Læsetid: 5 min.

EU’s nye topembedsmand: Brutal, magtfuldkommen og professionel skallesmækker

Tyske Martin Selmayr er blevet kaldt Bruxelles’ svar på Rasputin. Og han har netop sikret sig det absolutte topjob for en EU-embedsmand efter en intrige, der giver mindelser om tv-serien ’House of Cards’. Men stormen om hans kontroversielle kometkarriere er også historien om en EU-Kommission, der ifølge nogen har haft brug for en strammere kurs
Som politisk håndværker er der ingen tvivl om, at Selmayr, der kommer fra kansler Merkels konservative CDU-parti, er topkvalificeret.

Som politisk håndværker er der ingen tvivl om, at Selmayr, der kommer fra kansler Merkels konservative CDU-parti, er topkvalificeret.

Thierry Monasse

2. marts 2018

BRUXELLES – Da Martin Selmayr første gang dukkede op på EU-scenen for knap 14 år siden, var det i rollen som talsmand for den daværende kommissær fra Luxembourg, Viviane Reding. I Kommissionens pressesal gjorde han, hvad han kunne for at tale chefens sager op. Hun havde ansvar for medier og ’informationssamfundet’. Det var et område, der dengang endnu virkede lidt perifært. Et hypet modefænomen, der snart ville ryge af dagsordenen igen ...

Lidt på samme måde tog mange fejl af den glatte og dengang kun 34-årige tyske jurist. Selmayr lignede en af de mange, lidt anonyme, nystrøgne bipersoner, der i en periode dukker op som talerør for små EU-landes kommissærer og siden ubemærket forsvinder tilbage til det europæiske embedsværks korridorer fjernt fra pressens lys.

Få ville have gættet, at samme Selmayr nogle år senere skulle dukke op igen som Junckers stabschef og med tilnavnet ’monstret’. Og endnu sværere var det at forudse hans lynudnævnelse til Kommissionens mest magtfulde embedsmandspost som generalsekretær, hvilket den seneste uge har givet genlyd langt ud over Bruxelles korridorer. I sig selv nærmest utænkeligt for noget så tørvetrillende teknokratisk som en rokade i EU-embedsværket.

Meget tyder på, at Selmayr har sprunget nogle trin over i den obligatoriske karrierestige for at gå fra Junckers stabschef til generalsekretærposten.

Han søgte i slutningen af januar jobbet som vicegeneralsekretær og fik det den 21. februar. Men samme dag trådte den siddende generalsekretær, Alexander Italianer, tilbage, hvorefter Selmayr straks blev fungerende generalsekretær. Senere samme dag blev han uden varsel og på Junckers initiativ udnævnt til generalsekretær, hvilket de øvrige kommissærer accepterede, og dermed var han formelt udnævnt. To forfremmelser på én dag. 

En kommissionstalsmand fastholder, at alle procedurer er korrekt fulgt, og at der var mere end én kandidat til jobbet.

Selmayrs ’House of Cards’

Selmayr er født i Bonn og uddannet jurist fra universitetet i Geneve. Han begyndte sin karriere med et par år i den Europæiske Centralbank i Frankfurt og var siden fire år hos Bertelsmann-mediekoncernen, der sendte ham til at lede deres Bruxelles-kontor, hvorefter han fik job i Europa-Kommissionen.

Som politisk håndværker er der ingen tvivl om, at Selmayr, der kommer fra kansler Merkels konservative CDU-parti, er topkvalificeret. Han har undervejs været strateg og kampagnechef i den kontroversielle spitzenkandidaten-proces, der i 2014 ledte til Junckers udnævnelse til kommissionsformand.

Der mumles allerede om, at Selmayr i det nye job bliver langt mere general end sekretær.

»Man kan være uenig i den politiske dagsorden, han og Juncker kører, men man kan ikke påstå, at Selmayr ikke har politisk flair og intelligens,« siger en af de mest erfarne danske EU-kendere, Poul Skytte Christoffersen, der har været topembedsmand i EU’s ministerråd og nu arbejder som rådgiver for konsulenthuset Teneo Cabinet DN.

I Europa-Parlamentet vil Den Grønne gruppe nu have budgetkontroludvalget til at undersøge forløbet, der af nogle allerede kaldes Selmayr-gate og har ført til sammenligninger med den politisk intrigefyldte tv-serie ’House of Cards’. Det tyske medlem, Sven Giegold, kalder på »større åbenhed« om den type topposter, mens Kommissionens fagforeninger brummer over politiske lynudnævnelser, som frustrerer alle de embedsmænd, der kun kravler op ad karrierestigen ét trægt trin af gangen.

To magtfulde personer

Intet tyder dog på, at brok og undersøgelser vil forhindre Selmayrs seneste karrierespring. Men om den kommissionsformand, der skal tage over efter Juncker, velvilligt vil arve en så markant topembedsmand, er et åbent spørgsmål.

Selmayr har ry for både brutalitet og magtfuldkommenhed og for at holde vigtige sager så tæt på sin chef, at selv de øvrige kommissærer ikke altid kender dagsordenen indtil kort før de besluttende møder blandt de 28 EU-kommissærer.

»Traditionelt er der to meget magtfulde personer i Europa-Kommissionen: kommissionsformandens stabschef og generalsekretæren,« forklarer Poul Skytte Christoffersen.

Det, der nu sker er, at Martin Selmayr skifter den ene af de to kasketter ud med den anden. Det er et sjældent, men ikke helt uset forløb. Tidligere kommissionsformand Romano Prodi lavede samme nummer med sin stabschef.

Generalsekretærposten har det lille, men ikke uvæsentlige plus, at den i princippet kan beholdes i flere år end posten som stabschef, der er direkte knyttet til den siddende kommissionsformand. Det gælder især, når formanden – som Juncker – allerede har meddelt, at han ikke er interesseret i at forsætte i jobbet fem år mere.

Selmayr har derfor behændigt skiftet job, halvandet års tid før Juncker forsvinder – i god tid før formanden bliver en lame duck, der ikke har fuldt greb om magten.

Rolle som skallesmækker

Generalsekretærens magt skal ses i den kontekst, at Kommissionen har haft voldsomt vokseværk siden østudvidelsen i 2004. De engang kun 15 kommissærer er blevet til 28. En del EU-lande ønskede at spare penge og forsøgte at få slanket Kommissionen med en udskiftningsordning, så medlemslandene skiftedes til at have en kommissær i Bruxelles hver anden femårige periode.

Idéen blev kvalt i opløbet. Men den nuværende situation er ikke ideel:

»Risikoen ved at have så mange kommissærer er, at de hver især tager initiativer, der stritter i mange retninger. Det er derfor blevet en vigtigere opgave at koordinere og samle trådene. Det er slående, at mens alle andre afdelinger i Kommissionen har fået beskåret deres personale, så er Kommissionens generalsekretariat, som Selmayr skal lede, vokset med fem procent,« siger Poul Skytte Christoffersen.

Juncker kom til magten efter et Europa-Parlamentsvalg i 2014, der bragte et rekordstort antal EU-skeptiske partier ind. Både Dansk Folkeparti, franske Front National og britiske UK Independence Party fik stor fremgang.

Her tog Juncker-kommissionen pejling af den udbredte klage om, at »EU blander sig i alt for meget« og indførte den rettesnor, at man skulle være en politisk kommission med klarere fokus.

»Big on big things, small on small things,« lød sloganet. 

Det er i denne politiske kontekst, at Juncker sammen med Martin Selmayr har udøvet en hård styring af de 28 kommissærer og ikke uden en vis succes, fortæller Morten Løkkegaard, der er medlem af Europa Parlamentet for Venstre:

»Selmayr er klart en mand, der har lært at spille spillet og stræber efter indflydelse, men det er også klart, at Juncker-kommissionen er blevet langt mere stringent og effektivt veldrevet end under den tidligere kommissionsformand Barroso. Og det står en skallesmækker som Selmayr også bag. Hvis det hele sejler i Kommissionen, er vi jo heller ikke glade,« siger Løkkegaard.

Han fik et vist kendskab til Selmayrs muskler, da han som europaparlamentariker i kulturudvalget havde konflikter med Selmayrs tidligere chef, kommissær Viviane Reding, om en række kommunikationsinitiativer, der krævede hendes medvirken.

»Alt døde mellem hænderne på hende – og rygtet dengang var, at det var Selmayrs værk. Han er en mand, der kan skabe meget store problemer, hvis man kommer i vejen for hans planer.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Kurt Nielsen
  • Michael Hullevad
David Zennaro, Kurt Nielsen og Michael Hullevad anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det var satans: "Selmayr har ry for både brutalitet og magtfuldkommenhed ".

En brovtende, brutal,, magtfuldkommen sydtysk jurist? Fra Passau-universitetet!

Hvad er det nu franskmændende siger: Plus ca change.