Baggrund
Læsetid: 6 min.

»Han kæmpede mod kurderne i de kurdiske områder for penge. Så hvordan skulle han kunne blive martyr?«

Unge og flygtninge i Syrien kan tjene et stort beløb ved at melde sig til hæren og kæmpe ved fronten i Afrin. Syriske Mansour meldte sig og blev dræbt. »I Syrien greb vi til våben for at opnå frihed, ikke for at indlede en borgerkrig som nu eller for at kæmpe for andre landes interesser,« siger hans far
Operation Olivengren er gået ind i sin anden måned. Men de tyrkiske militærstyrker og FSA gør kun beskedne fremskridt, erkender en officer fra FSA, som Information kontakter over telefonen.

Operation Olivengren er gået ind i sin anden måned. Men de tyrkiske militærstyrker og FSA gør kun beskedne fremskridt, erkender en officer fra FSA, som Information kontakter over telefonen.

Khalil Ashawi

Udland
5. marts 2018

»Hvorfor skal vi straffes for at deltage i en krig, vi aldrig ønskede? Er der ikke allerede krig nok i Syrien,« spørger Huda, 30, og græder for sin mand Mansour, 40, der blev dræbt ved fronten i Afrin dagen inden, Information taler med hende.

Mansour kæmpede som lejesoldat med styrker fra tyrkisk militær og Den Frie Syriske Hær (FSA). De indledte deres fælles offensiv 20. januar 2018 – Operation Olivengren – imod Afrin-distriktet i det nordlige Syrien, der kontrolleres af det kurdiske PYD-parti og dets væbnede fløj, YPG.

Huda, hendes mand og deres tre børn stammer fra Idlib-provinsen i det nordlige Syrien, der er under FSA’s kontrol. Som tømrer tjente Mansour kun, hvad der svarer til cirka 300 kr. om måneden, så hans vej ind i hæren var økonomisk motiveret.

»Lønnen rakte ikke til at dække vores udgifter, så han gik med i den tyrkiske operation,« forklarer den sortklædte enke. Hun tilføjer, at hendes mand oprindeligt meldte sig til krigsindsatsen for et år siden hos den såkaldte Sultan Murat-hær, der støttes af Tyrkiets regering.

Beskedne fremskidt

Operation Olivengren er gået ind i sin anden måned, men de tyrkiske militærstyrker og FSA gør kun beskedne fremskridt. Det erkender en officer fra FSA, som Information kontakter over telefonen. Han fortæller, at FSA beskyder Afrin efter ordre fra tyrkisk militær.

»Vi har svært ved at rykke frem, selv om vi har godt udstyr, fordi terrænet er så bjergrigt og de kurdiske krigere så stærke,« siger Aziz, der beder om kun at blive identificeret ved fornavn.

Han tilføjer, at offensivens mål er at opnå geografisk kontinuerligt tyrkisk herredømme over grænseområdet vest for Eufrat til Middelhavet – og dermed undgå, at kurderne kan samle de områder, de kontrollerer, i ét.

Afrin-distriktet, der ligger i Aleppo-provinsen, rummer cirka 350 små og store landsbyer – de vigtigste udover byen af samme navn, Afrin, er Jandrissa, Bilbla og Shiya, Raju og Shura. Området fylder 3.850 kvadratkilometer og talte 523.258 indbyggere i 2012 ifølge syriske regeringsstatistikker.

I dag er mange flere kommet til som internt fordrevne fra andre krigsskuepladser, især Aleppo-provinsen. Ifølge de kurdiske myndigheder huser Afrin-provinsen nu mindst en million mennesker.

Afrin er en af ​​tre kurdiske regioner i Syrien. At bevare kurdisk kontrol over den har eksistentiel betydning for de kurdiske styrker – ikke mindst fordi dens styre har været til stor inspiration for de øvrige kurdiske regioner, forklarer en ​​PYD-officer, der kalder sig Lokman, men ikke ønsker at have sit rigtige navn i avisen.

Han forklarede endvidere, at selv om kurderne erobrede Afrin fra Assad-regimet i 2012, har PYD ladet regime-repræsentanter komme tilbage og bistå med provinsens administration samt støtte til PYD i form af soldater og militært udstyr.

Erdoğan advarer

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdoğan, har da også advaret det syriske regime om, at dets støtte til PYD i Afrin kan få »uønskede konsekvenser« og insisteret på, at Operation Olivengren fortsætter.

Godt et år før Operation Olivengren gennemførte tyrkisk militær en anden operation kaldet Eufrats Skjold. Sammen med ​​Den Frie Syriske Hær bekæmpede de her Islamisk Stats jihadister i Jarablus, en provins i det nordlige Syrien, som grænser op til Tyrkiet.

Under dette felttog oprettede de flere lokale tyrkisk ledede hærenheder, herunder Sultan Murat-hæren, der er opkaldt efter en tyrkisk hersker fra den osmanniske storhedstid. Soldaterne herfra blev rekrutteret blandt de syriske oppositionsgrupper, nogle af dem islamistiske, og frivillige.

Ifølge soldater fra Sultan Murat-hæren har hærstyrken stadig hverve- og træningscentre i Idlib-provinsen i det nordlige Syrien. Soldater modtager løn og kamptræning. Hæren har angiveligt mobiliseret tusinder af krigere, fortæller en kommandant, Mohamed:

»På grund af de mange unge og flygtninge fra alle steder i Syrien er der stor arbejdsløshed, så derfor er mange syriske unge klar til at gå ind i vores hær.«

Information møder Mohamed i Gazientep, i det nordlige Tyrkiet, hvor han har deltaget i et officielt møde med den tyrkiske efterretningstjeneste. Han bekræfter, at soldater aflønnes med, hvad der svarer til godt 1.400 danske kroner – et efter syriske forhold rigeligt beløb til at leve for.

Hævnaktioner

»Ja, det er et stort beløb,« siger Huda højt, »men det er ikke et menneskeliv værd og nye hævnaktioner i Syrien. Mine sønner ved ikke, hvordan de skal kunne leve videre uden deres far,« siger hun med henvisning til sine tre børn.

»Mine sønner vil hævne deres fars død, og det vil gå ud over kurderne,« siger hun, da Information møder hende i den tyrkiske byen Rehanly, der ligger ved den syriske grænse, hvor hun og hendes familie har boet som flygtninge i tre år.

I Rehanly høres krigens lyde og eksplosioner ganske tydeligt. Ved nattetid passerer tyrkiske bombefly fra luftbasen i Incirklik hen over Rehanly på vej til deres bombemål i Afrin, der ligger under ti kilometer fra Rehanly. Og lysskær fra lysbomber, der viser, hvor bomberne skal kastes, oplyser nattehimlen.

Mens Information er i Rehanly, slår en raket ned ikke langt fra byens centrum på en plads, hvor mange mennesker er forsamlet. Raketten blev affyret fra Afrin by, hævder det lokale tyrkiske nyhedsbrev næste morgen.

Under angrebet omkom to syrere og en tyrker, og mange blev såret. Frygten breder sig i byen, og flere butikker lukker. Alle syrere flygter til deres hjem, blandt disse Abu Ahmad.

»Jeg har lukket min grønthandler. Jeg er bange for, at tyrkerne vil holde os syrere ansvarlige for disse angreb,« siger han. »Hvis der sker noget i Tyrkiet, angriber lokale tyrkere os, selv om de hellere skulle rette deres vrede imod Erdoğan,« tilføjer han og giver sin søn instrukser om ikke at gå ud på gaden.

Ifølge Abu Ahmad er de lokale tyrkere i regionen stærkt imod, at Tyrkiet går ind i krigen. Det er det indtryk, han har fået fra tyrkiske kunder i hans butik. Hassan, en 35-årige caféindehaver, er en af disse tyrkere:

»Hvorfor skal vi blande os i den krig? Det er ikke vores – det er alt sammen syrernes skyld,« nærmest råber han i vrede.

Men selv om de lokale tyrkere ikke er glade for Erdoğans intervention, er der også mere forstående røster: Deniz, som arbejder som advokat og er fra Istanbul.

»Vi er nødt til at komme ind og udrense vores grænser for disse terroristgrupper,« forklarer han os på sit kontor, mens hans storskærms-tv transmitterer fra tyrkiske kanaler, der taler positivt om Afrin-operationen.

Hvervekampagne

I mellemtiden optrappes den tyrkiske regerings bestræbelser på at rekruttere syriske krigere. Adskillige klanledere fra det meste af landet deltog således på et hvervemøde i sidste måned afholdt af Tyrkiets militær i Nineth ved byen Mersin, tæt på den syriske grænse.

Information taler med en klanleder, der deltog. Klanledere, der ofte klæder sig traditionelt med tørklæde på hovedet og Galabia-kjortel, repræsenterer angiveligt 35 procent af den syriske befolkning, svarende til seks millioner mennesker.

Anmodningen fra den tyrkiske regering handlede om at få frivillige kampklare mænd til at deltage i både Operation Olivengren og Operation Eufrats Skjold, der stadig er i gang. Hver klan accepterede at åbne et hvervekontor, hvor frivillige kunne melde sig. Aflønningen ville være 200 dollars om måneden (cirka 1.200 kr.). Den tyrkiske regering bad hvert enkelt klanoverhoved om at få 5.000 krigere til operationerne mod kurderne og den syriske hær.

Der var omkring 40 klanledere til stede, og får Tyrkiet maksimalt held med hvervekampagnen, vil det få tilgang af 200.000 frivillige i de kommende måneder. Alle sheiker var positive over for projektet, fortæller Informations kilde:

»Vores sønner laver ikke noget derhjemme. Så hvis de kan tjene 200 dollars om måneden, er det fremragende, og det er fint for os at kæmpe for Tyrkiet. Tyrkiet er en allieret, vi gerne støtter.«

Mansours begravelse varer tre dage. Mange mennesker er mødt op for at støtte og trøste de efterladte. Ved ankomsten siger de til den afdødes far:

»Vi håber, han bliver martyr for Gud«. Men Mansours far er skeptisk.

»Vi kan ikke vide, om han er blevet martyr. Han kæmpede mod kurderne i de kurdiske områder for penge. Så hvordan skulle han kunne blive martyr? I Syrien greb vi til våben for at opnå frihed, ikke for at indlede en borgerkrig eller for at kæmpe for andre landes interesser.«

Han konkluderer: »Hvorfor kæmper vores sønner i Afrin? Tyrkiet vil slå kurdere ihjel med tyrkiske våben og syriske mænd for at undgå tab blandt deres egne. På den måde får borgerkrigen aldrig ende.«

Dham Daas er syrisk freelancejournalist, der skriver under pesudonym af hensyn til sin sikkerhed i Tyrkiet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

David Zennaro

Det er godt at høre, at der også er mennesker, som trods sorg stadig kan se forskel på ret og vrang.

lars søgaard-jensen, Claus Nielsen, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Carsten Wienholtz og Bjørn Pedersen anbefalede denne kommentar