Læsetid: 9 min.

»Modstanden mod den grønne energiomstilling er for orkestreret til at være tilfældig«

Den nye tyske regering har diskret droppet klimamålene for 2020. Det bekræfter, at det fossile imperium fører en lobbykrig mod den grønne energiomstilling, som ellers fint kan lade sig gøre både økonomisk og teknisk, mener den rasende og renommerede tyske energiøkonom Claudia Kemfert
’Energiomstillingen bliver konstant trukket i langdrag. Især i forhold til at udfase kulkraften og at skabe en ambitiøs trafikomstilling.’ siger den tyske professor Claudia Kemfert. Her er politiet på vej til at dæmme op for en demonstration ved en brunkulsmine i Garzweiler, Tyskland.

’Energiomstillingen bliver konstant trukket i langdrag. Især i forhold til at udfase kulkraften og at skabe en ambitiøs trafikomstilling.’ siger den tyske professor Claudia Kemfert. Her er politiet på vej til at dæmme op for en demonstration ved en brunkulsmine i Garzweiler, Tyskland.

Wolfgang Rattay

16. marts 2018

Kamp, krig og slag.

Tysklands måske mest renommerede energiøkonom, den berlinske professor og regeringsrådgiver Claudia Kemfert, indrømmer det gerne: Hendes bog Det fossile imperium slår igen lyder lidt som en Hollywood-film.

Men i virkeligheden er det ramme alvor, der handler om en økonomisk og teknologisk kamp med næsten alle tænkelige midler – for de fossile energier og mod klimaet.

»Modstanderne af ’Energiewende’ (Tysklands omstilling til vedvarende energi, red.) har desværre vind i sejlene for tiden,« siger hun, da Information møder hende efter et af hendes mange foredrag i Berlin.

»Modstanden mod ’Energiewende’ er for orkestreret til at være tilfældig. Det er måske ikke så åbenlyst som i USA, hvor de fossile industriers håndlangere er trængt ind i selve regeringen. Men faktum er, at energiomstillingen konstant bliver trukket i langdrag. Især i forhold til at udfase kulkraften og at skabe en ambitiøs trafikomstilling.«

Blå bog Claudia Kemfert

  • Født 1968
  • Professor i energiøkonomi ved Hertie School of Governance. Siden 2004 har hun ledt afdelingen for energi, trafik og miljø ved Deutsches Institut für Wirtschaftsforschung (DIW) i Berlin. Sidder desuden i Ekspertrådet for miljøspørgsmål (SRU), som rådgiver den tyske regering i miljø- og klimaspørgsmål.
  • Hendes seneste bog er ’Det fossile imperium slår igen – hvorfor vi skal forsvare energiomstillingen netop nu’.

Imperiet slår tilbage

Energiewendes tilblivelse og mediernes reaktioner udgør rammen for Claudia Kemferts frustration. Efter reaktorulykken i japanske Fukushima i 2011 proklamerede forbundskansler Angela Merkel under enorm mediebevågenhed den grønne omstilling, hvor både kul- og især atomkraften skulle udfases. Der skulle nye energiboller på suppen i den tyske trafik, industri og boligsektor. Samme år blev de tyske klimamål for 2020 fastlagt: Den store industrination skulle reducere CO2-udslippet med 40 procent sammenlignet med 1990.

Skriverierne, visionerne og protesterne var noget nær uendelige.

Men ved begyndelsen af Merkels fjerde regering er det i dag – syv år senere – et deprimerende billede, der står tilbage.

Allerede sidste år viste beregninger, at klimamålene 2020 kun kunne opnås med drastiske tiltag. Pakket ind i formålserklæringer om »hurtigst muligt at lukke hullet« lækkede den afgående GroKo-regering derfor, at man officielt ikke mere tror på at kunne nå målene.

Trods tavshedspligt er det sluppet ud fra de tyske regeringsforhandlinger, at Merkels CDU/CSU og Schulz’ SPD agter at aflyse de tyske klimamål. Beslutningen kritiseres heftigt af De Grønne og Die Linke for at være et uansvarligt vælgerbedrag
Læs også

Desto mere grund er der til at kæmpe for de oprindelige mål, mener Claudia Kemfert. Det fossile imperium slår igen er en populær formidling af tysk energipolitik og -økonomi uden videre tekniske detaljer.

»Med ’imperiet’ mener jeg ikke onde kræfter, der sidder samlet et sted, men det sammensurium af økonomiske interesser, der ligger i de konventionelle og fossile industrier – fra brunkul over atomkraft til bilindustrien. Men der står faktisk både kapitalstrømme og PR-agenturer bag, som målrettet udbreder alternative facts om de vedvarende energier.«

Den dyre kulkraft

Dette imperiums mål er ikke bare at påvirke den tyske lovgivning til egen fordel, men også at undergrave den generelle tillid til de vedvarende energier og deres fremtidsudsigter, mener Claudia Kemfert, der til daglig leder afdelingen for energi, trafik og miljø ved det økonomiske forskningsinstitut DIW i Berlin.

En af de største og mest betydelige myter handler om den tyske strømproduktion, hvor en strømforsyning med ren vedvarende energi angiveligt vil blive både ubetalelig og føre til stribevis af blackouts – og dermed ødelægge den tyske konkurrenceevne og industri.

»Folkene bag de fossile interesser har let spil, fordi de bare skal udbrede simple slogans og angstscenarier. Hvis man hører nok gange, at sol- og vindenergi er hundedyrt, så begynder man at tro på det. Joken er, at der hele tiden tales om økonomiske tilskud til vedvarende energi, men ikke om, at de fossile energier får langt større støtte – ikke mindst atomkraften. Prisen på sol- og vindenergi er raslet ned i de seneste år og kan alene på produktionsprisen efterhånden matche konventionelle energiformer,« siger hun.

Claudia Kemfert peger her på, at man med god ret kan tage følgeomkostningerne for kul- og atomkraft med i regnskabet. I en beregning fra den Internationale Valutafond fra 2015 regnes der således med, at de fossile energier på verdensplan får økonomiske tilskud på op mod 5.000 mia. dollar – om året. Dette tal dækker både over den direkte offentlige støtte til brændstof, energiproduktion og energiinfrastruktur, men også over de massive følgeomkostninger i form af f.eks. affaldslagring, sundhedsomkostninger og klimatilpasninger.

»Et hovedproblem i ’Energiewende’ er, at vi skulle have indledt et meget mere konsekvent skifte væk fra både atomkraft og kulkraft. Det har vi forsømt. Med udbygningen af den vedvarende energi sidder vi nu med et tysk elnet, der populært sagt lider af ’kulforstoppelse’,« siger energieksperten.

»Vi opretholder to parallelle systemer, hvor de fossile stadig kæmper med de vedvarende energier.«

Tysklands nationale klimamål

  • I de nationale klimamål, som er mere ambitiøse end EU-målene, ville Tyskland reducere CO2-udslippet med mindst 40 procent i 2020, mindst 55 procent i 2030 og 80 til 95 procent i 2050 sammenlignet med 1990. Den tyske regering har officielt aflyst klimamålet for 2020, men holder stadig fast i de øvrige.
  • Trods ambitionen om en 40 procents reduktion ligger Tyskland kun til at reducere CO2-udslippet med ca. 32-33 procent frem mod 2020 sammenlignet med 1990 – herunder skete den stærkeste reduktion endda i begyndelsen af 1990’erne med afviklingen af DDR’s industri.

Et gyldent håndtryk

Netop det problem gør i Claudia Kemferts øjne ’Energiewende’ til en unødigt dyr affære – især fordi der så ofte er et overudbud af strøm. Det har den paradoksale effekt, at det nok får prisen til at synke på strømbørsen, men det øger samtidig den grønne energiafgift, hvormed en del af regningen havner ved forbrugerne. Og de køber gerne udlægningen om, at det skyldes den alt for dyre sol- og vindkraft.

En anden effekt er, at Tyskland eksporterer enorme mængder strøm til udlandet – og ifølge Claudia Kemfert skyldes det ikke den svingende vedvarende energi, men den alt for høje andel af strøm baseret på kul.

»Vi har så massiv en overproduktion, at vi kan glæde de europæiske naboer med vores billige strøm,« siger hun med sarkasme i stemmen.

»Det gør energiomstillingen dyr og ineffektiv.«

I dette regnestykke tæller også de såkaldte ’skrotpræmier’, som Kemfert kalder et »helt klassisk eksempel på en fossil lobbysucces«: Tilbage i 2015 blev energigiganter som RWE og Vattenfall stillet omkring 12 mia. kroner i udsigt for at holde en række kulkraftværker standby i en årrække. Det er ifølge energiøkonomen nærmere et gyldent håndtryk til en døende teknologi end en forsyningsmæssig nødvendighed.

Uendeligt mange motorveje

Ud fra samme – forkerte – logik foregår der en overdimensioneret udbygning af elnettene i Tyskland, mener Claudia Kemfert.

»Man kan også bygge uendeligt mange motorveje for at undgå kø. Men det er en absurd vej at gå,« siger Claudia Kemfert.

Hun medgiver, at Tyskland ved en 100 procent forsyning med vedvarende energi også vil få brug for offshore-vindenergi fra Nord- og Østersøen, som kræver transport – »man skal bare ikke spille den centrale og den decentrale forsyning ud mod hinanden, men skabe en fornuftig udligning,« siger hun.

»I dag gavner de overdimensionerede net, som forbrugerne også betaler for, især kulkraften. Vi skal satse mere decentralt med mere fleksible og decentrale løsninger. Ja, det kræver nye forretningsmodeller, og ja, det skal styres mere. Men det er muligt.«

Velkørende – i en gammel verden

Strømproduktion er kun én del af den tyske energiomstilling, der halter på grund af lobbypresset, som bl.a. har udmøntet sig i store afgiftsfordele til den tyske industri. Et andet afgørende problem ligger i trafiksektoren, der – uden flytrafik – udgør knap en femtedel af den tyske CO2-emission.

»Hele trafiksektoren skal reduceres, gøres mere effektiv og kollektiviseres, ikke mindst i kraft af digitalisering,« siger Claudia Kemfert, der ikke giver meget for den tyske regerings beskyttende hånd over den tyske bilindustri.

»Trafikomstillingen er end ikke påbegyndt.«

Med åbenlys ærgrelse peger hun i sit foredrag foran flere hundrede tilhørere på, at f.eks. diesel selv i disse tider med usædvanligt lave oliepriser fritages for en række afgifter. Årligt drejer det sig om flere milliarder euro, som den tyske stat kunne bruge på at udvikle alternative brændstoffer og ny infrastruktur.

»De midler kunne for alvor give ’Energiewende’ fart, men det ville selvsagt være en upopulær beslutning,« uddyber hun over for Information med en hilsen til den kinesiske bilindustri og dens satsning på elbiler.

»Tyskland er velkørende. Men i en gammel verden.«

Den tyske elproduktion 2017

Andelene af vedvarende energi i den tyske strømproduktion oplevede en markant stigning fra 2016 til 2017 – fra ca. 33 procent til ca. 38 procent.

Sådan ser fordelingen ud:

  • Konventionel energi: 61,5 procent. Herunder: Gas: 8,4 procent, Atomenergi: 13,2 procent, Stenkul: 15,2 procent, Brunkul: 24,4 procent.
  • Vedvarende energi: 38,5 procent. Herunder: Vind: 18,8 procent, Biomasse: 8,7 procent, Solenergi: 7 procent, Vandkraft 4 procent.

Klimakanslerens bankerot

Det vil også gælde under den kommende regering – i hvert fald hvis man sætter sin lid til regeringskontrakten.

»Den ny GroKo begynder desværre dér, hvor den gamle sluttede: med at udvande energiomstillingen og klimamålene,« mener Kemfert, der kalder opgivelsen af klimamålene for 2020 for »en bankeroterklæring«.

Det har også været medvirkende til, at statssekretær for energi og økonomi Rainer Baake alias ’Mr. Energiewende’ har kaldt regeringskontrakten for »en bitter skuffelse« på klimaområdet. Rainer Baake valgte derfor i begyndelsen af marts at aflevere sin opsigelse, så den ny energi- og økonomiminister, Peter Altmaier, nu må ud og finde en ny tovholder for det enorme projekt.

Derfor laver Claudia Kemfert gåseøjne med fingrene i luften, når hun nævner ’klimakansleren’ Merkel.

»Hvis man havde taget de ineffektive kulkraftværker af nettet og påbegyndt en trafikomstilling, kunne man have nået målene. Men jo længere man venter, desto dyrere bliver energiomstillingen. Nødvendige investeringer i vedvarende energier, eltrafik og klimabeskyttelse udskydes. Det bringer i sidste ende tyske arbejdspladser og den tyske konkurrenceevne i fare.«

Kamp og krig

Claudia Kemfert ser åbenlyst sine bøger og foredrag som en kamp mod større magter. Men hun giver ikke op af den grund. Heller ikke selv om stort set alle hendes udsagn åbner en kaskade af tekniske og økonomiske spørgsmål.

Også denne aften i Berlin får hun bedrevidende kommentarer om alt fra varmepumper over energitab ved eltransport til forsikringsomkostninger ved atomkraftværk – alt sammen med grundtonen: Det kan ikke lade sig gøre.

Med Kemferts ord er det »en del af gamet« konstant at blive belært, når man skal formidle så bredt, give slagkraftige svar på komplekse spørgsmål – og kæmpe mod de fordomme, som i høj grad er plantet af de fossile koncerner. Derfor bruger hun også gladeligt både kamp- og krigsmetaforer.

»Det her projekt kommer til at vende store dele af vores infrastruktur på hovedet. Derfor skal vi også have borgerne med. De skal deltage,« siger hun og understreger, at ’Energiewende’ er en succeshistorie, som ca. 80 procent af tyskerne bakker op om og endda er villige til at betale for.

’Energiewende’ har ikke den store indflydelse på den globale opvarmning, selv om industrinationen Tyskland ifølge Global Carbon Atlas udleder næsten lige så meget CO2 som hele Afrika. Men man skal ikke undervurdere ’Energiewendes’ funktion som forbillede, mener Claudia Kemfert.

Det er nu i fare.

»Merkel har brugt sit image som ’klimakansler’ klogt på den internationale scene. Men hendes troværdighed har det ikke så godt på hjemmebane. Det er et fatalt signal at opgive klimamålene,« siger Claudia Kemfert med et suk.

»Vi har brug for omstillingen for at ruste os til en fossilfri fremtid og holde os konkurrencedygtige. Men til det formål har industrien brug for klare politiske signaler.«

Netop derfor er de fossile lobbyers indflydelse så fatal, fordi den fører til en yderligere politisk slingrekurs – en ond cirkel.

»Det er også det, jeg rejser mig mod med bogen: Vi skal forsvare ’Energiewende’ nu og her. Desværre ser lobbyisterne fra fortidens energiformer stadig ud til at være stærkere end fremtidens lobbyister.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Benno Hansen
  • Eva Schwanenflügel
  • Toke Kåre Wagener
Benno Hansen, Eva Schwanenflügel og Toke Kåre Wagener anbefalede denne artikel

Kommentarer

En interessant artikel, der argumenterer for det umulige og bruger falske ”sandheder”.
Fx læser man:
”at de fossile energier får langt større støtte – ikke mindst atomkraften.”

Der gives ingen støtte til atomkraften – kun en speciel atomskat. Negativ støtte.
Men i Polen gives der massiv støtte til kulkraften.
Jeg refererer fra http://energypost.eu/the-polish-energy-problem-the-ukrainian-nuclear-sol...
”I juni 2017 fremlagde det polske øverste revisionsorgan imidlertid en rapport, der viste, at kulsektoren havde modtaget subsidier på 15,4 mia. Euro mellem 2007 og 2015.
Dette er ca. 17 000 EUR om året pr. Kulminearbejder.
Dette kan synes en rimelig pris at betale for at vinde et valg.
Hr. Tusk mente det, det mente PiS-partiet også.
Hvad den polske samfunds ikke-kulmine-regerings-parti mener, er ukendt.”

Man læser at Tyskland eksporterer enorme mængder strøm til udlandet.
Dette sammen med ønsket om ”standby” fra kulkraft er en naturlig følge af at den vedvarende energi ikke er mere vedvarende end at overproduktion og mangel næsten skiftes til at være udfordringen.

Det grønne Energiewende forurener næsten ti gange så meget som den forhadte atomkraft i Frankrig.
Tyskland genererede 545 TWh og udledte apr. 560 g CO2 per kWh
Frankrig genererede 530 TWh og udledte apr. 58 g CO2 per kWh
Kilde: http://www.theenergycollective.com/minshu/2399344/germanys-electricity-n...

Fra The New York Times dec. 25, 2017 refererer jeg:
”Tyskland har brugt $200 billion i løbet af de sidste tyve år i et forsøg på at få ren energi.”
$200 milliarder er en hulens masse penge og med det kunne Tyskland blive førende i kampen mod forurening.
Kilde: https://www.nytimes.com/2017/12/25/business/energy-environment/germany-e...

Det kan ikke nytte at vi fortsætter med at benægte fakta.
Derfor siger jeg: Læs på http://wp.me/p1RKWc-f8
Og god tænkepause.

Michael Frommelt og Jesper Lykke Jacobsen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Den lille ildsjæl er oppe mod hårde nysere - som RWE, E-On og bilindustrien.
En fin opfølgning på dine artikler om den store koalition - bukker mig dybt for din professionalisme - Sonne.

Philip B. Johnsen

Panik før lukketid, med ‘mutti’ på sidste vers.

Sandheden i Tyskland (EU) er, hvad der er betalt for sandheden er.
Nu siger Italien siger stop, Brexit Storbritannien, USA med rent kul Trump og resten af de folkevalgte såkalte ‘demokratiske’ lande vakler under mangel på politisk legitimitet, på trods af demokrati, det er, hvad politisk løgn skaber og der er advaret i mere end ethundrede år.

Politisk er der ingen udsigt til en bæredygtig omstilling, der kan skabe global samlet set økonomisk forbrugsdrevet vækst, de menneskeskabte klimaforandringer accelerere ude af kontrol, så nu er der ikke overraskende, politisk panik før lukketid.

Trump vil skabe økonomisk vækst på lokale forekomster af kul, olie og gas, hvilket der ikke er nogen fremtid i, men det har en positiv klima påvirkning på den helt korte bane og der er som alle inderst inde ved, ikke noget alternativ til den bæredygtige omstilling, som alle ‘vil’ kræve, når konsekvenserne bliver helt tydelige, ved vores fortsatte brug af fossilbrændstof.

Vi har et lokalt dansk og hel demokratisk understøttet eksempel, på den samme politisk løgn, der ligeledes opløser demokrati og retsstat indefra her hjemme, som i Tyskland (EU):

For Exxon Mobile, BP, Shell, Chevron, Total, Maersk og folketing er sandheden, hvad der er betaler for sandheden er.
Fra link:
"Exxon Mobile, BP, Shell, Chevron, Total og Maersk bidrager flittigt til, at man på universiteter herhjemme forsker i at få mere olie og gas op af jorden.

"Videnskab.dk har søgt aktindsigt i universiteternes private bevillinger, hvoraf det fremgår, at danske universiteter har modtaget mindst 275 millioner kroner af olieindustrien fra 2009 til 2014.

Størstedelen af midlerne går til at forske i, hvordan man hiver endnu mere olie og gas på af de eksisterende olie- og gaslommer. En tiårig bevilling på godt en milliard finansierer et Center for Olie og Gas på Danmarks Tekniske Universitet med samme formål.

Udviklingen i olieforskningen kan forekomme mærkelig, når man ved, at klimaforskning viser, at man for at begrænse temperaturstigningen på Jorden til 2 grader må lade allerede kendte olie og gasforekomster blive i jorden.

»Det er fuldstændig absurd at lede efter ny olie, når vi ved, vi ikke må brænde det af af hensyn til klimaet. Det er på alle måder den forkerte vej at gå.«
siger ph.d.-studerende Emil Urhammer, som forsker i bæredygtig omstilling ved Aalborg Universitet i København, til Videnskab.dk."

Link: https://videnskab.dk/kultur-samfund/fuldstaendig-absurd-industrien-betal...

Husk på at:

“Vedvarende energi som biomasse, vind og sol udgør mindre end ‘tre procent’ af det samlede energi forbrug i 2015 og den falder.
Link: http://www.eof.dk/Viden/Statistik/Globalt%20forbrug%20af%20energi/global...

»Ved udgangen af 2017 tegner de globale udledninger af CO2 fra fossile brændsler og industri til at stige med omkring to pct., sammenlignet med året før,« lyder budskabet fra forskerne bag det såkaldte Global Carbon Budget.

Link: https://www.information.dk/udland/2017/11/tre-stabile-aar-slaar-klimafor...

"Ifølge FN vil havstigninger, vandknaphed, ørkendannelser etc. underminere levegrundlaget for millioner af mennesker og skabe omkring 200 millioner nye klimaflygtninge inden 2050. Allerede i dag findes der såkaldte klimaflygtninge fra Alaska til Stillehavsøerne.
Link: http://raeson.dk/2015/100-dage-til-cop21-hvor-er-det-sikkerhedspolitiske...

"Det er afgørende for regeringen, at vi gør alt, hvad vi overhovedet kan for at understøtte, at Danmark fortsat er et førende olie- og gasland."
Klimaminister Lars Christian Lilleholt.

"Der bør ikke være begrænsninger for, hvor meget olie og gas, der må pumpes op af den danske undergrund på trods af den nye klimaaftales målsætning om at holde den globale opvarmning »et godt stykke under to grader«.

Det mener et bredt politisk flertal i Folketinget, som dermed bakker op om Energi, Forsynings- og Klimaminister Lars Christian Lilleholt (V)."
Link: https://www.dr.dk/nyheder/penge/minister-danmark-skal-vaere-et-foerende-...

"You can fool all the people some of the time, and some of the people all the time, but you cannot fool all the people all the time."
Abraham Lincoln

Michael Frommelt

Andelen af vindkraft i dansk elproduktion ligger på omkring 40 %, hvilket er noget af det højeste i verden. Ser man på forbruget, ser det anderledes ud, eftersom ved blæsevejr forekommer der overproduktion og strømmen må eksporteres, som regel til ufordelagtige priser, da man skal af med strømmen her og nu.

Et andet problem er de resterende ca. 60 % som kommer fra fossile brændstoffer og fra biobrændsler, som forurener endnu mere end fossile brændstoffer, og som udvindes på bekostning af enorme naturskader.

Et tredjeproblem er den omstændighed, at el dækker kun 18% af danskernes energiforbrug, hvilket vil sige at vind dækker omkring 7% af vores samlet energibehov.
Ifølge IPCC skal CO2 udslippet som minimum halveres inden 2050. Den eneste realistiske løsning er en massiv elektrificering, specielt af opvarmning og transport, og dækning af elforbruget med rene energikilder. Den eneste rene energikilde der kan løfte opgaven er atomkraft.

Og så lige tilbage til biobrænsel - Biomasse produktion foregår (de fleste steder) ved at mange hektar skov skæres helt ned med store maskiner og køres væk. Dernæst plantes 1-2 arter af hurtigvoksende træ. Væk er de tusinder af planter, svampe, urter og dyrelivet bliver decimeret. Tilbage står en "træørken" af grantræer, uden dyr og insekter.
Sådan foregår det, selv i Danmark, hvor mængden af urskov er tæt på nul, og biodiversitet er et ukendt ord. Desuden optager denne træørken slet ikke samme mængde CO2, som den man fjernet - langt fra. Så hvordan man kan kalde det VE forstår jeg ikke.

Tilsidst er der jo A-kraft. Her har man for længst fundet nye, og langt mere effektive brænselsformer - nemlig THORIUM.

Et kilo thorium har samme energipotentiale som 200 kilo uran eller 400-600 millioner (ja, MILLIONER) kilo kul, og selv uden viderebehandling nedbryder affaldet fra thoriumreaktorer sig selv så hurtigt, at det efter 300 år er lige så harmløst som det uran, der naturligt findes i jorden.
Thorium kraftværker forurener under 1/1000 af konventionelle reaktorer. De kan ikke smelte ned, og vi har ressourcer nok til ca. 100.000 års globalt energiforbrug.

En gennemsnitlig vesterlændings livstidsforbrug af energi kan med denne teknologi rummes i en thoriumkugle på størrelse med en golfbold, som i masseproduktion vil koste ca. 15 kroner. Og det er altså det totale energiforbrug i et helt liv. En golfbold.

100.000 års forbrug; hvor meget er det egentlig? Lad os sætte det i perspektiv: Når vi formentlig slutter med at bruge fossilt brændstof imod slutningen af dette århundrede (desværre alt for sent), vil denne energifase formentlig have strakt sig over ca. 300 år. De 100.000 år, vi kan bruge thorium er ca. 300 gange så længe. Eller et andet perspektiv: 100.000 år er 50 gange så lang tid, som der er gået, siden Jesus levede.

For mig er det en ufattelig stupiditet, at vi ikke allerede er i fuld gang med at udvikle thorium teknologi.

https://www.electricitymap.org/?wind=false&solar=false&page=map

Michael Frommelt
Naturligvis skal A-kraft overtage førertrøjen.
Uden det bliver "Den Store Grønne Omstilling" ikke andet end en hules dyr fejltagelse.
Det ved alle, der tør regne på realiteterne.
MEN
Det bliver svært i et land hvor vi er blevet hjernevasket til at være imod.
Desværre er Thorium som energikilde ikke færdigudviklet.
Måske fordi Nixon var mere interesseret i atombomber.
Se http://wp.me/p1RKWc-hB