af den slags, der kun interesserer mennesker,der læser Sex og Hor og Blidder-Bladder. Hvis anklagerne er korrekte, er det da ligegyldigt hvilken politisk observans manden er af,, det samme hvis han er uskyldig. Det eneste interessante her er, at Information muligvis medvirker til et karaktermord.

Christian De Thurah

Det er lidt sjovt med denne diskussion om “relevans”. Den husker jeg ikke fra sagerne om Weinstein & co.

Niels Duus Nielsen

Weinsteins overgreb er stadig ved at blive undersøgt, og det er stadig ikke sikkert, at han vil blive retsforfulgt.

http://www.foxnews.com/entertainment/2018/02/08/harvey-weinstein-gets-st...

Så i en retsstat burde han betragtes som uskyldig, indtil det modsatte bliver bevist. Mads Jakobsen og Christian de Thurah, går i virkelig ind for at afskaffe uskyldsformodningen indenfor retsplejen? Mener I, at folk er skyldige, indtil deres uskyld er bevist? Ligesom i middelalderen?

Godt, at jeg er gammel og snart skal dø, for mine medmennesker har tabt både forstand, anstændighed og ære.

"Mads Jakobsen og Christian de Thurah, går i virkelig ind for at afskaffe uskyldsformodningen indenfor retsplejen?"

Nej, det gør jeg ikke. Men det er ikke desto mindre allerede sket i disse sager. Tariq Ramadan måtte først tage orlov, og er nu fængslet. Lous C.K. og Kevin Spacey er bortvist fra alle deres projekter. Politikeren Patrick Brown i Canada mistede alt på bare to timer efter anklager som han hårdnakket benægtede.

Ingen af dem er dømt for noget, men straffet det blev de.

Og det er relevant.

Henrik Plaschke

Er historien om anklagerne mod Tariq Ramadan for voldtægt ”relevante”?

Vi har vist ingen klare kriterier for relevans i denne sammenhæng. Men jeg skal ikke desto mindre forsøge at give en slags svar på spørgsmålet:

Historien er i høj grad blevet relevant pga. Ramadans status i Frankrig og blandt en del muslimer i Frankrig. Af samme grund har sagen været voldsomt omdiskuteret i de franske aviser - og ikke mindst på Facebook og lignende steder.

Det handler ikke kun om, hvorvidt Ramadan er skyldig eller ej (hvilket naturligvis også er vigtigt), men derimod om, hvordan sagen er blevet italesat i det franske samfund og i forskellige grupper i dette. Affæren læses således ind i forskellige allerede eksisterende politisk-kulturelle dagsordner, men har også bidraget til at polarisere visse debatter. Ramadan er ekstremt kendt og omstridt i Frankrig, og forskellige grupper og strømninger tenderer mod at bruge sagen til deres respektive formål.

Ramadans støtter taler om et zionistisk-jødisk komplot, og ikke mindst Henda Ayari, der har trådt offentligt frem med sine anklager, er blevet sværtet til i ekstrem grad, hvad man kan følge på hendes Facebookprofil og andetsteds på Facebook.

Nogle debattører på højrefløjen forsøger at placere Ramadan som ”helten for de unge nordafrikanere fra forstæderne”. Det gælder f.eks. en artikel i dagbladet Le Figaro (vel nærmest Frankrigs udgave af Berlingske Tidende), der brugte denne formulering i en artikel den 2. november, 2017. Hertil svarede Fatma Torkhani på en blog fra en af Paris’ forstæder, at hendes helt aldeles ikke er Ramadan, men derimod Barbara Streisand! Som ung jødisk-polsk indvandrer i USA af beskedne sociale kår fik hun at vide, at hun aldrig ville kunne blive en stjerne, da hun ikke levede op til tidens skønhedsidealer (http://www.bondyblog.fr/201711061005/affaire-tariq-ramadan-le-courage-de...)! Men den købte den unge Barbara ikke, og bl.a. derfor blev hun Fatma Torkhanis – en ung kvinde af tunesisk baggrund i en parisisk forstad - forbillede! Ingen af hendes venners forbilleder er Ramadan – det er f.eks. Ronaldo og Martin Luther King, som de unge beundrer!

Andre observatører har peget på de mulige paralleller til O.J. Simpson sagen – og ikke mindst påpeget, hvorledes Ramadansagen nødigt skulle udvikle sig på tilsvarende vis. Der gælder f.eks. Abdelkrim Brahini i et indlæg Libération, 8. november, 2017.

En gruppe af antiracistiske, feministiske og muslimske kvinder fremhævede i deres bidrag (Le Monde, 7. november, 2017), dilemmaet mellem på den ene side faren for islamofobiske reaktioner fra en islamfjendsk højrefløj og på den anden side faren for, at muslimer i en forståelig reaktion mod islamofobi ender op med at forsvare Ramadan. Et dilemma denne gruppe af muslimske feminister afviser på det bestemteste. De vælger en tredje vej uafhængigt af det religiøse fællesskab og støtter således de kvinder, der anklager Ramadan, i deres ret til at anklage denne. Uanset om det så vil bruge brugt i islamofobisk øjemed. De tilføjer i øvrigt, at flere af dem selv personligt har stiftet bekendtskab med Ramadans sexisme. Bernadette Sauvaget fremhæver også i en artikel i Libération, 8. november, 2017, hvorledes en række muslimske feminister har valgt at bakke op om klagerne (altså personerne) mod Ramadan – uden naturligvis at erklære Ramadan for skyldig.

Den ægyptiske feminist Mona Eltahawy har udtrykt sig på tilsvarende vis i en artikel i New York Times: Muslim Women, Caught Between Islamophobes and ‘Our Men’, 19. November, 2017.

Så måske var historien ikke relevant i sig selv. Men det er den blevet.

Christian De Thurah

Niels Nielsen
Jeg ved ikke, hvorfra du har den ide, at jeg skulle gå ind for omvendt bevisbyrde. Det gør jeg ikke, og jeg håber ikke, at jeg har sagt/skrevet noget, der kunne tolkes sådan. Jeg undrer mig såmænd blot i al stilfærdighed over, hvordan spørgsmålet om "relevans" overhovedet opstår. En beskyldning om et kriminelt forhold som voldtægt er vel altid "relevant", uanset hvem den rettes mod.

Niels Duus Nielsen

Jeg trækker min stråmand tilbage og undskylder, og takker Henrik Plaschke for oplysningerne om Ramadans særlige rolle i den franske offentlige debat. Nu forstår jeg relevansen.

Dog vil jeg fastholde, at offentlig udhængning og karaktermord på grundlag af løse påstande bør holdes på et absolut minimum. Weinstein og Ramadan er efter al sandsynlighed skyldige i det, de bliver anklaget for, men der er en lille chance for, at de ikke er.