Læsetid: 4 min.

May vil lade Storbritannien vælge og vrage i EU’s indre marked

Premierminister Theresa May fremlagde fredag sin vision for en fremtidig britisk frihandelsaftale med EU. Den indeholdt som ventet et ønske om at vælge og vrage i EU’s indre marked og toldunion
Premierminister Theresa May fremlagde fredag sin vision for en fremtidig britisk frihandelsaftale med EU. Den indeholdt som ventet et ønske om at vælge og vrage i EU’s indre marked og toldunion

Ritzau Scanpix

5. marts 2018

Premierminister Theresa May fremlagde fredag i en længe ventet tale de britiske ønsker for en aftale mellem EU og Storbritannien efter Brexit. I talen indledte May med at understrege, at Storbritannien vil tage afsked med såvel EU’s indre marked, toldunion og domstol efter Brexit.

Men derefter gik May i gang med at tale sig ind i varmen hos EU og skitsere visionerne for fremtidig britisk aftale med EU som den »dybeste og bredeste« frihandelsaftale i verden.

»Den candiske frihandelsaftale er ikke passende for Storbritannien,« sagde May, og gjorde det klart, at briterne ønsker sig større adgang og tilknytning til EU’s indre marked og toldunionen, end hvad EU-Kommissionen hidtil har tilbudt briterne.

I EU-Kommissionens optik er den britiske vision ensbetydende med det britiske ønske om at kunne vælge og vrage i EU’s indre marked, hvilket kommissionen ved tidligere lejligheder har afvist vil komme til at ske. Men May fasthold altså den britiske vision, og understregede, at EU har indgået frihandelsaftaler med en række lande, og at enhver »frihandelsaftale indeholder til- og fravalg«.

Med den bemærkning skitserede May som ventet en britisk model for en fremtidig handelaftale, som baserer sig på et princip om »kontrolleret afvigelse«. Det betyder, at Storbritannien vil kunne opnå en vis adgang til EU’s indre marked og toldunion efter Brexit, hvis de skygger EU’s regelsæt på de forskellige områder.

Corbyns angreb

Theresa Mays tale, der blev klappet af med såvel leavere som remainere i Mays såkaldte krigskabinet aftenen forinden, er et stykke finkalibreret partipolitisk diplomati, som skal samle de uenige parlamentarikere bag May og give hende et styrket forhandlingsmandat overfor EU.

Den manøvre har ikke været let ovenpå en tumultarisk uge, hvor Labours partileder Jeremy Corbyn i sin Brexit-tale i mandags annoncerede, at partiet nu går ind for, at Storbritannien efter Brexit skal være i en »ny omfattende toldunion« med EU.

Corbyns vision om en ny toldunion appellerede på dygtig vis til en lille gruppe såkaldte ultraremainere i det konservative parti, der med Kenneth Clarke og Anna Soubry i spidsen arbejder for at trække Storbritannien i retning af et blødt Brexit.

De to konservative parlamentarikere har stillet et ændringsforslag til lovgivningen bag May-regeringens hårde Brexit-planer, der skal bane vej for, at Storbritannien alligevel forbliver i en toldunion med EU. Hidtil har ændringsforslaget ikke haft en chance for at blive vedtaget. Men efter Labours kursskifte kan de to parlamentarikere muligvis samle flertal i parlamentet til at gennemtvinge det, hvis de kan overbevise en håndfuld andre konservative remainere om at bryde med partidisciplinen.

Theresa May har taget truslen om at blive underløbet alvorligt. Hun sendte straks minister for international handel Liam Fox på banen for at banke partidisciplin ind i potentielle konservative afhoppere, og hun har samtidig udskudt behandlingen af lovforslaget til senere på foråret.

Ifølge professor Anand Menon har Corbyn med sit udspil positioneret sig indenrigspolitisk og givet Theresa May nye bekymringer.

»Der er en mulighed for, at ændringsforslaget kan gå igennem. Men sandsynligheden er ikke stor. May vil kunne true med at gå af, og det vil kunne føre til et valg. Her står det konservative parti ikke stærkt, og derfor tror jeg udsigten til ikke at blive genvalgt, vil få remainerne til at tænke sig godt om, før de bryder med partidisciplinen. Men Corbyn har ikke gjort livet lettere for May,« siger professoren.

Han minder om, at May i forvejen vil få travlt med at forsvare sin Brexit-vision overfor angreb fra de mest hårdnakkede konservative brexiters under ledelse af Jacob Ress-Mogg. Menon vurderer dog, at May med sin Brexit-tale har lanceret en vision for Brexit, som – i hvert fald for en stund – vil give hende en vis ro indadtil i regeringen.

3-kurve-modellen

Men selvom Mays vision for Brexit måske i udgangspunktet nyder opbakning indadtil i hendes regering, så kan stridighederne i de konservative rækker let bryde ud igen, når forhandlingerne med EU-Kommissionen går i gang.

I den sammenhæng tegner der sig to store og umiddelbart uoverstigelig knaster: 1) briternes ønske om en »kontrolleret afgivelse« fra EU’s indre marked og toldunion og 2) Nordirland.

Briternes vision for en såkaldt »kontrolleret afvigelse«, også kaldet »3-kurve-modellen«, bygger på den idé, at briterne på nogle områder vil opretholde EU’s regelsæt for det indre marked og toldunionen, mens de på andre områder kan vælge at afvige fra reglerne og indgå nye aftaler. Briterne ser ifølge den model en aftale med EU, der giver dem valget mellem tre kurve med forskellig adgang til EU’s markeder og krav om efterlevelse af EU’s regel for forskellige sektorer.

Modellen er dog tidligere som nævnt blevet blankt afvist af EU-Kommissionen og chefforhandler Michel Barnier med henvisning til, at briterne ikke kan vælge og vrage i EU’s indre marked og toldunion. Ifølge Anand Menon er det da også urealistisk, at EU i større stil vil give efter for Mays planer for adgang til EU’s markeder, uden Storbritannien køber hele pakken og accepterer EU’s principper om fri bevægelighed, herunder også for EU-arbejdstagere.

Nordirland

Menon ser dog en mulig åbning for de britiske planer. En åbning, som rent faktisk kommer fra EU-Kommissionen selv.

I den forløbne uge fremlagde EU-Kommissionen nemlig et aftaleudkast for Brexit-forhandlingerne, som, når det kommer til Nordirland, baserer sig på princippet om »kontrolleret afvigelse«.

Ifølge udkastet skal Nordirland – såfremt briterne og EU ikke når frem til en frihandelsaftale, som sikrer en friktionsløs grænse mellem Irland og Nordirland – nemlig indgå i EU’s toldunion eller udvalgte dele af den. Ifølge Menon er kommissionens forslag selvmodsigende.

»At kommissionen på den ene side siger, at der ikke kan blive tale om, at Storbritannien kan vælge og vrage i bestemte områder af EU’s indre marked eller toldunion, mens Nordirland godt kan, virker noget selvmodsigende. Så måske er der en åbning her,« siger Menon.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben K L Jensen
  • Eva Schwanenflügel
Torben K L Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kim Folke Knudsen

Et uløseligt problem en gordisk knude, som skal hugges over. Det giver ingen mening, hvis EU lande kan melde sig ud, for dernæst at opnå de samme rettigheder udenfor uden at bidrage til fællesskabet. Situationen i Irland er uløselig. England vil ikke give slip på Nordirland. Nordirland og Republikken Irland kommer til at tabe på samhandelen, hvis grænsen skærer øen over. Hvis grænsen ikke skærer øen over, så er der pivåbent for alle emigranter og lignende, der kunne tænkes at bevæge sig ind og ud af EU. Hvem finder en salomonisk løsning på dette spørgsmål inden år 2020 ?

Torben K L Jensen, Michael Friis, Eva Schwanenflügel, Kjeld Jensen, Jens Christensen og Jørgen M. Mollerup anbefalede denne kommentar
Jørgen M. Mollerup

Hvis der kommer hård grænse mellem Republikken Irland og Nordirland, er det et brud på den aftale, der førte til våbenhvilen. Konsekvenserne heraf kan blive en opblussen af stridighederne.

Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Jeppe Matzen

Hvis Nordirland skal blive i Toldunionen - helt eller delvis - vil det betyde en toldgrænse i Det irske Hav. Det afviste Theresa May allerede samme dag, som Kommissionen fremlagde aftaleudkastet.

Så ingen åbning her.

Torben K L Jensen

Hvad med Jeremy Corbyn´s forslag om en ny toldunion der fik ros fra det engelske erhvervsliv - det har EU- kommissionen af gode grunde ikke kommenteret på,men at de har læst den med interesse er der vist ingen tvivl om.

Torben Lindegaard

@Jeppe Matzen

Det eneste reelle problem med Brexit er Nordirland.

The good Friday Agreement forudsætter en åben grænse mellem Irland og Nordirland.

Det er umuligt at se, hvordan det skal kunne lade sig gøre med de 2 lande i hver sin toldunion, UK & EU - for slet ikke at nævne hvert sit indre marked med potentielt forskellige tekniske standarder.

Der var valg i UK i juni 2017, og de 2 største partier i Nordirland - DUP & Sinn Fein - står overfor at skulle danne en samlingsregering i henhold til The good Friday Agreement - det er bare ikke lykkedes endnu.

Så Nordirland er en tikkende bombe - og hvis det ender med en synlig grænse i form af toldbehandlingsfaciliteter på grænsen, så er der vist desværre al mulig grund til at frygte, at disse faciliteter bliver de næste bombemål.

Jeg kan ærligt talt ikke se nogen realiserbar løsning.

Michael Friis

Irland/Nordirland. Jeg er sikker på, at ingen vil The Trouble igen.
Hvem har mest at tabe ved en hård grænse? Umiddelbart er det alle. Men i virkeligheden er det Irland. Irland har fint udnyttet sin rolle som den lille nabo, der lukrerer på storebror. Handelsoverskudet er ca euro 4 til 5 mia pr måned.

Michael Friis

Carsten Svendsen, forskellen er at Norge de facto er med i EU men ikke de jura.
Norske folkeafstemningerne med "Nej" i 1972 (EF) 53/47 og "Nej" i 1994 (EU) 52/48.
Nogle nordmænd synes at eliten med socialdemokraterne ved roret svigtede befolkningens afstemninger.