Læsetid: 6 min.

Når den globale økonomi genfinder væksten, stiger presset på klimaet

Det Internationale Energiagentur fortæller om stigende CO2-udledninger for første gang siden 2014. Det illustrerer, at det ikke er muligt at nærme sig klimamålet i Paris-aftalen, når verdensøkonomien igen er på vækstkurs
Når vækstraterne stiger verden over, følger udledningen af CO2 med – blandt andet bliver der udledt mere fra kul som her ved en mine i Datong i Kinas nordlige Shanxi-provins.

Når vækstraterne stiger verden over, følger udledningen af CO2 med – blandt andet bliver der udledt mere fra kul som her ved en mine i Datong i Kinas nordlige Shanxi-provins.

Greg Baker

28. marts 2018

Rent logisk er det selvfølgelig muligt: At afkoble væksten i økonomi fra væksten i CO2-udledninger og dermed skabe ’grøn vækst’.

For når verden en dag har skilt sig af med de fossile brændsler og får sin energi fra sol, vind og andre CO2-fri energikilder, så vil en fortsat økonomisk vækst jo være grøn, rent CO2-mæssigt. Koblingen mellem økonomien og dens energirelaterede klimapåvirkning vil være endegyldigt brudt.

Så i teorien er den meget diskuterede ’afkobling’ mulig. Det var da også budskabet i 2016, da Det Internationale Energiagentur, IEA, udsendte sin årlige status over de globale tendenser for CO2-udledning og økonomi.

’Afkobling af globale udledninger og økonomisk vækst bekræftet’ lød overskriften på opgørelsen, der fortalte, at mens den globale økonomi i 2014 og 2015 voksede med henholdsvis 3,4 og 3,1 pct., så var væksten i globale CO2-udledninger nul.

Det var ifølge IEA første gang, økonomien voksede, uden at CO2-udledningerne fulgte med op. De tidligere kortvarige situationer, hvor de globale udledninger stagnerede eller ligefrem faldt, var alle forbundet med økonomisk nedtur, altså et fald i det globale BNP. Så billedet for 2014-15 var noget nyt og kunne ifølge IEA tilskrives den hastige udbygning med vedvarende energi.

Samme optimistiske budskab lød året efter:

»IEA noterer nulvækst i CO2-udledninger for tredje år i træk, selv om den globale økonomi voksede i 2016.«

»Et signal om fortsat afkobling af udledninger og økonomisk aktivitet,« hed det i statusnotatet, offentliggjort i marts 2017.

I år lyder det ganske anderledes.

»Den globale energiefterspørgsel steg med 2,1 pct., og CO2-udledningerne voksede for første gang siden 2014,« hedder det som overskrift på IEA’s netop offentliggjorte status for 2017. Det fremgår, at udledningerne af CO2 fra den globale energisektor voksede med 460 mio. ton – svarende til ti gange Danmarks årlige udledning – resulterende i en vækstrate på 1,4 pct.

Dermed nåede udledningerne »et historisk højdepunkt« på 32,5 milliarder ton.

»Stigningen i CO2-udledninger, der modsvarer udledningerne fra yderligere 170 mio. biler, var resultatet af en robust vækst i den globale økonomi på 3,7 pct., lavere priser på fossil energi og en svækket indsats for energieffektivisering,« oplyser IEA.

Den globale vækst i udledninger skyldes primært udviklingen i lande som Kina og Indien, mens bl.a. USA, Japan og Storbritannien ifølge IEA præsterede lavere udledninger i 2017.

Mærkbare konsekvenser

Det fortsat høje og nu igen stigende udledningsniveau afspejles i atmosfærens CO2-koncentration, der forleden måltes til 409 ppm (parts pr. million, CO2-molekyler pr. én mio. luftmolekyler), det højeste for årstiden i flere hundrede tusind år.

Koncentrationerne vil »forblive over det niveau i flere generationer og binde vor planet til en varmere fremtid med mere ekstreme vejr-, klima- og vandforhold«, sagde i sidste uge generalsekretæren for FN’s meteorologiorganisation WMO, Petteri Taalas.

I 2017 var den globale gennemsnitstemperatur nået op på 1,1 grad over det førindustrielle niveau, noterer WMO og oplyser, at de katastroferelaterede økonomiske tab, som kunne tilskrives ekstreme vejr- og klimaforhold, satte rekord med 320 milliarder dollar, opgjort af den globale forsikringskoncern Munich Re.

30 pct. af verdens befolkning lever nu under klimaforhold, der indebærer potentielt dødelige temperaturer mindst 20 dage om året, tilføjer WMO.

»Den mærkbare vækst i den globale energisektors CO2-udledninger i 2017 fortæller os, at indsatsen for at bremse klimaændringerne langt fra er tilstrækkelig. Vi er langt fra på kurs mod klimamålene sat i Paris,« siger IEA’s direktør Fatih Birol i en kommentar til udledningsvæksten, der følger det globale BNP’s bevægelse opad. Det er situationen, selv om den vedvarende energi oplevede »de højeste vækstrater for nogen energikilde i 2017 og sikrede omkring en fjerdedel af væksten i det globale energibehov sidste år«.

Få lande præsterer afkobling

De nye tal aktualiserer således diskussionen om afkobling: Er det muligt at skabe økonomisk vækst og samtidig bringe CO2-udledningerne ned?

For regeringer og politikere har det både nationalt og internationalt været et fast mantra, at ’ja, det er muligt’. For tanken om, at den økonomiske vækst skulle dæmpes for at redde klimaet, har været politisk uspiselig. Tværtimod er det god latin at sige, at satsning på klimavenlig energiteknologi netop er en vej til at skabe økonomisk vækst. ’Grøn vækst’ som national strategi.

Synspunktet kan finde en vis støtte i en opgørelse lavet i 2016 af tænketanken World Resources Institute, der har identificeret en afkobling i 21 ud af 67 undersøgte lande i form af et fald i CO2-udledningerne for perioden 2000-2014 samtidig med en stigning i de samme landes BNP. Danmark er et af landene på listen, der er helt domineret af nationer i Europa.

Forskergruppen Carbon Brief har i en større undersøgelse set på data fra alle verdens 195 lande og her fundet afkobling hos 35 lande. Samtidig har man analyseret billedet, hvis man ser på landenes ’forbrugsbaserede CO2-udledninger’, dvs. opgørelser som også inddrager CO2-belastninger ved forbrug af varer fremstillet i andre lande. Opgjort sådan kan kun 21 af verdens lande fremvise afkobling.

»Dette tyder på, at nogle lande kun var i stand til at præstere afkobling ved at henlægge nogle af deres udledninger til andre nationer,« skriver Carbon Brief.

Relativ og absolut afkobling

Økonomer som professor Tim Jackson, University of Surrey, har understreget vigtigheden af at skelne mellem relativ afkobling og absolut afkobling. Relativ afkobling er, hvis CO2-udledningerne stiger langsommere end den økonomiske vækst. Absolut afkobling er, hvis CO2-udledningerne direkte falder, mens økonomien vokser. Så længe afkobling kun er relativ, forværres klimaproblemet.

De omtalte 21 lande har takket være energieffektivisering og omstilling fra sort til grøn energi præsteret absolut afkobling i perioden 2000-2014, hvis opgørelserne fra World Resources Institute og Carbon Brief holder. Det helt store flertal af verdens lande har derimod kun præsteret relativ eller slet ingen afkobling. Og den aktuelle IEA-opgørelse fortæller, at der på globalt plan alene skete en svag afkobling i 2017: Både BNP og CO2-udledningerne steg, om end udledningerne voksede mindre end økonomien.

Professor Kevin Anderson, klimaforsker og vicedirektør for det britiske Tyndall Centre for Climate Change Research, mener, at spørgsmålet om afkobling diskuteres alt for firkantet og inden for et fastlåst paradigme.

»Det er en meget klar opfattelse blandt stort set alle de forskere, jeg møder – hvad enten det er direkte under projekter eller blot ved diskussioner efter seminarer o.lign. – at ’vækst’ er hellig. Økonomien overtrumfer fysikken,« skrev han i 2016.

Så eftersom heller ikke det store flertal af klimaforskere vover at stille spørgsmål ved selve den økonomiske vækst, bliver der i stedet tale om næsten religiøse diskussioner, om absolut afkobling nu er mulig eller ej.

Det relevante spørgsmål at stille er imidlertid, ifølge Anderson, hvilken økonomisk vækst, der er mulig, hvis præmissen er, at de globale CO2-udledninger skal bringes ned tilpas hurtigt til at sikre en opbremsning af den globale opvarmning før to grader, som vedtaget på COP21 i Paris. Eller formuleret omvendt: Hvor meget skal CO2-udledningerne reduceres pr. år ved en given vækst i den globale økonomi?

Med henvisning til de mange scenarier, der med givne økonomiske vækstrater kobler CO2-udledning med temperaturstigning, konkluderer Kevin Anderson, at en BNP-vækst på to pct. nødvendiggør CO2-reduktioner på mere end tre-fire pct. pr. år. Men f.eks. fire pct. CO2-reduktion indebærer, at økonomiens såkaldte CO2-intensitet – dvs. CO2 udledt pr. dollar – skal forbedres med seks pct. årligt hvert eneste år via vedvarende energi og energieffektivisering. Og for hvert år denne indsats ikke præsteres, skal der løbes stærkere i de efterfølgende år. Der foreligger ifølge klimaforskeren ingen studier endsige erfaringer fra virkeligheden, der dokumenterer, at det kan lade sig gøre.

På det grundlag konkluderer Kevin Anderson og hans kollega Alice Bows i en artikel i det videnskabelige tidsskrift Philosophical Transactions of The Royal Society, at »farlige klimaændringer kan kun undgås, hvis økonomisk vækst i hvert fald midlertidigt udskiftes med en periode af planlagt økonomisk tilbageholdenhed i (de velstående, red.) Annex 1-lande kombineret med et hastigt skift væk fra en fossilt baseret udvikling i ikke-Annex 1-lande (udviklingslande, red.).«

»Enkelt formuleret: For mere velstående lande gælder, at det nødvendige niveau af handling for at blive under to grader ikke er foreneligt med økonomisk vækst på kort til mellemlang sigt,« skriver Kevin Anderson og Alice Bows i en anden tekst.

Det er netop, hvad den aktuelle status fra Det Internationale Energiagentur illustrerer: Når den globale økonomi igen kommer op i et tempo som det aktuelle, kan den teknologiske indsats for at reducere CO2-udledningerne ikke følge med – tværtimod begynder disse igen at vokse. Og verden bevæger sig atter bort fra løftet fra Paris.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
  • Henrik Leffers
  • Dina Hald
  • Christian Estrup
  • Eva Schwanenflügel
  • Poul Erik Riis
  • Lise Lotte Rahbek
Thomas Tanghus, Henrik Leffers, Dina Hald, Christian Estrup, Eva Schwanenflügel, Poul Erik Riis og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jakob Venning

Atomkraft er den 'lette' løsning - en omvendt pay-it-forward; der vil tillade os at fortsætte uhindret, i stedet for at tilpasse.
Enhver narkomans juleaften - CRACK TIL EN HEL UGE!

Jens Kofoed, Martin Madsen, Thomas Tanghus, Mogens Holme, Vibeke Hansen, Lars Bo Jensen, Peder Larsen, Ole Frank, Dina Hald, Lillian Larsen, Lise Lotte Rahbek, Torben Skov og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Palle Bendsen

Grøn vækst er dansk for green wash. Så enkelt er det.
Eller mindre polemisk: så længe vækst er det, der prioriteres øverst, så må andet prioriteres lavere.

I dag er det blevet sådan i Danmark, at der ikke er rigtige "klimabenægtende" partier i Folketinget.
Men et stort flertal nægter at se i øjnene, hvad der skal til.

Det, der skal til, er akkurat, at klimaet prioriteres højest.

Thomas Tanghus, Verner Nielsen, Lars Jørgensen, kjeld jensen, Flemming Berger, Bettina Jensen, Vibeke Hansen, Niels-Simon Larsen, Ole Frank, Taina Berg, Dina Hald, Lillian Larsen, Torben Skov og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Palle Bendsen

Og så er det fedt, Jørgen Steen, at du trækker Kevin Anderson og Alice Bows frem: to af de skarpeste knive i klimaskuffen. Mere herfra, tak.
Gerne også Kevin Andersons påpegning af, at verden kun har (en spinkel) mulighed for at undgå pludselige, katastrofale klimaforandringer, hvis der sættes ind på "efterspørgselssiden" (dvs. de riges efterspørgsel af billig fossil energi + biomasse og de varer, som produceres med den fossile energi). Med andre ord: vi kan ikke få reduktionerne hurtigt nok ned, hvis vi kun sætter ind på at rejse vindmøller på hvert gadehjørne og sætte solceller op overalt. For slet ikke at tale om tekniske fata morganaer som CCS, BECCS.
Revealing the Naked Emperor
https://www.youtube.com/watch?v=Chsas3u8k-k

Thomas Tanghus, Bettina Jensen, Dina Hald og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Apropos DTU's ret idiotiske udmelding om plastposers hellighed; vi har altså hjerner selv !!

@ Jakob Venning
Der tales meget om at tilpasse.
Realiteterne er at meget få af os forkælede Danskere vil sidde med sivsko og overfrakke og ”sådan bare” vente på at det bliver blæsevejr før der kan tændes for fjernsynet.
OK
Danmark er et lille land og har gode naboer med både vand- og atomkraft.
Når vinden løjer af og vi køber strøm betaler vi KUN det dobbelte af det vi får når vi eksporterer overskud.
Foreløbigt.
MEN
Man skal være både døv og blind for at tro at Danmarks og specielt Europas energi kan klare sig med sol og vind, hjulpet af lidt vandkraft.

Naboer til store vindmøller kan ikke ”sådan bare” tilpasse.
Nogle ville måske ønske at de var døve.

Jan Weber Fritsbøger

er enig i at indførsel af atomkraft svarer til "gratis crack til en hel uge" det er idiotisk kun at fokusere på et problem (global opvarmning) og finde quick fixes til løsning af dette, og så ellers fortsætte med at ønske sig mere vækst, som er årsagen til alle problemerne, en rigtig løsning ligger i at droppe brugogsmidvæk og kun fremstille holdbare og nødvendige produkter, og man kan faktisk som enkeltperson starte i dag, de fleste køber produkter som frister men som man egentlig ikke har behov for, vær klog og lad butikkerne beholde skidtet, køb aldrig billige ting som ikke dur, et knivsæt til 100 er spild af penge resurser og energi, en enkelt kniv til 500 eller mere kan derimod bruges og holder i 100vis af år hvis man vedligeholder den korrekt, og så er der alle de helt meningsløse produkter, som ingen værdi har ud over at man kan eje dem, helt væk med den slags, og så skal vi tænke anderledes når vi vurderer andre mennesker, det er lidt sygt at se op til de mest grådige, at rage til sig burde fremkalde foragt og ikke respekt, for det er jo altså ikke de dygtigste, hårdest arbejdende, som bliver rige, det er de mest egostiske grådige ambitiøse som bliver rige, og så er der dem som bliver født rige, og i deres opvækst tilegner sig al den grådighed egoisme og ambition som behøves for at fortsætte deres liv i rigdom, og bilder sig selv ind de er mere end andre mennesker, og finder deres privilegier helt naturlige, helt som deres forældre, og når så mange mennesker ser op til og beundrer dem, kan man vel ikke rigtig bebrejde dem dette, så vi bør altså få klogere normer for hvem vi ser op til, jeg respekterer først og fremmest dem som er ydmyge og har empati, dem som spreder livsglæde og lyser op, og dem som er nøjsomme og ikke forsøger at puste sig op med alt det de ejer.

Jørgen Kærbro Jensen, morten rosendahl larsen, Jakob Venning, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Carsten Munk og Henrik Leffers anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

i øvrigt så er vindmøller overhovedet ikke den plage nogle mennesker bilder sig ind, jeg var i en del år nærmeste nabo til en vindmølle ( ca 40 m fra mit soveværelse ) møllen kunne høres når den skiftede gear men ellers ikke, man skulle udenfor for at høre suset i vingerne,
landevejen derimod ( 50 m fra mit soveværelse ) kan sagtens høres overalt i boligen, problemet med vindmøller er altså pustet op, og dette har så medført frygt for at vurderingen og friværdien kan blive påvirket, og dette sammen med egoisme gør det svært at placere vindmøller, men vedvarende energi er de eneste energikilder som er bæredygtige, de fossile brændsler slipper op og atomkraft har nogle affaldsproblemer som gør at de på sigt giver endnu større og farligere problemer end den fossile energi, og vedvarende energikilder kan sagtens dække vores behov, især fordi vi kan nedsætte behovet for energi, vi skal bare begrænse vores energikrævende aktiviteter lidt, og så bliver vores teknologi jo hele tiden mere energieffektiv, så selv om vi bibeholder nuværende aktiviteter vil dette kræve mindre energi,
og så er der et vigtigt område hvor vi bruger massive resurser og ekstremt meget energi som vi med stor fordel kunne droppe fuldstændig, nemlig militær og militært isenkram, så ville også problemet med krige og flygtningestrømme være løst, faktisk ville de derved frigjorte resurser kunne bruges til at løse stort set alle andre problemer, som kan løses med en aktiv indsats, lidt ufatteligt at det ikke for længst er besluttet, men forklaringen er jo at magthavere elsker magtmidler i en grad så det er sygeligt, og derfor skal vi andre sørge for at det sker, det vil kun kunne ske når folket insisterer.

Dina Hald, Jakob Venning, Mogens Holme, Flemming Berger, Bettina Jensen, Vibeke Hansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Hvad skal man sige? Alle ved, at det ikke kan fortsætte, alligevel fortsætter vi som hidtil. Hvad skal der til for at stoppe vanviddet? Det er nok civil ulydighed, men hvis jeg så spørger mig selv, hvor der skal sættes ind, er jeg tom for ideer. At stoppe trafikken bliver folk bare sure over. De skal fx hente børnene, så den går ikke. Så kan man slukke lyset efter sig eller indføre atomkraft. Det er gratis at slukke lyset, men ikke at bygge atomkraftværker.

Så kan man stemme på det parti, der går ind for ‘afkobling og økonomisk tilbageholdenhed’. Ja, hvad er det nu det parti hedder? Alternativet taler om det, og nærmer sig spærregrænsen. Lagde man 10% skat på flybilletter, ville der gå rystelser gennem samfundet. Taler man om simple living og mindre kødspisning bliver der råbt, diktatur. Det betyder, at kursen er sat på katastrofe, men italesættes som noget andet. Lars Lilleholt fremstiller hele tiden DK som et land, der ses op til.

Dina Hald, Lise Lotte Rahbek, Jakob Venning, Eva Schwanenflügel og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Jeg var lige en tur på biblioteket og læste bl.a. Børsen. Det var vækst, vækst og vækst. Ikke et eneste sted stod der noget om, at naturen ikke kunne holde til det. Ingen rysten på hånden. Der var kun fortrængning og fornægtelse, og ingen havde børn med en fremtid i udsigt med temperaturstigninger. Klimakatastroferne kan ligesom ikke presses ind i erhvervslivet, med mindre der også kan tjenes penge på det.

Jeg kommer aldrig i kontakt med erhvervsfolk, og de gange, jeg har været det i mit liv, har vi stået fremmede over for hinanden. De vil ikke kunne åbne op, for så braser det sammen for dem, familien, ambitionerne, deres idealer, religion, politik - det hele. Det er derfor, vi miljøfolk har svært ved at trænge igennem.

Thomas Tanghus, Dina Hald, Lise Lotte Rahbek, Jakob Venning, Thomas Barfod, Eva Schwanenflügel, Mogens Holme, Jacob Mathiasen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Jacob Mathiasen

Men energi problemerne er faktisk ved at være en mindre del af vores samlede problemer.

1. 20% af verdensbefolkningen dør nu af forureningsrelateret sygdomme. - Det kan kun blive dårligere.
2. 80% af fiskebestandende er overfisket eller i kollaps.
3. Der er julelys i øjnene på verdens største tåber ved at Nordpolen smelter så de kan komme til at udvinde den olie der måtte være under den.
4. Der udryddes 100+ dyrearter om dagen nu - og accelererende.
5. Udvindingen af fossile brændstoffer stiger som intet er hændt.
6. Ingen udsigt til befolkningsbegrænsning frivilligt - kina har endda droppet deres politik, som faktisk har reddet landet fra kollaps.
7. Frugtbart land ødelægges hurtigere og hurtigere
8. Stort set al landbrugsproduktion i dag er 100% afhængig af fossile brændstoffer. - Til kemikalier, gødskning, transport, forarbejdning, produktion, opbevaring o.s.v.. (det gælder også økobrugene)
... og mange flere problemer....
9. Vi ser gigantiske folkevandringer, men vores ledere vil ikke forstå offentligt, hvorfor de er fremkommet. Det er, naturligvis, fordi de lande de kommer fra ikke længere har plads, overskud og mulighed for at give en god fremtid til dem. Problemerne viser sig bl.a. ved at de magtfulde i de lande undertrykker og udpiner dem, som ikke kan forsvare sig. Nogenlunde, som vi ser herhjemme - bare meget værre. Derfor søger de mod bedre steder.

Nej - det virker faktisk, som om verdens ledere har totalt opgivet og bare håber på at de kan krybe ned i nogle huller og gemme sig når det virkeligt går galt. Der er ikke engang anløb til at FORSØGE at løse et eneste af de ovenstående problemer - tværtimod. Alle problemerne stiger eksponentielt.

Thomas Tanghus, Jakob Venning, Estermarie Mandelquist, Kim Houmøller, Eva Schwanenflügel, kjeld jensen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Jacob Mathiasen

Ja du har ret- det gik lidt for hurtigt at skrive det. Jeg taler om cirka tal, hvad vi skal bruge om 30 år kontra, hvad vi har nu. De fremskrivninger jeg har set viser cirka en fordobling af forbruget. Om det er 1 eller 2% er i min optik ligegyldigt. Det er for at vise kontrasten mellem, hvad vi har og, hvad vi formodes at skulle bruge. - Selvfølgeligt betyder +/- 20.000 reaktorer noget - men ikke når vi har 450 stk og skal nå 20.000 flere. Men det tror jeg faktisk godt du forstod.

Tror du selv på at vi får bygget bare 1000 reaktorer de næste 30 år?

Torben - Nielsen

Når vi har vækst i samfundet, kan vi vælge imellem flere liv eller bedre liv.
Vi kan ikke vælge både flere liv og bedre liv.
Vi bliver nødt til at finde ud af, hvad vi vil satse på: flere liv eller bedre liv.

Jakob Venning

@Peter Bahne
Med respekt - Din første påstand om Co2s 'teoretiske effekt' på 1 grad for hver fordobling. Er så komplet bizar, at man nærmest ikke ved hvad man skal tænke.
Lettere præmatur aprils nar?
Co2, og andre drivhusgassers, virkning i atmosfæren, er blandt de mest efterprøvede og velbekræftede videnskabelige teorier i historien - der er ingen tvivl overhovedet.
Virkningen er ikke lineær i realtid måling; grundet primært landjorden og havenes ganske enorme masse, men at den skulle være logaritmisk i nogen matematisk eller videnskabelig valid facon, er igen et bizart postulat.
Historisk data viser klar korrelation mellem Co2 i atmosfæren og global temperatur. I hvert fald de seneste 400.000 år, med udsving selvfølgelig, men dog en nogenlunde stabil, og biologisk gunstig, balance af Co2 omkring 200-300 ppm.
Moderne måling og modelleringer viser også tydeligt at balancen tipper herfra, og den ekstra tilførsel af energi og vækst i atmosfærisk Co2 vil accelerere, både fordi reserverne; landjorden og havene er mættet, og fordi feedback mekanismer, som tab af albedo, afdampning af nedfrosset Co2, Metan, skovtab mv., begynder at tage over.