Læsetid: 4 min.

Rohingya-flygtninges håb om at vende hjem fjernes med bulldozere

Myndighederne i Myanmar har i løbet af de seneste måneder intensiveret kontrollen med den nordvestlige Rakhine-stat. I det, der ligner et målrettet forsøg på at forhindre hjemvendte flygtninge i at genoptage deres liv, bliver landsbyer fjernet og erstattet af modtagecentre, viser en ny rapport fra Amnesty International
Størstedelen af de omkring 600.000 rohingyaer, der har krydset grænsen til Bangladesh, bor i områder, som tidligere var ubeboede skovarealer, inden de vender hjem til en – i de fleste tilfælde – usikker tilværelse.

Størstedelen af de omkring 600.000 rohingyaer, der har krydset grænsen til Bangladesh, bor i områder, som tidligere var ubeboede skovarealer, inden de vender hjem til en – i de fleste tilfælde – usikker tilværelse.

Asger Ladefoged

14. marts 2018

Satellitbillederne taler deres tydelige sprog. Der, hvor der engang var dyrkede marker uden for landsbyen Let Thar i den nordvestlige Rakhine-stat, er der i dag en stor indhegning. Her skal der formentligt ligge et nyt modtagecenter for hjemvendte rohingya-flygtninge. Deres udsigter til at genoptage deres gamle liv er ringe, viser en ny rapport fra Amnesty International.

Mere end 740.000 civile er siden oktober 2016 flygtet over grænsen til Bangladesh. Flygtningestrømmen tog for alvor til i august sidste år, efter at en lokal militant gruppe fra det muslimske mindretal angreb flere sikkerhedsposter. Det fulde omfang af sikkerhedsstyrkernes modoffensiv, er endnu ikke afdækket, men satellitbilleder indsamlet af blandt andre Human Rights Watch viser, at hundredevis af landsbyer er blevet jævnet med jorden.

I sidste uge opfordrede FN’s højkommissær for menneskerettigheder, Zeid Ra'ad Al Hussein, til at lade den Internationale Straffedomstol undersøge, om der er begået forbrydelser mod menneskeheden i Rakhine. Men med den omfattende rydning af tidligere landsbyer fjernes også det bevismateriale, der kunne bruge til at påvise eventuelle forbrydelser mod civile.

Myanmars militær siger selv, at de bekæmper militante rohingyaer, og afviser beskyldninger om, at deres aktioner går efter civilemål.

Kontrollen med Rakhine er omfattende, og Myanmars regering har, trods gentagne opfordringer, ikke tilladt uafhængige observatørers eller journalister frie adgang til staten.

Udover organiserede presseture har hverken vestlige eller lokale journalister fri adgang til konfliktområderne i Rakhine, siger Lars Bestle, der leder International Media Supports Asien-afdeling:

»I løbet af det sidste år er det blevet farligere at være journalist. Især de journalister, der forsøger at undersøge forholdene i Rakhine oplever trusler eller anholdelser,« siger Lars Bestle:

»Det har en selvforstærkende virkning og øger graden af selvcensur blandt lokale medier, hvor der tegner sig et billede af en voksende nationalisme.«

Usikker fremtid

Efter hårdt pres fra Bangladesh har Myanmar meldt sig klar til at modtage hjemvendte flygtninge. I januar bekræftede Myanmar de to landes aftale om hjemsendelse af flygtninge fra november. Her fremgår det, at Myanmar vil tillade 1.500 personer at rejse tilbage til Rakhine om ugen og tilstræber at lade alle, der er flygtet siden 2016, komme hjem inden for to år. Men den fremtid, der venter dem, er usikker.

Via satellitbilleder og interviews med lokale øjenvider har Amnesty International påvist, at der bliver opbygget nye baser til sikkerhedsstyrkerne mindst tre steder. Den største er i landbyen Ah Lel Chaung i bydistriktet Buthidaung, hvor lokale medier har bekræftet opbygningen af en ny base ved grænsekontrollen.

Myanmar har tidligere bygget lignende lejre til genhusning af internt fordrevne flygtninge. Omkring 120.000 mennesker har siden 2012 levet i midlertidige lejre, der officielt skal beskytte rohingyaerne, der kan være udsat for racediskrimination, mod yderligere voldelige angreb. Kritikere peger dog på, at lejrene ikke giver værdige vilkår eller mulighed for at skabe et nyt liv, siger Helene Maria Kyed, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier:

»Man har dårlige erfaringer med de lejre, der blev lavet i 2012 efter de voldelige sammenstød mellem muslimer og buddhister. Især har lokale muslimer ikke haft adgang til ordentlig sundhed, uddannelse og fri bevægelighed, men lever i interneringslejre.«

Mohammed Anowar har boet i Jelling i en årrække, mens han har ventet på en afgørelse i sin sag. Han har haft flere job undervejs – blandt andet her i Gormhallen.
Læs også

Øjenvidneberetninger fra lokale Rohingyaer, der er flygtet inden for de seneste måneder tyder på, at staten, udover at etablere modtagecentre, også opbygger nye landsbyer, der skal huse indbyggere fra andre dele af Myanmar. Det skriver Amnesty i rapporten. Opbygningen af de såkaldte Natala-landsbyer er et fænomen, der går tilbage 1990’erne, hvor regeringen konfiskerede jord fra lokale rohingyaer og overdrog det til tilflyttere fra andre dele af landet – ofte fattige fra storbyen eller tidligere kriminelle.

Amnesty International har ikke direkte advaret det internationale samfund om at standse hjemsendelse af flygtninge, men tilskynder både FN og de enkelte medlemslande til at lægge pres på Myanmars regering for at få garantier for de hjemvendte flygtninges sikkerhed:

»Når man tager den militære overtagelse af flere rohingya-landsbyer i betragtning, er vores vurdering, at det er vanskeligt at se, hvordan flygtninge kan vende tilbage i sikkerhed med værdighed og håb om at kunne genoptage deres gamle liv,« siger generalsekretær for Amnesty International i Danmark Trine Christensen:

»Vi er ekstremt bekymrede.«

Mere end en million Rohingyaer lever under det, Amnesty International kalder apartheidlignende forhold.

Officielt har det muslimske mindretal været afskåret fra statsborgerskab siden 1982. I en årrække har de dog haft midlertidige ID-kort, der gav dem adgang til uddannelse og sundhed samt mulighed for deltagelse i valghandlinger. Det blev dog afskaffet forud for valget i 2015, hvor de midlertidige ID-kort blev inddraget. Det efterlader dem i en juridisk gråzone, hvor de ikke har samme retsgarantier som andre borgere, siger Helene Maria Kyed:

»Så længe deres statsborgerskab ikke er afgjort, er det svært at forestille sig en sikker fremtid for dem som hjemvendte flygtninge i Rakhine,« siger Helene Maria Kyed.

»Deres retssikkerhed er lig nul.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu