Læsetid: 2 min.

Islam er (ikke) en del af Tyskland

Tyskland præges atter af en sløret debat om, hvorvidt islam er en del af landet eller ej. Den viser en splittelse mellem søsterpartierne CDU og CSU. Et stort flertal af tyskerne bakker op om den ny indenrigs- og hjemstavnsminister Horst Seehofers islamkritik
I et interview med Bild Zeitung har Horst Seehofer fra det bayerske CSU sagt: ’Islam er ikke en del af Tyskland.’

I et interview med Bild Zeitung har Horst Seehofer fra det bayerske CSU sagt: ’Islam er ikke en del af Tyskland.’

Kay Nietfeld

24. marts 2018

Sætningen »Islam gehört zu Deutschland« (Islam er en del af til Tyskland, red.) er efterhånden en inkarneret del af det tyske sprog. Oprindeligt faldt den fra den daværende CDU-indenrigsminister Wolfgang Schäubles mund i 2006, men først fire år senere skabte formuleringen sin første debatstorm, da forbundspræsident Christian Wulff brugte den i sin tale ved 20-årsjubilæet for den tyske genforening.

I denne uge har sætningen atter præget de tyske medier, efter den ny indenrigs- og hjemstavnsminister Horst Seehofer fra det bayerske CSU tilføjede den en negation i et interview med Bild Zeitung om integration og parallelsamfund: »Islam er ikke en del af Tyskland,« lød citatet i overskriften.

Det fik Angela Merkel fra CDU til at modsige sin nye minister fra sit eget søsterparti. Seehofer fik herefter opbakning fra CSU-gruppeformand Alexander Dobrindt, der udtalte at »islam er ikke – i en hvilken som helst form – en del af Tyskland«. Han tilføjede, at undertrykkelsen af denne debat deler Tyskland. Det fik omvendt Saarlands nye CDU-ministerpræsident, Tobias Hans, til at udtale, at »vores stat er neutral over for verdensanskuelser. Derfor kan vores stat slet ikke bestemme, hvilke religioner der er en del af vores land«.

Som det konservative tidsskrift Cicero har skrevet, stiler Seehofers interview ikke så meget mod en distancering fra Tysklands muslimer som mod et angreb på både Merkel og SPD – han »ville slå nogle hegnspæle i det nye GroKo-landkab« med sit budskab om hårdere indvandrings- og asylpolitik.

Det skyldes ikke mindst delstatsvalget i Bayern i efteråret, hvor CSU er presset af AfD fra højre. Derfor skød AfD-leder Alexander Gauland også straks tilbage og beskyldte Horst Seehofer for at plagiere AfD.

Uklart udsagn

Ud over at være et stykke sydtysk valgkamp er sætningen om islam og Tyskland som politisk provokation tæt på at være meningsløs. Det mener religionsekspert Evelyn Finger fra ugeavisen Die Zeit.

»’Islam er ikke en del af Tyskland’ (Horst Seehofer) er lige så sandt eller falsk som ’islam er en del af Tyskland’ (Christian Wulff). Det kommer an på, om man bruger sætningen normativt eller deskriptivt. For selvfølgelig har islam ikke præget vores kultur så meget som kristendommen, og selvfølgelig kan islam høre til Tyskland, i dag og i fremtiden,« skriver Finger.

Selv om det er uklart, om Seehofer mener udsagnet som en tilstandsbeskrivelse, som en genealogisk tolkning af den tyske nations opståen eller som et normativt udsagn om islams rolle i dagens Tyskland, har meningsmålingsinstituttet Civey undersøgt tyskernes reaktion. Og her bakker hele 76 procent op om Seehofers udsagn i sin længere form: »Islam er ikke en del af Tyskland – det er kun de herboende muslimer.« 20 procent er uenige i dette udsagn, herunder især byboere. Forskellen mellem det tidligere Øst- og Vesttyskland er derimod marginal.

I sin første regeringserklæring i den ny GroKo i onsdags påtalte Angela Merkel offensivt både debatten, integrationsspørgsmålet og splittelsen i Tyskland, som hun ser som regeringens erklærede mål at overvinde.

»Det er hævet over enhver tvivl, at den historiske prægning af vores land er kristelig og jødisk,« sagde hun.

»Men det er også sandt, at når der lever 4,5 millioner muslimer hos os, så er deres religion, islam, blevet en del af Tyskland.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Niels Duus Nielsen
  • Kim Folke Knudsen
  • Torben K L Jensen
Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Kim Folke Knudsen og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kim Folke Knudsen

Islam er ikke en del af Tyskland.

Et meningsløst udsagn i nutidens Tyskland med indslag af tyrkere og kurdere mv. I et demokrati med religionsfrihed kan det ikke forekomme, at religioner efterfølgende ikke må udøves eller forbydes. Eneste undtagelse, hvis selve religionens udøvelse indebærer en afskaffelse af demokratiet, så er sagen en anden.

Det er ikke et spørgsmål om Islam må praktiseres i Tyskland. Men hvis den demokratiske forfatning og de rettigheder, som er knyttet her til anfægtes af en eller flere religiøse udøvere, så må det til enhver tid være demokratiets spilleregler, der tæller over religionen.

Islam i Europa må tilpasse sig til demokratiets vilkår ikke omvendt.

Teis Iversen, Michael Hullevad, Torben Bruhn Andersen, Jørn Andersen, Jesper Sano Højdal, Peter Beck-Lauritzen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar

Om islam er den del af Forbundsrepublikken, vil jeg ikke tage stilling til. Men blot henvise til, at der anslået bor 6½-7 mio. mennesker, der har denne religion. Og dels er langt de fleste taget ind som arbejdere, og dels har det ikke endnu givet problemer, selv om størstedelen af de 81 mio. indbyggere er katolske.

Men dels kommer Horst Seehofer fra republikkens absolut mest forstokkede konservative stat, og dels forsøger han at kapre stemmer fra "initiativet". Men i øvrigt er det uheldigt for den politiske alliance, at han kom med i regeringen.