Læsetid: 5 min.

»Det er ikke en stat, Assad overtager, når krigen i Syrien engang slutter«

Krigen i Syrien fylder syv år i dag. Den har haft utallige vendepunkter, men alle har de kun ført til større ødelæggelser af det land, de mange forskellige grupperinger kæmper om, siger mellemøstekspert Helle Malmvig
By for by blev oprørerne slået tilbage i Syrien, og siden tabet af det østlige Aleppo i december 2016 har det været forbi for dem.

By for by blev oprørerne slået tilbage i Syrien, og siden tabet af det østlige Aleppo i december 2016 har det været forbi for dem.

Ameer Alhalbi/AFP

15. marts 2018

Syv år inde i Syrienkrigen rykker konflikten stadig længere væk fra sit udspring. Den begyndte med en fredelig revolution som del af Det Arabiske Forår og udviklede sig til en egentlig borgerkrig indtil krigen mod Islamisk Stat stjal det meste af fokus. I dag kan man ikke længere tale om én syrienskrig, siger Helle Malmvig, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

»Krigen i Syrien består i dag af mange krige, der er flettet sammen. Syrien er blevet en slagmark for en lang række regionale interesser, fordi det geostrategisk er så vigtigt et område,« forklarer hun.

Hvert år på årsdagen genfortæller medierne historien om, hvordan det hele begyndte. Måske også for at minde hinanden om, at det blodige morads, vi nu er vidner til, har en fredelig og sympatisk forhistorie.

På denne martsdag i 2011 tegnede en gruppe teenagere revolutionære fraser på en skolemur i den sydsyriske by Daraa:

»Folket ønsker regimets fald,« lød drengenes skriblerier som et ekko fra Det Arabiske Forår, der de forgangne måneder havde spredt sig fra Tunesien over Egypten til nabolandet Jordan.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Niels Duus Nielsen
Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er den borgerkrig, alle lande og FN ikke ville blande sig i for 7 år siden !
Og ikke kunne pga. international ret.
Løbende har man så blandet sig alligevel til større skade end gavn.
Nu gentager historien sig hos kurderne - med et NATO land som skurken !!!

Mogens Holme, morten rosendahl larsen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Det helt katastrofale er, at krigen ikke har ændret sig en millimeter siden for et år siden. Den er simpelt hen ikke kommet nærmere en afslutning.

Det eneste der er sket på de seneste 12 måneder, det er, at den har flyttet sig geografisk. Og det andet er, at der nu bliver dræbt 36-37 civile i døgnet, hvilket er det højeste antal. Samt at Tyrkiet nu også har gjort sig til part i sagen. Og i takt med Tyrkiets krig har USA "trukket tæppet væk" under kurderne.

I 2011 var det et internt Syrisk folkeligt oprør imod undertrykkelse og korruption samt for demokrati og menneskerettigheder. Og efter få måneder diktatoren ved at bukke under for den folkelige protest. Men så var det, at Rusland solgte militært isenkram til diktatoren, der blev anvendt mod civilbefolkningen. Og da diktatoren var ved at falde, bombede Rusland løs på landets borgere for at redde sit tilgodehavende. Og siden er mange andre parter kommet til - bl.a. ISIS, USA, Iran og Tyrkiet.

Henrik Leffers

@Gert Romme: Rusland var allerede tæt allieret med Syrien i 1967 (under den første mellemøstkrig ), og de har støttet Assad styret siden. Og de oprørere Tyrkiet støttede i starten af krigen, som "vores politikkere" kaldte "demokratiske", var alle islamiske grupperinger. Så de våben Tyrkiet leverede, gik reelt til det, der blev til Islamisk Stat. -Der er stadig 3 journalister, som er fængslet Tyrkiet for at afsløre det...

Selvklart har du ret. Men i mine øjne er der utroligt stor forskel på Sovjetunionen og Rusland.

Alene Ruslands udvikling fra 1989 og frem til Putin-tiden, var i en helt anderledes retning.

Det er yderst sørgeligt, at kræfter udefra fra hver side, af egoistiske grunde blander sig i lokale stridigheder. Men det er for sent nu, også for vores egen stillingtagen - hvis landets ledelse skulle skifte mening.
Det sker ikke. Den kamel vil være for stor at sluge.