Læsetid: 8 min.

I Europas sidste urskov er aktivister og EU-dagbøder det eneste, der kan standse Polens træfældning

I juli sidste år pålagde EU-domstolen de polske myndigheder at stoppe træfældningen i Europas sidste urskov, og efter måneders trods er skovhugsten nu midlertidigt ophørt. Men de aktivister, der har bosat sig i Bialowiezaskoven, bliver, til de er overbevist om, at hele skoven er reddet
Siden maj 2017 har aktivisterne i urskoven stået for 30-40 blokader af de polske skovmyndigheders træfældningsmaskiner. På billede ses en aktivist, der har lænket sig fast til et af træerne.

Siden maj 2017 har aktivisterne i urskoven stået for 30-40 blokader af de polske skovmyndigheders træfældningsmaskiner. På billede ses en aktivist, der har lænket sig fast til et af træerne.

Grzegorz Broniatowski/Greenpeace Poland

21. marts 2018

»I Bialowiezaskoven er der noget særligt, der med det samme rører dit hjerte. Hele det europæiske kontinent er blevet civiliseret. Alt det tidløse er væk, men når man træder ind i urskoven, møder man et skønt kaos drevet af naturen, som man aldrig havde forestillet sig kunne eksistere,« siger polske Joanna Pawluskiewicz. 

For otte måneder siden flyttede hun ud i Europas sidste bevarede urskov, Bialowiezaskoven, der er mere end 10.000 år gammel og ifølge UNESCO strækker sig over et område på 1.419 kvadratkilometer mellem Polen og Hviderusland. Skoven huser Europas største population af bisonokser samt ulve og losser – og så er den truet af den polske træfældningsindustri.

I juli sidste år pålagde EU-Domstolen Polen omgående at stoppe træfældningen, der strider mod EU’s fælles regler om naturbeskyttelse. Men det valgte de polske skovmyndigheder at ignorere.

Det er derfor, den 40-årige manuskriptforfatter Joanna Pawluskiewicz siden sommer har bosat sig i en protestlejr i skoven sammen med flere end 2.000 aktivister fra hele Europa, Australien og USA for at forsvare skovens unikke biodiversitet og rige natur. 

»Vi har været vidne til en ufattelig ødelæggelse af naturen,« siger Joanna Pawluskiewicz.

Siden maj 2017 har aktivisterne stået for 30-40 blokader af træfældningsmaskinerne. Den længste blokade foregik i september og varede i 16 dage. Mange har forsøgt at forsvare urskoven, der allerede i 1979 blev optaget på UNESCO’s verdensnaturarvsliste. Men Joanna Pawluskiewicz mener, at de bosatte aktivister har ført kampen op på et nyt og højere niveau. Først og fremmest ved en række direkte handlinger såsom at lægge sig i vejen for de tunge industrimaskiner i skoven.

»Vi ødelagde ikke maskinerne, men blokkerede dem med vores kroppe. Det er første gang, at et sådant borgerdrevet oprør har fundet sted i Polen.«

Ifølge Joanna Pawluskiewicz har myndighedernes håndtering af aktivisternes fredelige handlinger været helt langt ude.

»De har anvendt vold og tvang. De skar vores sikkerhedsreb over, når vi befandt os i træerne, forvred vores arme, slog os, gjorde skade på os ved at anvende bestemte trykteknikker i hovedet, som forårsager meget smerte.«

Grzegorz Broniatowski/Greenpeace Poland

I strid med EU-loven

I 2016 besluttede den tidligere polske miljøminister Jan Szyszko at tredoble fældningen i urskoven med den begrundelse, at skovens rødgraner var truet af et barkbilleangreb, der kunne forringe »skovens vigtigste naturlige habitater«.

Den forklaring har flere eksperter afvist, eftersom et barkbilleangreb er en naturlig del af skovens cyklus, og da det for det andet er praktisk talt umuligt at bremse et barkbilleangreb på den måde. Tværtimod styrker de mange døde træer, som et barkbilleangreb efterlader, sjældne arter, fra svampe og orme til spurveugler og tretåede spætter.

Da EU-Domstolen i juli 2017 beordrede Polen til øjeblikkeligt at indstille træhugsten, gav de polske myndigheder i stedet private virksomheder lov til at fortsætte træfældningen.

Til et politisk møde i Luxembourg i november 2017 udtalte Jan Szyszko over for EU-Kommissionen, at Bialowiezaskoven styres efter den polske model og at ’folk udefra’ ikke skal komme og fortælle dem, hvordan arbejdet skal udføres.

Ifølge Aleksander Brzózka, talsmand for den polske regering, er regeringen overbevist om, at skovmyndighedernes fortsatte træfældning indtil d. 20. november ikke er i strid med EU’s naturlov.

»Du skal huske på, at urskoven ikke kun er en fredet nationalpark, men også et større almindeligt skovområde. Der har ikke været nogen træfældning i nationalparken. Mange folk tager fejl, når de tror, at hele skoven er en nationalpark. Hvis man lægger hele arealet sammen, så er der stadig 45 procent af skoven, der er uberørt. Det er ikke imod lovgivningen,« siger talsmand Aleksander Brzózka.

Den forklaring køber Laurent Pech, professor i Europæisk lovgivning og institutleder på Middlesex University i London, ikke. Han mener, at de polske myndigheders afvisning af EU-Domstolens beordring er en politisk handling helt uden fortilfælde.

»En overtrædelse af EU-lovgivningen er ikke noget nyt, det sker hele tiden, men det er første gang i EU’s historie, at en medlemsstat eksplicit og offentligt har udtrykt sin intention om at bryde en bindende afgørelse fra EU-Domstolen,« siger han.

Uafhængig bevægelse

»Vi er en folkelig bevægelse bestående af almindelige borgere, der ikke er knyttet til noget firma, nogen organisation, eller noget politisk parti. Vores styrke består i, at vi har medlemmer fra mange forskellige verdener. Digtere, fotografer, grafikere, kunstnere, ingeniører, it-folk, biologer og forfattere,« siger Joanna Pawluskiewicz.

Bevægelsen finansieres privat af besøgende i lejren og af almindelige borgere og indgår i en koalition, der hedder ’I love forest’, som også Greenpeace og den polske WWF naturfredningsforening er en del af. I begyndelsen bestod aktivistlejren blot af telte, senere kom bæredygtige huse med vand, elektricitet og køkken til. Over vinteren er aktivistcampen rykket ind i et historisk træhus i den polske landsby Teremiski, der grænser op til urskoven.

Huset blev oprindeligt grundlagt som et ’uformelt folkeuniversitet’ for landsbyboere, der under kommunismen havde haft begrænset adgang til kultur og uddannelse. I dag er huset et lokalt informationscenter, og de bosatte aktivister viderefører husets kulturelle arv ved at arrangere fælles skovvandringer, workshops og møder for lokalbefolkningen med biologer og historikere, der har forstand på skoven.

»Det første, vi gør om morgenen, er at kigge ud over engene, der omslutter huset. Det er som et dagligt fix at se en bisonokse eller betragte naturens gang, der udfolder sig på en ny måde hver eneste dag,« siger Joanna Pawluskiewicz.

Aktivistisk professionalisme

En af de mange udenlandske aktivister, der i efteråret lagde vejen forbi skovlejren, er 26-årige danske Astrid Graugaard Jepsen. Efter at have hørt om konflikten i medierne besluttede hun sig for at tage sagen i egen hånd og rejse til den polske urskov, selvom hun ikke havde nogen aktivistisk erfaring.

»Hvis urskoven er det sidste sted af sin slags i Europa, så synes jeg, at det er en forbrydelse mod menneskeheden, hvis folk ikke kan få lov til at opleve stedet,« siger hun.

Astrid Graugaard Jepsen ankom på dagen, hvor 24 aktivister, der havde demonstreret ude foran Miljøministeriet i den polske hovedstad, blev anholdt af politiet.

»Det var ret voldsomt at ankomme, for der havde lige været en stor protest i Warszawa, hvor mange aktivister var blevet anholdt. Stemningen i huset var presset, og da meget af snakken foregik på polsk, var det lidt vanskeligt at blive en del af lejren til at starte med,« fortæller Astrid Graugaard Jepsen, der allerede første aften blev sat til at undersøge, hvor træfældningsmaskinerne stod placeret i skoven.

»Jeg havde forestillet mig, at jeg ville møde nogle autonome ungdomshusagtige typer iført nitter og sort tøj, som bare ville lave rav i den,« siger hun og forklarer, at sådanne typer måske er mere »risikovillige«. Til sin store overraskelse blev hun mødt af en enorm professionalisme. Der er strenge regler i lejren med forbud mod fester, alkohol og euforiserende stoffer, der kan bringe sagen i et dårligt lys.

Aktivisternes hovedopgave består i daglige skovpatruljer for at overvåge og dokumentere træernes tilstand. De tæller årringe på de fældede træer for at sikre, at de ældste træer, som er flere hundrede år gamle, ikke fældes.

»Vi pakkede en lille taske med en tablet og tog ud i skoven for at dokumentere lovbrud, der blev samlet i en rapport og sendt til EU-Kommissionen,« siger Astrid Graugaard Jepsen.

Grzegorz Broniatowski/Greenpeace Poland

Gammel tradition

Træfældning er en gammel stolt tradition i Polen, der er dækket af omkring 30 procent skov. Polakkerne går generelt ind for træfældning, og derfor er Bialowieza-sagen en konflikt, der involverer mange stærke følelser. I medierne er aktivisterne blevet kaldt både ’Øko-terrorister’ og ’pseudo-økologer’, forklarer Krzysztof Cibor, kommunikationsmedarbejder hos Greenpeace i Polen. Størstedelen af de polske skove er plantede og ikke naturlige som Bialowiezaskoven. Og selvom mange polakker bifalder træfældning i plantede skove, så er de fleste beboere i lokalområdet imod træhugsten i urskoven.

»De lokale beboeres økonomi er langt mere afhængig af turismen til urskoven end af selve træfældningen. Men der er selvfølgelig også nogle lokale, som arbejder i træfældningsindustrien i området,« siger han.

Træet fra urskoven transporteres til hele Polen og udlandet, så kun en lille andel af de fældede træer går til de lokale trævirksomheder. De konkrete informationer om, hvor de fældede træer transporteres til, hemmeligholdes af de polske myndigheder. I Greenpeace har de indtil videre kun viden om, at ti procent af træhugsten går til 120 polske træfabrikker.

»Vi ved også, at det tyske parlament har diskuteret sagen, og regeringen kunne ikke udelukke, at der er træ fra Bialowieza-urskoven på det tyske marked. Det var ikke en bekræftelse, men heller ikke det modsatte,« siger Krzysztof Cibor. Han mener, at skoven skal beskyttes, da den er »et unikt naturområde i Europa, der står tilbage som et aftryk fra den sidste istid«.

’Et ødelæggende kaos’

I november 2017 besluttede EU-Domstolen at idømme Polen dagbøder på 100.000 euro, indtil træfældningen stopper. En handling, der ifølge Laurent Pech kan forstås »som en direkte konsekvens af den polske regerings generelle angreb på EU-lovgivningens autoritet«.

Talsmanden for den polske regering garanterer, at træfældningen midlertidigt er ophørt, og at EU-Domstolens krav er blevet overholdt siden d. 20. november 2017. I januar udskiftede den polske regering den kontroversielle miljøminister Jan Szyszko i forbindelse med en større ministerrokade.

»Den nye minister, Henryk Kowalczyks, har udtalt, at hans hovedgave består i at skabe en mere konstruktiv dialog med de europæiske institutioner. Han har sagt, at Polen vil respektere den endelige dom, da vi er medlem af EU. Men ministeren understregede samtidigt, at han selv ønsker at nedsætte et udvalg, der skal lægge en plan for skovens fremtid. Vi vil respektere både den polske og europæiske lovgivning,« siger Aleksander Brzózka.

I februar vurderede EU-Kommissionens generaladvokat, at Polens fortsatte træfældning i urskoven er en klar overtrædelse af EU’s naturlove. Ifølge professor Laurent Pech bør lovovertrædelsen få politiske konsekvenser for Polen. Han mener, at en hård straf vil være et nødvendigt signal for EU-Domstolen at sende, da »det, der sker i Polen, er vigtigt for alle i EU«.

»Hvis en national regering begynder ikke at adlyde EU-Domstolen, vil der opstå et ødelæggende kaos, der påvirker alle medlemsstaterne. Den manglende lydighed kan sprede sig som en steppebrand, og pludselig vil staterne kun overholde EU-lovgivningen, når det passer dem. Du kan ikke tillade en regering, at slippe afsted med at handle, som Polen gør. Den polske regering påvirker dine og mine EU-rettigheder. Det er ikke acceptabelt, at ens rettigheder skal defineres af en autokratisk stat,« siger han.

I aktivistlejren håber de på, at EU-Domstolen indkræver de uddelte dagsbøder af de polske myndigheder og gør hele urskoven til én stor nationalpark. Da aktivisterne har ringe tiltro til den nye polske miljøminister, har de ikke tænkt sig at forlade skoven, før EU-Domstolen kommer med den endelige afgørelse i sagen.

»Vi bliver, for naturen bør beskyttes. Ikke kun af miljømæssige årsager, men også for videnskabens skyld. Skoven indeholder et kæmpe forskningspotentiale med sit uberørte 10.000 år gamle miljø,« siger Joanna Pawluskiewicz.

Den endelige afgørelse i sagen træffes af EU-Domstolen den 17. april 2018.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Dina Hald
  • Jens Christensen
  • Carsten Munk
  • Ruth Gjesing
  • Lars Bo Jensen
  • Maria Francisca Torrezão
  • Erik Nissen
  • Niels Duus Nielsen
  • Ejvind Larsen
Eva Schwanenflügel, Dina Hald, Jens Christensen, Carsten Munk, Ruth Gjesing, Lars Bo Jensen, Maria Francisca Torrezão, Erik Nissen, Niels Duus Nielsen og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Vorherrebevares. Det er arealmæssigt kun en lille skov. Lad den være. Men der er åbenbart ingen nåde.

Bénédicte Sales

Skoven er helt unik. Jeg var der i 1992, hvor man ikke kunne besøge den uden en guide. Det lykkedes mig alligevel at komme derind alene. At gå i den skov er som at træde ind i Grimms eventyr. Godt at nogen kæmper for dens bevarelse.

Eva Schwanenflügel, Alf Bjørnar Luneborg, Torben Bruhn Andersen, Estermarie Mandelquist, Niels K. Nielsen, Niels Roed, Vibeke Hansen, Carsten Munk, Mogens Holme, Andreas Lykke Jensen, Kim Houmøller, Ole Kristensen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

Hvorfor har Søren Espersen ikke allerede udsendt en bandbulle mod EU, der knægter Polens ret til selv at bestemme i eget hus?
Og hvad mener EL? Er det her noget, EU skal blande sig i, eller skal EU holde sig væk?

Jeg er dybt taknemmelig for, at der findes mennesker som folkene bag Bialowieza-urskovens bevarelse. Venter spændt på EU-Domstolens afgørelse omkring træfældningen; spørgsmålet er, hvad man kan bruge den til - det hidtidige forløb taget i betragtning.

Eva Schwanenflügel, Alf Bjørnar Luneborg, Mogens Holme, Estermarie Mandelquist, Arne Lund og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Lone Lillemark

Tjek lige Rumæniens vilde skove, de var for få år siden langt de største vilde skove i Europa.
Der fældes dog også voldsomt og ulovligt.