Baggrund
Læsetid: 6 min.

»Al-Shabaab gav mig muligheden for et nyt liv«

Efter at have afsonet flere års fængsel blev Mohammed Ali Omar deporteret fra England og lige ind i armene på den somaliske terrorbevægelse Al-Shaabab. Nu har han vendt jihadisterne ryggen og drømmer mod alle odds om en dag at vende tilbage familien og livet i England. Ny film tegner billedet af en tidligere fremmedkrigers udsigtsløse skæbne
Filmen skilder Mohammeds udsigtsløse tilværelse i Mogadishu efter hans brud med Al-Shabaab. 

Filmen skilder Mohammeds udsigtsløse tilværelse i Mogadishu efter hans brud med Al-Shabaab. 

Foto fra filmen

Udland
19. marts 2018

Mohammed Ali Omar savner England.

Det er ellers ikke fordi hans opvækst i det østlige London har været nogen dans på roser. Mohammed voksede op uden sine forældre, der som spæd havde sendt ham og hans to søstre væk fra borgerkrigen i Somalia.

I teenageårene blev han rodet ind kriminalitet, og i 2007 fik han en dom på to års fængsel for hashhandel. Opholdet i fængslet gjorde ham mere religiøs.

»Jeg blev forvirret,« som han kortfattet siger til Information i en skrattende telefonforbindelse fra et fængsel i Mogadishu. Denne gang sidder han inde for sin tidligere tilknytning til den somaliske terrorbevægelse Al-Shabaab. Han vil helst ikke snakke om det af frygt for sin sikkerhed

Al-Shabaab, der kæmper for islamisk styre i Somalia og resten af Verden, hvervede Mohammed, efter han blev deporteret til Somalia i 2009 grundet fængselsdommen fra England og sit manglende britiske statsborgerskab. Mohammed var 19 år på det tidspunkt.

Da Mohammed blev rekrutteret, figurerede Al-Shabaab endnu ikke på de internationale terrorlister. Det skete først i 2012, da gruppen sværgede troskab til Al-Qaeda og indledte bombeattentater i Somalia med store civile tab til følge. Da Mohammed finder ud af, at Al-Shabaab reelt er en terrorbevægelser, flygter han.

»Det var på det tidspunkt, jeg opdagede, at jeg var blevet snydt og havde begået en fejl. Jeg er hverken terrorist eller selvmordsbomber,« siger Mohammed i dokumentaren Lost Warrior, der i øjeblikket vises i flere biografer i forbindelse med CPH:DOX. Filmen skildrer Mohammeds udsigtsløse tilværelse i Mogadishu efter hans brud med Al-Shabaab og hans drømme om at vende tilbage til London, hvor hans kone Fathi og deres søn, Yassir, bor.

Men England vil ikke have ham tilbage.

Dilemmaet

Historien om Mohammed skriver sig ind i en verserende moralsk kattepine, som politikere i såvel England som Danmark i de seneste år har været nødt til at forholde sig til. Hvilken retsbeskyttelse fortjener tidligere fremmedkrigere, der ønsker at vende tilbage til de lande, de i sin tid forlod?

Storbritannien, hvor Mohammed voksede op, har været utvetydig i sin linje: Man ønsker på ingen måde at hive tidligere fremmedkrigerne hjem for at rehabilitere dem.

Højtstående politikere har gentagne gange understreget, at folk, der som Mohammed tilslutter sig en terrororganisation, ikke skal forvente amnesti. Den britiske forsvarsminister Michael Fallon har endda bemærket, at britiske borgere, der har sluttet sig til IS, har gjort sig til »legitime mål« for britiske og amerikanske raketter. I samme linje mener Rory Stewart, en tidligere underminister i det britiske Udenrigsministerium, at det kan være nødvendigt at dræbe terroraffilierede briter for at undgå, de begår attentater i fremtiden:

»Jeg er bange for, at vi er nødt til at være seriøse omkring det faktum, at de her mennesker er til alvorlig fare for os. Og uheldigvis vil den eneste måde at håndtere dem på ofte være at slå dem ihjel,« sagde han i oktober til BBC.

Mohammed er klar over, at hans chancer for at blive benådet i England er minimale. Hans skæbne besegles i en scene i Lost Warrior, hvor han over Skype taler med en menneskerettighedsadvokat i London. Hun gør det klart for Mohammed, at det er højest usandsynligt, at han overhovedet kan få lov til at komme ind i England. Og selv hvis det mod al forventning skulle lykkes ham at komme ind, vil han blive sigtet for medvirken til terror, forklarer hun ham. Straffen i England er op til 18 års fængsel.

I Danmark er tonen over for tidligere fremmedkrigere også blevet skærpet. I sidste måned sagde Dansk Folkepartis Peter Kofod Poulsen, at danske statsborgere, der tjener som fremmedkrigere burde »elimineres«, hvilket han dog senere korrigerede. Nogenlunde samtidig udtalte forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V), at folk, der forlader Danmark for at blive fremmedkrigere, ikke uden videre bør kunne påberåbe sig vestlige retsnormer, når de på et tidspunkt gerne vil hjem.

Nasib Farah og Søren Steen Jespersen, der står bag dokumentaren, forklarer, at de håber, at deres film kan være med til at nuancere debatten om, hvordan man behandler tidligere medlemmer af terrororganisationer, der ønsker at vende hjem:

»Vi er alle sammen enige om, at radikalisering til Al-Shabaab og IS er noget lort. Jeg tror bare ikke, vi kommer ret langt med hårdere straffe og fratagne statsborgerskaber, som politikerne mener er svaret,« siger Søren Steen Jespersen.

Han henviser til studie fra FN’s Antiterrorkontor, der vurderer, at det kan være i staters egen sikkerhedsinteresse at tage imod og rehabilitere fremmedkrigere, der er desillusionerede og gerne vil hjem, for at forhindre, at de falder tilbage i hænderne på andre radikale kræfter.

»Hvis ikke vi rækker hånden ud til mennesker som Mohammed, skyder vi os selv i foden,« siger Søren Steen Jespersen.

– Mener I, vi skal tage alle danske statsborgere tilbage, der har kæmpet for IS eller andre terrororganisationer?

»Hvorfor ikke? Med andre former for kriminalitet er vi meget optagede af at få folk integreret i samfundet igen. Problemet, som vi ser det, er, at vi efterlader dem i et limbo, hvor der er en risiko for, at de bliver samlet op af ekstreme grupper. Jeg tror ikke, vi gør problemet med radikaliseringen mindre ved bare at glemme dem,« siger Søren Steen Jespersen.

Han understreger, at folk der har haft tilknytning en terrororganisation skal straffes i overensstemmelse med loven.

»Selvfølgelig skal de det. Men jeg kan ikke forstå ideen om, at man aflyser alle former for retssikkerhed, bare fordi en forbrydelse er rubriceret som terror. Psykopatiske mordere har jo også krav på retssikkerhed,« siger han.

I bunden af hierarkiet

De to instruktører påpeger, at somaliere ofte er særligt udsatte for at blive radikaliseret. Det skyldes, at de befinder sig nederst i det sociale hierarki i samfundet:

»Alle de nuværende og tidligere Al-Shabaab-medlemmer, jeg har talt med, har trods vidt forskellige baggrunde og historier, én ting til fælles. De har følt sig isoleret fra det samfund, de kommer fra. Folk og medier taler ned til somalierne og fortæller dem, de ikke er noget værd. De bliver kaldt nassere, flaskesamlere og pirater,« siger Nasib Farah.

Lost Warrior

  • Instruktion: Søren Steen Jespersen & Nasib Farah
  • Filmen havde premiere i går og vises flere gange i forbindelse med CPH:DOX. Næste forestilling er i morgen tirsdag kl. 12 i Dagmar. Onsdag den 21. marts er der debatarrangement om radikalisering i Nørrebrohallen, hvor filmen også vises.
  • Filmen har tv-premiere på DR2 den 3. april.

Søren Steen Jespersen er enig. Han nævner som eksempel det omdiskuterede TV 2-indslag fra februar, der handler om de manglende danskkundskaber blandt somaliske kvinder i Vollsmose.

»Det er et meget godt billede på, hvordan vi i Danmark ser på vores somaliske medborgere. Sådan noget sætter jo bare mere tryk på ekskluderingen,« mener Søren Steen Jespersen.

Ifølge de to instruktører, er det netop ekskluderingen af minoriteter, der i første omgang fører til, at radikaliseringen overhovedet finder sted. I Lost Warrior forklarer Mohammed også, at han søgte efter tilhørsforhold i tilværelsen:

»Al-Shabaab gav mig muligheden for et nyt liv i Afrika,« fortæller han.

Nasib Farah mener, at særligt søgen efter anerkendelse spiller en afgørende rolle for de unge, der vælger at lade sig hverve som fremmedkrigere:

»Jeg har talt med mange unge drenge, der er taget fra Danmark til Somalia for at kæmpe for Al-Shabaab, fordi de ikke føler, de er noget værd her. Jeg håber, vores film kan vise drenge, der går med sådan nogle overvejelser, hvilke konsekvenser det har at træffe de forkerte valg,« siger Nasib Farah.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her