Læsetid: 5 min.

»Nu kan de øvrige politiske partier ikke længere ignorere Femstjernebevægelsen«

Protestpartiet Femstjernebevægelsen fik godt en tredjedel af stemmerne ved parlamentsvalget søndag og blev Italiens største parti. Information mødte Femstjernebevægelsens støtteforening Amici di Beppe Grillo Copenhagen til valgaften på Il Locale i København
Andreas Bisiach (yderst t.v.) har boet i Danmark siden han flyttede fra Milano i 1996. Han har ikke stemt ved de seneste to valg, men har fået fornyet tro på politikerne med Femstjernebevægelsens fremkomst.

Andreas Bisiach (yderst t.v.) har boet i Danmark siden han flyttede fra Milano i 1996. Han har ikke stemt ved de seneste to valg, men har fået fornyet tro på politikerne med Femstjernebevægelsens fremkomst.

Peter Nygaard Christensen

6. marts 2018

Der dufter af friskmalet kaffe, når man træder ind ad døren. Alt i baren er italiensk. Maden, vinen, den kitschede udsmykning på væggene. Lyden, der kommer ud af højtalerne.

Information har sat en gruppe herboende tilhængere af Femstjernebevægelsen stævne på valgaftenen for at få deres udlægning af, hvad der er på spil i Italien.

Aftenens resultater tikker ind på storskærmen på restaurant Il Locale i København. Der er fyldt omkring bordet, hvor tilhængere af Femstjernebevægelsen følger med i valget. En af dem er Andreas Bisiach, der spiser pasta il forno. Han er født og opvokset i Milano, men flyttede til Danmark for 22 år siden. I mange år stemte han på Partito Democratico (PD), men mistede tilliden til partiet på grund af partilederen Matteo Renzis måde at føre politik på.

»Jeg synes, at han har ødelagt PD. Men hvis ikke det have været Renzi, ville det bare have været en anden. Han er en klassisk type politiker, der ikke er troværdig og ikke lever op til sine løfter,« siger Andres Bisiach.

Han har ikke har stemt ved de seneste to valg i Italien, fordi han ikke synes, »at der var nogen politisk bevægelse, der stod for forandring«.

Men i 2016 fik han øjnene op for Femstjernebevægelsen, M5S, som han satte sit kryds ved søndagens valg.

»M5S repræsenterer et ærligt og simpelt politisk udgangspunkt. I Italien er vi vant til, at den politiske scene er domineret af store armbevægelser. Politikerne lover det hele og opfører sig som små konger i deres partier. Sådan er det ikke i M5S. De er ærlige og troværdige og står for en sund interaktion med vælgerne,« siger den 48-årige it-konsulent.

Rendyrket populisme eller ærlig politik?

Femstjernebevægelse blev grundlagt på finanskrisens ruiner i 2009 af den folkekære komiker Beppe Grillo og interneteksperten Gianroberto Casaleggio. Protestbevægelsen ville »stikke systemet skråt op« og med inspiration fra den franske filosof Jean-Jacques Rousseau indføre mere direkte demokrati.

Som følge af sit antiideologiske udgangspunkt er bevægelsen af de italienske medier blevet beskrevet som det nye populistiske ansigt i Italiensk politik. Men det er helt forfejlet, mener Andreas Bisiach, der pointerer, at »bevægelsen lever op til sine politiske løfter, og at kandidaterne ikke sigter efter at skabe sig en politisk karriere, men efter at skabe politiske forandringer«. For ham består det populistiske – en betegnelse han ikke er glad for at hæfte på bevægelsen – i, at partiet lytter til sine vælgere.

Bag baren står 31-årige Alessandro di Bennetto, der åbnede det italienske spisested i 2016. Han er ikke meget for at røbe sit politiske ståsted, da »det måske betragtes som upopulært«. Men en ting er sikkert: Han er langtfra enig med sine italienske gæster. Han er stærkt kritisk over for Femstjernebevægelsens antiideologi og brogede vælgerskare, som udgøres af såvel tidligere venstre- som højrefløjsstøtter.

Peter Nygaard Christensen

»Jeg synes ikke, at M5S er det bedste valg,« hvisker han og kigger forsigtigt rundt i lokalet. »De er uenige internt og kan ikke beslutte noget som helst. Tænk på, hvordan de ændrede deres vision for EU. Vi har brug for en stærk regering, der reelt kan udrette noget. M5s vil ikke tage et regeringsansvar,« siger han.

Spørgsmålet er, om Femstjernebevægelsen, der blev valgets absolut største parti med en tredjedel af stemmerne, har i sinde at sætte sig på regeringsmagten og indgå i en koalition med de andre politiske partier. Hvis det står til Andreas Bisiach, bør M5S undgå at samarbejde med andre politiske partier. Men kan det ikke være anderledes, kunne Renzis parti, PD, være en mulig koalitionspartner. Det vigtigste er, at Berlusconi holdes uden for politisk indflydelse i Italien.

»Hvis M5S indgår en aftale med Berlusconi, er jeg færdig med dem. Berlusconi repræsenterer det værste af det værste på den politiske scene i Italien. Punktum! Jeg kan tolerere andre politiske ledere til en hvis grad, men ikke Berlusconi. Han er en joke.«

EU og indvandringen fra syd

Anna Rossi har boet i Danmark i 30 år og går ind for et stærkt EU i modsætning til M5S, der af de italienske medier karakteriseres som et meget EU-kritisk parti. Men det er en fejlslutning, mener hun.

»Du skal regne med, at fleste kandidater fra Femstjernebevægelsen er en del af, hvad man kunne kalde ’Erasmus-generationen’. De er alle omkring 30 år og kan ikke forestille sig ikke at være en del af Europa. De er ikke imod EU, men ønsker, at Italien skal spille en mere markant rolle og have større politisk indflydelse.«

Peter Nygaard Christensen

Tilstrømningen af immigranter til Italien har været et helt centralt emne i valgkampen. I modsætning til mange andre italienere mener Anna Rossi, at Italien er forpligtet til at hjælpe mennesker, som flygter fra krig og ødelæggelse. Men det store migrationspres kræver et system og en kontrol med, at reglerne følges.

»Det har ikke været tilfældet indtil nu,« siger hun.

Andreas Bisiach nikker anerkendende og tilføjer, at han også mener, alle skal have en chance:

»Der skal ikke være så mange restriktioner. Men der skal være straffe og hjemsendelse, hvis man ikke efterlever kravene. Du skal have en chance for at lære sproget og integrere dig. De fleste, der rejser til udlandet, gør det ikke for sjov. De vil gerne skabe en fremtid. Sådanne folk burde bydes velkommen. Men dem, der prøver at udnytte systemet og ikke bidrager, de skal sendes hjem igen.«

At flygtningeproblematikken fylder så meget for italienerne, hænger ifølge Andreas Bisiach sammen med landets dårlige organisering og høje arbejdsløshed.

»Italien er et land med et stort hjerte. De fleste mennesker i Italien vil hjælpe alle. Det er virkelige kendetegnende for italienerne. Men når der opstår den slags spændinger i et land, begynder de fattige og trængte at kæmpe mod hinanden.«

Den største udfordring i Italien er dog at få styr på økonomien og skabe arbejdspladser, mener Andreas Bisiach.

»Italienerne er meget frustrerede. Det er hårdt og dyrt at få en universitetsuddannelse. Hvis man er heldig at få et job efterfølgende, er det ofte et latterligt arbejde, der ikke svarer til de kompetencer, du har tilegnet dig ved at studere. Det er vigtigt med flere job til de unge«.

Hvad nu, Beppe Grillo?

Tidligt mandag morgen, da det står klart, at M5S er blevet det største parti, sender Andreas Bisiach en sms med sin reaktion på resultatet.

»Jeg er ekstremt glad for, at M5S blev det største parti i Italien. Jeg havde håbet, de ville nå 40 procent af stemmerne for dermed at kunne danne regering uden eksterne alliancer. Det er lidt ærgerligt, at Liberi e Ugali har skuffet, fordi jeg overvejede, at det kunne være en potentiel alliancepartner for M5S.«

Peter Nygaard Christensen

Tiden må vise, om Femstjernebevægelsen er villig til at påtage sig det politiske ansvar og indgå i et regeringssamarbejde med andre partier fra det politiske establishment. Som Anna Rossi forklarede søndag aften, efter at den første prognose var kørt over skærmen:

»Nu kan de øvrige politiske partier ikke længere ignorere Femstjernebevægelsen. Men husk på, at Italien er Machiavellis land. Machiavelli repræsenterer en skruppelløs måde at opnå sine politiske mål på. Den politiske kultur er stadig domineret af uigennemsigtighed og studehandler i krogene.«

Serie

Populismens hjemland går til valg

Den 4. marts var der valg i Italien. En omfattende ændring af valgloven skulle give landet mere stabile regeringer, men to populistiske bevægelser og to populistiske partiledere har gjort magtforholdene i italiensk politik uforudsigelige.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • Peter Knap
  • Benjamin Bach
  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
Niels Duus Nielsen, Peter Knap, Benjamin Bach, Eva Schwanenflügel og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Europas demokratiske hjerte bløder.
Hvad skal vi gøre i Danmark?
Stemme på Mette Fredriksen og håbe på, at hun har ændret sig grundlæggende siden sidst? Eller vil hun igen indskrænke vores indsigt i beslutningsprocessen?
Alternativet er det eneste jeg kan stemme på. Det gør, at jeg må slå følge med alle de herlige og besynderlige mennesker, Hans Scherfig potræterede i Idealisterne, et stykke ad vejen.
Men det giver opbrud i vanetænkningen, der gør os blinde for de farer, der lurer på os.
Det er muligt, Femstjernebevægelsen politisk bedømt kun fortjener en stjerne, men det langt mere end de 4 sorte huller, der er til de gamle partier.

Mon ikke 5-stjerne bevægelsen (M5S9 skulle se af få styr på sine mange selvmodsigelser, inden den påtager sig et regeringsansvar. Ideologien, som ikke er en ideologi, for det har Grillo bestemt, at en sådan vil man ikke have, den hænger ikke sammen.
På den ene side mange gode fornuftige forslag om økologi, mere demokrati og borgerinddragelse, kamp mod korruption og nepotisme, og modstand mod EU's økonomiske skruetvinger.
På den anden side - en retorik og metoder, der minder om fascismen, modstand mod fagforeninger, ingen anelse om, hvordan gælden på 130 pct. af BNP skal afvikles. Mht. de mange flygtninge og migranter i landet, så ved M5S heller ikke andet, end at bakke op om Berlusconi og Lega - dvs. ud af landet i en ruf.
Jeg synes heller ikke det er særlig betryggende, at M5S i EU-Parlamentet sidder i gruppe sammen med UKIP og Sverigesdemokraterne, og at Grillo i taler roser Front National, Orban og Gyldent Daggry. Var han til venstre, så ville det i stedet være Syriza og Podemos, han fremhævede.
At udøve et politisk håndværk kræver, at man kan sin metier, og de to borgmestre M5S har i Roma og Torino, er så vidt vides ikke sluppet særlig heldig fra hvervet. Vil det samme gentage sig hvis M5S danner regering? Indignation er ikke nok, og det gælder også for en bevægelse som M5S, hvis slogan er (har været?) "Det smukkeste ord i politik er nej".