Læsetid: 3 min.

Nordeuropæiske finansministre advarer mod ny tysk europolitik – og høster ros blandt tyske økonomer

I en fælles erklæring om euroens udvikling tilkendegiver den danske og syv andre nordeuropæiske finansministre bekymring for den nye tyske regerings parløb med Macron i udviklingen af euroen. Det handler om afgørende økonomiske og politiske magtforhold i EU, mener tysk økonom, der hilser det nordiske indspark velkommen
Socialdemokraten Olaf Scholz, som formentlig bliver Tysklands kommende finansminister, får en hovedrolle i udviklingen af eurosamarbejdet

Socialdemokraten Olaf Scholz, som formentlig bliver Tysklands kommende finansminister, får en hovedrolle i udviklingen af eurosamarbejdet

Daniel Bockwoldt

8. marts 2018

»Enheden mellem de tilbageværende 27 EU-lande er en afgørende styrke, der bør sikres. Fremtiden for ØMU’en (Den Økonomiske og Monetære Union, red.) er relevant for alle og bør derfor diskuteres og besluttes af alle.«

Sådan lyder det i den første ud af seks opfordringer til udviklingen af eurosamarbejdet, som otte nordeuropæiske finansministre har udsendt en fælles erklæring om. Ud over ikkeeurolandene Danmark og Sverige er der tale om Estland, Finland, Irland, Letland, Litauen og Holland.

Det er ikke tilfældigt, at den frygt for euroudviklingen og EU’s sammenhold, som findes i erklæringen, kommer til udtryk netop nu. Med søndagens nyhed om, at de tyske socialdemokrater fra SPD vil deltage i den kommende tyske regering, formodes udviklingen af euroen nemlig at tage en ny drejning, som kan gå i retning af den franske præsident Macrons forslag om en uddybelse af eurozonen i et EU i flere hastigheder.

I de forgangne to regeringer har CDU-finansminister Wolfgang Schäuble tegnet den tyske linje i udviklingen af euroen, og han har ofte ageret talerør for de otte nordeuropæiske lande ved at fokusere på budgetdisciplin og økonomiske reformer.

Men med den kommende socialdemokratiske finansminister – formentlig Olaf Scholz – vil europiben få en anden lyd, mener økonomen Matthias Kullas fra tænketanken Centrum für europäische Politik (CEP).

»Koalitionskontrakten (mellem CDU/CSU og SPD, red.) indebærer klart en imødekommenhed over for Macron og en ny europæisk kurs. Der tales bl.a. om en omfattende europæisk valutafond under EU-ret og om stabiliseringsfunktioner med flere midler og flere kompetencer til EU,« siger Kullas.

Han betoner, at det handler om en ny fordeling af både politisk og økonomisk magt og ansvar.

»Derfor undrer det mig ikke, at erklæringen fra finansministrene emmer af et stærkt ubehag. De otte lande kan miste en stærk europæisk partner i Tyskland i forhold til fokus på EU-landenes egne økonomiske ansvar. Det gælder ikke mindst i lyset af Brexit, hvor der i økonomisk forstand også gik en ’nordisk’ partner tabt.«

Nationalt ansvar

Ved flere lejligheder har Macron talt for »vidtgående reformer« i form af bl.a. en fælles eurofinansminister og et fælles eurozonebudget på flere procent af BNP. Disse forestillinger nævnes ikke specifikt i finansministrenes erklæring.

Angela Merkel, der har tøvet i forhold til et eurozonebudget, har indvilget i at omdanne stabilitetsmekanismen ESM til en decideret valutafond (EMF) og gøre den til en institution under EU-Parlamentets kontrol i stedet for den nuværende mellemstatslige institution.

Det frabeder de nordeuropæiske finansministre sig og kommer med en generel opfordring til at ikke at overdrage unødigt mange kompetencer til europæisk niveau, medmindre det sikrer en åbenlys merværdi.

I samme forbindelse understreger finansministrene, at euroens stabilitet afhænger af »beslutsom handling på nationalt plan«, og at dette nationale ansvar »skal prioriteres højere end vidtgående forslag«.

Med andre ord: at reglerne i EU’s stabilitetspagt til begrænsning af den statslige gældsættelse skal håndteres mere konsekvent, og at landene hver for sig må forberede sig på dårligere tider.

Selv om Wolfgang Schäubles linje gennem otte kriseprægede år ikke har kunnet dæmpe euroens skævvridende effekter i forholdet mellem syd og nord, afviser økonomen Matthias Kullas fra den liberale tænketank CEP, at et opgør med sparepolitikken, som SPD har krævet, skulle gavne Europa samlet set. Tværtimod bakker han op om de otte nordeuropæiske ministres betoning af, at finansiel hjælp skal gå hånd i hånd med nødvendige reformer.

»Eurozonen kan kun fungere, hvis alle medlemsstater tager ansvar for deres egen økonomi – både budget- og reformpolitisk – så de holder sig konkurrencedygtige,« siger Kullas.

Han medgiver, at der er nogle grundlæggende tvetydigheder i det tyske regeringsgrundlag, som gør, at vi endnu ikke kender den præcise kurs, som Tyskland kan finde på at slå ind på med Frankrig.

»Alle parter ser ud til at have fået deres formuleringer med. Der tales både om at skabe omfattende reformer og at solidarisere sig med Sydeuropa, mens det betones, at regeringerne vil holde fast i vækst- og stabilitetspagten. Det er i sidste ende selvmodsigende,« siger Kullas og hævder, at hans holdning er almindelig blandt tyske økonomer.

Det gælder i hvert fald finanseksperten og udgiveren af den konservative avis Frankfurter Allgemeine Zeitung Holger Steltzner.

»Alle overførselsunioner har en splittende virkning (se Catalonien eller Norditalien). Det kan Berlin ikke ignorere,« skrev Steltzner om erklæringen i onsdagens Frankfurter Allgemeine Zeitung.

»Forhåbentlig forhindrer de otte nordiske ministre den værste ballade.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Torben K L Jensen
Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Tankevækkende oven på Rune Møller Stahls artikel om neo-liberalismens fiasko som "main-stream"- paradigme. Særlig den tyske udgave med ordo-liberalisme synes svær at komme af med,så det bliver op ad bakke for Macron og SPD.

Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Michael Hullevad og Poul Erik Riis anbefalede denne kommentar
Søren Keldorff

Den danske regering vælger en forkert kurs. Det nye tyske regeringsgrundlag giver grundlag for et kompromis med Macron og de sydeuropæiske lande, så de sydeuropæiske lande kan investere i nye ting , uddannelse mv. og gennemføre strukturreformer. Den fransk-tyske motor skal i gang for skabe mere beskæftigelse og social fremgang i sær i Sydeuropa. Det bør Danmark støtte, i stedet for at modarbejde.