Læsetid: 5 min.

»Nu kan de øvrige politiske partier ikke længere ignorere Femstjernebevægelsen«

Protestpartiet Femstjernebevægelsen fik godt en tredjedel af stemmerne ved parlamentsvalget søndag og blev Italiens største parti. Information mødte Femstjernebevægelsens støtteforening Amici di Beppe Grillo Copenhagen til valgaften på Il Locale i København
Andreas Bisiach (yderst t.v.) har boet i Danmark siden han flyttede fra Milano i 1996. Han har ikke stemt ved de seneste to valg, men har fået fornyet tro på politikerne med Femstjernebevægelsens fremkomst.

Andreas Bisiach (yderst t.v.) har boet i Danmark siden han flyttede fra Milano i 1996. Han har ikke stemt ved de seneste to valg, men har fået fornyet tro på politikerne med Femstjernebevægelsens fremkomst.

Peter Nygaard Christensen

6. marts 2018

Der dufter af friskmalet kaffe, når man træder ind ad døren. Alt i baren er italiensk. Maden, vinen, den kitschede udsmykning på væggene. Lyden, der kommer ud af højtalerne.

Information har sat en gruppe herboende tilhængere af Femstjernebevægelsen stævne på valgaftenen for at få deres udlægning af, hvad der er på spil i Italien.

Aftenens resultater tikker ind på storskærmen på restaurant Il Locale i København. Der er fyldt omkring bordet, hvor tilhængere af Femstjernebevægelsen følger med i valget. En af dem er Andreas Bisiach, der spiser pasta il forno. Han er født og opvokset i Milano, men flyttede til Danmark for 22 år siden. I mange år stemte han på Partito Democratico (PD), men mistede tilliden til partiet på grund af partilederen Matteo Renzis måde at føre politik på.

»Jeg synes, at han har ødelagt PD. Men hvis ikke det have været Renzi, ville det bare have været en anden. Han er en klassisk type politiker, der ikke er troværdig og ikke lever op til sine løfter,« siger Andres Bisiach.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • Peter Knap
  • Benjamin Bach
  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
Niels Duus Nielsen, Peter Knap, Benjamin Bach, Eva Schwanenflügel og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Europas demokratiske hjerte bløder.
Hvad skal vi gøre i Danmark?
Stemme på Mette Fredriksen og håbe på, at hun har ændret sig grundlæggende siden sidst? Eller vil hun igen indskrænke vores indsigt i beslutningsprocessen?
Alternativet er det eneste jeg kan stemme på. Det gør, at jeg må slå følge med alle de herlige og besynderlige mennesker, Hans Scherfig potræterede i Idealisterne, et stykke ad vejen.
Men det giver opbrud i vanetænkningen, der gør os blinde for de farer, der lurer på os.
Det er muligt, Femstjernebevægelsen politisk bedømt kun fortjener en stjerne, men det langt mere end de 4 sorte huller, der er til de gamle partier.

Mon ikke 5-stjerne bevægelsen (M5S9 skulle se af få styr på sine mange selvmodsigelser, inden den påtager sig et regeringsansvar. Ideologien, som ikke er en ideologi, for det har Grillo bestemt, at en sådan vil man ikke have, den hænger ikke sammen.
På den ene side mange gode fornuftige forslag om økologi, mere demokrati og borgerinddragelse, kamp mod korruption og nepotisme, og modstand mod EU's økonomiske skruetvinger.
På den anden side - en retorik og metoder, der minder om fascismen, modstand mod fagforeninger, ingen anelse om, hvordan gælden på 130 pct. af BNP skal afvikles. Mht. de mange flygtninge og migranter i landet, så ved M5S heller ikke andet, end at bakke op om Berlusconi og Lega - dvs. ud af landet i en ruf.
Jeg synes heller ikke det er særlig betryggende, at M5S i EU-Parlamentet sidder i gruppe sammen med UKIP og Sverigesdemokraterne, og at Grillo i taler roser Front National, Orban og Gyldent Daggry. Var han til venstre, så ville det i stedet være Syriza og Podemos, han fremhævede.
At udøve et politisk håndværk kræver, at man kan sin metier, og de to borgmestre M5S har i Roma og Torino, er så vidt vides ikke sluppet særlig heldig fra hvervet. Vil det samme gentage sig hvis M5S danner regering? Indignation er ikke nok, og det gælder også for en bevægelse som M5S, hvis slogan er (har været?) "Det smukkeste ord i politik er nej".