Nyhed
Læsetid: 4 min.

Kina tøver med at svare hårdt igen på Trumps handelskrig

Efter Donald Trump officielt har skudt handelskrigen i gang, er Kina under pres for, hvor aggressivt man skal svare igen. Det, der kan ligne et glimt af uoverensstemmelse om strategi i Kinas øverste ledelse, skinner igennem på lederplads i kinesiske statsaviser
Nu venter alle på Trumps næste træk, der kan blive yderligere afgifter på import af stål og aluminium, som Kina er global storleverandør af. Her er kinesiske stålarbejdere i byen Dalian i provincen Liaoning.

Nu venter alle på Trumps næste træk, der kan blive yderligere afgifter på import af stål og aluminium, som Kina er global storleverandør af. Her er kinesiske stålarbejdere i byen Dalian i provincen Liaoning.

Ritzau Scanpix

Udland
28. marts 2018

Siden offentliggørelsen af det rekordstore amerikanske handelsunderskud med Kina i begyndelsen af februar har der været spekulationer om, hvornår præsident Donald Trump ville gøre alvor af sine trusler om at sætte en stopper for Kinas »uretfærdige« handelsmetoder. Og ikke mindst hvordan Kina ville reagere.

Første del af svaret kom i sidste uge, da Det Hvide Hus offentliggjorde et notat om toldafgifter, der er »målrettet Kinas økonomiske aggression«.

De kontroversielle afgifter kan ramme kinesisk eksport til USA for op mod 60 milliarder dollar, men der er endnu ikke offentliggjort en specifik liste med de omkring 1.300 produkter, der vil blive pålagt told.

Reaktionen fra Kina, der er verdens næststørste økonomi og USA’s største samhandelspartner, har til at begynde med været relativt moderat: Beijing signalerer, at det er Trumps handelskrig, og at Kina som udgangspunkt ikke ønsker at optrappe konflikten. Omvendt vil Kina heller ikke lade sig tromle.

Det kinesiske handelsministerium offentliggjorde fredag planer om at pålægge yderligere afgifter på 128 produkter, heriblandt svinekød, genbrugsaluminium og frisk frugt. Tilsammen vil det ramme amerikansk eksport til Kina for tre milliarder dollar. Dagen efter skulle Xi Jinpings øverste økonomiske rådgiver, vicepremierminister Liu He, i en telefonsamtale med USA’s finansminister, Steven Mnuchin, have udtalt, at Beijing er klar til at forsvare sig selv.

Anderledes forsonende har signalerne været fra Kinas premierminister Li Keqiang. Under et møde mandag med internationale virksomheder i China Development Forum viste han vilje til at fortsætte de økonomiske reformer og fremskynde den proces, der skal sikre udenlandske virksomheder bedre adgang til det kinesiske marked, hvor store statsejede kinesiske virksomheder hidtil er blevet særligt tilgodeset.

Det, der kan ligne et glimt af uoverensstemmelse om strategi i Kinas øverste ledelse, skinner også igennem på lederplads i kinesiske statsaviser.

Kinas officielle nyhedsbureau Xinhua understreger, at Kina ikke ønsker en handelskrig. Xinhua skrev lørdag, at der historisk gælder det for handelskrige, at »ingen får gavn af det, og alle ender med at blive sårede«:

»Strategien er ikke klog. Slet ikke i dag, hvor alle landes økonomi- og handelsinteresser er viklet ind i hinanden. Hvis en handelskrig bryder ud, vil ingen slippe uskadt.«

Samme budskab stod at læse i den kinesiske partiavis Folkets Dagblad, der dog mandag tilføjede, at Kina ikke vil lade sig trække rundt i manegen af USA. Kina vil ikke se til, »mens andre lande underminerer dets legitime rettigheder og interesser«, advarede avisens leder:

»Hvis relationen mellem verdens to største økonomier kommer i fare, har USA kun sig selv at takke.«

Omvendt holdt lederskribenten sig ikke tilbage i søsteravisen Global Times, der er kendt for sin utøjlede nationalisme og en mere hårdtslående retorik over for USA:

»Kina må ikke trække sig. Kina vil enten blive knust af Washington, der får appetit på mere. Eller det kan engagere sig i en imponerende handelskrig for at give USA ny viden om Kinas magt og få det til at respektere Kina,« lød det i søndagens leder:

»Kan Kina opnå dette? Ja, det kan.«

Modreaktion

Mens alle venter på Trumps næste træk, der kan blive yderligere afgifter på import af stål og aluminium, som Kina er global storleverandør af, understreger Beijing, at de amerikanske afgifter skader den globale samhandel, og at man ønsker at gå sammen med andre WTO-lande for at forsvare sig mod urimelige amerikanske afgifter. Men det kan få lange udsigter at vente på en afgørelse fra WTO, siger Nis Høyrup, der forsker i kinesisk statskapitalisme ved Copenhagen Business School.

»Selv om Kina og andre lande vil klage til WTO, så har det ingen nytte i denne sammenhæng, fordi sagsbehandlingen kan trække ud i årevis. Derfor vil vi formentlig se en reaktion fra Kina, før afgørelsen kommer fra WTO.«

Kina kan gå flere veje, siger Nis Høyrup. De kan vælge at ignorere den amerikanske aggression og håbe på, at det hele går i sig selv igen. Risikoen er, at Trump vil lægge yderligere pres på Kina for at opnå bedre adgang til det kinesiske marked. Den vej vælger Kina næppe, mener Nis Høyrup. Han forventer i stedet, at Kinas modreaktion vil kunne mærkes i USA, men at den samtidig signalerer åbenhed over for forhandlinger.

Kina kan for eksempel begrænse importen af amerikanske fødevarer. Det er knap et år siden, Kina og USA underskrev en aftale, der efter 14 år gjorde det muligt at genoptage den amerikanske eksport af oksekød til Kina. Kina kan stramme reglerne for fødevarekontrol og gøre forretningsmulighederne sværere for de amerikanske virksomheder, der kun lige har fået en fod indenfor på det kinesiske marked og er begyndt at målrette deres produktion til den kinesiske middelklasse.

Derudover kan amerikanske virksomheder forberede sig på, at de kinesiske forbrugere boykotter amerikanske varer. Det er tidligere set, at storpolitik og bilaterale uoverensstemmelser har fået konsekvenser for udenlandske virksomheder i Kina.

Sidste år oplevede den koreanske supermarkedskæde Lotte Mart store tab i Kina, efter Sydkorea trodsede kinesiske protester og tillod opstillingen af det amerikanske missilforsvar THAAD. Et kinesisk forbrugerboykot kan ramme alt fra amerikanske teknologivirksomheder som Apple, der omsætter for knap ti milliarder dollar i Kina, til amerikanske bilproducenter, der nyder godt af den voksende kinesiske efterspørgsel.

Kina er samlet set USA’s største samhandelspartner. Men den amerikanske import af billige forbrugsvarer, delkomponenter til industrien og serviceydelser overstiger den samlede amerikanske eksport til Kina med 375,2 milliarder dollar. Det er en stigning på otte procent forhold til forrige år, viser det amerikanske handelsministeriums opgørelse af handelsbalancen i 2017.

Både i Washington og Beijing er den grundlæggende strategiske udfordring i en handelskrig, at de selvsamme industrier, som man ønsker at beskytte, meget vel kan være afhængige af import af delkomponenter i deres produktion. Det gør det enormt kompliceret af målrette afgifterne, så de får den ønskede virkning, siger Nis Høyrup.

»Det er umuligt at gennemskue Trumps bevæggrunde, men når alt kommer til alt, så har hverken USA eller Kina interesse i at skade modpartens økonomi alvorligt. Det sætter grænsen for, hvor langt de hver især ønsker at gå.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Kina har ekspanderet i Afrika og Indien.
USA er ladt tilbage i børnehaven.

Torben K L Jensen, Henrik Leffers og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

PS. Kina ekspanderer gennem handel, ikke krig.
En ret klog strategi.

Vibeke Hansen, Peter Andersen, Anders Graae, Torben K L Jensen, Henrik Leffers og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Nike Forsander Lorentsen

Tror nok at Kina er bedre på at klogt tænke inden de handler.

Torben K L Jensen

Når Kina siger at de stadig tænker på den franske revolution er det et bevis på deres lange strategi.

Bettina Jensen

Militær kamp er ikke en option for kineserne.
https://vimeo.com/238623373

Trumps foreslåede tariffer rammer en meget lille del af Kinas eksport. Noget andet er patent-beskyttelse og amerikanske finansielle firmaers adgang til det kinesiske marked.

Større beskyttelse af patenter hjælper de store bl.a. lægemiddelfirmaer, men giver ikke flere amerikanske arbejdspladser. For forbrugere stiger priserne selvfølgelig. Og at finansielle firmaer går amok i Kina hjælper ikke den almindelige amerikaner, men Wall street selvfølgelig.

Alt i alt hjælper Trump, ligesom alle andre amerikanske præsidenter, de multinationale selskaber.