Læsetid: 6 min.

Nu skal Putin indfri sine løfter om øget levestandard

Når Putin indleder sin fjerde præsidentperiode til maj, bliver der sat gang i en række udskudte økonomiske reformer. Ifølge Putin selv skal de sikre en vækst på otte procent. Det er næppe realistisk, og reformerne kommer til at gøre ondt på nogen
Flere store reformer presser sig på i Rusland for atter at kunne hæve væksten. Men det kommer til at gøre ondt på dele af befolkningen. 

Flere store reformer presser sig på i Rusland for atter at kunne hæve væksten. Men det kommer til at gøre ondt på dele af befolkningen. 

Nicholas Muller

23. marts 2018

På den russiske valgnat i søndags spurgte en journalist den genvalgte præsident Putin, om han vil føre en anden politik i de kommende seks år. Han svarede med et citat fra Heraklit:

»Alt bevæger sig, alt ændres.«

Noget bør i hvert fald ændre sig, som Aleksej Kudrin, tidligere finansminister og en af Putins fremtrædende økonomiske rådgivere, påpegede i avisen Kommersant i denne uge:

»Borgerne i Rusland venter på, at de tiltag, der blev skitseret i præsidentens budskaber op til valget, bliver ført ud i livet. Det handler om gennemgribende og uopsættelige forandringer, der har til formål at forbedre borgernes levevilkår, hvilket kun er muligt med økonomiske vækstrater over verdensgennemsnittet.«

Det sidste vil sige årlige økonomiske vækstrater på over tre procent. I Putins egen tale til nationen før præsidentvalget satte han otte procent vækst som mål. Begge dele er mildt sagt ambitiøst. Efter to år med negative økonomiske vækstrater voksede BNP i 2017 med 1,5 procent.

Meget tyder dog på, at Putin og hans økonomiske rådgivere, der på ingen måde taler med én stemme, er helt på det rene med, at det kræver en ganske særlig indsats at nå det opstillede mål.

Strukturreformer

Umiddelbart er der to måder, det russiske BNP kan stige på.

Enten skal olieprisen fordobles fra de nuværende 60 dollar pr. tønde råolie til 120 dollar, som den var i 2012, eller ligefrem til 160 dollar pr. tønde, som prisen var i 2008. Det sker dog næppe.

Eller også skal arbejdsstyrken øges. Her er problemet, at udviklingen går den gale vej. Selv om beskæftigelsesfrekvensen stiger, også blandt pensionister, så stiger den ikke tilstrækkeligt til at kompensere for, at antallet af russere i den erhvervsaktive alder er faldende.

Økonomisk bedring i Rusland, men heller ikke mere

Russisk økonomi klarede sig mærkbart bedre i 2017 end i 2016. BNP voksede for første gang siden 2014 og med 1,5 procent. Medvirkende har været, at olieprisen er steget, at kornhøsten slog alle rekorder, og at samhandelen med nye lande, ikke mindst Kina, voksede.

Inflationen blev på kun ca. 4 procent, det laveste niveau i det nye Ruslands historie.

Endelig voksede investeringerne med 3,7 procent i årets første tre kvartaler. Det skyldes blandt andet sommerens VM i fodbold, hvor der opføres nye stadioner, anlægges nye parker og renoveres veje. Kranerne har fyldt godt i de store byer.

Nok så interessant er de udenlandske direkte investeringer steget med hele 25 procent i 2017. Her er i høj grad tale om russiske penge, der vender tilbage fra skattely.

Alligevel er alt ikke fryd og gammen. Væksten i BNP aftog i årets sidste to kvartaler. Og investeringerne aftog ligeledes i tredje kvartal.

Mest alarmerende er nok, at befolkningens realindkomst forsatte med at falde i 2017.

I 2017 faldt antallet af russere i den erhvervsaktive alder med ca. en million og arbejdsstyrken med ca. 500.000, så den nærmer sig 76 milloner.

Skal de økonomiske vækstrater for alvor i vejret, er der ingen vej uden om strukturreformer, som ikke kun handler om økonomi i snæver forstand, og som ikke kan undgå at støde på modstand hos nogle.

Reformprogram findes

Strukturreformer vil sige reformer, som gør det lettere at starte ny virksomhed, som tilskynder til innovation og teknologisk udvikling, som reducerer de mange administrative barrierer (ofte ensbetydende med korruption), som øger tilliden til domstolene, som øger investeringerne og i det hele taget gør det lettere at drive virksomhed som udveksler viden og stoler på, at staten varetager almenvellets interesser.

Reformerne skal understøttes af øgede investeringer i infrastruktur, sundhed og uddannelse, og alt sammen står at læse i det reformprogram, som Center for Strategiske Studier under ledelse af Aleksej Kudrin har udarbejdet på foranledning af Putin.

Reformprogrammet bærer titlen ’Strategi for landets udvikling 2018-2024’ og foreslår forskellige strukturreformer og tiltag, der skal øge arbejdsstyrken, arbejds- og kapitalproduktiviteten og eksporten af alt andet end olie og råstoffer.

Der er ingen tvivl om, at Putin fortsat er folkets foretrukne, og han ville utvivlsomt kunne vinde et fuldstændigt frit og fair valg. Men han tør ikke lade valget være op til folket
Læs også

I valgkampen støttede Putin sig til lige netop det reformprogram. Ikke mindst i sin stadige understregning af nødvendigheden af øgede investeringer i infrastruktur, sundhed og uddannelse. Det er måske ikke så mærkeligt.

Infrastrukturen lader meget tilbage at ønske uden for de store byer.

Og som fremhævet af Verdensbanken i dens seneste økonomiske rapport om russisk økonomi halter Rusland langt bagefter EU med hensyn til offentlige udgifter på sundhed (3,4 procent i Rusland mod 7,2 procent i EU) og uddannelse (3,6 procent mod 4,9 procent).

På grund af offentlige nedskæringer i de sidste år er gabet kun blevet større: »Yderligere nedskæringer på sundheds- og uddannelsesområdet kan true både den økonomiske vækst og befolkningens velfærd,« lyder advarslen fra Verdensbanken.

Konkrete tiltag

Der er dog kun få pålidelige forlydender om, hvad der vil ske hvornår. Med nogenlunde sikkerhed kan nævnes tre konkrete tiltag, der blev lagt på is i efteråret.

For det første en pensionsreform, der betyder højere pensionsalder for kvinder og mænd (i dag henholdsvis 55 år og 60 år). Den er først og fremmest begrundet i ønsket om at muliggøre en stigning i de offentlige udgifter på andre områder. Hvor meget den vil øge arbejdsudbuddet, er tvivlsomt.

For det andet en skattereform, der vil sænke selskabsskatten og øge de indirekte skatter – og måske også øge de samlede skatteindtægter. Stor furore har det vakt, at momsfritagelsen af nogle varer (som brød) måske står for skud.

For det tredje fjernelse af nogle af de mange administrative barrierer for drift af små og mellemstore virksomheder. Antallet af forordninger, regler og forskrifter, som virksomhederne i dag skal overholde, er stort og åbner en ladeport for myndighedsskøn og dermed korruption.

Hvad bør Kreml fokusere på?

Det uafhængige analyseinstitut Levada har spurgt et repræsentativt udsnit af befolkningen om, hvad staten bør prioritere de kommende år.

Samme spørgsmål har ’Det Alrussiske Borgerforum’ (OGF) fået. OGF tæller ministre og viceministre, rådgivere til Putin, chefredaktører og journalister på kritiske medier, universitetsansatte, skoleledere, børnehaveansatte m.fl.

Top-3 ønsker for borgerne (OGF-svaret i parentes)

  • Øget kvalitet i sundhedssektoren: 50 pct. (18 pct.)
  • Lavere inflation: 49 pct. (11 pct.)
  • Øget kvalitet i uddannelserne: 31 pct. (30 pct)

Top-3 ønsker for OGF (borgernes svar i parentes)

  • Formulering og implementering af overordnet strategi: 36 pct. (0 pct.)
  • Sikring af uafhængige domstole: 35 pct. (13 pct.)
  • Øget kvalitet i uddannelserne: 30 pct. (31 pct.)

Kilde: Levada-centret

 

Støder på modstand

Økonomiske reformer kan ikke undgå at gøre ondt på nogle. Derfor er der ikke noget at sige til, at hvert eneste mulige tiltag, der dukker op i pressen, støder på modstand. Det gælder for alle de tre nævnte tiltag.

To ting springer i øjnene med hensyn til modstanden.

Der er en stor, svært håndgribelig modstand fra alle dem, der lukrerer på korruptionen, både i og uden for den offentlige sektor. Den kommer ikke åbent til udtryk, men den er der.

Og så har reformkræfterne i og omkring Kreml nogle lidt andre prioriteringer end befolkningen som helhed.

Groft sagt har reformkræfterne fokus på det lange, seje træk, herunder strukturreformer, mens befolkningen ser på levevilkårene her og nu. I øvrigt er miljø og klima sjældent på dagsordenen for hverken den ene eller den anden gruppe.

Mange spørgsmål

Hvad der mere konkret skal ske, bliver vi klogere på til maj, når Putin indleder sin fjerde præsidentperiode, og der kommer et sæt dekreter med økonomiske mål og reformer. Mange regner med, at Dmitrij Medvedev afsættes som regeringsleder.

Indtil videre holder Putin og flere af hans toneangivende økonomiske rådgivere den optimistiske fane højt. Som Sergej Glazev, Putins rådgiver for regional økonomisk integration, der blev interviewet til nyhedsbureauet RNS tidligere på måneden:

»Ren objektivt er der intet til hinder for, at vores økonomi kan vokse med ca. otte procent om året.«

Jesper Karup Pedersen, ph.d. og cand.polit, har beskæftiget sig med Rusland og russisk økonomi siden 1983. I de sidste mange år for COWI, hvor han er seniorøkonom.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu