Læsetid: 5 min.

Hullet efter Trump i udviklingsbistanden er lukket – for nu

Efter Trump sidste år indstillede støtten til FN’s befolkningsfond, der arbejder for at fremme kvinder og børns sundhed i mere end 150 lande, har Danmark og en række andre lande intensiveret indsatsen på samme område
En kvinde fra Mozambique får hjælp af Røde Kors på det lokale hospital i byen Vilanculos. Sidste år valgte udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) at tilføje 40 millioner ekstra til FN’s befolkningsfond, og i finansloven 2018 er Danmarks bidrag til kvinders seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder (SRSR) blevet fordoblet.

En kvinde fra Mozambique får hjælp af Røde Kors på det lokale hospital i byen Vilanculos. Sidste år valgte udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) at tilføje 40 millioner ekstra til FN’s befolkningsfond, og i finansloven 2018 er Danmarks bidrag til kvinders seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder (SRSR) blevet fordoblet.

Jakob Dall

28. marts 2018

Et år efter, at USA’s præsident Donald Trump valgte at trække støtten til FN’s befolkningsfond (UNFPA) og andre udviklingsorganisationer, der har fokus på prævention, abort og familieplanlægning, har Danmark og en række lande skruet op for bistanden til området og har i første omgang formået at lukke hullet.

Som en modreaktion til Trumps beslutning lancerede udviklingsministre fra Holland, Belgien, Sverige og Danmark i marts 2017 det såkaldte SheDecides-initiativ, der støtter op omkring kvinders ret til prævention, til oplysning om abort og til sundhedsydelser. Desuden forsøger initiativet at rejse midler til at udfylde det økonomiske hul, som amerikanerne har efterladt sig.

SheDecides, der begyndte som et politisk initiativ, har udviklet sig til en bevægelse, som ikke kun involverer myndigheder, men også civilbefolkning og ngo’er. I løbet af det første år har 40.000 personer og 150 organisationer støttet bevægelsen.

Herhjemme valgte udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) i 2017 at tilføje 40 millioner ekstra til FN’s befolkningsfond. I finansloven 2018 er Danmarks bidrag til kvinders seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder (SRSR) blevet fordoblet, ligesom bidraget til FN-agenturet er øget ganske væsentligt.

»700 millioner kroner giver vi samlet set til SRSR på finansloven 2018. Det er det største beløb, vi nogensinde har givet til seksuelle, reproduktive og sundhedsmæssige rettigheder,« siger ministeren.

UNFPA arbejder blandt andet med seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder for kvinder. USA’s tilbagetrækning af støtten betød, at UNFPA i 2017 skulle forsøge at lukke et økonomisk hul på 69 millioner dollar. Sammenlignet med, hvad støtten gik til i 2016, så kunne USA’s støtte i 2017 – ifølge UNFPA – have forhindret 2.340 kvinder i at dø ved fødsel. 947.000 kvinder kunne have undgået uønsket graviditet, og 295.000 kvinder kunne være forhindret i at få foretaget usikre aborter.

I 2017 lå UNFPA’s budget på 1.075 millioner dollar, hvilket er en stigning på 242 millioner dollar, svarende til 29 procent, i forhold til 2016. Inden året var omme lykkedes det FN-organisationen med ekstra hjælp fra Danmark og de andre skandinaviske lande, EU og Canada at lukke det økonomiske hul på 69 millioner dollar, som USA havde efterladt. Hvis UNFPA skal nå sine ambitiøse mål for 2017-2020, så skal de rejse yderligere 700 millioner dollar de kommende år.

Jakob Dall

Derfor kæmper FN’s befolkningsfond en daglig kamp for at overbevise amerikanske kongresmedlemmer og senatorer om at støtte agenturet igen. I mellemtiden er organisationen ifølge ifølge talsmanden Arthur Erken taknemmelig for, at »den danske regering er i frontlinjen« sammen med en række andre lande i forhold til at gøre en ekstra indsats for at sikre kvinders rettigheder.

»Danmark er et af de lande, som virkelig har trådt i karakter og løftet i forhold til bevillingen af ekstra midler til organisationen,« siger talsmanden for FN’s befolkningsfond.

Kvinderettigheder betaler sig

I Danmark er piger og kvinders ret til oplysning om og adgang til prævention samt lovlig og sikker abort helt naturlig. Men sådan forholder det sig ifølge udviklingsminister Ulla Tørnæs langt fra alle steder i verden.

»Retten til at bestemme over egen krop er en basal menneskerettighed, som bør gælde alle, men det gør den ikke for millioner af kvinder i verdens fattigste lande. Mange kvinder bliver giftet bort i en al for ung alder og bliver gravide, før at deres krop er udviklet til at kunne bære en graviditet,« siger hun.

Analyser viser, at det globale BNP kan øges med op til 25 procent, hvis kvinder får samme rettigheder og plads på arbejdsmarkedet som mænd.

»Hvis du ikke har retten over din egen krop, så er du ikke i kontrol over, hvornår og med hvem du får børn. Uønsket graviditet betyder for mange piger i fattige lande, at de ikke får mulighed for færdiggøre deres skolegang. Det siger næsten sig selv, at hvis man afskærer næsten 50 procent af befolkningen fra at bidrage til udviklingen, så når man ikke så langt, som hvis alle bidrog på lige vilkår, « siger Ulla Tørnæs.

Tal fra Udenrigsministeriets hjemmeside viser, at 214 millioner kvinder på verdensplan ikke har adgang til den ønskede prævention, og at der udføres omkring 25 millioner usikre aborter hvert år.

»Hver dag dør mere end 800 kvinder under fødslen. Det udgør mere end 300.000 kvinder om året, der dør af at føde et barn,« siger Arthur Erken fra UNFPA.

Færre penge til asyludgifter

Lars Engberg-Pedersen, seniorforsker med speciale i global regulering på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), mener, at Danmark har gjort en kæmpe indsats for at sikre, at ligestilling er et emne, der fastholdes på dagsordenen og ikke bliver rullet tilbage.

»Det er positivt, at Danmark prioriterer det her felt internationalt og demonstrerer det ved at øge finansieringen til befolkningsfonden. Det er godt for et lille land som Danmark at støtte det internationale multilaterale system. Men pengene tages jo andre steder fra,« siger han.

Han påpeger, at kvaliteten af den danske udviklingsbistand generelt er blevet ringere siden 1990’erne. Det skyldes blandt andet, at Udenrigsministeriet er blevet beskåret over de seneste 15 år, hvilket har medført, at der ikke er den samme sektorfaglige kompetence som tidligere.

»En egentlig faglig viden om eksempelvis sundhed og uddannelse er der ikke meget tilbage af i ministeriet. Den faglighed, der er nødvendig for en fattigdoms- og udviklingsorienteret bistand, har haft det hårdt de sidste mange år,« siger han.

På trods af det øgede bidrag til SRSR befinder den danske udviklingsbistand sig på sit laveste niveau i tredive år. Tilføjelsen af ekstra midler til SRSR skyldes, at langt færre søgte asyl i Danmark i 2017 end ventet.

»En væsentlig kilde til fordoblingen af bidraget er, at vi bruger færre ressourcer på asyludgifter i Danmark. Derfor blev der overført to milliarder kroner til aktiviteter uden for landets grænser. Det er udtryk for en politisk prioritering,« siger udviklingsminister Ulla Tørnæs.

Køn og ligestilling er et politisk emne, som danske udviklingsministre på tværs af politiske partier og regeringer længe har prioriteret. Ifølge Lars Engberg-Pedersen betragter politikerne det som et »værdimæssigt punkt for et samfund som det danske«.

»Der eksisterer en konkurrence mellem mere progressive lande og bistandsorganisationer om at markere sig, og med det her emne kan man markere sig relativt omkostningsfrit. Man kan give lidt flere penge til nogen, men det er jo ikke noget, som folk generelt vil opponere imod,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu