Læsetid: 6 min.

De amerikanske arbejdere bliver fattigere, fordi de amerikanske virksomheder bliver større

Hidtil har det været et mysterium, hvorfor amerikanske arbejdere har fået så små lønforhøjelser, mens økonomien er buldret derudaf. To nye forskningsrapporter peger på de tiltagende magtfulde virksomheder som en del af forklaringen
Den amerikanske økonomi vokser, og arbejdsløsheden er faldende. Men lønningerne for de amerikanske arbejder er ikke fulgt med denne positive udvikling.

Den amerikanske økonomi vokser, og arbejdsløsheden er faldende. Men lønningerne for de amerikanske arbejder er ikke fulgt med denne positive udvikling.

Sigrid Nygaard

9. marts 2018

Da verdens aktier i begyndelsen af februar tog et ordentligt dyk, var det delvist baseret på en frygt for, at lønningerne i USA stiger for hurtigt. Hvis amerikanerne får mere i løn, kan den amerikanske centralbank blive nødt til at hæve renten for at modvirke en overophedning af økonomien, hvilket alt andet lige vil medføre, at det bliver dyrere at investere – og derfor solgte investorerne ud af deres aktier. Men frygten for lønstigninger er isoleret set overdrevet.

Sandheden er, at de amerikanske lønninger ikke er steget ret meget det sidste årti og slet ikke lige så meget, som man skulle forvente, hvis man ser på, hvor godt økonomien har klaret sig, og hvor stor manglen på arbejdskraft ser ud til at være.

Et fundamentalt mysterium blandt økonomer har været, hvordan det kan hænge sammen, at amerikansk økonomi vokser, arbejdsløsheden falder, men lønningerne ikke følger med. Flere nye forskningsrapporter forsøger at give et svar.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hans Ditlev Nissen
  • Torben K L Jensen
  • Niels Duus Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Troels Holm
  • Poul Schou
  • Sidsel Jespersen
  • Jens Østergaard Petersen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Poul Erik Riis
  • David Zennaro
Hans Ditlev Nissen, Torben K L Jensen, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Troels Holm, Poul Schou, Sidsel Jespersen, Jens Østergaard Petersen, Lise Lotte Rahbek, Poul Erik Riis og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Hidtil har det været et mysterium" for økonomerne, skriver Róin.
Det største mysterium er hvordan disse alkymistiske tågehorn har kunnet score høje magtpositioner og lønninger.
Økonomer er gode til arbejde inden for et system med givet fastsat regelsæt. Her kan de analysere og endog forudsige. Derfor er de gode til at analysere regnskabel og rådgive.
Men økonomi er grundlæggende ikke en videnskab baseret på fysiske størrelser. Grundstenen i økonomi er menneskets ønsker og behov. Behovene kan i en vis grad sættes på tal, mens ønsker er metafysisk.
Fysikeren kan forstå strøm, men hvis hun også skulle forstå strømmens glæde ved at bevæge sig i en ledning, ville hun få problemer med formelapparatet.
Økonomen har det problem, men han magter ikke at erkende det.

Mikkel Kristensen, Egon Stich, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen, Flemming Berger, Tor Brandt, Torben K L Jensen, Mogens Holme og Erik Karlsen anbefalede denne kommentar
Poul Erik Riis

Gennem liberalistiske reformer har man siden firserne kæmpet hårdt for at undergrave tendensen til inflation. Og nu undrer man sig over, hvor inflationen er blevet af!!!

Ud over de faktorer, der er nævnt i artiklen, kan man pege på, at man gennem kvantitativ lempelse har pøset penge ud til finanskapitalen i stedet for at pøse penge ud til folkemasserne, som man gjorde i den keynesianske epoke. Men også før 2008 løb inflationen på finansmarkederne markant fra løninflationen.

Fra Reagan kom til magten og frem til 2008 blev dollarkursen med vekslende styrke pumpet op af den globale strøm af kapital til USA. Dollaren er nu nede omkring 6 danske kroner og tilsvarende svag over for euroen. Det må betyde en styrkelse af de amerikanske lønmodtageres forhandlingsposition. Den vil blive yderligere styrket, hvis dollarkursen kommer endnu længere ned, og det kommer den vel, hvis resten af Verden mister lysten til at at sende kapital til forrentning i USA. Måske kan der opstå en sneboldeffekt til fordel for lønmodtagerne og til ulempe for finanskapitalen.

Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Tror nu mere det skyldes den enorme svækkelse af fagforeningerne under Ronald Reagan og Marget Thatcher i firserne - man skal bare kigge på medlemsstatistikkerne i USA over den periode.

Eva Schwanenflügel, Henrik Berlau, Per Torbensen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

God artikel: Velresearchet, relevant og med ny information i en dansk sammenhæng. Monopsonvirksomhedernes rolle for løndannelsen er er et vidt debatteret emne hos bl.a. amerikanske økonomer, men det er første gang jeg mindes at have set det omtalt i en dansk avis.

Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Peter Knap og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

'So ein Ding wollen wir auch haben', vrøvler den lille svindler og sender Løhde til overenskomstforhandlinger med misvisende statistik som udgangspunkt!

Mikkel Kristensen, Egon Stich og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Jens Thaarup Nyborg. Det ville være dejligt, hvis det var så enkelt som du angiver. Der er blot den kendsgerning at tage hensyn til, at kapital og merfortjeneste til lønmodtagere er vokset samtidig i det 20. århundrede.