Læsetid: 7 min.

Ung italiener i Danmark: Jeg føler ikke ansvar for det land, jeg har forladt

Mens Tommaso Ricci flyver til Italien på valgdagen for at sætte sit kryds, skammer Giovanni Salvetti sig over ikke at have sat sig ind i, hvordan han kan gøre sin borgerpligt, og Alessandro Pasquini har besluttet sig for slet ikke at stemme. Information har mødt tre unge italienere bosat i Danmark for at tale med dem om valget, og muligheden for at vende hjem en dag
De tre unge italienere kender hinanden gennem arbejdet på en vinbar i København.

De tre unge italienere kender hinanden gennem arbejdet på en vinbar i København.

Sara Galbiati

3. marts 2018

Larmen fra de sammenstuvede gæster på en fyldt italiensk vinbar på Vesterbro i København blander sig med den snurrende lyd fra maskinen, der skærer parmaskinke i tynde skiver. Der dufter salt af sardiner.

Bag baren skænker Tommaso Ricci drinks op og anretter småretter. Han er 31 år og kommer fra Firenze, men har boet i Danmark siden 2015, hvor han ved siden af arbejdet er ved at tage en kandidatgrad i matematik på Danmarks Tekniske Universitet.

Information har sat ham og to af hans kammerater i stævne her på den svagtbelyste vinbar få dage før det italienske parlamentsvalg for at høre, hvordan de på lidt afstand ser den politiske udvikling i deres hjemland.

Alessandro Pasquini træder ind i varmen på vinbaren og forsøger at klappe kulden af sine lår. Han er cyklet hertil, og nu er hans ben ved at fryse af, fortæller han som det første. Han arbejder også her på vinbaren, men i dag sætter han sig hjemmevant på den anden side af baren og bestiller en Spritz på italiensk.

»Campari?« spørger Tommaso Ricci og løfter flasken med rød likør. »Aperol,« svarer Alessandro Pasquini og peger på likørflasken ved siden af.

Alessandro Pasquini har aktivt valgt ikke at stemme ved søndagens valg. Han er 25 år, kommer fra Toscana og flyttede til Danmark for snart halvandet år siden for at studere til bygningskonstruktør på Københavns Erhvervsakademi. Det er snart otte år siden, han forlod Italien, og han har boet i England, Canada, Tyskland og Spanien, før han kom hertil. Det er netop derfor, han ikke føler, han bør stemme.

»At jeg en sjælden gang læser i italienske aviser på nettet, gør mig ikke i stand til at vurdere, hvad der er godt for de mennesker, som stadig bor i Italien,« siger han.

»Men, Alessandro, du kan jo heller ikke stemme her i Danmark. Vil du sket ikke have indflydelse?« spørger Tommaso Ricci.

»Jo, men jeg har ikke tænkt mig at bestemme over et land, hvor jeg ikke er,« svarer han og bemærker, at det er typisk deres tredje ven at være sen på den. I det samme træder Giovanni Salvetti ind ad døren.

Flyver til Italien for at stemme

De tre unge italienere har deres mørke hår, slanke figurer og gestikulerende hænder til fælles, og de kender hinanden fra arbejdet her på vinbaren. Ligesom de to andre studerer 25-årige Giovanni Salvetti ved siden af. Han kom til Danmark fra Verona i det nordlige Italien i 2016 og er nu i gang med sit speciale i Environmental Studies på Københavns Universitet.

»Ved du godt, at Tommaso rejser til Italien for at stemme?« spørger Alessandro Pasquini ham.

»Wow,« udbryder Giovanni Salvetti: »Sidste gang nåede jeg at registrere mig, da vi skulle stemme til en folkeafstemning, tror jeg nok det var… Tommaso – hvad var det, vi stemte om sidst?« spørger han sin ven, der kommer tilbage fra et bord.

»Det var en konstitutionel folkeafstemning,« svarer han, mens han serverer en Vermouth med en skive blodappelsin for Giovanni Salvetti.

»Ja, netop. Der stemte jeg. Men jeg skulle have registreret mig allerede i januar for at kunne stemme fra Danmark, så jeg når ikke at stemme denne gang,« forklarer Giovanni Salvetti, inden han tager en tår af sin drink.

»Det er det samme med mig,« supplerer Tommaso Ricci: »Jeg nåede heller ikke at registrere mig, det er derfor, jeg flyver derned.« Tommaso Ricci har aldrig misset et valg, og det har han heller ikke tænkt sig at gøre denne her gang. »Jeg flyver til Bologna på valgdagen, derfra tager jeg til Firenze, hvor jeg burde være fremme kl. 16, så skal jeg ned og stemme, og så flyver jeg tilbage til Danmark næste morgen,« fortæller han.

Tilbage til Italien?

De tre venner er blandt de 1,5 millioner italienere, der ifølge Financial Times har forladt landet siden 2008. I alt bor der nu 5,4 millioner stemmeberettigede italienere uden for landet, skriver DR.

For Giovanni Salvetti har Italien ingen appel.

»Som ung er det svært at finde et godt job med ordentlige kontrakter, og folk er meget gladere her end i Italien,« siger han, men slår fast:

»Fordi jeg har valgt, at jeg vil ud og opleve et andet land, betyder det ikke, at jeg har forladt Italien,« siger han og sparker bolden videre: »Tommaso, du skal måske til Sverige, for der bor din kæreste jo?«

Tommaso Ricci trækker på skuldrene.

»Jeg har det godt her, men jeg ved ikke, hvor jeg ender. Der er ikke nogen fordele for mig ved at bo i Italien, for landet kan kun tilbyde mig det samme, som jeg kan få alle mulige andre steder. Men hvem ved, om jeg kommer til at bo der alligevel.«

Alessandro Pasquini er til gengæld ret sikker på, at hans liv ikke er i Italien »Jeg kom fra landet, så jeg så aldrig min fremtid der. Men måske bliver jeg italiensk landmand, når jeg skal på pension,« siger han. Men der skal gå lang tid:

»Jeg kan ikke relatere til det liv, jeg havde på landet i Italien, og i byen ville jeg ikke kende nogen. Derudover er andelen af arkitekter i Italien virkelig høj. Derfor kan det blive svært for mig i Italien at få arbejde inden for det, jeg uddanner mig som,« siger Alessandro Pasquini. Derfor føler han heller ikke et ansvar for det land, han har forladt: »Det er netop, fordi jeg ikke bor der, at jeg har besluttet mig for ikke at stemme.«

Giovanni Salvetti afbryder ham:

»Derfor kan du da stadig godt have holdninger og meninger om det land, du kommer fra. Der er korruption og problemer, så kan du jo stemme, så dem, du ikke vil have til at lede landet, får modstand …«

»Ja, men jeg stoler på min beslutning,« forklarer Alessandro Pasquini og fortsætter:

»Hvis jeg havde familie og job et sted, ville jeg sætte mig ind i det og stemme,« svarer Alessandro Pasquini.

Giovanni Salvetti bryder ind: »Jeg skammer mig over, at jeg ikke har stemt. Det er min borgerpligt at sætte mig ind i valget,« siger han.

Lega eller Liberi

Selvom Tommaso Ricci flyver til Italien for at stemme, har han endnu ikke besluttet, hvor krydset skal sættes. 

»Jeg er fristet til at stemme på centrum-venstre-koalitionen Liberi e Uguali (frie og lige, red.). Men de kommer nok ikke til at få stemmer nok til at danne regering,« mener han. »Du ville stemme på Lega, hvis du kunne,« siger han drillende til Giovanni Salvetti, der kommer fra Verona i Norditalien, en af højborgene for det højrepopulistiske Lega.

Lega vil blandt andet styrke bevogtningen af italiens grænser, og de er med i centrum-højre-alliancen med tidligere premierminister Silvio Berlusconis Forza Italia og det fascistiske parti Fratelli d’Italia.

»Jeg har altså ikke stemt på dem og kommer heller ikke til det,« siger Giovanni Salvetti. Han fortæller, hvordan han i stedet har fået sin far til at stemme på Liberi et Ugali, fordi faren ikke selv vidste, hvem han skulle stemme på.

»Han er skuffet over alle. Engang troede han på politik, men han har givet op, tror jeg,« siger Giovanni Salvetti. Alessandro Pasquini nikker:

»Jeg har faktisk aldrig talt med min mor om det, men det tror jeg også, at hun har. Givet op.«

Giovanni Salvetti er ikke tilfreds med stemmesystemet, fordi han kan ikke stemme på en regional kandidat ved parlamentsvalget.

»Jeg vil ikke stemme på en fra Toscana,« slår han fast.

»Men det er jo nationalt valg,« udbryder Tommaso Ricci.

De slår over i italiensk, selvom de har talt engelsk indtil nu.

»Sådan er det altid med de to, de kan diskutere føderalisme over for det nationale i flere timer,« forklarer Alessandro Pasquini og rejser sig for at hente brød og olivenolie.

De to andre er stadig i gang, da Alessandro Pasquini kommer tilbage.

»Grazie, inglese,« engelsk, tak, siger han, og får sine venner til at slå om.

»Politikerne skal netop ikke varetage regionale interesser,« siger Tommasso Ricci og læner sig ind over marmorbaren, mens han bruger armene og hele kroppen til at forklare sin pointe.

»Uanset hvad, er dem, der bliver valgt, nærmest valgt på forhånd. De tænker kun på stemmer. Det er problematisk, når det bliver et arbejde at være politiker. Det skal være et privilegium,« slår Giovanni Salvetti fast.

»Jeg hørte, at Berlusconi nok kommer til at vinde valget,« tilføjer Alessandro Pasquini.

Giovanni Salvetti svarer hurtigt:

»Nej, det passer ikke. Man kan jo ikke regne med meningsmålingerne. Det samme så vi med Femstjernebevægelsen – de fik meget større opbakning ved valget i 2012 end meningsmålingerne havde vist.«

Tommaso Ricci giver ham ret:

»Nej, målingerne er ikke altid repræsentative. Men Berlusconi kommer til at vinde. Altså ikke ham personligt, men hans koalition med Lega, fascisterne eller Femstjernebevægelsen.«

Giovanni Salvetti ryster på hovedet:

»Det er skræmmende.«

Tommaso Ricci fortsætter: »Det er ikke noget, jeg tror, det er noget jeg ved.«

Serie

Populismens hjemland går til valg

Den 4. marts var der valg i Italien. En omfattende ændring af valgloven skulle give landet mere stabile regeringer, men to populistiske bevægelser og to populistiske partiledere har gjort magtforholdene i italiensk politik uforudsigelige.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kim Folke Knudsen

Spændende at høre om de tre unge italieneres oplevelse af det kommende valg. Jeg skal ikke dømme. Hver person må afgøre med sig selv og sin egen personlige samvittighed,om du føler dig kaldet til at stemme ved dit hjemlands valg. Hvis man nu i fremtiden skulle overveje at vende tilbage til Italien, så må man til den tid tage de politiske forhold som de er uden at mugge. Jeg tænker, der må være andre ting end økonomi, som kunne trække en ægte romer eller italiener fra en af Italiens utallige smukke provinser til at vende hjem igen et eller andet tidspunkt i fremtiden.

Touhami Bennour

"der må være andre ting end Økonomi. som trække en ægte"...That is the question! men hvad ? I Egypten forleden dag en egyptisk sangerende blev dømt 6 år fengsel for at opfordre egyptere ikke at drikke vand fra Nilen". Nilen i Egypten er set som grundlægger af Egypten. Men dog der er mange der emigrere.