Læsetid: 7 min.

Gaven fra GroKo: Alternative für Deutschland står stærkere end nogensinde

Regeringsdannelsen mellem socialdemokraterne og Merkels konservative er til kæmpe fordel for Alternative für Deutschland. Det stærkt højreorienterede parti er i gang med at afløse SPD som den lille mands parti, siger tysk politolog
Mens rabiate AfD-udsagn skaffer hundrede nye vælgere i Østtyskland, skræmmer de tusind moderate vælgere væk i Vesttyskland. Her er det højrefløjsdemonstranter fra Alternative für Deutschland, der ledes igennem en moddemonstration i Berlin.

Mens rabiate AfD-udsagn skaffer hundrede nye vælgere i Østtyskland, skræmmer de tusind moderate vælgere væk i Vesttyskland. Her er det højrefløjsdemonstranter fra Alternative für Deutschland, der ledes igennem en moddemonstration i Berlin.

Markus Heine

7. marts 2018

Angela Merkel har »overfaldet det tyske folk«, og den store koalitions »kulørte multikultiverden er i virkeligheden burkasort«.

Det mener i hvert fald »nazisterne i nålestribet« fra Alternative für Deutschland (AfD).

At den slags udsagn overhovedet kan falde fra talerstolen i den tyske Forbundsdag, siger noget om, hvor meget tiderne ændrede sig med det tyske valg i september. Fra overvejende at bestå af rolige og til tider søvndyssende forsamlinger har det tyske parlament det forgangne halve års tid oplevet ironiske klapsalver, koordinerede latterudbrud og målrettede AfD-provokationer.

Og det har oplevet rasende modreaktioner fra de øvrige partier og de tyske medier, der har ført lange debatter om det højrenationalistiske partis bevidste forskubbelse af grænserne for, hvad man kan sige – og om, hvorvidt AfD pænt skal ignoreres i Forbundsdagen

Også på udseendet har det tyske parlament ændret sig:

82 ud af AfD’s 92 mandater er mænd, der stort set altid tropper op i jakkesæt. Denne »mur af slips«, som Die Zeit har kaldt dem, gør en dyd ud af at møde præcist og fuldtalligt op til alle parlamentariske forsamlinger for dermed at udstille de øvrige partiers slappere disciplin.

Folkets svar

Efter at den nye GroKo-regering mellem CDU, CSU og SPD kom på plads, indtager AfD som tredjestørste parti nu rollen som oppositionsfører i den tyske Forbundsdag – en rolle, som partiet ifølge tidligere gruppeformand Jörg Meuthen vil bruge »meget beslutsomt og vitalt«.

At AfD som største oppositionsparti nu får længere taletid end de øvrige oppositionspartier, er den ene side af sagen, mener den tyske professor i politologi Werner Patzelt fra Dresden Universitet. Vigtigere er det, at det oppositionsførende parti har taleretten umiddelbart efter regeringspartierne:

»Det giver en optimal mulighed for at styre diskurserne i debatterne. Om AfD-politikerne er kloge nok til at udnytte den situation, ved vi ikke endnu. Men det er principielt en uhyre stærk position – ikke mindst hvis AfD får iscenesat sig som folkets svar på en regering, der er hævet over virkeligheden,« siger Werner Patzelt.

Han er ofte blevet beskrevet som en konservativ enfant terrible i den tyske forskningsverden. Tidligt i både AfD’s og den antiislamiske Pegida-bevægelses tilblivelse insisterede han nemlig på, at de ikke skal analyseres med den automatiske fordømmelse, som de delvist lever af.

I øst og vest

Efter deres historisk dårlige valg brugte SPD netop oppositionslederskabet som et hovedargument for selv at gå i opposition: SPD kunne ifølge daværende formand Martin Schulz »som sande demokrater ikke overlade denne rolle til et højreekstremt parti«.

SPD skiftede holdning og har siden nedtonet betydningen af være førende oppositionsparti. Det gælder også, at AfD har sat sig på tre udvalg i Forbundsdagen – herunder det vigtige budgetudvalg, som bl.a. skal godkende regeringens udgifter. Da der er tale om en flertalsregering, kan AfD ikke for alvor agere bremse, men de kan trække regeringsbeslutninger i langdrag.

Overordnet er spørgsmålet, hvor hurtigt det vil lykkes AfD at foretage en »parlamentarisk professionalisering«, som Patzelt kalder det.

»De øvrige partier må holde op med at undervurdere AfD. Der er mange politikamatører i AfD, men der er også erfarne parlamentarikere, eksempelvis tidligere CDU’ere. Og det kan sagtens lade sig gøre både at lære det parlamentariske spil og påvirke spillereglerne,« mener Werner Patzelt.

»Et stort flertal har fulgt ledelsens anbefaling,« udtalte den tydeligt lettede og udmattede konstituerede partileder Olaf Scholz (th.) i en propfyldt SPD-particentral i Berlin.
Læs også

Siden valget har AfD således stillet dusinvis af forespørgsler og lovforslag om blandt andet migration, integration og energiforsyning – overvejende med det formål at skabe opmærksomhed i de tyske medier. Det er dog generelt ikke lykkedes – i hvert fald ikke uden for den højrepopulistiske filterboble på nettet.

Derfor starter AfD i april sit eget nyhedssite med 20 medarbejdere, eget TV-studie og webudsendelser, der kan »nå direkte ud til de mennesker, der ikke har et fast politisk koordinatsystem, men som har en diffus utilfredshed«, som en AfD-talsmand har forklaret til avisen TAZ.

»Så længe AfD ignoreres af så mange medier eller målrettet nedgøres med fake news, er det den eneste vej at gå,« lyder AfD-lederen Alice Weidels forklaring.

En afgørende faktor for AfD er polariseringen mellem de østtyske og de vesttyske delstatsforbund, fordi østtyskerne er markant mere radikale og græsrodsorienterede, lyder det fra Werner Patzelt:

»Østtyske AfD’ere som Björn Höcke (gruppeformand i Thüringen, red.) har blameret sig med vilde og højreradikale udsagn, fordi de vil gøre AfD til en samlingsbevægelse, der skal suge alle systemprotester op på den alleryderste højrefløj. Balancen for AfD er, at mens rabiate udsagn skaffer hundrede nye vælgere i Østtyskland, skræmmer de tusind moderate vælgere væk i Vesttyskland, hvor der nu engang er flere vælgere. Med den radikale strategi kan AfD næppe holde fast i de sidste års valgsuccesser,« siger Patzelt.

»Her ligger den afgørende kamp for partiet. For med fortsættelsen af GroKo får de fortsat enormt meget plads på den moderate højrefløj i Tyskland.«

De radikale stemmer i partiet har ikke skræmt vælgerne. Pt. ligger AfD med 15-15 procent i meningsmålingerne flere procentpoint over deres valgresultat i september – omtrent på højde med SPD.

Gaven fra GroKo

Et konkret tegn på AfD’s retning kom, da partiet i sidste weekend besluttede at droppe forbuddet mod at samarbejde med den antiislamiske Pegida-bevægelse. Den er grundlagt og ledes af Lutz Bachmann, der bl.a. har en række domme bag sig, har optrådt med Hitler-skæg og har betegnet flygtninge som »møgsvin«.

Allerede ved Pegidas mandagsdemonstration i Dresden i denne uge talte lederen af AfD i Sachsen, Jörg Urban, foran små 2.000 Pegida-tilhængere, mens AfD’s leder i Sachsen-Anhalt, André Poggenburg fra partiets højreekstreme fløj, kaldte ophævelsen af forbuddet for »en milepæl« og betegnede Pegida som en »principfast og fredelig borgerbevægelse«.

For politologen Patzelt er den udvikling ganske logisk.

»Det er den symbolske iscenesættelse af noget, som længe har være virkeligheden i partiet: 90 procent af Pegida-tilhængerne ser sig som AfD’ere, og omvendt har AfD-vælgerne sympati for Pegida. Pegida er en lokal og lidt mere radikal udgave af det, som AfD er et landsdækkende udtryk for, nemlig en – til tider forvrænget – forargelse og fremmedgørelse over for den politiske klasse.«

Her ligger i Werner Patzelts øjne et grundproblem i tysk politik. Mens mange ser AfD’s succes som en konsekvens af euro- og flygtningekrisen, betoner han, at den store koalition i høj grad booster AfD, som i sin egen udlægning er den eneste egentlige oppositionelle kraft i en stort set enig Forbundsdag.

Regnestykket er slet ikke så kompliceret, mener Werner Patzelt:

»Den oprindelige venstrefløj – SPD, De Grønne og Die Linke – er i mindretal i Forbundsdagen. Alligevel har vi nu atter en GroKo, der ligger længere til venstre, end flertallet i Forbundsdagen og flertallet af den tyske befolkning ønsker.«

Det ringeste argument for et stor koalition er, at der ikke findes noget alternativ. Der er et alternativ, det er uprøvet i tysk sammenhæng, men det vil kunne styrke både demokratiet og Europa, skriver Timothy Garton Ash.
Læs også

Det gælder vel at mærke i en ny Forbundsdag, der afspejler den tyske befolkning bedre end den forgangne. Både fordi AfD og FDP i 2013 røg lige under spærregrænsen på fem procent, hvormed millioner af stemmer gik tabt, men også fordi valgdeltagelsen i 2017 steg fra 71 til 75 procent.

»Med SPD som regeringspartner kan CDU/CSU ikke foretage tilstrækkelig højreorienteret politik til at lukke af for højrefløjen. Derfor er GroKo en gave til AfD, der som det eneste klart højreorienterede parti kan udfylde dette tomrum.«

Tidsindstillet regeringsbombe

Werner Patzelt er den første til at indrømme, at begreberne højre og venstre har mistet deres skarphed, fordi spørgsmål om fordelingspolitik og retfærdighed smelter stadig mere sammen med migrationsspørgsmål.

»Se vandringen fra venstrefløjen og SPD mod AfD – især i arbejdermiljøerne. Blandt migranter opstår en ny underklasse, som står i konkurrence med den ’gamle’ underklasse. I stedet for den gamle opfattelse af, at venstrefløjen var de mindrebemidledes beskytter, mens de højreorienterede var en selvtilfreds middel- og overklasse, opstår der et nyt skel mellem nede og oppe. ’Oppe’ er pludselig det brede politiske landskab fra CDU/CSU og SPD over De Grønne til dele af Die Linke, mens ’nede’ er dem, der føler sig svigtet af migrationspolitikken fra dem ’deroppe’,« siger Patzelt.

»Her har AfD let ved at spille den lille mands beskytter. Hvis de kan gennemføre det image, kommer de til at afløse SPD.«

Med den fortsatte GroKo kan Merkel fortsætte sin midtsøgende linje og den magtafbalancerende politiske stil, som hun behersker så suverænt. Men det giver to alvorlige og forbundne problemer i udviklingen af EU og af højrepopulismen i Tyskland, skriver Mathias Sonne i dagens leder
Læs også

I denne strid er den nye GroKo en »tidsindstillet bombe« for regeringspartierne, som Werner Patzelt maksimalt giver to år sammen. Alle tre partier ønsker nemlig at profilere sig stærkere i den ny GroKo, og det er indskrevet i regeringsgrundlaget, at de skal tage et servicetjek efter to år.

»CDU, CSU og SPD vil om to år næppe klaske hinanden på skuldrene og sige ’godt gået, kammerater’. Indenrigsministeriet under CSU vil f.eks. begrænse indvandring markant og øge udvisningerne, mens justitsministeriet under SPD vil stå for en langt mere åben position og kun foretage udvisninger i undtagelsestilfælde,« siger den tyske politolog.

»Allerede det kan rive den ny GroKo i stykker. Dertil kommer de fordelingspolitiske uenigheder. Og vi kan slet ikke overskue rækkevidden af eurospørgsmålet, hvis en så stor økonomi som den italienske for alvor kommer i problemer,« siger han.

»Det er jo ikke bare græske dimensioner. Også her er GroKo-partierne uenige, så hvis den krise for alvor bryder løs, er der et parti, der står med endnu en trumf på hånden,« siger Werner Patzelt.

Og det parti er AfD.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Torben K L Jensen
Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Med Matthias´ finger dybt begravet i det tyske politiske hængedynd får man virkelig en fornemmelse af hvilke fælder,snubletråde og hvad der ellers findes af forhindringer for en uønsket regering der ikke spås mange år føler jeg mig informeret. Bravo - igen Sonne.

Michael Hullevad og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar