Interview
Læsetid: 6 min.

Erdogan sammenligner sejren over kurderne med slaget ved Gallipoli

De tyrkiskstøttede oprørere har overraskende indtaget den kurdiske by Afrin i Syrien. Præsident Erdogan kan glæde sig over at øge sin popularitet inden et eventuelt valg. Men kurderne lover, at kampen kun lige er begyndt. De kurdiske styrker trak sig uden kamp for at beskytte civile, siger kurdisk leder til Information
Tyrkiskstøttede oprørere igang med at rive en kurdisk statue ned i Afrin. Den tyriske præsident Erdogan ser erobringen af den mellemstore syriske by som en sejr på højde med Tyrkiets størtse sejr i Første Verdenskrig, slaget ved Gallipolli, og sejren styrker ham meget på hjemebanen.

Tyrkiskstøttede oprørere igang med at rive en kurdisk statue ned i Afrin. Den tyriske præsident Erdogan ser erobringen af den mellemstore syriske by som en sejr på højde med Tyrkiets størtse sejr i Første Verdenskrig, slaget ved Gallipolli, og sejren styrker ham meget på hjemebanen.

Khalil Ashawi

Udland
20. marts 2018

Tyrkiets præsident Reccep Tayyip Erdogan overlader intet til tilfældighederne. Fra byen Cannakkale – lige over for Gallipoli-halvøen hvor landsfaderen Mustafa Kemal Atatürk trådte ind på verdensscenen ved at slå de britiske og franske hærdivisioner tilbage under Første Verdenskrig – erklærede Erdogan sejr over kurdiske YPG, som over de seneste fem år har opbygget en stærk magtbase i Syrien syd for den tyrkiske grænse.

Det skete få timer efter, at de tyrkiskstøttede syriske oprørsgrupper søndag morgen havde stormet den kurdiske by Afrin i den nordøstlige del af Syrien til stor forbløffelse for mange militæranalytikere, som havde spået, at YPG ville give Erdogans styrker kamp til stregen.

»Det, der skete ved Afrin i dag, er det samme som skete ved Gallipoli under første verdenskrig. Vi beskytter vores grænser!« sagde Erdogan til en stor folkeskare i Cannakkale. 

Men ifølge Shahoz Hesen, leder af Det Demokratisk Unionsparti, hvis væbnede gren er YPG, vil Erdogans sejrserklæring ikke holde ret længe. Over telefonen siger han til Information, at YPG’s tilbagetrækning blot handler om at skåne civile fra Tyrkiets bombardementer af byen.

»Vi er gået fra direkte konfrontation til andre guerilla-taktikker for at skåne Afrins civile. Vi har intet tabt, for krigen fortsætter blot i en anden form,« siger Hesen.

Kollaps eller taktisk tilbagetrækning?

Den tyrkiske regering indledte operation Olivengren mod kurdiske YPG den 20. januar 2018. Ankara anser den amerikanskstøttede kurdiske milits YPG – der har nedkæmpet IS i Syrien – som en forlængelse af den kurdiske PKK-organisation, som i mere end tre årtier har ført væbnet kamp mod den tyrkiske stat.

Tyrkiet har i længere tid frygtet, at kurderne ville konsolidere sig i det nordlige Syrien og dermed komme til at udgøre en sikkerhedstrussel på sigt. Men efter 58 dage er kampen om Afrin ovre.

»Det tog os seks måneder at slå IS ved al-Bab, men YPG ydede ingen modstand,« skriver Samer Suleiman, kriger fra den Frie Syriske Hær til Information over Whatsapp.

»For at være helt præcis, ydede YPG en del modstand, men de kollapsede, og måtte trække sig tilbage fra Afrin uden kamp.«

Om kurdernes tilbagetrækning skyldes et uundgåeligt kollaps over for de tyrkiske styrker og luftbombardementer, er uvist på nuværende tidspunkt. På de sociale medier har det floreret med konspirationsteorier om kurdernes nederlag.

Men Alexander Clarkson, lektor i internationale studier ved King’s College og anerkendt analytiker af tyrkisk-kurdiske anliggender, mener, at YPG faktisk kollapsede. Clarkson mener, at mange har overvurderet YPG’s styrke.

»Siden slaget om Kobani har man skabt en myte om YPG’s kampfærdigheder. Alle troede, at YPG var IS og det syriske regime overlegne. I bagklogskabens lys bør en stor del af æren måske ikke tilskrives de kurdiske krigere men det amerikanske luftvåben, som hjalp YPG med at genindtage territorium fra IS,« siger Alexander Clarkson til det anerkendte Ahval News, som udelukkende fokuserer på tyrkiske anliggender.

»Nu har vi set, at når YPG ikke har luftstøtte, så bliver hele myten om dem tvivlsom. YPG er kollapset,« siger Clarkson.

Kurdiske embedsmænd fastholder dog en anden forklaring.

Kort efter tilbagetrækningen fra Afrin holdt kurdiske embedsmænd og kommandanter i Syriens kurdiske områder en pressekonference på kurdiske Sterk TV, hvor de i tråd med PYD’s leder Shahoz Hesen siger, at tilbagetrækningen skete som led i en ændring af taktik for at undgå en humanitær katastrofe. Den tyrkiske offensiv menes at have slået over 250 civile ihjel i Afrin.

»Overgangen mellem direkte militær konfrontation til en guerillakrig, hvor vi kæmper efter princippet ’slå til og forsvind’, var nødvendig for at undgå flere civile dræbte,« lød det ved pressekonferencen.

De kurdiske embedsmænd benyttede også lejligheden til både at kritisere Rusland, som man mener gav Erdogan lov at bruge luftrummet over Afrin til at udføre bombetogter, og til at forlange en reaktion fra det internationale samfund herunder FN’s Sikkerhedsråd.

»Vi opfordrer FN og Sikkerhedsrådet til at presse Tyrkiets kulturelle og politiske folkemord mod vores samfund og til at sikre, at vores folk kan vende tilbage til deres områder med internationale garantier,« lød det på pressekonferencen.

Kurderne frygter tvangsforflytning

Hunar Bozan, kurdisk læge fra byen Qamishli siger til Information over telefonen, at mange kurdere i Syrien nu reelt frygter, at tyrkerne vil forsøge at uddrive kurdiske landsmænd fra Afrin og i stedet bosætte syrisk-arabiske familier i et forsøg på at holde kurderne væk.

»Tyrkerne har allerede gjort det i de landsbyer, som de har erobret uden for Afrin by,« hævder Bozan.

Anklagerne mod den tyrkiske regering – som ikke kan bekræftes på nuværende tidspunkt – er ikke nye. I sidste uge beskyldte Redur Xelil, udenrigspolitisk talsmand for kurdiskdominerede SDF, at tyrkerne var i færd med at udføre en demografisk ændring i Afrin-enklaven.

»Den tyrkiske regering er ved at bosætte turkmenske og arabiske familier i landsbyer i Afrin, efter den havde tvangsforflyttet [de oprindelige] indbyggere og er nu ved at distribuere ejendomme til nye bosættere,« sagde Redur Xelil til Reuters den 13. marts 2018.

Den tyrkiske regering har imidlertid afvist anklagerne som pure opsind.

»Anklagen om, at arabere og turkmenere er ved at bosætte sig i Afrin, er falske. En befolkningsforflyttelse til regionen for at ændre den demografiske struktur er usand,« citeres den tyrkiske embedsmand hos Reuters.

Få journalister har haft adgang til Afrin-enklaven, og begge parter har lige siden operationens begyndelse i januar ført informationskrig.

Erdogan har personligt lovet, at regionen vil blive genopbygget, og at indbyggerne vil vende tilbage.

»Vi vil gøre alt for at sikre, at de mennesker fra regionen, som lever i vores land eller andre steder, kan vende tilbage til deres hjem så hurtigt som muligt,« sagde han i sin tale ved Cannakkale.

Ifølge New York Times har den tyrkiske regering arrangeret et stormøde i den tyrkiske by Gaziantep, hvor arabere, kurdere og andre minoriteter herunder yazidier, alawitter og kristne fra Afrin – mange af dem modstandere af YPG – blev samlet for at drøfte Afrins fremtidige administration.

Ved mødet kom det blandt andet frem, at tyrkiske tropper samt tyrkiskstøttede oprørsgrupper vil stå for sikkerheden i regionen, mens en lokal politistyrke vil varetage sikkerheden inde i selve byen.

Abdolaziz Tammo, leder af den Tyrkiet-venlige føderation, De Syriske Kurderes Uafhængige Føderation, udtrykker glæder over YPG’s tilbagetrækning fra Afrin.

»Det her er en befrielse. De tog kontrollen med byen med magt og tvang mennesker til at leve under deres styre,« sagde Tammo til New York Times søndag.

Erdogan er triumferende

Om tyrkerne får en venlig lokaladministration på plads i Afrin-enklaven, afhænger af, om YPG vil gøre alvor af deres trussel om guerillakrig. På nuværende tidspunkt er det for tidligt at drage konklusioner, da Afrins pludselig fald har overrasket mange.

Selv i Ankara er mange overrasket over Afrins fald. Alexander Clarkson fra King’s College mener, at Ankara er kommet styrket ud af operationen mod YPG. Tyrkerne kan derfor gøre, som det passer dem. Især fordi Washingtons Syrien-politik fortsat præges af »en slags ad hoc-improvisering«.

»Mange eksperter vil nu ikke udelukke, at Tyrkiet får en permanent tilstedeværelse i Syrien. Mange er ved at forstå, at Tyrkiet er her for at blive. Ankara kan finde på at flytte nogle syriske flygtninge tilbage til Afrin eller drive nogle af Afrins indbyggere ud. Det er svært at lade Ankara stå til regnskab for noget nu,« siger Alexander Clarkson til Ahval TV.

I Tyrkiet har præsident Erdogan imidlertid opnået heltestatus efter erobringen af Afrin.

En toprådgiver fra et af oppositionspartierne i Tyrkiet, som ønsker at være anonym af hensyn til sin sikkerhed, siger til Information, at præsident Erdogans popularitet gør ham frygtindgydende i øjeblikket.

»Han er urørlig. Når en tyrkisk leder banker kurdere på plads, handler det om at tie stille for os alle sammen og så tage kampen mod ham på andre politiske stridspunkter, ellers risikerer man at blive stemplet som forræder, og det er det værste stempel i Tyrkiet,« siger rådgiveren.

Det tyrkiske præsidentvalg skal ifølge planen afholdes i november 2019, men rygterne i Ankara siger, at valget måske rykkes til juli 2018. Hvis det bliver tilfældet, kan Erdogan bruge sejren ved Afrin i sin valgkamp og dermed regne med stor opbakning fra vælgerne.

Men det værste er, mener rådgiveren, at Erdogan konstant forsøger at skubbe sig selv op som en ny Atatürk, hver gang han får mulighed for det.

»At Erdogan sidestiller sejren over kurderne ved Afrin med selveste Gallipoli, er ikke tilfældigt. Han forsøger langsomt at smide Atatürk i historiens grøft. Det er sådan, vi tolker det. Og det tragiske er, at mange sekulære kemalister tier stille, selvom de godt ved, at han ikke når Atatürk til sokkeholderne.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kan diktatoren da slet ikke se, at det er ham selv der er skaberen i en ny potentiel langvarig og ødelæggende konflikt, som vil ramme både ham selv og hans land som en boomerang, suk....

Niels Duus Nielsen, Hanna Grarversen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

"De kurdiske styrker trak sig uden kamp for at beskytte civile, siger kurdisk leder til Information" - således handler en guerillahær. Kurderne har tabt slaget, men ikke krigen. Jeg forventer en række hit&run-angreb, som af tyrkerne vil blive udråbt som "terrorisme", mens kurderne vil kalde det en "frihedskamp".

Det er på ingen måder afgjort på forhånd, hvem, der vil vinde i denne konflikt, det eneste, der er sikkert er, at Tyrkiet vil være en krigsførende nation i mange år fremover, med alt hvad det indebærer af undtagelsestilstand, krigsforbrydelser og overgreb på befolkningen. Men det er åbenbart okay, når det er en af vore allierede, der gør det.

torben - nielsen

Det som Erdogan også skal huske på er, at selv om slaget ved Gallipoli blev vundet under første verdenskrig, så endte Det osmanniske Rige med at tabe krigen.

Med de følger for mellemøsten, som også er gældende i dag.

Men husk også på, at 60 år før første verdenskrig var Det osmanniske Rige allieret med England og Frankrig i Krimkrigen.

Alliancerne skifter hurtigt på de kanter.