Læsetid: 5 min.

Guerillabevægelsen FARC snublede forudsigeligt i sit første skridt ind i politik

Eksguerillagruppen FARC led et markant nederlag i sit første valg som politisk parti og vil kun blive marginalt repræsenteret i Colombias kongres. Sammen med en styrket højrefløj skaber det bekymring for den fred, der blev indgået forrige år. Men at gå tilbage til våbnene er ingen mulighed, fastholder FARC-ledelsen
»FARC har ingen erfaring med at optræde som politisk parti, ingen muligheder for at slå igennem i det offentlige rum på grund af boykot fra medier samt den offentlige opinion, der er stærk kritisk over for FARC,« siger Inge Merete Hansen, der er politisk rådgiver på den danske ambassade i Bogota. Her tjekker to kvinder den omfattende liste af opstillede kandidater i Medellin.

»FARC har ingen erfaring med at optræde som politisk parti, ingen muligheder for at slå igennem i det offentlige rum på grund af boykot fra medier samt den offentlige opinion, der er stærk kritisk over for FARC,« siger Inge Merete Hansen, der er politisk rådgiver på den danske ambassade i Bogota. Her tjekker to kvinder den omfattende liste af opstillede kandidater i Medellin.

Ritzau Scanpix

28. marts 2018

BOGOTA, COLOMBIA – De røde mursten kunne udgøre en hvilken som helst kontorbygning. Intet skilt fortæller, at de huser ledelsen for verdens engang nok mest berømte guerillakrigere, FARC, der nu har omdannet sig selv til et politisk parti.

Men kontoret er nyt, FARC har først overtaget det få dage forinden, og bevægelsen mod at fortsætte kampen for social retfærdighed i Colombia med fredelige midler er endnu i sin spæde begyndelse.

Eneste vidne om kontorets indehaver er to små flag på skrivebordet. Det oprindelige, der viser et landkort med to geværer midt i det colombianske flag, og det nye med en rød stjerne midt i en rød rose – der til forveksling ligner den socialdemokratiske – over FARC’s initialer.

Ved det nylig overståede parlamentsvalg fik partiet kun 52.532 stemmer, hvilket udgør 0,35 procent af stemmerne. Havde det ikke været for en særlig garanti, havde FARC slet ikke fået plads i kongressen.

Det rokker dog ikke ved, at FARC endegyldigt har bevæget sig væk fra den væbnede kamp, forsikrer Rodrigo Granda, der er en del af FARC’s politiske ledelse og medunderskriver på fredsaftalen med Colombias regering, der blev indgået i 2016 efter 50 års krig.

»Det her er første skridt. Vi har meget at bidrage med i forhold til at skabe fred i landet. Det er et polariseret land. Men det er vigtigt, at den polarisering ikke fører til, at FARC går i krig igen,« siger Rodrigo Granda.

Befolkningen er ikke klar

FARC skiftede den 1. september sidste år navn fra Colombia’s Revolutionære Væbnede Styrker til den Fælles Alternative Revolutionære Kraft. Begge navne giver på spansk akronymet FARC.

Fredsaftalen garanterer FARC fem pladser ud af 166 i Repræsentanternes Hus og fem ud af Senatets 102 medlemmer.

Men FARC’s tilstedeværelse i kongressen bliver kompliceret med så få stemmer, mener Ariel Ávila, der er direktør for den colombianske organisation Fred og Forsoning.

»Colombia er ved at komme sig over det spøgelse, den skræmmefigur, at nu vil FARC tage magten i landet,« siger han.

Tilsyneladende var Colombias befolkning ikke klar til at tilgive de mange ofre gennem årene og give FARC en ny form for magt, siger en af guerillabevægelsens kritikere, en 48-årig forretningsdrivende ved navn Sonia Cristina Arango Restrepo. 

»Befolkningen er ikke klar til at acceptere FARC som politisk aktør. Det var det her valg et bevis på. Og jeg tror ikke, at den bliver klar i min levetid,« siger hun.

Selv støtter hun dog FARC’s mulighed for at stille op.

»For mig er det demokrati. Det er bedre at besejre dem ved urnerne,« siger Sonia Cristina Arango Restrepo. 

Forudsigeligt resultat

FARC-ledelsen selv forklarer det rungende valgnederlag med manglende erfaring som parti og den korte forberedelsestid. Flere steder i landet var FARC ikke engang konstitueret som parti eller havde kun været det få uger før valget, bemærker Inge Merete Hansen, politisk rådgiver på den danske ambassade i Bogota.

»Valget var en historisk begivenhed på grund af FARC’s deltagelse som politisk parti efter fem årtiers guerillakrig. Og samtidig det første valg uden militære angreb og vold. Men FARC havde ikke en chance ved dette valg. Det var alt for tidligt efter fredsaftalernes endelige underskrivelse,« siger hun.

Derfor var resultatet forudsigeligt.

»FARC har ingen erfaring med at optræde som politisk parti, ingen muligheder for at slå igennem i det offentlige rum på grund af boykot fra medier samt den offentlige opinion, der er stærk kritisk over for FARC,« siger Inge Merete Hansen.

Frygt for gentagelse af fortiden

Ud over manglende politisk erfaring tilskriver Rodrigo Granda fra FARC-ledelsen det rungende nederlag det fjendtlige politiske klima og sabotage mod FARC’s kampagne. Der gives ingen garantier for FARC’s sikkerhed, siger han.

»Mange eksguerillaer er blevet dræbt. Regeringen overholder ikke fredsaftalen med at garantere vores mulighed for at deltage i politik,« mener Rodrigo Granda.

FN’s højkommisær for menneskerettigheder kritiserede i en nylig rapport voldsomt den colombianske regering for at svigte fredsprocessen og udtrykte samtidig dyb bekymring for det stigende antal drab på såkaldte sociale ledere.

For udover at 50 tidligere guerillasoldater er blevet dræbt siden fredsaftalen, har både en række sociale ledere, menneskerettighedsaktivister og fagligt aktive også mistet livet. Det er derfor stadig med livet som indsats at være aktiv på venstrefløjen i Colombia.

Ved en tidligere fredsproces med FARC i 1980’erne dannedes partiet Unión Patriótrica, hvorfra flere tusinde endte med at blive dræbt. Mange er bange for en gentagelse af historien.

»Efter valget er jeg ikke længere så sikker på, at den colombianske befolkning er villig til at undskylde FARC. Vi er vokset op med hadet og med at have en bestemt fjende. Hadet er virkelig stærkt i det her land,« lyder det fra 38-årige Alejandra Escarlet Garzón, der bestyrer et spillested i Bogota.

Selv mener hun ellers, at FARC har en politisk berettigelse.

»Det er det naturlige skridt efter fredsaftalen. I bund og grund er guerillaen jo en politisk gruppe. Nu hvor de har nedlagt våbnene, mener jeg, at de har meget at bidrage med for at komme med bedre løsninger på de problemer, vi har,« siger Alejandra Escarlet Garzón.

Højreorienteret kongres

De to største partier i senatet blev Centro Democrático og Partido Cambio Radical – begge højreorienterede partier, som er kritikere af fredsaftalen med FARC. Det skaber bekymring for fredsprocessen på særligt to punkter, mener Ariel Ávila fra Fred og Forsoning.

»Det er den mest højreorienterede kongres, som Colombia har haft. Jeg tror, at implementeringen af fredsaftalen er umuliggjort på punkterne omkring FARC’s politiske deltagelse. Det vil den her kongres ikke være med til, så det ser virkelig ud til at blive svært,« siger han med henvisning til to af fredsaftalens fem punkter.

De øvrige punkter er blandt andet en afslutning af konflikten, en løsning på ulovlige afgrøder (narko) og konfliktens ofre.

En anden risiko er, at flere eksguerillakrigere springer over til andre kriminelle grupper – og det er allerede ved at ske.

Med parlamentsvalget overstået har landets to store alliancer også fundet deres kandidater til præsidentvalget i maj. På højrefløjen vandt den populære og kontroversielle ekspræsident Álvaro Uribes kandidat Ivan Duque fra partiet Centro Democrático. På venstrefløjen blev det den tidligere borgmester i Bogota, Gustavo Petro fra Colombia Humana, der tidligere er medlem af guerrillagruppen M19.

Ivan Duque, der er kritiker af fredsprocessen, ligner i øjeblikket et sikkert bud på Colombias næste præsident. Og det bekymrer en af FARC’s slagne kandidater, Rolando Acevedo:

»Hvis højrefløjen løber med præsidentposten, vil det være en alvorlig trussel mod fredsprocessen. De har jo ikke selv skrevet under på fredsaftalen og vil give den det sidste dødsstød. De vil simpelthen smide fredsaftalen i skraldespanden og ikke implementere den.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu