Læsetid: 4 min.

Bayer-Monsanto-fusion vil skabe ekstrem sårbar gigant, advarer EU-politikere

Hvis konkurrencekommissær Margrethe Vestager i næste måned godkender etableringen af verdens største agrokemiske selskab, vil det ramme landmænds handlefrihed, føre til højere priser og give øget magt til storaktionærer, frygter kritikere
Gives der grønt lys for fusion af Bayer og Monsanto, vil det forstærke udviklingen mod et kemisk baseret industrilandbrug og indebære risiko for prisstigninger på grund af svækket konkurrence, frygter kritikere. Her et Monsanto-laboratorium i Canada.

Gives der grønt lys for fusion af Bayer og Monsanto, vil det forstærke udviklingen mod et kemisk baseret industrilandbrug og indebære risiko for prisstigninger på grund af svækket konkurrence, frygter kritikere. Her et Monsanto-laboratorium i Canada.

Shannon VanRaes

9. marts 2018

Hvis EU’s konkurrencekommissær Margrethe Vestager i næste måned godkender den planlagte fusion mellem de to agrokemiske koncerner Bayer og Monsanto, kan resultatet blive en økonomisk set yderst sårbar gigant. Og samtidig en gigant, hvis model for fremtidens landbrug primært vil blive bestemt fra USA via Monsantos nuværende hovedkvarter i St. Louis, Missouri.

Det frygter en række grønne medlemmer af Europa-Parlamentet, som netop har henvendt sig til Margrethe Vestager for at påpege farerne, inden løbet er kort. Efter en række udsættelser ventes konkurrencekommissæren at meddele sin konklusion i sagen den 5. april. Ifølge anonyme kilder, der har talt med Reuters, vil Vestager sige ja til fusionen på visse vilkår – det ønsker EU-Kommissionen ikke at kommentere, endsige bekræfte.

»Vi er alt i alt ekstremt bekymrede over denne pludselige finansielle og selskabsmæssige koncentration af leder- og ejerskab,« skriver i brevet de i alt 18 EU-parlamentarikere med Margrete Auken (SF) som dansk medunderskriver.

Den forberedte fusion vil i givet fald bestå i tyske Bayers opkøb af amerikanske Monsanto for et beløb på 66 milliarder dollar.

Bayer, der sidste år noterede en indtægt på 35 mia. euro, producerer pesticider såsom de kontroversielle neonikotinoidinsektmidler, som EU-Kommissionen ønsker forbudt på grund af risikoen for bier, samt en række bioteknologiske produkter og såsæd til landbruget. Dertil human- og veterinærmedicin.

Monsanto med en indtjening i 2017 på 14,6 mia. dollar producerer ligeledes sprøjtemidler med ukrudtsmidlet Roundup som det mest solgte og indbringende og dertil såsæd af en række genmodificerede afgrøder, tilpasset til brugen af Roundup.

Hvis fusionen godkendes, bliver der tale om verdens største agrokemiske selskab med kontrol over 30 pct. af det globale marked for såsæd og 25 pct. af markedet for pesticider. ’Baysanto’, som er øgenavnet for det ny selskab, vil overgå de to andre megaselskaber i branchen, skabt ved nylige fusioner: Dow-Dupont og Syngenta-ChemChina. Tilsammen vil de tre giganter kontrollere 60 pct. af det globale marked for kommerciel såsæd og 70 pct. af pesticid-markedet.

Bayers sårbarhed

I brevet fra de grønne EU-parlamentarikere påpeges, at Bayers opkøb af Monsanto vil ske ved optagelse af massive lån for 57 mia. euro i fem store banker, som selskabet således bliver helt afhængig af.

»Det vil bringe Bayer i en tilstand af ekstrem finansiel skrøbelighed, altimens Monsanto vil råde over omfattende likvide midler, finansieret af Bayers gæld. Disse ekstra likvider vil være en stærk støtte for Monsantos strategi for yderligere ekspansion og koncentration, som Monsanto er kendt for at efterstræbe,« hedder det i brevet.

Læs også

Selv om Monsanto formelt vil ophøre med at eksistere som selvstændigt selskab, så vil den amerikanske del af den ny koncern blive styrket og vinde indflydelse over den europæiske del og dermed komme til at præge selskabets udviklingsretning og prioriteringer, mener parlamentarikerne.

De henviser til den erfaring fra andre fusioner, at det ofte er den opkøbende part, der bliver ’fortyndet’ ved sammenlægningen. I den konkrete sag henviser politikerne til, at Bayer for at bane vej for Kommissionens godkendelse vil frasælge nogle af sine såsæds-aktiviteter, og at det ny selskabs globale såsæds-division ifølge fusionsaftalen skal placeres i Monsantos nuværende hovedkvarter i St. Louis.

De grønne politikere frygter, at dette vil få negative konsekvenser for den europæiske landbrugsmodel – f.eks. er genmodficeret såsæd stort set forbudt i EU, mens Monsantos Roundup-tilpassede såsæd i dag er altdominerende for en række afgrøder i USA.

Aktionærer i ledtog

En yderligere bekymring er, at Bayer og Monsanto på forhånd har en række fælles, tunge aktionærer, som samtidig er aktionærer i Dow-Dupont og Syngenta.

Blandt disse aktionærer er ’de tre store’ – BlackRock Funds, Vanguard Group og State Street Corporation – som »er blevet påvist at arbejde i ledtog og i fællesskab aftale deres stemmeafgivelser i de forskellige sammenhænge, ofte imod små aktionærers ønsker.«

I lyset af disse bekymringer advarer de grønne politikere mod fusionen og appellerer til Margrethe Vestager om at foretage en ’finansiel stress-test’ af det fusionerede selskab, før der træffes beslutning.

Ifølge Informations oplysninger indgår det i konkurrencekommissærens overvejelser, om der ved en fusion som denne er risiko for, at aktionærsammenfald hos en branches dominerende virksomheder fører til koordinerede beslutninger, som underminerer konkurrencen og f.eks. leder til højere priser.

Modstanden

Bayer-Monsanto-fusionen er i kraftig modvind blandt grønne organisationer, forbrugergrupper og en række landbrugsorganisationer i både EU og USA. Man frygter, at landmændenes handlefrihed bliver yderligere reduceret og deres økonomi forringet med gigantiske virksomheder, der sidder på rettighederne til såsæd skræddersyet til bestemte sprøjtemidler. Magtkoncentrationen i branchen vil forstærke udviklingen mod et kemisk baseret industrilandbrug og indebære risiko for prisstigninger på grund af svækket konkurrence, lyder nogle af argumenterne.

I Europa er der ifølge Reuters sendt over 50.000 emails og 5.000 breve til Margrethe Vestager i protest mod fusionsplanerne. Dertil har mere end en million borgere sat navn under en protestskrivelse, mens mere end 200 civilsamfundsgrupper i EU og 300 i USA i fælles henvendelser advarer mod fusionen.

En komplikation for Bayer og Monsanto er, at de som globale selskaber skal have fusionen godkendt på alle større markeder. Der er således processer som den europæiske undervejs i USA, Canada, Indien og en række andre lande. Også i Indien og Canada er der folkelig modstand, og hvis blot ét lands myndigheder siger nej til fusionen, så falder den på gulvet – med mindre det ny selskab vælger at trække sig ud af det pågældende land.

EU’s konkurrencekommissær er i tæt kontakt med især de amerikanske myndigheder i bestræbelsen på at koordinere processen og om muligt nå samme afgørelse. Sidste år mødtes topcheferne for Bayer og Monsanto med præsident Trump og lovede amerikanske investeringer for otte mia. dollar og tusinder af arbejdspladser, hvis fusionen godkendes. Donald Trumps holdning til fusionen er ikke kendt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jørgen Christian Clausen
  • Britta Hansen
  • Lise Lotte Rahbek
Jørgen Christian Clausen, Britta Hansen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Jeg har deltaget med mails til EU og underskriftesidsamlinger mod fusionen.
Hvis andre ved om supplerende muligheder for at ydre sin inderlige modvilje, så nævn dem venligst herunder.