Læsetid: 7 min.

»Jeg væmmes over Orbáns Ungarn«

Den 82-årige tidligere dirigent på Det Kongelige Teater, Tamás Vetö, kom til Danmark fra Ungarn i 1957. For ham er det deprimerende at følge med i, hvordan Viktor Orbáns Ungarn repræsenterer den samme hetz mod minoriteter, som han selv flygtede fra i sin tid
Tamás Vetö (født 20. maj 1935 i Budapest) er en ungarsk dirigent, der har boet og virket i Danmark siden 1957. Her spiller han ’kilenc zongora darab’ opus 3 af den ungarnske komponist Zoltán Kodály.

Tamás Vetö (født 20. maj 1935 i Budapest) er en ungarsk dirigent, der har boet og virket i Danmark siden 1957. Her spiller han ’kilenc zongora darab’ opus 3 af den ungarnske komponist Zoltán Kodály.

Jakob Dall

4. april 2018

Der var engang, hvor det var ungarere, der flygtede. I 1956 var dengang 21-årige Tamás Vetö en af dem, der godt en måned efter den ungarske opstand mod de sovjetiske besættelsesstyrker lå sammen med 15-20 andre under presenningen i en lastbil på vej mod byen Mosonmagyaróvár. Efter at have krydset den østrigske grænse til fods om natten gik turen til en flygtningelejr i Wien.

»Jeg flygtede ikke fra kommunismen, men fordi jeg under opstanden var bange for, at historien skulle gentage sig selv. At folk ville blive skudt på gaden og hængt i træerne, som jeg så det under Anden Verdenskrig. Jeg frygtede, at jødeforfølgelsen, som eksisterede under nazismen, ville genopstå,« siger Tamás Vetö. Han var en af de mange flygtninge, der i den omvæltende tid havnede i Danmark.

I 1956-57 tog Dansk Flygtningehjælp imod 1.400 ungarske flygtninge. Mange emigrerede videre til Canada og USA, men 811 ungarske flygtninge bosatte sig i Danmark.

»Mit første indtryk af Danmark var, at det var fuldstændig ligesom paradis. Jeg syntes, at folk var vanvittigt søde, rare og hjælpsomme,« fortæller 82-årige Tamás Vetö i sin stue i hjemmet i Taastrup.

Tamás Vetö følger med i den politiske udvikling i Ungarn, der går til parlamentsvalg d. 8. april i år. Han synes, det er tragisk, hvad der sker i Ungarn i dag. Viktor Orbáns Ungarn minder ham om det mareridt, han flygtede fra.

»Jeg væmmes over Orbáns Ungarn, og at landet ikke er kommet videre, så mange år efter Anden Verdenskrig,« siger Tamás.

Han mener, at Socialdemokratiet har forspildt »folkets tillid« på baggrund af en række korruptionsskandaler, hvilket har banet vejen for det nationalkonservative regeringsparti Fidesz og det højreekstreme parti Jobbik, der begge ønsker at holde immigranterne ude af landet.

Orbán og Fidesz-partiet har de senere år ført en stram udlændingepolitik med landsdækkende kampagner om, at migranter er farlige og truer den ungarske kultur, identitet og kristne arv. Da EU-Domstolen sidste år afviste Ungarns anmodning om ikke at tage imod 1.300 ud af 160.000 kvoteflygtninge, kaldte den ungarske udenrigsminister, Peter Szijjártó, afgørelsen for en »politisk voldtægt«.

Tamás Vetö karakteriserer Ungarns premierminister Viktor Orbán som det, man på ungarsk kalder en karakán. Det betyder »en, der ikke viger og siger sin mening«. Orbán skjuler ikke, hvor han vil hen politisk og gør tingene på sin egen måde, mener Tamás Vetö.

»Ungarn har fået mange penge af EU, men Orbán er ikke taknemmelig. Han vil ikke være med i et humanitært fælleskab og afstår fra den forpligtelse, som alle mennesker, store og små, har for at hjælpe nødstedte,« siger han.

Ifølge Tamás Vetö skal alle have lov til at søge lykken, som han selv gjorde i sin tid. Især hvis deres livssituation er umulig. Derfor kalder han det for »utilgiveligt« at behandle flygtninge og minoriteter, som ungarerne gør i 2018.

»Det er trist og meget deprimerende at vide, at en befolkning fra et land midt i Europa lukker folk ude og kører en hetz mod alle minoriteter. Det er netop det, som i sin tid fik mig til at rejse væk derfra,« siger han.

Derfor mener Tamás Vetö, det er på sin plads, at Ungarn påtager sig et politisk ansvar for at hjælpe til med håndteringen af flygtningekrisen i Europa, for »i EU står man skulder mod skulder«.

»Noget for noget. De har fået så meget af EU, og det forpligter. EU er ikke en forening, hvor man betaler kontingent. Jeg håber sådan, at der kommer en liberal regering i Ungarn, som ser længere ud end den ungarske grænse,« siger 82-årige Tamás Vetö, der har boet i Danmark i godt 60 år.

En jødestjerne af silkestof

Tamás Vetö rejser sig op fra sin stol og begynder at synge på ungarsk, imens han gestikulerer med både arme og hænder. Han synger et nationaldigt, som han i 1944 skulle have sunget foran hele skolen på mindedagen for den ungarske revolution i 1848.

»Ti minutter før jeg skulle på scenen, lød luftalarmen, så det blev aldrig til noget. Sådan noget glemmer man ikke,« siger TamásVetö.

Han kom fra det bedre borgerskab i Budapest og havde en protestantisk opdragelse, hvor han gik i en lutheransk skole og i kirke om søndagen. I skolen vidste flere af børnene godt, at deres familier var katolikker, men det var ikke et tema, man snakkede om.

»Det er frygteligt, at Orbán forsøger at definere, hvad det vil sige at være ungarer,« siger Tamás Vetö.

Jakob Dall

En dag i 1944, da Tamás Vetö gik ind på sin fars arbejdsværelse, opdagede han, at faderen sad og klippede en Davidstjerne ud af karton. Moderen var blevet sendt i byen for at købe et gult silkestof, for deres jødebånd skulle ikke være »magen til alle andres«. Det var først i dét øjeblik, at det gik op for Tamás, at hans opdragelse var baseret på en løgn.

»Som niårig forstod jeg, at vi skulle straffes for at være jøder. Vi skulle bære de her bånd, som alle kunne se. Mine forældre troede, at det ville hjælpe os ikke at praktisere religion i den vanskelige tid med raceforfølgelsen. Men selv jøder, der var gift med kristne, kunne ikke leve i fred. De blev ikke respekteret på nogen måde, men i stedet deporteret, hvis de ikke skjulte sig,« siger han.

I sit voksenliv har Tamás Vetö været ked af, at han aldrig har praktiseret jødedommen. Han betragter ikke sig selv som religiøs, men ville gerne have været en del af den samhørighed og det fælleskab med andre folk, der stammer fra det samme sted som ham. Flere gange har han overvejet at melde sig ind i den jødiske menighed.

»Men nu er det vist for sent,« siger han.

Frygten for de fremmede

I Danmark fik pianisten og dirigenten Tamás Vetö mulighed for at realisere sin musikalske drøm. Allerede året efter ankomsten stiftede han familie, debuterede i Tivoli og blev assisterende kapelmester på Det Kongelige Teater. I 1966 blev Tamás Vetö dansk statsborger og har siden han kom hertil haft en lang imponerende karriere som repetitør, syngemester og kapelmester hos blandt andre Det Kongelige Teater, Det Kongelige Kapel og Den Jyske Opera i Århus.

Ifølge kritikere har han været en pioner inden for efterkrigstidens danske musikliv, som har løftet kormusikken til internationalt niveau, og dirigeret skelsættende Richard Wagner-operaer.

»Jeg tror ikke, at min far ville være begejstret for, at jeg valgte musikken. Han ville sikkert kalde det for en ’sigøjnerting’, som man ikke kan leve af. På den måde var det godt, at jeg kom til Danmark,« siger Tamás, hvis far døde i en koncentrationslejr under Anden Verdernskrig, da Tamás blot var ni år gammel.

Tamás Vetö elsker ungarsk musik og det ungarske sprog og rejser derfor til Ungarn to-tre gange om året. Sidste år mødte han to ungarer i Budapest, som begge var meget begejstrede for premierminister Viktor Orbán, fordi »han holder de fremmede væk«.

Tamás mindede dem om, at da han og mange ungarere emmigrerede i 1956, blev de taget godt imod, hvor end de kom hen. Men de to ungarer var »komplet ligeglade, for det berørte jo ikke dem«.

Den ungarske opstand i 1956

  • D. 23. oktober 1956 afholdt studenter i Budapest en demonstration mod det kommunistiske regime i Ungarn inspireret af Polen, hvor et folkeligt pres netop havde tvunget en stalinistisk regering til at gå af.
  • Den ellers fredelige demonstration udviklede sig til en længerevarende væbnet opstand mod styret med tilslutning af tusindvis af mennesker i de ungarske gader.
  • Sovjetiske besættelsestropper slog hårdt ned på opstanden, og 25.000-50.000 ungarere og ca. 7.000 sovjetiske soldater mistede livet under kampene, der sluttede d. 4. november 1956.

Ifølge Tamás Vetö bunder ungarernes frygt for de fremmede i regeringens forsøg på at aflede opmærksomheden fra at diskutere samfundets egentlige problemer, såsom den store økonomiske ulighed og i stedet finde en minoritet, de kan »hakke på«.

»Ungarns økonomi var jo helt i bund i mange år. Du kunne ikke være sikker på, at du ville beholde dit stykke jord, for Ungarn solgte ud. De var heldige at få forskellige finansielle indsprøjtninger. Jeg ved ikke, om man kan takke Orbán for, at økonomien er blevet bedre, men konsekvensen har været, at vi er tilbage til et rigtigt klassesamfund,« siger han.

Ifølge The Guardian viser undersøgelser, at ikke færre end 370.000 unge ungarere ønsker at udvandre i de kommende år som en konsekvens af den store ulighed og politiske linje i landet.

»I det ungarske gadebillede ser man dyre biler, som man ikke engang ser på billeder i Danmark. Der er virkelig nogle milliardærer. Men desværre er levestandarden for de fleste mennesker ikke særlig god,« siger Tamás Vetö, der mener, at mange ungarer flytter til udlandet i dag, fordi de har svært ved at finde arbejde og føler sig »røvrendt« af regeringen.

Højreekstremt Ungarn

Som ung mand blev Tamás medlem af Kommunistisk Ungdom i Ungarn, hvor han sad i bestyrelsen og var kulturansvarlig. Han var særligt optaget af det kommunistiske ideal om, at alle mennesker er lige. Selvom antisemitismen også eksisterede dengang, lagde man ifølge Tamás ikke så meget mærke til den under kommunismen som i dag.

»Antisemitismen eksisterer stadigvæk. Ikke kun i Ungarn, men i alle Balkan-landene og Rusland, hvor antisemitisme nærmest er et folkeeje,« siger Tamás Vetø.

Han tager afstand fra regeringens forsøg på at definere den sande ungarer som hvid, heteroseksuel og kristen.

»Det er frygteligt, at Orbán forsøger at definere, hvad det vil sige at være ungarer,« siger Tamás Vetö. 

»Vi er tilbage til Hitler, som definerede den rene race. Du skal meget langt tilbage for at finde et racerent Ungarn, for vi har altid været så blandet som overhovedet muligt. Nogle ungarere joker med, at landet ikke længere burde hedde Ungarn, men ’Viktoria’ på grund af Viktor Orbán!«

Serie

Orbánland – valg i Ungarn 2018

Den 8. april skal ungarerne beslutte, om de vil give yderligere fire års mandat til premierminister Viktor Orbán. Siden han kom til magten i 2010, har Ungarn bevæget sig i en stadig mere autoritær retning, og hans modstandere frygter, at et nyt stort flertal til Orbáns Fidesz-parti vil betyde enden på ungarsk demokrati. Men har det liberale Vesten misforstået udviklingen i Orbáns Ungarn?

Seneste artikler

  • EU er tvunget til at reagere på Orbáns undergravning af retsstaten

    10. april 2018
    Orbáns knusende sejr viser, at frygten for indvandring står langt højere på ungarernes tjekliste end korruptionsbekæmpelse og retsstatslighed. Men dermed intensiverer Orbán kampen mod det demokratiske værdigrundlag i EU, som kan blive tvunget til at presse Ungarn dér, hvor det for alvor kan mærkes: på pengepungen
  • »EU skal ikke lave kollektiv afstraffelse af Østeuropa«

    7. april 2018
    Ungarerne bakker stærkt op om EU, der bidrager stort til landets økonomi, mens Viktor Orbán i sin undergravning af den liberale retsstat og sin skingre valgkamp mod flygtninge bruger netop EU som syndebuk. Alligevel vil det være kontraproduktivt at straffe landet økonomisk eller med en usikker retsstatsproces, mener tyske EU- og østeuropaeksperter
  • »Vælgerne skal beslutte, om Ungarn skal være et demokrati eller en bananrepublik«

    7. april 2018
    Premierminister Orbán har kapret Jobbiks dagsordener og tvunget det tidligere så højreradikale parti til at rykke mod midten. 29 år efter kommunismens fald er frygten for alvor vendt tilbage til Ungarn, siger Jobbiks udenrigsordfører
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Gert Romme
  • Hans Larsen
  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
Gert Romme, Hans Larsen, Eva Schwanenflügel og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Leffers

Orbans succes i Ungarn burde få flere til at diskutere, hvordan vi undgår, at det samme sker andre steder! Hvis ikke "eliten" tager den diskussion, så ender det med, at prekariatet vinder i mange andre europæiske lande, og det fører til, at halv (eller hel) fascistiske regeringer. Jeg kan se, at vores demokratiske system er under mere pres end nogensinde før, og det er svært at argumentere mod, fordi demokratiske regeringer aldrig løser de store problemer (klima krisen inkl)! Demokratierne laver kun lappeløsninger, som f.eks. at løse en lokalt sultproblem med nødhjælp til de "sultne børn", som bare betyder, at der bliver endnu flere sultne børn næste gang høsten slår fejl. Det virkelige problem er, området de bor i, aldrig har kunnet brødføre, det antal mennesker der bor der nu! Vi løser aldrig de problemer, der er den virkelige årsag til problemerne! Det giver så plads til folk som Orban...

Bjarne Bisgaard Jensen, lone kickel og Gert Romme anbefalede denne kommentar

@ lone kickel,

Du fremfører her 2 påstande:
1. At Viktor Orbán og Magyar Polgári Szövetség ikke udøver hetz mod (egne) minoriteter.
2. At Vesteuropa har årelange problemer med muslimer.

Jeg forholder mig ikke til, hvad du vil opnå med dine påstande. Men begge dine påstande er faktisk totalt usande.

David Joelsen

Ditto Gert Romme :-)

Vedr. minoriteter er det ikke Orban alene, men en stor del af befolkning i Østeuropa, som fx. er fjentligt stillede mod zigøjnere. Samme fjendtlighed som vesteuropæererne efterhånden også har mod muslimer og anden indvandring.

Mht. artiklen, så har Orban stor støtte fordi han på godt og ondt prøver at bringe “stoltheden” tilbage til Ungarn. Et Ungarn som var blevet opkøbt af vesten. Hvor der efterhånden ikke var en eneste ungarnsk bank eller storvirksomghed tilbage, og hvor folk bare var billig arbejdskraft. Og når de så ikke var de billigste mere, lukkede fabrikkerne og arbejdspladserne vandrede videre til Rumænien.

EU lader dette ske og betragter Østeuropa mest som markedsplads. Og så længe de bare føjer sig er det ok, men når befolkningen så råber op som i Ungarn og Polen, så fatter man ikke hvorfor. Men kig blot på hvordan deres pensionister bogstaveligt lever af skrald.