Læsetid: 9 min.

Det teknologiske angreb på demokratiet

Vi får aldrig med sikkerhed at vide, hvor stor en rolle det kontroversielle firma Cambridge Analytica spillede i valget af Donald Trump, for der var meget mere på spil end bare kampagnetaktik og datamodeller. Skandalen viser, at den datastyrede politiske kommunikation har risici, som rækker langt ud over et enkelt uetisk firma
Selv om Alexander Nix, den nu suspenderede CEO for Cambridge Analytica, har været ivrig efter at fremhæve sin datamodel og psykologiske profilering som banebrydende, tyder meget på, at firmaets fordel først og fremmest var, at det var mere beskidt og manipulerende end så mange andre firmaer.

Selv om Alexander Nix, den nu suspenderede CEO for Cambridge Analytica, har været ivrig efter at fremhæve sin datamodel og psykologiske profilering som banebrydende, tyder meget på, at firmaets fordel først og fremmest var, at det var mere beskidt og manipulerende end så mange andre firmaer.

Chris J. Ratcliffe

24. marts 2018

Historien om Cambridge Analytica er blevet en global historie om teknologiens angreb på demokratiet.

Et kommunikationsbureau finansieret af en stærkt højreorienteret milliardær, hvis topfolk på skjult kamera erklærer, at de bruger digitale manipulationer og beskidte politiske tricks til at blande sig i valgkampe over hele kloden. Bureauet er blevet sat i forbindelse med nogle af de mest overraskende valg i de senere år, og dets topfolk forklarer selv succesen med, at de på baggrund af avanceret dataanlyse ved præcis, hvilke budskaber de skal sprøjte »ind i internettets blodbane«, som de formulerer det.

I årevis har offentligheden været fyldt med en hype om big data. Det er blevet et alment gentaget mantra, at de tusindvis af digitale spor, vi hele tiden sætter, kan fortælle mere om vores vaner og præferencer, end vi selv ville være villige til at fortælle, hvis vi blev spurgt. Data er blevet betegnet som nøglen ikke bare til det billede af os, vi selv ønsker at fremme, men til de ægte præferencer, vi har inderst inde.

Cambridge Analytica har med stor selvsikkerhed hævdet, at de har knækket koden til at kategorisere vælgere præcist ud fra psykologiske profiler og derefter ramme dem med akkurat det budskab, som gør en forskel.

Der er god grund til at være skeptisk over for firmaets påstande, da de først og fremmest har til formål at sælge et produkt. Firmaet har en objektiv interesse i at overdrive. Men det gør det også svært at finde ud af, hvad man skal tro på. Firmaet hævder selv, at det var afgørende for Trumps kampagne, men Trumps kampagnefolk har ved flere lejligheder har nedtonet Cambridge Analyticas rolle, og erklæret, at andre havde andre datasæt, der var mere værdifulde.

På den modsatte side har vi hele den forargede progressive klasse, som her får serveret den perfekte fortælling om, at hverken valget af Trump eller Brexit var udtryk for befolkningsflertallets reelle politiske præferencer, men snarere et teknologisk kup, der satte demokratiets normale spilleregler ud af kraft.

Vi har også marketingseksperterne, der påpeger, at Cambridge Analyticas metoder og dataværktøjer ikke virker synderligt anderledes eller mere avancerede end dem, andre marketingsfirmaer og politiske kampagner gør brug af via gigantiske dataindsamlinger kombineret med Facebook og Googles værktøjer.

Og over for dem står en måbende offentlighed, der endnu ikke helt ved, om den skal føle sig beroliget af den forsikring eller snarere blive endnu mere bekymret.

En mulighed og en milliardær

Det lå ikke i kortene, at det ville blive republikanerne, der stod tilbage som datasejrherrer efter valget i 2016. Barack Obamas kampagner i 2008 og 2012 blev hyldet for deres brug af data til at mobilisere vælgere ved at målrette nøje definerede budskaber de helt rigtige steder hen.

Ifølge New Yorker havde Obama-kampagnen endda også gjort brug af facebookmetoder, der minder om Cambridge Analyticas, ved at bruge enkeltpersoner, som hentede en app, til også at få adgang til data om deres venner. Men fordi det var Obama og handlede om at mobilisere vælgere frem for at skræmme dem, blev det dengang fejret som en teknologisk og demokratisk succeshistorie.

»Demokraterne havde angiveligt været førende i techrevolutionen, og dataanalyse og digitalt engagement var områder, hvor det var mislykkedes republikanerne at følge med. Vi så det som en mulighed,« som den nu suspenderede Cambridge Analytica CEO, Alexander Nix, har formuleret det.

Cambridge Analytica-sagen har sat fokus på Facebooks beskyttelse af brugernes privatliv
Læs også

Cambridge Analytica blev etableret for at trænge ind på det amerikanske marked for strategisk kommunikation. Det udspringer af det britiske firma SCL Group, der i 2013 fik overbevist den amerikanske milliardær og computerprogrammør Robert Mercer om at skyde godt 90 millioner ind i foretagendet. Med Mercer – der er hovedfinansieringskilden til Breitbart News – fulgte også Trumps senere rådgiver Steve K. Bannon, der sad i bestyrelsen for Cambridge Analytica fra 2014 til 2016, og som på en konference i denne uge angiveligt tog æren for at være kommet på firmaets navn.

Cambridge Analytica var – ligesom Robert Mercer – først involveret i flere andre kandidaters kampagner heriblandt Ted Cruz’. Men efter Cruz tabte, skiftede de til Trumps lejr, og blev sammen med et andet kommunikationsfirma centrale i udviklingen af Trumps valgkampagne.

Inspireret af krigspropaganda

Cambridge Analytica har længe været et kontroversielt og omdiskuteret firma, Men skandalen rullede først for alvor i denne uge, da The Guardian ved hjælp af firmaets tidligere dataanalyseekspert Chris Wylie kunne afsløre, hvordan firmaet havde fået adgang til millioner af facebookprofiler i strid med reglerne. Dagen efter kom Channel4’s serie af dokumentarer, hvor firmaets topfolk taler så bramfrit om deres metoder, at det foreløbig har ført til suspendering af direktøren Alexander Nix.

Den anden Cambridge Analytica-medarbejder, som blev verdensberømt på de skjulte optagelser, er daglig leder Mark Turnbull, der for bare et år siden var hovedtaler på den danske Kom17-konference arrangeret af Dansk Journalistforbund. Her skulle han give deltagerne »et unikt indblik i metoderne, redskaberne og resultaterne bag det opsigtsvækkende arbejde, der har givet genlyd verden over« og forklare om, »hvordan hans firma kortlægger befolkninger og målretter kommunikation ved hjælp af psykologisk profilering med enorme datamængder«.

Firmaets direktør, Alexander Nix, havde på det tidspunkt været ude at sige, at det var i besiddelse af 4-5.000 datapunkter på hver eneste individ i USA, som de brugte til at »modellere personligheden hos hver enkelt voksen over hele USA, omkring 230 millioner mennesker«.

Men for redaktør på Kforum Timme Bisgaard Munk, der var med til at arrangere konferencen med Mark Turnbull i København, er det ikke selve analysen, som berettiger hypen omkring firmaet.

»Konceptet er, at i stedet for at arbejde efter livsstils- eller demografiske segmenter, så bygger det på personlighedstest, hvor du laver nogle psykologiske profiler, og så målretter du efter dem. Det er de psykologiske profiler, der afgør den måde, man opfatter verden på,« siger Timme Bisgaard Munk, der har skrevet ph.d. om sociale medier og post.doc om big data.

Den psykografiske model kaldes for OCEAN og bygger på fem personlighedstyper fra ’åben’ i den ene ende af skalaen til ’neurotisk’ i den anden. Modellen er oprindeligt fra 1960’erne, men blev af psykolog og datalog Michal Kocinski siden koblet til facebookdata og hele ideen om, at man ud fra den enkelte persons likes kunne placere dem i en af kategorierne. Cambridge Analytica markedsførte sig på, at de havde tilstrækkelige data til at kunne kategorisere millioner af mennesker og dermed den rigtige nøgle til at påvirke dem.

»Dine ansattes svar har konsekvent underspillet risikoen og har vildledt komiteen,« skriver Damian Collins, formand for Storbritanniens parlamentarisk komité, der undersøger falske nyheder, i et brev til Zuckerberg.
Læs også

Ifølge Timme Bisgaard Munk er markedsføringen af den psykologiske model og målrettede budskaber dog ikke noget, der får Cambridge Analytica til at fremstå særligt banebrydende. Det lå mere i den måde, man valgte at kommunikere på.

»Det er ikke så meget det analytiske, som det er et framework til at arbejde på en hel anden måde inspireret af propaganda fra krigsindsatser. De brugte det til at lave nogle kampagner og annoncer som var meget mere frygtbaserede og talte til folk på en helt ny måde,« siger han.

Også Jacob Mouritzen, der er partner i kommunikationsbureauet Mindshare, peger på det aspekt som det måske mest revolutionerende ved Cambridge Analytica.

»Det er utroligt kynisk, at man som kommunikationsbureau går aktivt ud og fortæller folk, at man går efter dem, der er mere neurotiske, dem, der er bange, og dem, der frygter mange ting. Og så aktivt spiller på deres frygt for at flytte deres holdninger. Det var interessant, at de gjorde det så åbenlyst,« siger han.

Bloomberg via Getty Images

En stor fokusgruppe

Måden man når fra en psykologisk profil til det rigtige budskab til det enkelte menneske er via Facebook og Googles værktøjer. Når man har sine segmenter samlet, begynder man at udsende tusindvis af forskellige budskaber og billedkombinationer til brugerne, for at se, hvad der virker bedst.

Flere hundrede tusinde mennesker bliver del af én stor fokusgruppe, hvor du som kommunikationsfirma kan følge med i, hvad der spreder sig mest, og hvad det enkelte segment i den enkelte stat reagerer stærkest på. Når du har fundet den rigtige kombination, indretter du både din fysiske, din tv-baserede og din digitale kampagne efter det og begynder at gentage de rigtige slogans i de rigtige stater til de rette segmenter.

Whistlebloweren Christopher Wylie har fortalt til CNN, at Cambridge Analytica testede billeder af mure, sloganet »drain the swamp« og »deep state«. Narrativer som ifølge Wyllie »på det tidspunkt virkede skøre for en mainstreamkandidat at føre kampagne på«. Men firmaet fandt ifølge Wylie, at der var »lommer af Amerika, som det her virkelig appellerede til. Og Steve Bannon vidste det, for vi lavede researchen omkring det«, sagde han til CNN.

Wylie tilføjer, at han ikke ved, hvor Bannon og Cambridge Analytica havde kampagnebudskaberne fra, men at han ved, at firmaet testede dem, allerede inden Trump overhovedet stillede op. I Channel4-dokumentaren tager folkene fra Cambridge Analytica også æren for at have udviklet ’crooked Hillary’-budskabet, som både Trump og Robert Mercers egen fundraisende såkaldte Super PAC blandt andet kørte stærkt på i et forsøg på at påvirke mulige demokratiske støtter til slet ikke at stemme.

»Der er ingen tvivl om, at det er effektivt,« siger Jacob Mouritzen.

»Datadrevet marketing er et våben, man ikke har haft på den måde før. Hvis Steve Bannon ikke fra 2014 havde kunnet teste sig frem til, at drain the swamp var et meget effektivt budskab, så ville Trump nok ikke have brugt det.«

Facebooks krise

Selvom Cambridge Analytica – inden skandalen – har været ivrige efter at fremhæve sin datamodel og psykologiske profilering som banebrydende, tyder en del altså på, at firmaets fordel først og fremmest var, at det var mere beskidt og manipulerende end mange andre firmaer.

For som det amerikanske magasin The Atlantic også påpeger: Hvis Cambridge Analytica har så effektiv en datamodel, hvorfor skulle det så være nødvendigt for dem at få tidligere spioner til at grave snavs frem på modstanderne, tale åbent om at plante korruptionshistorier og sexskandaler via skjult kamera og agent provocateurs? Det tyder nærmere på et firma desperat efter noget, der rent faktisk virker, end et firma, der har fundet den perfekte datamodel til at ramme en befolkning med præcis de rigtige budskaber.

Cambridge Analytica kan godt risikere at blive så hårdt ramt af denne sag, at der ikke er nogen, som tør samarbejde med dem i den nærmeste fremtid. Med de taktikker, firmaet påstår at gøre brug af, er det ikke nogen fordel med den form for opmærksomhed.

Men der er også noget i de hårde reaktioner på skandalen, som peger i retning af, at et langt større skred er undervejs. Facebook er kastet ud i sin største krise nogensinde på grund af faldende tillid til, at platformen kan forvalte folks personlige data.

Både folk fra kommunikationsbranchen, eksperter, journalister og højrefløjsdebattører har negligeret skandalen offentligt. De peger på, at det er en bekvem forklaring for venstrefløjen, at teknologi, data og manipulation afgjorde valget frem for politiske ønsker om forandring hos en stor del af den amerikanske befolkning.

Efter Channel 4’s kompromitterende undercoveroptagelser siger Cambridge Analyticas administrerende direktør, Alexander Nix, nu, at han misforstod situationen: ’Ved at spille med i denne samtale ... rodede vi os ud i at tale om en række latterlige hypotetiske scenarier. Jeg er er godt klar over, hvordan det her må se ud.’
Læs også

Så kan det godt være, at Cambridge Analytica overtrådte nogle formelle retningslinjer i sine dataudtræk fra Facebook, men grundlæggende gør firmaet ikke andet end alle andre kampagner, er argumentet. Både partier og virksomheder er involveret i profilering på Facebook og tester konstant budskaber på forskellige målgrupper for at finde frem til præcis det, som rammer helt rigtigt. Det er en mulighed, som Facebook giver i en skala, vi aldrig har set før, men sådan er de nye spilleregler, og de er ens for alle.

Og heri ligger de bredere perspektiver i Cambridge Analytica-skandalen. Først hvis den kritiske opmærksomhed, der lige nu er rettet mod et enkelt firma, begynder at rette sig mod ikke bare Facebook, men også Google og resten af den industri, der har reduceret alle brugere af internettet til intetanende laboratorierotter for test af den mest effektive politiske eller økonomiske kommunikation, kan det få mere vidtrækkende konsekvenser.

For som Jamie Bartlett – forfatter til den kommende bog People vs. Techskriver i Spectator, er der store demokratiske problemer ved den datastyrede politiske offentlighed.

»Hvis hver enkelt vælger er reduceret til et datapunkt, som ikke modtager ægte beskeder fra politikere, men maskingenerede reklamer, som er fintunet til personlighed og humør, så bliver et valg nærmest reduceret til en softwarekrig.«

Politik baseret på adfærdsvidenskab og kommunikation rettet mod følelser risikerer ifølge Bartlett at gavne de mest inkonsistente politiske kandidater, da de vil være i stand til at føre den mest fleksible kampagne.

»Måske bliver fremtidens politikere dem med færrest ideer og størst talent for at være vage, fordi det giver det største spillerum for algoritmebaserede målrettede budskaber. Det mest skræmmende ved det er ikke, hvor uhyrligt det er, men hvor normalt det allerede er blevet,« skriver han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steen Bahnsen
  • jørgen djørup
  • Eva Schwanenflügel
  • Espen Bøgh
  • Palle Yndal-Olsen
  • Michael Hullevad
  • Torben K L Jensen
  • Niels Duus Nielsen
  • Benno Hansen
  • Henning Kjær
Steen Bahnsen, jørgen djørup, Eva Schwanenflügel, Espen Bøgh, Palle Yndal-Olsen, Michael Hullevad, Torben K L Jensen, Niels Duus Nielsen, Benno Hansen og Henning Kjær anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Duus Nielsen

Meget, meget interessant artikel. Jeg kan bidrage med den oplysning, at OCEAN-modellen, hvor mennesker rubriceres som tilhørende en bestemt personlighedstype, anvendes i den private beskæftigelses- og tvangsaktiveringsindustri til at "matche" folk med et muligt job.

Mit personlige resultat ramte virkeligheden meget godt, og foreslog mig at tage job i en række brancher, som jeg allerede har haft arbejde i, så helt i skoven er typologiseringen ikke.

Men den var ledsaget af en personlig beskrivelse/vurdering af min person, som var, om ikke helt i skoven, så dog ikke til at skelne fra et veludført horoskop. Jeg blev således betegnet som "udglattende tenderende til konfliktsky", hvilket enhver som kender mig, ville grine højt ad.

Det uhyggelige ved dataminering er, at analyseresultaterne ikke er helt ved siden af, men samtidig er de heller ikke helt spot on. Lidt ligesom den herskende økonomiske tænkning: Store generelle tendenser indfanges rimelig godt af disse metoder, men specifikke idiosynkratiske detaljer indfanges slet ikke. Så der handles, udvælges og lovgives ud fra de generelle tendenser, men da djævelen er detaljen (fx subprime lån, som blev betragtet som "blot" et finansielt produkt blandt andre finansielle produkter), vil der selvfølgelig ske katastrofer af og til.

Torben Bruhn Andersen, Karsten Aaen, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Espen Bøgh, Flemming Berger, Kirsten Lindemark, Kim Houmøller, Børge Neiiendam, Michael Hullevad og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Børge Neiiendam

@Niels, jeg er meget enig i din kommentar.

En del Borgere, stiftede i slutningen af '70erne og i hele '80erne og fremefter, kendtskab til rekruteringsfirmaer som benyttede systematisk indsamling af data efter interviewskemaer. Vi ansøgere blev så rubriceret, og enten kasseret eller udvalgt til nærmere analyse (ofte en personlig samtale). Mange Legoklodser og deres farver, blev sat op på tavler.

Jeg er ikke sikker på at Facebooks grundlægger i begyndelsen helt kunne overskue sin virksomheds mulighed for dataindsamling og kategorisering. Dét er der ingen tivl om at de har fattet nu, og med dem en lang række af polypper der er hægtet op på FB.

Hvad kan vi gøre ved det ? Intet tror jeg, når vi har konto på elektroniske medier. Det er en trøst at mennesket ikke er statisk, men undervejs sætter vi fodspor i cement, som er besværlige at slette. Kan der lovgives imod disse tilstande ? En Vestager er ikke det værste middel, men hun kan jo afsættes eller køres ud på et sidespor.

Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Kirsten Lindemark, Torben K L Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Det eneste der ville hjælpe er økonomisk demokrati hvor samfundet ejer al vigtig infrastruktur,her under også inter-nettets infrastruktur med fiberkabler relæ-stationer osv. Kun på den måde kan man regulere og beskatte de store internationale IT-monopoler. Det kan/skal demokratier for at overleve de nye udfordringer der er kommet med globalisering af kapital og informations-flow.

Eva Schwanenflügel, Kirsten Lindemark og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Også forsvarspolitisk er det vigtigt - med den mulige cyberkrig og hacking af vital infrastruktur.

Eva Schwanenflügel og Kirsten Lindemark anbefalede denne kommentar

- Oh..., det var jo så uskyldigt - men en lille "cookie" der blev lagt ind på ens computer når man besøgte et internetsite, og siden udviklede det sig også til en uskyldighed, som vi kaldte "det er blot en platform(Uber)", - og nu står vi så med undrende øjne og spiller uskyldige over det sandelig også var, så dejlig "gratis" det hele, - men det var så alligevel ikke.

Snowdens afsløringer af NSAs aflytninger og dataopsamlinger af alle på kloden blev afsløret, - ja amerikanske statsborgere der er beskyttet mod aflytning uden en dommerkendelse er beskyttet af forfatningen(den amerikanske grundlov), - men det amerikanerne altså aflyttet alligevel af NSA, hvis ikke direkte så "by proxy" af Englands GHCQ" for amerikanerne, som de så sendte oplysningerne til.

De personer som ledede NSA og havde overtrådt forfatningen og aflyttet folks private e-mail og anden korrespondance blev ikke dømt for deres ulovligheder, - derimod blev Snowden stemplet som forræder og siden som kommunistsympatisør for hans flugt til Rusland, - sådan er retfærdighed udvandet i det amerikanske politiske system.

Samarbejdet med alle de store amerikanske TI-virksomheder var sandelig ingen tilfældighed eller et udslag af tvang fra statens side, - meget forgik som gode amerikanske patrioter og for Amerikas sikkerheds skyld, så de kunne leve i fred derhjemme i Amerika, - et Amerika der kun har haft krig på egne slagsmarker i forbindelse med borgerkrigen, resten af deres krige har altid været ført på fremmed jord, - så hvad er det for et grundlag; "fred for andre udefra de frygter", når de aldrig har haft krig på egne jorde?

Det behøvede England ikke selv at gøre indenlands, for deres beføjelser er - nærmest uindskrænkede i følge loven - nå ja, hvis loven alligevel ikke tillader det så så lukker politikere øjnene for det.

- Den daværende sikkerhedsminister afviste selv at fremlægge sin egen private e-mail for offentligheden, for den kom ikke andre ved, - sådan er det så forskelligt.

Børge Neiiendam, 24. marts, 2018 - 14:58
"Jeg er ikke sikker på at Facebooks grundlægger i begyndelsen helt kunne overskue sin virksomheds mulighed for dataindsamling og kategorisering."

- Den opfattelse er en skævert, det er lige netop det han lever og er blevet mia.dær af(!), at sælge profiler for reklamekroner m.m..

Torben K L Jensen, 24. marts, 2018 - 16:26
- Ja.., frihed er godt, men kontrol er endnu bedre, - og det er ikke kun noget som kommunister
udøver, det gør det ægte kyniske liberalister sandelig også, og endnu mere en vi render rundt
og tror.

Ang. cyberkrig og forsvar så jeg netop i dag på DR2 udsendelsen(programmet); " bag om den
internationale våbenhandel", som et researchteam havde lavet, med hjælp og interview af
adskillige journalister, forfattere, tidl. efterretningsfolk osv., osv..

Tidligere general og præsident Dwight D. Eisenhower advarede i en tv-tale til nationen inden sin afgang,fra det hvide hus imod det militærindustrielle kompleks, og efter at have set programmet, ville han nok blive endnu mere chokeret over hvor meget det har udviklet sig siden, og er kommet helt uden for politisk kontrol.

Vi har længe haft og brugt udsagnet; "i en krig er sandheden altid det første offer" som et paradigme for den virkelighed som det engang var i krige, - men tiden syntes at været kommet til vi bliver nødt til at omdefinere dette paradigme til; "løgnen er krigen grundlag, og skabes for, til af og af det militærindustrielle kompleks for fortjenestens skyld", og med dette in mente kan vi kigge os over skulderen og se tilbage på Irak-krigen og "masseødelæggelsesvåben", og se om det passer hertil.

Småligheden ligger på venstrefløjens politiske skuldre - at tale om mennesker og menneskeliv, som var det noget der stod over aktiekurser eller $ fortjenesten.

Mange Syd- og Mellemamerikanske lande har fået dette at føle i tidens løb, - ikke et ord faldt der om menneskerettigheder love og orden, frihed privatliv eller andet under Pinochets kup i Chile,
- nej, tavsheden var påfaldende.

Programmet indeholder også ikke så få fortællinger om korruption - i den helt store stil, og de fjendebilleder som fremmanes for investeringer i våbensalg, og hvor politikerne ikke længere syntes at være politikere, men derimod salgsfolk på rejse for disse store våbenproducenter, af alt muligt isenkram af enhver slags - kaldet handelsaftaler eller noget andet passende.

En våbenhandler der er med i programmet er meget ligefrem - "han fortæller koldt og lokumsagtigt om hvordan det er uden omsvøb af nogen art", og det gælder såvel våbensalg som korruptionen,
- der bliver ikke lagt fingre imellem!

I programmet siges det direkte, at for at holde krigen i gang har men opfundet den evige fjende i "krigen mod terror", skabt af en krig i Irak af en løgn, og som vil holde krigsberedskabet hos befolkningerne hjemme i angst, en angst - som der loves politisk tryghed imod, og som berettiger til endnu flere våbenindkøb - ud i al evighed.

En politisk mulighed for alle med politiske ambitioner kan leve og skabe sig en politisk karriere på!

- Nu blev det ikke nævnt direkte i programmet, men tanken lå lige for; "Én verden, og kun én verden under amerikanskledelse" som det paradigme der styres imod fra amerikansk politisk og militærindustrielt holdt side!

Vi har snuset til det efter Edward Snowdens afsløringer af dataindsamlingens omfang og ligegyldighed overfor såvel landet egne lover - forfatningen(grundloven), og hvor de reelt skyldige i lovbrud gik helt fri.

Aflytningerne overalt på kloden uagtet ven, alliered eller fjende - helt indiskriminativt - for alle anses som fjende for opnåelsen af paradigmet; "Én verden og kun én verden under ledelse af Amerika"!

Efter paradigmet gennemførelse - hvad skal vi så forvente, - fred og demokrati, næppe, nok snarere en verdensbilledet som der kan ses i filmene "Hungergame eller Tjenerindens fortælling"!

Steen Bahnsen, Per Torbensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen, Torben K L Jensen, Michael Friis og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Michael Friis

Jeg er ikke overrasket over denne sag. Jeg er heller ikke forarget.
Nej det er da helt forventeligt og tidstypisk. I romertiden var det “giv folket mad og skuespil”.
Vores verden er fuldt af reklamer og kampagner - betalt og støttet af private, offentlige og NGOer. Og det virker.
Jeg huske at Trump havde en overraskende lille reklamebudget i den indledende fase.

Espen Bøgh, Niels Duus Nielsen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Nej, historien om Cambridge Analytica er historien om et angreb på det amerikanske demokrati! Ikke på demokratiet som helhed! Grunden til, at jeg siger det her, er den her: I USA skal man selv registrere sig som vælger, det betyder, at i langt de fleste amerikanske delstater får man ikke, som i DK, et valgkort tilsendt fra staten. Og fraværet af et centralt vælger-register betyder, at der er gode chancer for både Demokrater og Republikanere til at svinde, snyde og bedrage - så netop deres mand bliver valgt!

Når man selv skal registrere sig som vælger i et land som USA, må det - alt andet lige - betyde, at et firma som Cambridge Analytica - har gode muligheder for at påvirke en, fordi man ikke får et valgkort som vi gør her i DK - og det må betyde, at folk lettere er til fals for budskaber, som måske kan få dem ud at stemme, enten for eller imod en af kandidaterne.

Karsten Aaen, 25. marts, 2018 - 17:27

Jeg kan godt se din pointe, og der nok ligger en del kraft heri, - men alligevel mener jeg det alt andet lige handler meget om budskabet, "det nationalistisk patriotiske" og at gøre "America Great Again" der som budskab er det vigtigste for "en ægte amerikaner"(uanset republikaner eller demokrat) - og når det så også rulles ud via de data som Cambridge Analytica kan levere, samt deres distributionsmetode i forklædning, - så er der bingo!

Ja, der er bestemt bingo, men kigger vi lidt på den hjemlige andedam, er det så ikke præcist, hvad en politiker som Inger Støjberg gør? Uden Cambridge Analytica - altså spreder frygt, had, og splittelse, så hun, og VLAK-regeringen kan blive genvalgt igen og igen? Jo, det er - fordi Herman Görings ord om at man bare skal bilde folket ind, at det har en reel eller fantasi-fjende, der truer dem, og så kalde alle, der ikke er enige i det for dumme, upatriotiske mm. faktisk virker stadig den dag i dag - her i 2018. I alle lande.

Derfor fatter jeg ikke helt opstandelsen over, hvad Cambridge Analytica har gjort - de har bare taget data som var der i forvejen, (og som de måske kunne have fået på anden vis?) og brugt dem til at lave en mere detaljeret beskrivelse af, hvad der virker i en valgkamp. Og selv under valgkampe he ri DK bruger partierne jo fokusgrupper....

Steen Bahnsen

Vi har vist slet ikke set begyndelsen på hvad den såkaldte "digitale tidsalder" kommer til at koste menneskeheden over én kam. Her i andedammen er det indtil videre f.eks. lykkedes at få næsten alle ænder til at logge sig op på en centraliseret "digital postkasse"....under tvang - en tvang som kun meget få reagerer på/næsten alle underkaster sig. Hvad bliver fortsættelsen mon? Og deltager alle stadig lige forblindede og passive? De generelle konsekvenser i artiklen er dybt skræmmende og bør opleves som en kraftig advarsel til os alle...pas på hvordan jeg/du deltager (hvis du har et valg, vel at mærke). Selv de artikler der skrives her, efterlader spor...