Læsetid: 3 min.

Tysklands historiske regeringskrise er slut. Det endte med en GroKo

Efter den voldsomme interne strid blandt socialdemokraterne har 66 procent af SPD-medlemmerne sagt ja til at indgå i den tredje store koalition med CDU/CSU i Angela Merkels fjerde regeringsperiode
»Et stort flertal har fulgt ledelsens anbefaling,« udtalte den tydeligt lettede og udmattede konstituerede partileder Olaf Scholz (th.) i en propfyldt SPD-particentral i Berlin.

»Et stort flertal har fulgt ledelsens anbefaling,« udtalte den tydeligt lettede og udmattede konstituerede partileder Olaf Scholz (th.) i en propfyldt SPD-particentral i Berlin.

MICHAEL KAPPELER

5. marts 2018

Efter en hel aften og nat med optælling af de ca. 363.000 gyldige brevstemmer stod det søndag morgen klart, at flertallet af de tyske socialdemokrater atter ønsker at indtræde i regering i storkoalition (Große Koalition) med Angela Merkels CDU/CSU.

Næsten et halvt år efter det tyske valg den 24. september har Europas største økonomi og befolkning dermed udsigt til den stabile regering, som europæiske regeringsledere som italienske Paolo Gentiloni og franske Emmanuel Macron indtrængende har opfordret til.

I den stærkt omdiskuterede afstemning blandt alle SPD’s ca. 465.000 medlemmer, blev der afgivet 363.000 gyldige stemmer, hvoraf 66 procent stemte ja til en ny GroKo. Det tal lå en smule højere end selv partiledelsen havde håbet, men hele ti procent lavere end ved samme afstemning efter valget i 2013, hvor 76 procent af socialdemokraterne gik ind for en GroKo. Valgdeltagelsen blandt SPD-medlemmerne lå som i 2013 på omkring 78 procent.

»Et stort flertal har fulgt ledelsens anbefaling,« udtalte den tydeligt lettede og udmattede konstituerede partileder Olaf Scholz i en propfyldt SPD-particentral i Berlin.

»Det er den rigtige vej til at danne en stabil regering og skabe en fornyelse af partiet,« sagde Scholz, der ser den stærke debat i partiet som »en vigtig demokratisk proces«, der »har skabt en ny enhed i partiet«.

Det ringeste argument for et stor koalition er, at der ikke findes noget alternativ. Der er et alternativ, det er uprøvet i tysk sammenhæng, men det vil kunne styrke både demokratiet og Europa, skriver Timothy Garton Ash.
Læs også

Der foreligger endnu ikke faste navne på de seks socialdemokratiske ministre, men Scholz understregede, at der vil blive tale om tre mænd og tre kvinder.

Koalitionen er spektakulær, fordi SPD-ledelsen – dengang med Martin Schulz i spidsen – efter valget valgte »definitivt at gå i opposition«, mens Schulz direkte anklagede Merkel for med sin politiske stil at angribe demokratiet. Efter de kuldsejlede Jamaica-forhandlinger droppede SPD-ledelsen denne strategi og valgte at gå efter et regeringssamarbejde frem for at risikere en mindretalsregering eller et nyvalg.

Det skabte den store partiinterne No-GroKo-bevægelse, der indædt har kæmpet for et nej til endnu en stor regeringskoalition hen over midten.

SPD står dermed foran den tredje GroKo, siden Merkel blev kansler i 2005. Samtidig bliver det tredjestørste parti i Forbundsdagen, Alternative für Deutschland, leder af oppositionen.

SPD’s lange vej ind i Merkels tredje GroKo

24. september:

CDU/CSU får et usædvanligt dårligt valg med 33 procent. AfD stormer ind i Forbundsdagen med 12,5 procent. SPD får med 20,5 pct. historiens ringeste resultat og går allerede på valgaftenen »definitivt« i opposition.

20. november:

De såkaldte Jamaica-forhandlinger mellem CDU/CSU, De Grønne og det liberale FDP kuldsejler. Efter formaninger fra Forbundspræsident Steinmeier optager SPD en første dialog med Merkel og CDU/CSU.

7. december:

På SPD’s partidag får ledelsen trods stærk modstand lov til at indgå sonderinger med CDU/CSU, for så vidt slutresultatet (koalition, mindretalsregering, nyvalg) forbliver åbent.

12. januar:

SPD og CDU/CSU’s »sonderinger« om et regeringssamarbejde nedfældes i et 28 sider langt dokument. Flertallet af tyskerne ser CDU/CSU som forhandlingsvindere.

21. januar:

SPD afholder partidag i Dortmund, hvor ca. 600 delegerede giver Martin Schulz og den øvrige SPD-ledelse et snævert mandat til at optage egentlige regeringsforhandlinger med Merkels CDU/CSU. En forudsætning er, at alle SPD-medlemmer skal stemme om, hvorvidt partiet skal indgå i endnu en GroKo.

13. februar:

Efter intern magtkamp om ministerposter træder Martin Schulz tilbage som SPD-formand med den begrundelse, at han er bange for at bringe afstemningen i fare.

20. februar:

463.723 medlemmer af SPD kan stemme om, hvorvidt partiet skal deltage i endnu en GroKo. Parallelt er No-GroKo-fløjen på Tysklands-turne for at overbevise partimedlemmerne om et nej, mens partiledelsen turnerer for et ja.

26. februar:

På en partidag i Berlin stemmer 97 procent af CDU’s delegerede for den forhandlede koalitionskontrakt og en fortsat GroKo.

4. marts:

Resultatet af SPD’s afstemning foreligger. 66 procent stemte for en fortsat GroKo. Et lille halvt år efter valget er det dermed afgjort, at Tysklands store koalition fortsætter.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Torben K L Jensen
Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Hvad er det nu man siger i regeringsbærende kredse - nu må vi se fremefter. Til en vigende demokratiforståelse underlagt et voksende teknokrati eller - værre - et fuldbyrdet "corporate state"-system. Kan godt lide Sonne´s lidenskabsløse fremlægning af de kolde facts med en undertone af resignation som jeg deler. Det ser ikke godt ud for det ældste arbejderparti i Europa - der nu ligger som de har redt.