Læsetid: 3 min.

Hvad med klimaet? Uge 9: Fortsætter den nuværende tendens vil verdenshavene være mindst 65 cm højere i år 2100

Det er de dårlige nyheder, der præger denne uge: Kulforbruget stiger igen i Kina, vandstanden i verdenshavene stiger også – og med stadig større hast. Og så støttes kul, olie og gas fortsat med milliarder af dollar
Ved brug af målinger fra satellitter har en gruppe forskere med stor præcision beregnet, hvor meget verdenshavene stiger som følge af klimaforandringerne.

Ved brug af målinger fra satellitter har en gruppe forskere med stor præcision beregnet, hvor meget verdenshavene stiger som følge af klimaforandringerne.

Bax Lindhardt

3. marts 2018

Flere grønne storbyer

Ifølge CDP.org, der analyserer klimadata, er der i dag flere end 100 byer globalt, der får mere end 70 procent af deres elektricitet fra grønne energikilder.

Konstant faldende priser på vind- og solenergi samt øget brug af biomasse og vandkraft giver ifølge CDP grund til at være optimistiske. Især fordi politikerne i byerne ofte er mere ambitiøse end de nationale politikere.

»Det eneste, der er brug for, er et klart mål og et stærkt politisk lederskab,« siger Mathias Nabholz, leder af departementet for klima og energi i Basel-kantonet i Schweiz.

Blandt de 70 storbyer er Colombias hovedstad, Bogotá, Oslo, Stockholm, Aspen i USA, Tanzanias de facto hovedstad, Dar es Salaam, og mange flere.

Erkendelsens tid

Når de store olieselskaber udgiver deres årlige prognoser for den globale udvikling på energiområdet, tager de næsten altid fejl og undervurderer udbygningen af vedvarende energikilder som sol og vind.

Således er det ottende år i træk, at BP har måttet opjustere deres prognoser for udviklingen inden for vedvarende energikilder, som BP i deres Energy Outlook 2018-rapport vurderer vil vokse med 40 procent frem mod 2040.

Behovet for olie og gas stiger fortsat

Til gengæld er den dårlige nyhed i olieselskabernes prognoser, at efterspørgslen på kul, olie og gas fortsat vil stige frem til 2040.

Således skønner BP, at olie vil forblive den største energikilde globalt, og at efterspørgslen vil toppe et sted mellem 2035 og 2040. På det tidspunkt vil den samlede olieproduktion være mere end det dobbelte af produktionen i 1990, og olie vil udgøre 27 procent af det samlede globale energimiks. Og det til trods for, at BP regner med, at 40 procent af alle privatbiler i 2040 kører på el.

BP vurderer samtidig, at otte procent af klodens energibehov vil blive dækket af atomkraft (primært i Kina), 21 procent vil fortsat blive dækket af kul, mens blot 14 procent af verdens energibehov i 2040 vil blive dækket af vedvarende energikilder, primært sol og vind.

Når kul, olie og gas stadig vil være så dominerende i det globale energimiks mange år fremover, skyldes det ifølge prognoserne, at selv om de grønne energikilder vokser med størst hast, er det slet ikke nok til at dække det voksende behov fra en stadig større og mere rig global befolkning. I 2040 vil klodens befolkning have passeret ni mia. mennesker.

Stadig støtte til sort energi

Omstillingen væk fra kul, olie og gas kunne givetvis foregå endnu hurtigere, hvis ikke det var for den enorme støtte, den sorte energi fortsat modtager. Tal fra OECD og det internationale energiagentur, IEA, viser i en ny rapport, at selv om de statslige subsidier faldt fra 2014 til 2015, udgør de fortsat mindst 373 mia. dollar globalt i 2015. I 2014 var de samlede subsidier globalt på mindst 551 mia. dollar.

Kul igen på fremmarch i Kina

For første gang siden 2013 steg forbruget af kul i Kina sidste år. Det viser tal fra de kinesiske myndigheder, som Financial Times har analyseret på.

Der er tale om en stigning på 0,4 procent i forbruget af kul fra 2016 til 2017, hvilket Tim Buckley, der er direktør for Energy Economics and Financial Analysis, IEEFA, i avisen forklarer med, at det kinesiske styre satte ekstra gang i produktionen frem imod partikongressen sidste år.

»Op til den nationale kongres i oktober (…) var der en kortvarig vækst inden for byggeriet for at give et spark til økonomien, hvilket gav en uventet høj stigning i efterspørgslen på elektricitet.«

Havene stiger hurtigere end ventet

Ved brug af målinger fra satellitter har en gruppe forskere med stor præcision beregnet, hvor meget verdenshavene stiger som følge af klimaforandringerne. I øjeblikket stiger den globale vandstand i havene med tre millimeter om året, men stigningen accelererer konstant med 0,084 millimeter om året.

Selv om det ikke lyder af meget, advarer forskerne om, at accelerationen i sidste ende gør en meget voldsom forskel. Stiger verdenshavene med blot tre millimeter om året frem til år 2100 vil det samlet give en stigning på omkring 25 cm. Men den beskedne accelerationen betyder – hvis ikke den bremses – at havene i stedet vil stige med 65 cm frem til år 2100.

Forskerne gør i det britiske dagblad the Guardian opmærksom på, at deres prognoser er konservativt sat, da de ikke tager højde for yderligere acceleration i vandstandsstigningerne, selv om de øjeblikkelige tendenser til hastig opvarmning ved polerne kunne pege i den retning.

Serie

Hvad med klimaet?

I august 2017 udkom en rapport, der konkluderede, at verdens lande havde 1.000 dage tilbage, hvis ambitionerne i Paris-aftalen skal indfries. Næsten alle verdens lande har underskrevet klimaaftalen, men det kniber ofte med at følge ambitionerne op med handling. I denne serie vil vi bringe en oversigt over de store og små skridt, der tages i henholdsvis den rigtige og forkerte retning

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Toke Kåre Wagener
  • Jan Pedersen
Toke Kåre Wagener og Jan Pedersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mikkel Kristensen

jeg er personligt mega skeptisk over for disse stignings beregninger - Det der glemmes hedder Thermocline (find det på Google). kort fortalt er det kun er de øverste 3-400 m af havvandet der varmes op af luften, mens det der er dybere forbliver ved 3-4 grader, uanset lufttemperaturen.
Saltvand udvider sig heller ikke lineært med temperaturstigning. Fra 0 - 10 grader udvider saltvand sig næsten ikke, hvorimod det udvider sig langt mere fra fx. 20-30 grader. Derfor vil opvarmning af vandet fra global opvarming (mindre end 4-5 grader) ikke få vandstanden i havene til at stige særligt.
Det er trods alt kun ca. 400 m af vandet der opvarmes. 1/1000 * 400m = 40 cm.
En anden ting der tit glemmes er, at meget stor del >60% af indlandsisen på Grønland befinder sig i mere end 2 km højde. Da temperaturen falder med rundt regnet 1 grad pr. 100m højde, skal der global opvarmning i størrelsesorden 20 grader til før denne indlandsis begynder at smelte.

Se f.eks. http://ing.dk/artikel/609-indlandsisen-i-g...

På Sydpolen er der ikke er registreret nogen temperaturstigning, der overstiger det naturlige årlige udsving.

Mikkel,
dit link til Ingeniøren er "dødt", og jeg kan ikke finde noget på www.ing.dk, som kan understøtte dit indlæg.
Når jeg læser artiklen "Climate-change–driven accelerated sea-level rise detected in the altimeter era" (http://www.pnas.org/content/early/2018/02/06/1717312115), ser jeg intet tegn på, at vandets varmeudvidelse tillægges nogen særlig stor rolle.
Tværtimod står der f.eks., at
"Satellite altimeter data collected since 1993 have measured a rise in global mean sea level (GMSL) of ∼3 ± 0.4 mm/y (1, 2), resulting in more than 7 cm of total sea-level rise over the last 25 y."
og
"Using a 25-y time series of precision satellite altimeter data from TOPEX/Poseidon, Jason-1, Jason-2, and Jason-3, we estimate the climate-change–driven acceleration of global mean sea level over the last 25 y to be 0.084 ± 0.025 mm/y2. Coupled with the average climate-change–driven rate of sea level rise over these same 25 y of 2.9 mm/y, simple extrapolation of the quadratic implies global mean sea level could rise 65 ± 12 cm by 2100 compared with 2005"

Temperaturen på Sydpolen, stiger 0.05 grader om året. den er steget i alt 0.1 grad siden 1957.
opvarmningen,af Sydpolen går langtsomt, heldigvis, da der er nok is. til 60 meter havstigning,
på Sydpolen.

Kim Folke Knudsen

Det er ganske imponerende det her. Nu har VLAK Marionet Teateret brugt næsten 2 måneders forberedelse på den store Ghettoplan, som vi forstår skal ende med at i år 2030: Så er alle områder med boligsociale problemer væk fra Danmarks kortet.

Hvis vi skal tro på Regeringens og DF´s retorik.

Det har man så brugt oceaner af tid på, at nørkle rundt i. Børn i 6 års alderen skal på stopprøver, der skal indføres dobbelte strafzoner, kontanthjælpsmodtagerne skal fratages endnu flere penge end i forvejen også videre også videre. Ih hvor er vi handlekraftige.

Nu melder nye målinger, at Verdenshavene stiger med cirka 65 cm frem mod år 2100. Er der nogen der kan fortælle mig om DF´s og VLAK´s planer i den henseende - Svar efterlyses.

Kig på et landkort, hvor mange danske kystbyer ligger indenfor den zone, som er omfattet af havstigningerne, og hvad betyder det for vores ferskvand, hvis der trænger saltvand ind i landet.

Er der nogen danske politikere, der kunne tænke sig at skænke det problem en tanke ?

I Nederland oplevede landet en stormflod og katastrofe i 1953. Årsag efter den 2. Verdenskrig lå store dele af Nederlandene hen ødelagt og udplyndret efter 5 års tysk besættelse. Talrige diger var ødelagt af krigen eller forsømt som følge af manglende vedligeholdelse.

Efter katastrofen i 1953 byggede Nederlandene et slusesystem i Verdensklasse i området omkring Zeeland. Der er tale om en enestående ingeniørteknisk bedrift med henblik på at undgå en lignende stormflod som den, der overgik landet i 1953.

I Danmark, der hviler tavshedens tyste idyl over landet. Ingen politiker synes at komme med et eneste pip, og imedens så håber vi, at en stormflod, den kan ikke opstå her.

Link til dæmingsanlæggene i Nederland, Zeeland.
https://www.youtube.com/watch?v=i6DRRHXt-PA

Rettelse.
Temperaturen på hele Sydpolen, er steget 0.05 grader pr tiende år, siden 1957. I samme periode, er Islaget på den vestlige del, af sydpolen, blevet opvarmet, med 0.1 grad pr tiende år. Fra 1958 til 2010, blev der målt en gennemsnitlig stigning, på 2.4 grader i det vestlige Antarktis.
Men check hellere selv, da jeg har fået rodet mig ud i noget, jeg ikke har en skid forstand på.