Læsetid: 5 min.

Russisk valgobservatør: ’Vi kan gø, men ikke bide’

Den uafhængige russiske valgobservatørbevægelse Golos føler sig magtesløs over for den systematiske valgsvindel, der forgifter det politiske system i Rusland. Selvom bevægelsen igen ligger inde med dokumentation af fusk med stemmesedlerne fra søndagens præsidentvalg, kan den intet stille op
Den uafhængige russiske valgobservatørbevægelse Golos føler sig magtesløs over for den systematiske valgsvindel, der forgifter det politiske system i Rusland. Selvom bevægelsen igen ligger inde med dokumentation af fusk med stemmesedlerne fra søndagens præsidentvalg, kan den intet stille op

Maxim Shemetov

20. marts 2018

Efter søndagens præsidentvalg i Rusland, hvor Vladimir Putin blev genvalgt med 76,6 procent af stemmerne står det klart, at det politiske system i Rusland stadig er plaget af valgsvindel. Det mener Roman Udot, der er medlem af Golos, en uafhængig valgobservatørbevægelse i Rusland.

»Valget afspejler, at svindlen stadig eksisterer. Det er vanvittigt. Det er jo en forbrydelse, der påvirker landets fremtid,« siger Roman Udot til Information.

Ifølge den ikkestatslige observatørorganisations hjemmeside modtog de 3.544 opkald, der omhandlede mistanke om svindel, fra uafhængige valgobservatører på valgdagen. Herudover fik Golos 1.526 onlineanmeldelser af uregelmæssigheder på valgstederne. 306 af anmeldelserne angik indretningen på valgstedet, for eksempel at der hang balloner foran overvågningskameraerne.

Ved parlamentsvalget i 2016 modtog Golos nogenlunde det samme antal indberetninger på selve valgdagen som i år. Erfaringen var dengang, at dagen efter valget strømmede det ind med indberetninger om valgfusk, fordi borgerne følte sig mere trygge ved at gøre det. Derfor regner Roman Udot også med, at antallet af beretninger om valgsvindel vil stige de kommende dage.

Efter atten år som præsident og premierminister synes Putins magt total. Men ser man bag facaden, ligner den russiske præsident mere en vigtig mellemmand i et større magtspil end en enevældig hersker, siger en forsker og en kommentator
Læs også

Den direkte valgsvindel, hvor der lægges ekstra falske stemmesedler ned i stemmeurnerne, har bevægelsen kunne dokumentere ved hjælp af flere af valgstedernes videoovervågninger.

»Vi ved, at i nogle regioner er tallene helt utroværdige. Ved et af de store valgsteder har vi ud fra valgstedets videoovervågning optalt, hvor mange borgere der var inde og stemme. Vi fandt ud af, at den officielle stemmeprocent fra det pågældende valgsted er 2,5 gange større end i virkeligheden,« siger han.

Derfor frygter valgobservatørbevægelsen, at der kan være tale om systematisk svindel flere steder i landet. Men denne type valgfusk er ifølge valgobservatøren kun »toppen af isbjerget«. »Og i år er isbjerget nogenlunde lige så stort som til sidste valg,« siger han.

Ifølge Jekaterina Sjulman, politolog og underviser ved det russiske akademi for nationaløkonomi og offentlig administration RANEPA, var valget præget af færre tilfælde af åbenlys valgsvindel end ved tidligere valg. Det berettede hun om søndag i et valgprogram på den russiske kanal TV Dosjd.

Hun udtalte, at Kremls »valgmanagementmaskine« betjener sig i mindre grad af valgsvindel end før.

Det russiske regime benytter sig derimod af to andre instrumenter. Det første er simpelthen ikke at lade stærke modkandidater eller partier stille op. Det andet instrument er ifølge den 39-årige politolog mobilsering af offentligt ansatte og vælgere, der på anden måde er afhængige af offentlige ydelser.

Roman Udot fra valgobservatørorganisationen Golos er enig i den analyse, at det især har været det politiske spil og ikke selve valgsvindlen, der har haft den største indflydelse på valgets resultat. Mange russiske nyhedsmedier har ifølge ham nemlig valgt kun at dække Putins valgkamp eller også har dækningen af hans politiske modstandere været præget af ydmygelse og dårlige sendetidspunkter, såsom »når russerne er på vej på arbejde tidligt om morgenen.«

»Putin stillede ikke op i valgdebatter, og han undgik at blive filmet i forbindelse med offentliggørelsen af sit nye valgmateriale. Måske ønskede han at fremstå som en leder, der er hævet over disse ting. Den manglende valgkamp fra Putins politiske modstandere spillede også en afgørende rolle. Det er ikke muligt for alternative politikere at få den samme politiske dækning som den regerende kandidat,« siger han.

Flemming Splidsboel Hansen, seniorforsker ved DIIS, synes heller ikke, at det er snyd med stemmesedlerne, der er det største problem ved det det politiske system i Rusland. Det handler snarere om den politik, som Putin og regeringen fører til daglig.

»Valget er blevet afgjort af den førte politik de seneste seks år og ikke resultatet på selve valgdagen. Selvom der ikke var blevet fusket med valgstemmerne, ville Putin alligevel vinde stort. Og det ville han på grund af sin mediedækning til daglig.«

Ifølge Splidsboel er præsident Putin praktisk talt urørlig, da han aldrig bliver konfronteret med uheldige politiske sager såsom korruption, nepotisme eller operationerne i Syrien og Ukraine.

»Det russiske udenrigsministeriet går ud og siger, at der er fem soldater, der er blevet dræbt, når der i virkeligheden er tale om 3-400 russere. Putin har aldrig stået på mål for den slags sager. Man har aldrig aftvunget ham et svar, for de tør simpelthen ikke,« siger Splidsboel.

Men når valgsvindlen alligevel finder sted, handler det ifølge seneiorforskeren om, at lokale guvernører enten frygter, at centraladministrationen vil straffe dem med repressalier, hvis ikke Putin får stemmer nok i regionen eller håber på at få en belønning eller en tjeneste ved at fifle med tallenene.

»Det kan hænge sammen med en kombination af frygt og et ønske om belønning, men det er ikke sådan, at der kommer et nationalt direktiv om at skulle svindle med stemmerne,« siger han.

Putins store opbakning taget i betragtning, kan valgsvindlen nærmest forekomme komisk, men den vidner om, at »Putin nogle gange er lidt nervøs over, hvor skrøbeligt systemet faktisk kan være,« siger Splidsboel.

Valgkampen er ifølge ham på mange måder et teater, der skal minde russerne om, at de har det godt og bør støtte Putin, der står for kontinuitet.

»Hvis det russiske system var stærkere og hvilede på noget mere grundlæggende, så ville man ikke have behovet for valgsvindel«, siger han.

Selvom den åbenlyse valgsvindel måske ikke lige umiddelbart har spillet en afgørende betydning for valgresultatet, så skal man ifølge valgobservatøren Roman Udot ikke tage fejl af, at valgsvindlen »er en sygdom, der kan sprede sig til hele kroppen«. Hvis man fik bugt med problemet, ville det åbne op for et mere frit spillerum for andre politiske kandidater, som ville finde modet til at stille op, mener han.

I stedet så alle blot til i søndags, da Putin vandt et præsidentvalg, der på forhånd var afgjort. Det ville være åndsvagt at tænke, at Putin kunne tabe, mener Roman Udot, der sammenligner valget med en fodboldkamp mellem ligaens favoritter og oprykkere.

»Man kender til resultatet på forhånd, men man lægger stadig mærke til den bedste spiller og det bedste holds formåen. Man følger med i kampen for at få en ide om, hvordan favoritterne vil klare sig i resten af sæsonen,« siger han.

Det piner Roman Udot inderligt, at valgobservatørorganisationen aldrig vil kunne komme valgsvindlen til livs i Rusland. Det eneste våben organisationen har, er nemlig medieopmærksomhed. Den står alene med sine beviser, som sjældent inddrages i efterforskninger af de russiske myndigheder. I stedet figurerer indberetningerne og beviserne på organisationens hjemmeside og diverse youtubekanaler.

»Vi kan intet stille op. Vi offentliggør vores resultater og oversætter dem til en masse forskelige sprog for at sprede ordet. Vi er demokratiets vagthunde og vores job er at gø. Vi kan gø, men desværre ikke bide,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Leffers

Medierne i Rusland er lige så frie som de er i Danmark! Her får alle de store medier de fleste nyheder fra Ritzaus Bureau, og det betyder, at alle støtter op om "en liberal verdensorden"! Hvis nogen ikke mener det, så prøv at liste dem, der ikke er liberale, eller list hvilke dele af DKs befolkning, der ikke får deres nyheder fra Ritzau pressen! I Rusland er medieudbuddet faktisk større end i DK, men de har bare ikke ret mange der følger dem, og de "vestlige" dele af dem, er der slet ingen der vil høre på! Men de har ret til at offentligøre hvad de vil!

Dagmar Christiandottir, Hans Aagaard og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
David Joelsen

@Lone
At bruge amerikanske medier (og i særdeleshed Washinton Post) som reference i russiske forhold, må svare til at tage tilsvarende russiske medier i deres forhold til USA. Det er farvet og ensidig. Vi skal væk fra dæmoniseringen og i stedet i dialog.