Læsetid: 5 min.

Professor om Femstjernebevægelsens vælgere: »For dem var stemmen ikke en protest. Den var et håb om forandring«

Over halvdelen af italienerne stemte ved søndagens parlamentsvalg på de populistiske partier Femstjernebevægelsen og Lega. Dermed træder populismen ind i et ny fase, siger professor Mara Morini, som mener, at vi bør ændre vores opfattelse af de populistiske partier og se dem som magtpartier i stedet for protestpartier
Italienerne fæster lid til, at Femstjernebevægelsens leder. Luigi di Maio kan levere den forandring, de længes efter.

Italienerne fæster lid til, at Femstjernebevægelsens leder. Luigi di Maio kan levere den forandring, de længes efter.

Christian Minelli

6. marts 2018

Over 30 procent af de italienske vælgere stemte søndag på det internetbaserede, antisystemparti, Femstjernebevægelsen. Mara Morini, professor ved det samfundsvidenskabelige institut på Genovas Universitet, har forsket i partiets bevægelse fra at være en protestbevægelse til at være et nationalt parti.

– Hver tredje af de italienske vælgere, der stemte søndag, satte kryds ved Femstjernebevægelsen. Hvorfor?

»Valget viste med al tydelighed, at det ikke er lykkedes Italiens traditionelle venstre- og højrefløj at præsentere en økonomisk og social plan for det italienske samfund. Jeg har snakket med en hel del almindelige mennesker op til valget, og de er desillusionerede over udviklingen i Italien og i deres eget liv. Valget var for mange et spørgsmål om enten ikke at stemme eller at stemme på Femstjernebevægelsen. For dem var stemmen ikke en protest. Den var et håb om forandring.«

– Så Femstjernebevægelsen repræsenterer ikke alene en protest?

»Fredag inden valget gik stifteren af Femstjernebevægelsen, Beppe Grillo, ud og sagde, at partiets tid som antisystem- og protestparti var slut. Han forklarede dernæst vælgerne, at partiet var på vej ind i sin næste fase – en fase, hvor femstjernen ville gå fra at protestere til at regere. Det var slut med at stikke systemet ’skråt op’.«

»Grillos tale symboliserede en erkendelse af, at vælgerne havde accepteret Femstjernebevægelsens argument om, at det italienske samfund grundlæggende skal ændres. Vælgerne har bedt de protesterende om at tage ansvar og ændre systemet. De vil have en ny socialpolitik og en ny økonomisk politik for Italien, og den mener de, Femstjernebevægelsen har tilbudt dem.«

– Hvad fik de tilbudt af venstrefløjen?

»De socialistiske bevægelser kom ikke med et alternativ. Det er ikke lykkedes dem at formulere en løsning på landets sociale og økonomiske udfordringer. Vi bliver nødt til at læse Femstjernebevægelsen og Legas sejr som et resultat af, at højre- og venstrefløjen ikke har haft succes med at præsentere vælgerne for løsninger på problemer som den høje arbejdsløshed og stigende ulighed, på korruptionen og på den massive migration.«

Nybrud lå i luften

– Det nationalkonservative Lega næsten femdoblede sin stemmeandel og fik flere stemmer end Berlusconis parti Forza Italia. Vil det sige, at du ikke er overrasket over, at de populistiske bevægelser fik et bedre valg, end de stod til i meningsmålingerne?

»Nej, egentlig ikke. Selvfølgelig har meningsmålingerne også trukket mig i den retning, men jeg havde på fornemmelsen, at dette valg ville skabe et nybrud i italiensk politik – det lå i luften.«

– Hvordan det?

»Jeg byggede min forventning på de oplevelser, jeg har haft den seneste tid, når jeg har diskuteret politik med borgere på gader og stræder. Jeg har oplevet en særlig følelse af rådvildhed blandt de italienske vælgere, jeg har talt med. Jeg har oplevet en generel desillusion blandt dem, når det kommer til både kulturelle værdier og deres sociale og økonomiske forhold. En frustration som i særdeleshed PD (Partito Democratico) ikke forstod alvoren af i tide. Og det er det samme, jeg hører fra mine kolleger.«

»Vi har en tendens til at gøre valget til et spørgsmål om EU- og euro-skepsis, og at se stemmerne som antisystemstemmer. Men det er forsimplet. Valget stikker dybere – i Italien eksisterer der en grundlæggende, generel bekymring blandt landets middelklasse med hensyn til dens fremtidsudsigter.«

– Berlusconis parti Forza Italia fik også et dårligt valg. Han skulle ellers »redde« Italien fra populisterne i Femstjernebevægelsen …

»Og ifølge meningsmålingerne så det længe ud til at lykkes. Forventningen var inden valget, at Berlusconis parti ville blive det største i højrealliancen, så han kunne lede den – og holde Femstjernebevægelsen helt uden for indflydelse. I dag (mandag, red.) er vi vidne til at andet scenarie. Femstjernebevægelsen vandt og Luigi Di Maio (partiets statsministerkandidat, red.) vil føre taktstokken og forsøge at danne regering.«

– Hvad er Di Maios chancer for at lykkes med det?

»Vi bliver selvfølgelig nødt til de næste dage at afvente det endelige resultat, så vi kender den nøjagtige mandatfordeling. Men herefter vil præsidenten formentligt bede Di Maio om at forsøge at samle en regeringskoalition, og så er Di Maio fri til at tale med alle. På samme måde behøver Lega eksempelvis ikke at være loyal over for højrealliancen.

Nødvendig revolution

– Kan det lykkes for Femstjernebevægelsen og Di Maio at lave et regeringssamarbejde med Lega og dens formand Matteo Salvini?

»Det afgørende spørgsmål er selvfølgelig, om de kan finde en fælles vision at arbejde ud fra. Femstjernebevægelsen og Lega er to meget forskellige partier med forskellige vælgerbaser. Men i udgangspunktet mener jeg, at muligheden er til stede.«

– En større del af Femstjernebevægelsens vælgerskare har tidligere stemt på venstrefløjspartier, mens Legas vælgere betegnes som nationalkonservative. Hvordan skal de to partiers bagland kunne forliges?

»Diskursen fra Lega og Femstjernebevægelsen bliver formentligt, at det er nødvendigt at danne en regering for at gennemføre den revolution, det italienske samfund har brug for, og som de italienske vælgere har ønsket. Det, tror jeg, at deres vælgere vil forstå, selv om partierne grundlæggende er uenige, blandt andet hvad angår borgerrettighedsspørgsmål. Jeg ville ikke have forudset et samarbejde mellem de to partier for fem år siden, men der er sket meget siden dengang – og jeg vil minde om, at stemmerne ikke er talt endeligt op endnu.«

– Er valgresultatet i Italien den mest signifikante sejr for det populistiske Europa?

»Med valget bliver vi nødt til at revurdere vores forståelse af de populistiske bevægelser. Vi tror, at populismen er et entydigt fænomen. Men den europæiske populisme findes i mange afskygninger. Fremadrettet bliver vi nødt til at erkende, at populismen også kan omfatte magtpartier og ikke kun protestpartier, og vi bliver nødt til at undersøge, hvordan de populistiske bevægelser reagere, når de kommer magten. Hvordan vil Femstjernebevægelsen kommunikere, og hvordan vil den gennemføre deres politik?«

»Hvis det lykkes for Femstjernebevægelsen og Lega, vil de skabe en ny model for populismen over hele Europa. Alternativt vil vi opleve, at de indordner sig. Det vil vi formentligt finde ud af i løbet af de næste år. Foreløbig bliver vi nødt til at erkende, at populismen ikke nødvendigvis vil være i opposition til magten længere.«

Kilde: FT.com og Det Italienske Indenrigsministerium.

Serie

Populismens hjemland går til valg

Den 4. marts var der valg i Italien. En omfattende ændring af valgloven skulle give landet mere stabile regeringer, men to populistiske bevægelser og to populistiske partiledere har gjort magtforholdene i italiensk politik uforudsigelige.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Steffen Gliese
  • David Zennaro
Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu