Læsetid: 6 min.

Putin løftede Rusland ud af økonomisk morads, men det er snart længe siden

Putins popularitet er hjulpet af, at mange russere stadig har i frisk erindring, at de levede i økonomisk uføre, indtil han kom til. Men hvor Putins første otte år bød på økonomisk boom, har de sidste seks år ved magten været mere mudrede. Rusland sakker bagud i forhold til flere af sine nabolande
De seneste seks år har den almindelige russer ikke har oplevet en velstandsstigning, og de sidste fire år har den disponible realindkomst reelt været faldende. Her syersker på Bolshevichka-tøjfabrikken i Moskva.

De seneste seks år har den almindelige russer ikke har oplevet en velstandsstigning, og de sidste fire år har den disponible realindkomst reelt været faldende. Her syersker på Bolshevichka-tøjfabrikken i Moskva.

SERGEI KARPUKHIN

14. marts 2018

Vladimir Vladimirovitj Putin vinder præsidentvalget på søndag stort. Det er alle enige om.

Selv oppositionspolitikeren Aleksej Navalnij, Putins største rival, der er blevet nægtet opstilling på grund af en fængselsdom, forudsiger i meningsmålinger på sin hjemmeside, navalny.com, at Putin får cirka 80 pct. af stemmerne.

Mange år ved magten plejer ellers at slide på en statsleders folkelige opbakning, men efter 18 år på toppen er Putin altså stadig oprigtigt populær blandt russerne. Den væsentligste forklaring er formentlig, at Putin de første mange år leverede varen økonomisk.

På det seneste har den russiske økonomi været mere trængt, end russerne har været vant til under Putin. Russernes disponible indkomst har været faldende, og kritikken af manglende reformer er begyndt at spire frem. Men bliver utilfredsheden for stor, er Putin ikke bleg for at minde russerne om, hvordan det var, før han kom til:

»Som I ved, har Ruslands udvikling de seneste tiår været mildt sagt imponerende. Selvfølgelig er der nogle yngre mennesker, som ikke husker eller ikke engang ved, hvad der skete i 90’erne og begyndelsen af 00’erne, og som derfor ikke kan sammenligne det med situationen i dag,« lød det på Putins årlige pressekonference i december.

Først gik det ned

De fleste russere over 30 år vil genkende V-kurven, der betegner udviklingen i Ruslands BNP, opgjort i faste priser, siden Putin kom til.

1990’erne var en økonomisk nedtur af dimensioner. Faldende vækstrater, manglende lønudbetalinger, høj inflation, stadige virksomhedsovertagelser og ikke mindst usikkerhed om fremtiden.

Sidst i 1990’erne udviklede det sig til en omsiggribende naturalieøkonomi. Når lønnen blev udbetalt, skete det nu og da i form af naturalier. Det kunne være madvarer eller forbrugsvarer. Når virksomheder skulle af med deres varer, måtte de i mange tilfælde indgå i en stor, mangeleddet og efterhånden velorganiseret bytteøkonomi. Et sindrigt system af varebørser sikrede, at virksomhederne kunne afsætte deres varer og, nok så vigtigt, få de varer i bytte, som de havde brug for.

Lavpunktet blev nået i 1998, hvor en voldsom finansiel krise ramte landet. Rublen blev devalueret, banker gik nedenom og hjem, og inflationen nåede over 80 pct.

Og så steg olieprisen

Da Putin to år efter blev valgt til præsident første gang, var kurven allerede knækket, men russerne var fortsat tynget af de trange tider.

Da russerne i 2000 i en meningsmåling for VCIOM blev spurgt til de mest presserende opgaver for den nye ledelse i Kreml, nævnte de lavere priser, korruption, inflationssikring, statslig priskontrol og højere rubelkurs på de fem øverste pladser. Bekæmpelse af kriminalitet kom på sjettepladsen, efterfulgt af tilskud til landbruget og udbetaling af løn, pensioner m.m.

Og så kom der en uventet gave udefra.

Olieprisen bare steg og steg fra sidst i 2001 til først i 2008.

Det var tider. Det var næsten som i 1970’erne, hvor det, vi i Vesten kaldte for oliekrisen, var alt andet end krise for Sovjetunionen.

Nu blev lønnen udbetalt til tiden, reallønnen steg, pensionerne blev ikke udhulet af inflationen, levealderen steg markant, mange familier fik råd til ny bil, salget af byggematerialer eksploderede, der blev bygget og renoveret derhjemme og i sommerhuset, og russerne rejste på ski- og solferie i udlandet som aldrig før.

Meget af det, som russerne bekymrede sig om i 2000, blev der taget hånd om. Ikke alt, men meget.

Rusland sakker bagud

Således var der en verden til forskel på det Rusland, Putin arvede som præsident, og det, han to præsidentperioder senere kunne overlevere til sin allierede Dmitrij Medvedev, mens han selv satte sig i stolen som premierminister.

Men siden Putin på ny blev præsident i 2012 har billedet været mere broget.

De seneste seks år har BNP opgjort i faste priser over perioden som helhed stort set været uændret. Russerne har ikke har oplevet en velstandsstigning. I de sidste fire år har den disponible realindkomst tilmed været faldende. Det er selvsagt ikke noget, Putin bryster sig af.

Hvad værre er, har Rusland i perioden fra 1990 til i dag tabt terræn til mange af sine nabolande. Rusland er ganske enkelt sakket økonomisk bagud i forhold til lande som Tyrkiet, Polen, Kasakhstan og Danmark, målt på BNP i faste priser. I 2008 androg Ruslands andel af verdens BNP 3,95 pct, i 2017 lå det på 3,16 pct.

Det har mange russere bemærket. Nogle har familie i Kasakhstans hovedstad, Astana, andre har venner i Gdansk i Polen, atter andre har været på ferie i tyrkiske Antalya.

'En alvorlig sygdom'

Dybest set handler Ruslands manglende evne til at følge trit med mange af sine nabolande om, at de økonomiske reformer under Putin ikke har været gennemgribende. De har handlet om at etablere og konsolidere en magtstruktur, der tilgodeser nogle lidt andre oligarker end dem, der nød godt af Jeltsin-æraen, og om at sikre makroøkonomisk stabilitet. Det fremhæves efterhånden mere og mere højlydt i Rusland.

Én af dem, der har gjort opmærksom på udviklingen, er Andrej Illarionov, tidligere økonomisk chefrådgiver for Putin fra 2000 til 2005, nu ansat ved Cato-instituttet i Washington. Han har stillet spørgsmål ved, om Putin og hans stab er i stand til at vende udviklingen, så Rusland får en mere fremtrædende position i verdensøkonomien.

Tidligere på måneden kommenterede Putin selv udviklingen i sin tale til nationen. Efter at have nævnt, hvor vigtigt det er, at Rusland ikke sakker bagud i forhold til resten af verden, men tværtimod er med helt fremme på alle områder, faldt ordene:

»Og det handler ikke om, at nogle kommer og tager og ødelægger vores land. Nej, det handler slet ikke om det. Netop efterslæbet er den afgørende trussel. Det er vores fjende. Og hvis vi ikke vender situationen, vil den fjende vokse sig større og stærkere. Det er som en alvorlig kronisk sygdom, som uhindret, skridt for skridt, undergraver og ødelægger kroppen indefra.«

Senere i samme tale gjorde han som så mange andre opmærksom på, at hvis Ruslands andel af verdens BNP skal øges, kræver det årlige økonomiske vækstrater højere end for verden som helhed. Hvilket vil sige mere end ca. 3 pct. Da russisk BNP sidste år voksede for første gang siden 2014, var væksten 1,5 pct.

Prognoserne går i samme retning. I sidste uge kunne avisen Vedomosti under overskriften »Rusland sakker endnu mere bagud i forhold til USA med hensyn til levestandard« berette om indholdet af en endnu ikke offentliggjort OECD-rapport, der ser på, hvordan Rusland har klaret sig og forventes at klare sig i de næste mange år frem mod 2060 med hensyn til BNP og BNP pr. capita i forhold til andre lande i verden.

»Uden reformer vil BNP pr. capita i de kommende 12 år vokse med i alt 0,7 pct, forudser OECD’s økonomer. Den lave arbejdsproduktivitet, som i de senere år ikke er øget, forhindrer yderligere stigning; den forventes kun at stige 0,5 pct. i perioden. En anden hindring er demografien: Andelen af personer i den erhvervsaktive alder falder,« lyder nogle af OECD’s hovedkonklusioner ifølge Vedomosti. Rusland vil sakke yderligere bagud i forhold til USA, Tyrkiet og andre lande frem til 2060, medmindre der skabes en hel anden og ny dynamik i økonomien.

Leverede kun delvist

Putin er tilsyneladende selv klar over, at han ikke til evig tid kan leve på fordums økonomiske resultater:

»Selvfølgelig er folk utilfredse med mange ting i dag, og de er i deres gode ret til at være utilfredse, fordi vores resultater kunne have været bedre,« sagde han på pressekonferencen i december.

I sin årlige tale til nationen lod han forstå, at BNP pr. capita skal øges med hele 50 pct. frem til 2025. Det er langt fra OECD’s estimat på 0,7 pct. frem mod 2030.

På samme måde fastsatte Putin i begyndelsen af sin seneste præsidentperiode 12 mål – kaldet Maj-dekreterne – for Ruslands udvikling frem til i dag. Nogle blev nået, andre slet ikke. Arbejdsproduktiviteten skulle stige med 50 pct. Den steg kun med 3,8 pct.

Et nyt sæt maj-dekreter er under udarbejdelse. Kun lidt er sluppet ud om indholdet af dem. Men at de bliver ambitiøse, synes sikkert.

Jesper Karup Pedersen, ph.d. og cand.polit., har beskæftiget sig med Rusland og russisk økonomi siden 1983. Senest for COWI, hvor han er seniorøkonom.

Serie

Hvad gør Putin, når han vinder igen?

18.marts skal Rusland til præsidentvalg, men de egentlige udfordringer for Valdimir Putin venter først efter valget. Landet har alvorligt brug for økonomiske reformer, demonstrationer mod regimet er ikke længere et særsyn, og magtspillet om tiden efter Putin er allerede i gang.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian Skoubye
  • Niels Duus Nielsen
Christian Skoubye og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Andersen

Problemet med Ruslands økonomi er, at de stort set ikke producerer noget, som er efterspurgt i resten af verden. Jeg kan umiddelbart kun komme på tre ting: olie, gas og våben.