Læsetid: 2 min.

Forhenværende argentinsk præsident mistænkes for at dække over det værste terrorangreb i landets historie

Cristina Fernández de Kirchner står sammen med 11 tidligere embedsmænd og folk tæt på hendes daværende regering anklaget for at dække over bombningen af et jødisk foreningscenter i Buenos Aires i 1994
Christina De Kirchner nægter alle anklager om grov fortielse og magtmisbrug.

Christina De Kirchner nægter alle anklager om grov fortielse og magtmisbrug.

John Thys

10. marts 2018

De argentinske retsmyndigheder annoncerede mandag, at Argentinas tidligere præsident, Cristina Fernández de Kirchner skal afhøres, mistænkt for at dække over en mulig iransk involvering i bombningen af en jødisk forening tilbage i 1994. Det skriver The Guardian.

Chefanklager Claudio Bonadio vil have De Kirchner, der var præsident fra 2007 til 2015, til at redegøre for sin involvering i sagen. Hun og de øvrige anklagede mistænkes for at have holdt hånden over fem iranere, der menes at stå bag terrorattentatet mod den argentisk-jødiske forening. Attentatet, der kostede 85 mennesker livet og sårede hundredvis af andre, betragtes som det værste terrorangreb i Argentinas historie.

De Kirchner, der nægter enhver involvering i sagen, er bl.a. under anklage for grov fortielse og magtmisbrug. De Kirchners og hendes forsvarer mener, at anklagerne er et udtryk for politisk forfølgelse fra hendes efterfølger på præsidentposten, den konservative Mauricio Macri, som de mener har kontrol over landets domstole. Det skriver El País.

»Der er allerede en beslutning om at dømme hende, men når alle dokumenterne offentliggøres, vil sandheden komme frem,« udtaler et medlem af De Kirchners forsvarsstab til El País.

Som følge af den immunitet, der følger med hendes nuværende senatorembede, kan De Kirchner ikke retsforfølges. Chefanklager Bonadio har dog bedt det argentinske parlament fjerne hendes immunitet. Ifølge The Guardian er der endnu ikke blevet reageret på forespørgslen.

Afhøringen af De Kirchner bygger videre på den tidligere chefanklager Alberto Nismans anklager mod ekspræsidenten. I 2015 påstod Nisman, at De Kirchners regering havde givet iranske myndigheder løfte om straffrihed for de fem anklagede iranere til gengæld for fordelagtige bilaterale aftaler mellem Argentina og Iran om bl.a. olie. Nisman blev fundet død i sin lejlighed fire dage efter at have fremlagt sine anklager. Sagen efterforskes stadig.

Ifølge den nuværende chefanklager, Claudio Bonadio, indeholdt aftalen mellem Iran og Argentina imidlertid hemmelige forhandlinger:

»Man forsøgte at normalisere relationen med Iran for at favorisere de anklagede iranere på bekostning af retfærdigheden, ofrene og straffen for de implicerede,« siger Bonadio ifølge El País.

Iranske myndigheder benægter alle former for involvering i bombeattentatet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu